Kommentar

Erstat statslig tømmervirksomhed med uberørt skov

De statsejede danske produktionsskove er ikke i stand til at fremme biodiversiteten. Så længe staten vil drive sin tømmervirksomhed, vil den stå i vejen for en bedre biodiversitet i skoven, skriver Martin Voergaard i dette debatindlæg
Statens skove dækker et areal på 110.000 hektar. Hvis vi omlægger alt det til uberørt skov, så formår vi rent faktisk at gøre en reel indsats for at højne dansk natur, skriver dagens debattør.

Statens skove dækker et areal på 110.000 hektar. Hvis vi omlægger alt det til uberørt skov, så formår vi rent faktisk at gøre en reel indsats for at højne dansk natur, skriver dagens debattør.

Terkel Broe Christensen

10. oktober 2019

De seneste par uger har en vis skov i brand trukket en del overskrifter i pressen. Branden har fyldt særdeles meget på de sociale medier – og foran min McDonald’s på Frederiksberg.

Den voldsomme situation i Amazonas har ikke bare været genstand for stor interesse herhjemme, det har den også i resten af Europa og blandt europæiske ledere.

Præsidenten i Brasilien, hr. Bolsonaro, reagerede ikke ligefrem positivt på den store vestlige indblanding. Han holdt sig heller ikke for fin til at komme med et par kække kommentarer – blandt andet om Emmanuel Macrons hustru. 

Men ser man bort fra hans fornærmelser af ægtefæller, så sagde han faktisk også noget fornuftigt: At vi burde fokusere lidt på vores egne skove – eller mangel på samme.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Juul

Selvom begrebet urørt skov føles bæredygtigt,grønt og fornuftigt, er det det ikke på alle parameter.
Træet fra skoven kan erstatte beton ,mursten og metal alle materialer der er CO2 tunge at producere og svære at genandvende.Det træ der ikke kan andvendes i træ byggeri kan afbrændes i kraft varme værker.
I stedet for at andvende træprodukter, kan man lade skovarealet være urørt og binde CO2 i stående vedmasse.
Problemet med urørt skover er at det i længden ikke er effektivt ,hvis man vil suge meget Co2 ud af atmosfæren fra det samme skovområde.
Forskere fra Københavns Universitet peger på at når træer når en alder på 60-120 år vokser de ikke længere så hurtigt.
Gradvis opstår der en balance i skoven mellem optaget af CO2 fra luften og mængden af CO2 ,som frigives ,når døde træer rådner.

Eva Schwanenflügel

Kunne man ikke forestille sig begge dele?
Altså både mere urørt skov, og mere skov til klimavenligt byggeri?
Landbruget fylder jo næsten det hele.

Werner Gass, Torben Skov, Stig Günther, Jens Flø, niels astrup, Thomas Tanghus, David Zennaro og Agnete La Cour anbefalede denne kommentar

Enig med Eva. Inddrag noget landbrugsjord og lad det være. Lad naturen gå sin gang. Når vi anlægger en skov, bliver den aldrig naturlig, for kun naturen ved hvilke træer og buske der skal være der og hvor de skal være.

Selvfølgelig, er det en sjov tanke, at gøre al statsskov urørt. Og det ville da gavne de private skovejere at være alene på skovmarkedet i DK. Jeg syntes også der fortsat skal være lommer med urørt statsskov. Men resten syntes jeg, kunne være en levende og forskellig skov, med skånsom skovning. Hvor man tager enkelt stammer ud til brugstræ, og brænde, lader grene og udvalgte hele træer ligge. Jeg går også ind for at der fortsat, udpeges træer, der er brug for at blive tyndere, tages ud enkeltvis, herunder også til selv skovning. Jeg mener Danmark kan gå forud, med skånsom skovudnyttelse. Hele verden har brug for skånsom udnyttelse af naturen, så der er plads til både dyr og mennesker i den.

Det er lidt sjovt med den der natur.

Danmarks landskab har siden istiden været underlagt vekselvirkning med de mennesker der bor her.
Det betyder, at der er næsten intet uberørt ”natur” er i Danmark ”urnatur”.
Danmarks natur er et kulturlandskab, som gennem tiderne har været udsat beboernes påvirkning.

Fra skovhugst til skovrejsning, fra sandfulgt til beplantning, fra inddæmning til å udretning, med det formål at bruge nytteværdien af naturen.

Drømmen om ”oprindelig” natur ala guldaldertiden, med fugle kvidder og skovens dybe stille ro er efterspurgt, uden tanke for at datidens landskab var et resultat af dels skovplantning på grund af tømmermangel til militært brug, flåden, dels et mode skifte fra enevældens stramme symmetriske havekunst til den arrangerede engelske herregårdshave med fritstående træer og konstruerede ruiner.
Nu er landskabet domineret af kornørkerner, gamle læhegn sløjfes osv. Og i stedet for enevældens konger regerer Bacon Baroner og Gylle Grever nu naturen. Ønsket om at bringe ”naturen” tilbage til det naturlige er stort.

I dagens Danmark skal ”naturen” nu bruges til co2 kompensation, rekreative formål, som motion og gammeldags lytten til skoven dybe stille ro, foruden naturligvis gavntræ og ikke mindst juletræer, de komme jo naturligt på banen om et par måneder.
Naturligvis ;-)

Karsten Olesen

Fra alle sider ønsker man mere natur –

Men natur betyder forskellige ting for forskellige parter.

F. eks. er en del er utilfredse med de “mørke, tætte granskove” -

- men specielt nåleskove vokser bedst, når de står I række og geled
- idet de beskytter hinanden både mod blæst, tørke og kulde
I frostvintre og stormvejr er det I reglen de yderste der skades først.

Selvsåede nåletræer er ikke noget smukt syn – de er tilbøjelige til at
udkonkurrere hinanden, eller vokse sig skæve

Når skovbruget planter ca. 4000 træer pr ha, 2,5 m2 pr træ, på rad og række, er det netop for at give dem alle sammen de bedste vækstbetingelser.

En stor del af landets nåleskovsplantager er plantet på hede-
og sandjord I Vestjylland, hvor den magre jord også gør diversiteten ringere.

Her kan de kun pletvis erstattes af løvskove.

Martin Voergaard

Poul, du har misforstået debatten - det her er ingen klimadebat. Jeg foreslår ikke, at man stopper træ-produktionen i Danmark. Jeg foreslår at staten stopper med at drive skov. Uberørt skov er fornuftigt, fordi hvis vi ikke udvider mængderne af det herhjemme, så vil en række arter uddø.
Vi har stadig en efterspørgsel efter tømmer, som jeg mener bør dækkes - men ikke af staten. Klimakrisen løses desuden ikke i skoven men hos industrien og ved internationale løsninger.

Karsten Olesen

At “staten ikke bør drive virksomhed” - af den ene eller den anden type – er et liberalistisk dogme, der I mange brancher ikke holder for en nærmere prøvelse.

I mange brancheområder er der tungtvejende grunde til at staten bør gå ind.

For skovdrift gælder, at omslagstiden for udbyttet er så lang – 40- 80år- at den er for lang til at passe ind I enkeltpersoners indtjeningsregnskab.

Der er netop brug for en ejer, der kan lade træerne stå I fred I de 40 - 80 år, det tager at få fuldt udbytte.

Skovloven af 1805 blev indført - netop fordi den frie udnyttelse havde ført til rovdrift.

Landet opdeltes mellem bondejord og kongejord= skovjord, - adskilt ved stengærder.

Ved at lade skoven høre under kongen, kunne man straffe rovhugst hårdere, idet det var majestætsfornærmelse.

Nåleskov og løvskov har forskellige egenskaber

Løvskov giver plads for underskov.

Den forenes således godt med underbevoksning
men stadig bedst med skyggetålende arter

Nåleskov derimod trives bedst på rad og række, hvor de holder hinanden I en fælles atmosfære af luftfugtighed, og skærmer mod den hårdeste frost.