Det er 40 år siden, at Danmark sidst havde en smal socialdemokratisk regering, og samme år fik vi også verdens første genanvendelseslov. Det var startskuddet til det genanvendelsessystem, vi alle er en del af i dag.
En smal S-regering havde i 1979 den grønne førertrøje på, og det kan den få igen.
Snart har regeringen mulighed for at præsentere sine ambitioner, når Danmark i 2020 skal aflevere en ny national affaldsplan til EU. Den tidligere regering skulle have afleveret en ny plan i 2019, men efter aftale med EU-Kommissionen blev den udskudt til 2020. Det er måske ikke så skidt, at den nye regering og støttepartierne får mulighed for at demonstrere, at de også har grønne ambitioner på dette område.
For på ét uheldigt punkt ligger vi i Danmark fortsat i front: Vi producerer mere affald pr. indbygger end nogen anden i EU. Ifølge Eurostat havde danskerne i 2016 en produktion af husholdningsaffald på knap 800 kg om året pr. indbygger. Derved lå vi cirka 300 kg over EU-gennemsnittet og cirka 150 kig over Tyskland, der er en af de nærmeste ’konkurrenter’.
Så hvordan kommer vi videre med den cirkulære økonomi og affaldssorteringen, som er nævnt i forståelsespapiret? Når vi EU-målet om en 50 procents genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2020? Og hvordan får vi styr på de stigende affaldsmængder?
Tæt på mål
Ifølge Miljøstyrelsens seneste affaldsstatistik er genanvendelsen af husholdningsaffald steget fra 43 procent i 2014 til 48 procent i 2016.
Det ser altså ud til, at vi lige præcis når EU-målet om 50 procents genanvendelse i 2020 – ikke mindst fordi en del kommuner de seneste år har inddraget nye affaldstyper, når de indsamler genanvendelige materialer, blandt andet bioaffald og plastaffald.
Især det organiske affald tæller godt med. For blot få årtier siden viste flere livscyklusvurderinger, at det ikke kunne betale sig at genanvende organisk affald fra husholdninger, hverken miljømæssigt eller økonomisk.
Men heldigvis har teknologien udviklet sig, og regnestykket ser meget bedre ud i dag. Mange borgere er ved at vænne sig til, at de også skal frasortere denne noget snaskede type affald.
Plast er den sidste store affaldstype, som endelig bliver indsamlet med henblik på genanvendelse. Da Ellen MacArthur Foundation ved det store økonomitopmøde i Davos i 2016 bekendtgjorde, at der ville være mere plast end fisk i havene i 2050, hvis udviklingen fortsatte som hidtil, var der mange, der fik øjnene op for de stigende mængder plastaffald.
Sendte affald videre
Da Kina senere stoppede for import af andre landes plastaffald, fordi det var blevet et for stort miljøsvineri, blev det lige pludselig alvor, for nu måtte de vestlige lande pludselig selv tage sig af de ringeste kvaliteter af det genanvendelige materiale.
Det viste sig desværre, at de vestlige lande sendte deres ringe plastaffald videre til andre lande med billigere arbejdskraft og en svag opfølgning på miljølovgivningen i stedet for at tage sig af affaldet selv. Flere af landene har siden stoppet importen af Vestens affald, men trafikken er ikke stoppet.
Kina har også stoppet for import af elektronikskrot og har varslet forbud mod at importere flere af de ringeste kvaliteter af metalskrot.
I de kommende år bliver der altså store ubalancer i den globale handel med genanvendelige materialer.
De vestlige landes iver efter at komme videre med den cirkulære økonomi må ikke resultere i, at forureningen bliver sendt videre til lande, der ikke har kapacitet til at sikre, at man overholder fornuftige miljøregler.
Selv om EU har oprettet organisationen IMPEL, der skal sikre, at reglerne for international transport af affald og genanvendelige materialer bliver overholdt, sker det ikke. Der er behov for opstramning.
De vestlige lande har kapaciteten til at udvikle ny teknologi, så vi bør tage os af de ringere kvaliteter affald, indtil det kan dokumenteres, at det foregår på forsvarlig vis langt fra EU.
Over halvdelen af landets kommuner samler plastaffald ind fra borgerne, og det er prisværdigt, at kommunerne påtager sig dette udviklingsarbejde, for indsamlingen er en dyr fornøjelse. Flere kommuner har investeret store millionbeløb i sorteringsanlæg, der kan sortere plasten yderligere.
Forhåbentlig kan vi nå et punkt, hvor kvaliteten af plast bliver så god, at ingen fristes til at sende det langt væk eller til forbrænding. For hvis vi blot sender den ringeste del af plastaffaldet til forbrænding, er det som at brænde fossil olie af. Og det skal vi væk fra.
Når vi genanvender plastaffaldet rationelt, er der mulighed for, at affaldets klimaeffekt bliver reduceret. Men det er først, når vi stopper med at hive olie op fra undergrunden for at producere plast, at plasten er på vej til at blive bæredygtig.
Hårdere genanvendelsesmål i EU
Sidste år blev EU-landene enige om at øge genanvendelsen af husholdningsaffald til mindst 65 procent frem mod 2035. Desuden satte landene et mål for at genanvende flere af de genanvendelige affaldstyper, heriblandt papir og pap, som skal nå op på 85 procent i 2030.
Derudover blev reglerne for, hvordan man beregner genanvendelsen skærpet, så man kun må medregne den del af materialerne, som rent faktisk bliver materialegenanvendt.
Fra at være et førende land med hensyn til genanvendelse, er vi nu blevet overhalet af andre EU-lande som Tyskland, Østrig, Holland og Belgien, som alle præsterer højere genanvendelsesgrader.
Jo tættere vi kommer på den cirkulære økonomis ultimative mål om at genanvende 100 procent af vores affald, jo mere bliver der brug for nye ideer. Alle danskere skal med på vognen, og vi skal alle uddannes til eksperter i sortering. Alene der ligger der en stor udfordring, så vi får travlt med at komme videre med genanvendelsen i Danmark.
Ny affaldsplan
Selv om der kan være forskelle i måderne at opgøre affaldsproduktion på, har vi sammenlignet med andre EU-lande klart en høj affaldsproduktion. Der er derfor behov for at få gjort noget ved forebyggelsen af affald, samtidig med at vi skal øge genanvendelsen.
I 2015 udgav den daværende Venstre-regering en strategi under titlen ’Strategi for affaldsforebyggelse’ med 72 gode ideer til, hvordan vi kunne reducere affaldsmængderne. Der var forslag til at forlænge produkters levetid, at ændre design, så det blev lettere at reparere produkter, genbrug og meget andet.
Men hvordan får vi forbrugerne til at styre deres lyst til købe nyt? Hvordan får vi industrien til at producere varer med længere holdbarhed, især når en stor del af produkterne importeres fra udlandet? Der ligger mange udfordringer i at begrænse vores affaldsproduktion.
Enkelte reparationscafeer er dukket op, og genbrug er blevet et hit. Men mængdemæssigt er affaldsmængderne ikke faldet.
Flere andre EU-lande og regioner som for eksempel Frankrig, Flandern og Skotland har i deres affaldsplaner opstillet klare mål for reduktionen af affaldsproduktionen. Det har Danmark hidtil ikke gjort. Men tiden er måske inde nu, hvor regeringen har lovet en ambitiøs klimaplan med konkrete mål for den grønne omstilling.
Der er god grund til at fejre 40-året for genanvendelseslovens tilblivelse. Den var et godt startskud.
Men vi har behov for nye ambitiøse planer for at øge genanvendelsen og reducere affaldsmængderne – ikke mindst for at høste de miljø- og klimamæssige fordele ved denne del af den grønne omstilling.
Niels Juul Busch er miljøkonsulent
Hvordan får vi folk til at holde op med at ville købe nyt?
Det er et fandens godt spørgsmål.
Forbrug = succes.
Ændr det skisma og meget er nået.
Så sørgeligt at se, at vi i et land som Danmark ikke tager os bedre af naturen og vores miljø. At vi er værre end mange andre lande i EU er simpelthen så skuffende. Genanvendelige produkter er 100% vejen frem, og det er faktisk ikke så svært, som mange går og tror. Hvis de overhovedet tænker over det. De helt unge er ved at tage det til sig, men der er lang, lang vej endnu. Vågn nu op, danskere.