Kommentar

I Danmark er jeg perker, men i USA er jeg hvid

Jeg havde egentlig accepteret, at en tilværelse uden jævnlig stigmatisering, diskrimination og hverdagsracisme ikke var en mulighed. Af alle steder viste det sig dog at være muligt i Trumps eget land, skriver Younes Subhi i dette debatindlæg
Hjerneforsker Younes Subhi, der er født i Irak, forventede at kunne bidrage til diversitetspuljen på MIT, men sekretæren på universitetet mente, at han var hvid. Og så fik han et indblik i virkeligheden som hvid mand.

Hjerneforsker Younes Subhi, der er født i Irak, forventede at kunne bidrage til diversitetspuljen på MIT, men sekretæren på universitetet mente, at han var hvid. Og så fik han et indblik i virkeligheden som hvid mand.

Sam Ogden/Science Photo Library/Ritzau Scanpix

12. oktober 2019

Det er i starten af juni, solen skinner, og jeg befinder mig på MIT’s (Massachusetts Institute of Technology) personalekontor i Boston. Jeg er her for at udfylde ansættelsesdokumenter. Der skal angives nationalitet (dansk) og til min store overraskelse ’race’.

Forbavset spørger jeg, hvorfor min etnicitet har relevans for den hjerneforskning, jeg er her for at udføre. Sekretæren fortæller, at det er normalt, og at det bliver brugt »til universitetets diversitetsmålsætninger«.

Fremragende, tænkte jeg, så bidrager jeg da til diversitetspuljen. Jeg skimmer listen af afkrydsningsmuligheder igennem: hvid, sort, asiatisk, native-american og latinamerikansk. Endnu en gang søger jeg, undrende, efter sekretærens assistance. Hjemme i Danmark hører mit kryds til ved: ’ikkevestlig herkomst/mellemøstlig’. 

Sekretæren efteraber min forvirrede ansigtsmimik. 

»Du er jo en hvid mand,« svarer hun.

Jeg spørger – til min egen overraskelse – om hun er sikker, for jeg er nemlig født i Irak.

»Det vil sige, du er kaukasisk, altså hvid«.

Ni timers flyrejse er, hvad det tog at forvandle mig fra den mest stigmatiserede minoritet i Danmark, ’perkeren’, til den herskende majoritet i USA, ’den hvide mand’.

Hverdagsracisme

I USA oplevede jeg hverdagsracismen som tilskuer. Jeg bevidnede en systematisk forskelsbehandling af sorte og mexicanske kolleger. Butiksvagter åbner døre og byder velkommen, hvis man er hvid, men man selv må åbne døren, hvis man er sort. Og desuden risikere at blive forhørt om ens intentioner i butikken.

I nattelivet er det lettere, hvis en hvid eller asiat bestiller i en bar, da man som sort eller latinamerikansk tit kan opleve at blive ignoreret. Vi oplevede, at en sort veninde fik afslag på at komme ind på en fin restaurant. Restaurantmanageren havde fortalt, at der var fuldt booket. Altså indtil jeg selv gik op og spurgte, hvor der pludselig var et bord til seks.

Udfordringerne med forskelsbehandling i hverdagen er mange for en lang række mennesker. Mens andre, hvide, ikke skal bekymre sig om, hvorvidt vores indkøb i supermarkedet bliver pakket, om vi kan bestille en Uber hjem om natten, eller om vi vil blive stoppet tilfældigt af politiet. Igen.

Diskriminationen er langt mere tydelig i USA end i Danmark. Men selv om vi danskere er bedre til at mindske forskelsbehandling, eksisterer den stadig. Og det i sig selv er problematisk.

Jeg taler ikke om den åbenlyse racisme: skældsord, chikane eller vold. Den findes, og eksemplerne er mange. Den der, som dansker med eksotiske træk, ikke jævnligt har oplevet den nøgne, ubesmykkede racisme, bør skrive en selvhjælpsbog til os andre. Jeg vil i hvert fald gerne læse den.

Men problemet ligger også i den skjulte, ubevidste eller skødesløse racisme. Det forsager en diskrimination, man hverken kan ignorere eller konfrontere. Særlig svært er det som minoritetsmedlem, da man sjældent kan vurdere, om der er tale om diskrimination eller bare almindelig uhøflighed. Det er trods alt den eneste virkelighed, man kender.

Derfor blev mit amerikanske ophold en øjenåbner. Et kig ind i en anden virkelighed. Virkeligheden som en hvid mand.

Er det diskrimination?

Sommeren er for længst forbi, og nu hvor jeg er tilbage i skønne Danmark, kan jeg ikke undgå at reflektere over min hverdag med lidt mere kritiske briller.

Hvorfor var kassemedarbejderen høflig og smilende over for både kundene, der stor lige før og efter mig, men ikke over for mig? Er det diskrimination, smilte jeg ikke selv, eller havde jeg en dårlig hårdag?

Følger butiksmedarbejdere i detailhandlen efter alle kunder med et vågent øje? Er det, fordi jeg har T-shirt på i stedet for en nystrøget skjorte? Er det min egen paranoia? Eller er det diskrimination?

Når fulde mennesker sparker efter mit bagdæk, når jeg triller ned ad Nørregade på vej hjem fra studiets fredagsbar, er jeg så et tilfældigt offer i den lange cykelkaravane, eller er der andet på spil?

Når jeg lejlighedsvist bliver mødt af patroniserende forvaltere hos myndigheder, institutioner og virksomheder, skyldes den fordømmende attitude så, at vedkommende er et skvat eller et diskriminerende røvhul?

Uanset årsagen synes jeg, at det er ærgerligt at blive behandlet på den måde. Enten behandler vi hinanden enormt ærgerligt herhjemme, ellers er der noget råddent på spil.

Disse oplevelser var i hvert fald midlertidigt borte, da jeg som hvid mand befandt mig i USA.

Indtil det løser sig, fortsætter livet som Kinderæg i Danmark. Brun udenpå, mælkehvid indeni.

Younes Subhi er neuroingeniørstuderende.

Flere steder i USA presser racedebatten sig igen på. Mange ønsker sig en præsident, der tager afstand fra de højreekstreme grupper, men Donald Trumps reaktion viser, at han har bygget sin politiske bevægelse på en fortælling om, at den hvide mand er truede part - og her han henter sin popularitet og sine stemmer.
Læs også
De unge, som fordrer tolerance og skærpet bevidsthed om sociale aggressioner, kæmper ikke mod vindmøller. Der er racisme, kvindeforagt og stammeritualer på de amerikanske universiteter. Det understreger Chemerinsky og Gillman, og de præsenterer selv deres bog, ’Free Speech on Campus’, som et forsøg på at finde et kompromis mellem kravet om hensyn og ytringsfrihed. Billedet er fra en demonstration mod racisme på Yale-universitetet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Finn Jakobsen
  • Lillian Larsen
  • Erik Karlsen
  • David Zennaro
  • Carsten Munk
  • Søren Veje
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • ingemaje lange
  • Christian Mondrup
  • Hans Larsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
Finn Jakobsen, Lillian Larsen, Erik Karlsen, David Zennaro, Carsten Munk, Søren Veje, Klaus Lundahl Engelholt, ingemaje lange, Christian Mondrup, Hans Larsen, Maj-Britt Kent Hansen, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Tankevækkende.
Jeg troede ellers at folk med mellemøstlig oprindelse også blev set ret skarpt på over there efter 9/11, men det er da glædeligt, at det ikke længere er tilfældet.
Og det er ærgerligt ad h.. til at vi i Danmark er begyndt at se skævt til folk alene på baggrund af deres etnicitet.
Æv og atter æv.

Lillian Larsen, David Zennaro, peter juhl petersen, Arne Albatros Olsen, Elisabeth From, Rikke Nielsen, John Andersen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Over halvdelen af de kassemænd og -damer jeg møder i Aldi, Netto, Rema, Brugsen og Irma er af anden etnisk oprindelse end dansk. Er de også uhøflige over for artikelskriveren?

Niels Johannesen, Vibeke Hansen, John Poulsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Hej Eva! Jeg havde samme fordom mht. at være mellemøstlig i USA, men det viste sig ikke være tilfældet (hvert fald ikke i Boston). Jeg tror det primært skyldes to faktorer. 1) at man ikke kan se eller opleve forskel på den gennemsnitlige hvide amerikaner med vest-europæriske rødder - som kan forekomme i et spektrum af nuancer - og en person/amerikaner med mellemøstlig oprindelse. 2) at en større proportion af mennesker med mellemøstlig herkomst i USA er sekulære og højtuddannede, end vi oplever i Europa.

Lisbeth Larsen, David Zennaro, Dennis Tomsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hej Jens! Jeg har ikke tal eller procent på den etniske herkomst hos kassepersonalet der betjener mig. Jeg kan ikke genkalde en oplevelse med forskelsbehandling af kassepersonale med anden etnisk herkomst - men generel uhøflighed, massere.
Det er særligt når jeg vandrer væk fra hovedstadsområdet, fx. til Odsherred og Holbæk hvor jeg er opvokset eller når jeg er rundt på fjerne egne til konference eller sommerhus, at det bliver det grumt. Det er også her, hvor hvad jeg oplever ikke blot er en generel uhøflighed, men det der netop fremstår som tydelig forskelsbehandling.

jens peter hansen

Hej Younes. Når jeg køber ind på Nørrebro, så er der da også en anden tone når to med samme etniske baggrund snakker sammen over disken, end når jeg køber mine tomater i grønsagsbutikken. Når jeg køber ind i Brugsen i Stege, er der en anden snak mellem de ægte lokale og os sommerturister, indtil man har været der så tit at de kender en. Jeg tror helt bestemt der findes diskrimination på alle leder og kanter.
Man kan jo også fokusere så meget på det mulige onde at det generer for udsynet, selv for en der gratis får en god uddannelse her i dette dadelværdige land og pris du dig lykkelig over ikke at skulle sidde ved kassen i Netto med sure kunder med alle mulige etniske baggrunde, herunder også danske.,

Peter Beck-Lauritzen

Kig i et bredere perspektiv: danske diskriminerer danskere, ikke danskere diskriminerer danskere og danske diskriminere ikke danskere. Såmænd.
En god ide; opret et kontor, ligesom jøderne har gjort, hvortil alle fortrædeligheder indberettes, for derved at kunne postulere, at der er en stigende antisemitisme igang, med det deraf følgende fordømmelse af politiske ledere og øget politibeskyttelse. Det kunne du så også påberåbe dig og blive mandsopdækket i Netto, Nørrebro etc.
Nu du har øje for sligt, prøv at udvide horisonten og find ud af, at du bestemt ikke er alene om at blive diskrimineret/stigmatiseret. Og dem der er værre, terroristerne, de har som bekendt alle hudfarver og oprindelser.

Tak for en tankevækkende artikel. I over 20 år har jeg boet udenfor Danmark: Europa, Afrika, México, Grønland, Sågar et år i det akademiske miljø i Berkeley. Så diskriminerer man ikke længere efter ydre tegn som hudfarve eller etnicitet. Rare mennesker er rare verden over, og man kan komme langt med et smil, selv om man ikke kender det talte sprog. Jeg har heller ikke længere forventninger om utålelig adfærd fra folk med et bestemt udseende. Er det mon her, kæden hoppede af for danskere med sympati for DF?
Men hvad så med social klasse? I virkeligheden er det her, normer og adfærd formes. Nogle mennesker er altså mere spændende end andre: ofte folk med tilsvarende baggrund i uddannelse og levevilkår. Rigtig mange af vores nye danskere har ringe uddannelser. De kommer bagest i vores lange jobkøer, og mange ser sig henvist til deres parallelle økonomier. De nyder ikke høj prestige nogen steder. Vi prøver at undgå deres selskab. Og det gælder såmænd også for almindelige fattige danskere.

Kære Younes. Kræv din ret i dit land. Længere er den ikke. Spørg den næste person du føler dig anderledes behandlet af om de ser dig anderledes eller om du er paranoid.

At du bliver anset som værende hvid i USA undrer ikke. Landet har altid haft racisme men hvem der skal være ofre for den har ændret sig meget. For 100 år siden var irere, italienere og jøder ikke anset som værende hvide mennesker i USA. De var faktisk et pænt stykke nede af racisternes rangstige.

Hvis nogen spørg hvor du er fra så sig Danmark. Hvis de virkeligt er racister er det det svar de frygter mest. At du føler dig dansk!

Lisbeth Larsen

min ærkedanske 12 tals , super- akademiske studerende køberhavner datter med brune øjne og smuk lød blev snerrende kaldt perker i Føtex på Lyngbyvej, -prøv ikke på at fornægte eller bortforklare al den hverdags-racisme der er i Danmark- det er så grimt.

Og når man så til hverdagsracismen, der givetvis florerer og er frembåret af grisefolkene i DF, lægger den fuldstændig enestående danske uhøflighed oveni, kan jeg fuldstændig skrive under på Younes' betragtninger. Danskerne trænger i den grad til at lære pli og almindelig høflighed.