Danmark skal ikke kun være verdensmester i vindmøller. Vi skal være en cirkulær stormagt

I Danmark handler grøn omstilling om energi. Vindmøller, fjernvarme og elektrificering. Alt sammen vitalt, men omme i kulissen hober alt det, der handler om produktion og forbrug, sig op. Her er den politiske håndskyhed stor og opmærksomhed lille. Vi taler mest om plastik og en afgift hist og pist, men sjældent om det omfattende systemskifte, som en cirkulær økonomi vil kræve af os.

Nu har vi en regering med en erklæret ambition om at gøre Danmark til grøn stormagt. Her bør det ikke være nok at være verdensmester i vindmøller. Danmark skal gøre cirkulær økonomi til ny stærk ledestjerne for sin grønne omstilling og klimaindsats. Vi skal være cirkulær stormagt. Vi er næsten ingen vegne.

Javist, det handler om moral. Danmark er som et af verdens rigeste lande en sort stormagt. Vi er et af verdens mest ressourceforslugende lande.

Men det handler også om cool cash. Jo mere cirkulære og ressourceeffektive vores virksomheder er, desto bedre vil de stå sig på et marked, hvor priserne på råvarer vil gå mere og mere grassat, og hvor verden i stigende grad vil vende ryggen til old school-sælg-brug-og-smid-væk.

Indtil nu har cirkulær økonomi spillet andenviolin i Danmarks grønne omstilling. Vores første nationale plan handlede mest om lidt puljer tilsat vage intentioner. Måske skyldes den svigtende ambition, at der er mere politisk sex i havvindmølleparker end genbrugsbutikker. Men i virkeligheden er cirkulær økonomi ultrahot politisk.

Vi taler om et systemskifte, der vil gribe ind i alle dele af virksomhedernes produktion og borgernes forbrug af alt fra biler og bøffer til legetøj og møbler. Systemskiftet kommer ingen vegne uden modige politikere, der tør sætte ambitiøse mål og gå til roden af de strukturer, vores samfund bygger på.

Grøn stormagt

Klima er på spanden uden cirkulær økonomi. Som den internationalt anerkendte klimaekspert Rachel Kyte fastslog for nylig: Hvis Danmark mener sit nye ambitiøse 70-procentklimamål alvorligt, er der ingen vej uden om cirkulær økonomi. Med andre ord: I bliver kun grøn stormagt den dag, I også gør alvor af cirkulær økonomi.

Hendes pointe rummer en vigtig, men overset sandhed. Det meste af klodens udledninger kommer nemlig fra udvindingen af ressourcer og den efterfølgende produktion. Det gælder for mindst halvdelen.

Parisaftalen afhænger derfor også af vores evne til at omstille til cirkulær økonomi. Sitra har regnet ud, at Parisaftalens mål om 1,5 grader kræver, at hver af os højst udleder 2,5 ton CO2 i vores forbrug i 2030 og 0,7 ton i 2050. I Danmark udleder hver af os ni ton CO2.

Læg dertil, at verden også har desperat brug for cirkulær økonomi for naturens og biodiversitetens skyld. Menneskeheden har siden 1980 fordoblet sit forbrug af ressourcer, der i dag når svimlende 60 mia. ton årligt. Det truer klodens økosystemer og biodiversitet som aldrig før – med op imod én million dyrearter på vej mod udryddelse.

Det haster derfor. Verden er i dag kun ni procent cirkulær. Det vil sige, at over 90 procent af klodens økonomi fortsat er køb-brug-og-smid-væk. Det går tilmed den forkerte vej med stigende forbrug af jomfruelige ressourcer. Det truer klimaet, men også klodens økosystemer og biodiversitet.

Det haster også for Danmark, der har nationale udledninger, der svarer til 35 millioner menneskers ’tilladte’ klimabelastning. Vi har alle udfordringerne, men også mulighederne – med virksomheder, der allerede arbejder cirkulært med nye forretningsmodeller og genanvendte materialer. Borgerne er også i gang med delebiler og secondhand. Men det hele mangler grusomt skala. Den får vi kun, hvis politikerne også gør det til Danmarks ambition at være cirkulær stormagt.

De skal til roden og sikre et gennemgribende opgør med vores måde at producere og forbruge på. Alt skal fremover designes og indrettes, så jomfrueligt metal, plastik, beton og andre ressourcer er nødløsningen. Fremover skal vi som cirkulær stormagt være mestre i at undgå spild, genbruge, reparere, levetidsforlænge, dele og recirkulere – alt fra tøj, mad og papæsker til biler, maskiner og materialer.

Jomfruelige ressourcer

EU har en vigtig rolle, ikke mindst når det handler om grønne produktkrav. Men som ny cirkulær stormagt skal Danmark selv i front med klare mål, stærke incitamenter og offentlig drivkraft.

Danmark mangler i dag langsigtede mål for vores ressourceforbrug. Uden dem mangler danske virksomheder et pejlemærke, der gør, at de tør investere i nye løsninger og materialer. Vi har ganske vist EU-mål for genanvendelse af husholdningsaffald.

Men de forslår som skrædder i helvede. I værste fald fjerner de fokus fra det allervigtigste: At undgå at bruge ressourcer. Tror pokker, at vi her i landet slås med ressourceproduktiviteten, alt i mens affaldsmængderne fortsat strømmer ind.

Andre lande tager affære. Vi bør skele til Holland, der har sat et mål om 50 procent cirkulær økonomi i 2030 og nul affald i 2050. Eller Frankrig, der har et mål om 30 procent reduktion i ressourceforbrug ift. BNP fra 2010-2030. Sådanne overordnede ressourcemål vil fremtvinge den nytænkning, Danmark savner i dag.

Mål skal ikke stå alene. Virksomheder og forbrugere har brug for økonomiske incitamenter, der peger rigtigt og gør genbrug, genanvendelse og deling billigere end alternativet.

Lige nu er vores skattesystem skabt til old school lineær økonomi – med blytung vægt på beskatning af arbejde og marginalt på ressourcer. Grønne afgifter er endda på retur i Danmark og snart på niveau med 1970. Oven i hatten retter vores grønne afgifter sig massivt mod energi og transport, der står for hele 95 procent af provenuet fra de grønne afgifter. Vi har ganske enkelt glemt den cirkulære økonomi og ressourcerne i vores skattesystem.

Vi har brug for en samlet grøn, cirkulær skattereform, hvor vi kigger længere end 50 øre mere for en bærepose. Vi skal hente inspiration i verden omkring os. UK vil for eksempel beskatte al emballage med mindre end 30 procent genanvendte materialer. Philadelphia i USA vil give skatterabat til virksomheder, der kan dokumentere, at de lever op til en vis standard for bæredygtig forretning. Kina har netop besluttet at give deres lokale myndigheder adgang til at beskatte 164 forskellige ressourcer. Alt sammen med det sigte at sænke andre skatter.

Endelig haster det med at spænde en af verdens stærkeste offentlige sektorer offensivt for omstillingen til grøn, cirkulær økonomi. Offentlige myndigheder køber ind for over 300 milliarder kroner årligt. Hvor har vi forsømt den muskel. Området skriger på en ny national indkøbsstrategi med mål for også den grønne, cirkulære bundlinje.

Det kan for eksempel være andelen af indkøb, hvor der bruges miljømærker eller stilles krav om genanvendte materialer eller til reparation. Lad os kickstarte et positivt kapløb om, hvilke kommuner der kan spare mest på de jomfruelige ressourcer, når de køber ind.

Som ny cirkulær stormagt vil vi kunne hente betydelige gevinster. Studie efter studie viser, at cirkulær økonomi ikke alene giver mindre CO2 og forbrug af ressourcer, men også skaber ny forretning og nye job. Eksperter verden over hepper på cirkulær økonomi. Det starter med, at Danmark sætter ambitionen.

Charlotte Fischer er tidligere direktør for Dansk Affaldsforening.