Den danske tribalisme udvikler sig demonstrativt og selvtilstrækkeligt bag vildsvinehegnet

Det er jo sådan det er...
Dyb lettelse over tiltrængt regeringsskifte afløst af stigende skuffelse.

Lars Løkkes febervilde forslag om en S-V regering forekommer efter Socialdemokratiets seneste tryghedsnarkomaniske tiltag udi øget overvågning og tilraning af dømmende magt sammen med Venstre at være gået i opfyldelse, ganske uden den forhenværende formands medvirken.

Vi har nu de facto flertalsdiktatur, som den gamle ræv ønskede sig - dog uden himself som statsmedister.

Det eneste der krævedes var absorbtionen af nativisternes feudalske fantasier om DANSKHED som eneste etiske fordring.

...her håbede man op til "forståelsespapiret" at et virkeligt, tiltrængt nybrud var på vej...
Må lade Mette Frederiksen at hun har været god til at snøre sine "støtter"!
Kunne man forestille sig lidt socialdemokratisk hukommelse i gruppen på Borgen, både om partiets navnkundige tidligere ministre og om at S ikke fik noget særlig godt valg i juni, modsat støttepartierne - og V?

Det socialdemokratiske alter ego er næsten værre end DF's national konservatisme. De indgår aftaler om deres egen pension med Venstre, men sager og ubesvarede spørgsmål hober sig op. Kritiske røster elimineres, Tesfaye udnævnes til Solkonge med magt som Ludwig den XIV, Seniorpensionen sejler? Pension for bedslidte sejler, Sygehusreform hører vi intet om? Skat sejler videre? Og de uretfærdige boligskatter udskydes til efter næste valg, og nu glider Dan Jørgensen også i olien fra Nordsøen. Money business, mens Staten gæld stiger og stiger, fordi S kun har en 10 års plan for at løse problemet.Den kan ikke inddrives, og var den på nu 118 milliarder danske kroner? Det er bare de tal vi kender, og hvem mon betaler gildet.

Hvad i alverden havde folk forventet sig at valget, når Socialdemokraterne for længst havde annonceret en fastholdelse af den stramme udlændingepolitik? Det var adgangen til magten, og magt har altid været deres førsteprioritet og motivationsfaktor. Om ikke andet skulle de have haft ros for at holde i alt fald det valgløfte, når nu det andet om en pensionsreform for de mest nedslidte er udskudt på ubestemt tid.

Med Mette Frederiksen i ledelsen for Socialdemokratiet er der ikke plads til Stram Kurs og Dansk Folkeparti. De - om man så må sige blevet overhalet UDENOM af Socialdemokratiet.

Og det stopper ikke der. Mette F er blottet for hæmninger og værdier. TOTALT! Hun er sgu værre - langt værre - end Thorning. Hvilken anden partileder havde turdet stille sig op og åbent tale for MASSIV overvågning? INGEN havde villet gøre det, og ingen havde turdet - selv ikke Kjærsgaard, Tulle eller Paludan havde turdet fremsætte et så ekstremt synspunkt!

Populismen og politikernes leflen for de allerlaveste instinkter blandt bærmen i befolkningen kender tilsyneladende ingen grænser. Selv Venstre der - engang - med rette kaldte sig Danmarks Liberale Parti - slår nye bundrekorder.

I modsætning til Niels Ishøj Christensen er jeg taknemmelig over, at vi har Georg Metz til at holde klarhedens og fornuftens fane højt i disse vanvittige tider... Jeg værdsætter mennesker og partier, som har moralsk rygrad til at stå ved sig selv, og som ikke er korrumperet af begæret efter den politiske magt - som f.eks. S, der sætter alt ind på at fastholde magten ved at sælge ud af deres oprindelige værdier. Min agtelse for S, som aldrig har været kæmpestor, er faldet dybt, dybt...

Jeg anser det for at være en naturlig reaktion efter et valg i en to-parti stat. Valget mellem pest eller kolera, Hillery eller Trump, Venstre eller Socialdemokratiet. For selv om vi har lidt flere partier, så er polariseringen der alligevel. I sidste ende, for at blive valgt, taler polikerne sig i to ringhjørner. De trækker deres individuelle karaktertræk op, men stiller sig til sidst i et af de to hjørner. Det bliver til en Amagermad, ligemeget hvilken side der vender op.

" Hvor er det så splitterkommunalt".

Tak til Georg Metz for endnu en helt præcis beskrivelse af virkeligheden i dansk politik.

Det er trist med det hastværk, som vise partier udviser i at skifte mening og indtage nye standpunkter i det lønlige håb, at så kan vi få nye vælgere ind i folden. Troværdigheden i egne idealer hvor er den henne ?

Jeg begriber simpelthen ikke Socialdemokraternes tilgang til Dansk Folkeparti. Det svarer til at læne sig op ad en bjørneklo med bar overkrop og dernæst forvente at så tager jeg mig knageme rigtig godt ud. Det kan godt være, at man bliver rød, men kønt ser det ikke ud.

Det må være muligt at finde et standpunkt mellem den pseudodebat, som er skabt af DF´s tilhængere i den danske medieverden, hvor alt enten er sort og hvidt og helt uden nuancer, for så bliver det alt for kompliceret og besværligt for nyheder der skal koges ned i enkle budskaber. Hvor det nu er et selvstændigt mål at al politik udvikling skal ses som en kamp mellem to yderliggående standpunkter uden nogen som helst mellemregninger.

Hver gang der skal diskuteres flygtninge og indvandrer, så ynder den danske medieverden at trække Rasmus Paludan, Nye Borgerlige, og før valget DF op af den ene gryde og Det Radikale Venstre, Enhedslisten og flygtningeforeninger op af den anden gryde. Så går medielegen på at fremstille den ene part som den sande forsvarer for nationale danske værdier og den anden part som en flok naive lalleglade tilhængere af Mellemøstlige terrorister og muslimske fundamentalister.

Ih hvor bliver vi dog kloge på den form for debat.

Et standpunkt midt imellem - Umuligt det lader sig ikke gøre at komme igennem med i den danske enøjede medieverden, hvor konflikt og splid dyrkes som en selvstændig underholdningsfaktor af journalister og ledende redaktører.

Det er den bevægelse, som har rystet Socialdemokraterne så meget at de lige så stille er rykket mod DF´s position i det her spørgsmål. Ligeså med Venstre ligeså med Det Konservative Folkeparti og ligeså med Liberal Alliance, som nu ser deres eget fundament smuldre for hvordan kalde sig liberal når man løber efter en nationalistisk og højrepopulistisk stemning skabt af den danske forhenværende borgerlige medieverden.

Nu hører vi så at tidens geniale løsning er, at alle flygtninge skal blive i deres hjemlande. Nul asyl ved grænsen nul hjælp til at søge asyl fra et naboland til Danmark og ud af landet med så mange af personer som overhovedet muligt, der opholder sig her i Danmark uanset deres skæbne og indstilling til landet.

Hvis der bliver etableret disse flygtningelejre i Tyrkiet, eller Libyen, eller Algeriet eller Nigeria eller hvor vi nu kunne tænke os at fjerneksportere flygtningene hen til. Så skal danske politikere nok lige overveje, hvor afhængige vi som nation bliver af et politisk pres og pression fra de landes side. Det er jo nemt skrue op for kravene, når landene lægger landjord og ressourcer til danske eller EU drevet asylcentre. Hvordan vil I forholde Jer til den problemstilling kære Socialdemokrater ?.

Der er langt fra det ædle socialdemokratiske værdisæt til værdierne eller manglen på samme i regimer fra Tyrkiet, Libyen, Algeriet, Nigeria. Den fælles forståelse kan ligge på et meget lille sted udover den materielle interesse i at få tilført flere økonomiske midler betalt af DK og EU.

Uanset hvad så mener jeg den eneste farbare løsning på flygtninge og indvandrer presset mod Europas grænser er, at EU samarbejder om fælles asylregler, som er et demokrati værdigt retfærdige og ikke vilkårlige.

At EU gennem målrettet udviklingsbistand til nabolandene i Mellemøsten dæmmer op for den indvandring, der under alle omstændigheder vil opstå som følge af fattigdom underudvikling, klimaforandringer mv. Det bliver et langt og sejt træk, men det er nødvendigt.

At medlemslandene i EU enes om en solidarisk fordelingsaftale for de flygtninge, som midlertidigt opholder sig i EU, en aftale der tager hensyn til de lande, som allerede har påtaget sig et stort medansvar.

Vi kan selvfølgelig vælge den bekvemme og helt nationale vej. Vi lukker Danmark helt inde med en afspærring af grænsen på linie med Ungarn og med en lukning for åben sejlads i danske farvande. Så er det muligt, at vi slipper for medansvar og at blive inddraget i asyludfordringer fra vores nabolande Norge, Sverige, GB og Tyskland.

Jeg tænker, at en sådan indelukning af Danmark kommer til at gå ud over grundlaget for hele Danmarks velstand international samhandel og international udveksling af ideer og arbejdskraft.

Desuden svækker vi vores omdømme og indflydelse på internationale organisationer i hele Verden.

Derfor vil jeg ikke bevæge mig ned af den vej.

Det er den vej, som er asfalteret af først DF, dernæst Nye Borgerlige og tilsidst foreløbig Rasmus Paludan og Stram Kurs.

Vend om Socialdemokrater: I har muligheden og realitetssansen til at vove et standpunkt midt imellem.