Kommentar

Får EU-borgere ret til dagpenge fra dag et, frygter jeg svindel og bøvlet bureaukrati

Et flertal i EU vil give udenlandske EU-borgere ret til danske dagpenge efter blot én dags arbejde i Danmark, hvis de ellers har optjent ret til dagpenge i et andet EU-land. Bureaukratisk bøvl og svindel med falske ansættelseskontrakter kan blive resultatet, skriver medlem af Europa-Parlamentet Marianne Vind (S) i dette debatindlæg
EU's forslag om en ændring af dagpengesystemet argumenteres ud fra EU's princip om ligebehandling. Medlemslandene må ikke behandle borgere fra andre EU-lande anderledes end deres egne borgere, og derfor skal man have ret til understøttelse i et givent land, hvis man har optjent retten til en lignende understøttelse i et andet land.

EU's forslag om en ændring af dagpengesystemet argumenteres ud fra EU's princip om ligebehandling. Medlemslandene må ikke behandle borgere fra andre EU-lande anderledes end deres egne borgere, og derfor skal man have ret til understøttelse i et givent land, hvis man har optjent retten til en lignende understøttelse i et andet land.

Jonathan Brady

Debat
8. oktober 2019

Tilbage i marts blev et forslag, der vil give udenlandske EU-borgere lettere adgang til vores danske dagpenge, sparket midlertidigt til hjørne af Det Europæiske Ministerråd.

Men efter forårets valg til Europa-Parlamentet blev det taget op på ny. Jeg havde håbet, at vi i det nyvalgte parlament kunne få luget ud i de værste tidsler, men nu er det uændret på vej videre i EU-systemet.

Hvis parlamentets forslag vedtages, kan udenlandske EU-borgere fremover optjene ret til danske dagpenge efter blot én dags arbejde i Danmark, hvis de ellers har optjent ret til dagpenge i et andet EU-land.

Herefter kan de frit tage de danske dagpenge med til et andet EU-land i et halvt år – vel at mærke til lande, hvor dagpengene ofte vil være langt højere end selv helt almindelige lønninger.

Det er en markant ændring sammenlignet med i dag, hvor udenlandske EU-borgere først optjener ret til danske dagpenge efter tre måneders arbejde, og hvor de kun kan tages med ud af Danmark i tre måneder.

Ikke ligebehandling

Argumentet for denne ændring skal findes i EU’s princip om ligebehandling. Medlemslandene må ikke behandle borgere fra andre EU-lande anderledes end deres egne borgere, og derfor skal man have ret til understøttelse i et givent land, hvis man har optjent retten til en lignende understøttelse i et andet land.

Men sagen er den, at vi i Danmark har et ret unikt dagpengesystem, hvor medlemmerne af de danske A-kasser hver måned solidarisk indbetaler mange penge til systemet.

I flere lande fungerer det ikke på denne måde – der er understøttelse ved arbejdsløshed for eksempel finansieret over skatten eller med sociale bidrag fra arbejdsgiverne.

Det paradoksale er imidlertid, at konsekvensen er alt andet end ligebehandling. Dagpengeforslaget vil nemlig betyde, at udenlandske EU-borgere ikke behøver at indbetale én eneste krone til det dagpengesystem, som danskerne solidarisk har finansieret – men alligevel kan de se frem til at få udbetalt penge fra det efter én dags arbejde i Danmark.

Det giver sig selv, at forslaget kan lægge pres på vores dagpengesystem.

Bøvl og svindel

I bedste fald vil forslaget føre til omfattende bureaukratisk bøvl, fordi vi skal føre kontrol med, om de pågældende EU-borgere reelt set har haft et job her i Danmark.

Samtidig skal vi så forlange af andre lande, at de også fører kontrol med, om modtagerne af danske dagpenge efterfølgende får arbejde i et andet land, når de er rejst ud af Danmark. Kontrol og administration for fuld galop.

Det er heller ikke givet på forhånd, at alle lande vil være lige samarbejdsvillige i udførelsen af denne kontrol, for nogle steder kunne de danske dagpenge fungere som et kærkomment bidrag til at løfte den økonomiske og sociale velstand.

I værste fald er jeg bekymret for, om lumske bagmænd begynder at arrangere pakkerejser fra Øst- og Sydeuropa til Danmark, hvor man på dag ét får stukket en ansættelseskontrakt fra et svindelfirma i hånden, og på dag to får en fyreseddel og en busbillet hen til jobcenteret og A-kassen – så man på dag tre kan rejse hjem igen med danske dagpenge, der mange steder vil ligge over lønniveauet.

Risikoen for den slags svindel vil selvsagt stige, hver gang man gør det nemmere at få danske dagpenge, og hver gang man øger antallet af måneder, som man kan tage dem med ud af Danmark.

Derfor er vi danske socialdemokrater naturligvis imod forslaget, og selv om vi ikke har et flertal på vores side, så har vi vigtige allierede såsom Tyskland, Holland og Belgien. Samtidig findes der opbakning til at få ændret forslaget på tværs af de ideologiske skel, som vi normalt deler os efter.

Så jeg er optimistisk og forhåbningsfuld, selv om forslaget nu er på vej videre til de europæiske beskæftigelsesministre i Ministerrådet – fordi vi har fået en god, socialdemokratisk beskæftigelsesminister herhjemme, som kommer til at kæmpe benhårdt imod forslaget.

Men uanset om forslaget droppes eller ej, så efterlader det endnu en ridse i lakken på et EU, som i manges øjne bruger for meget tid på at blande sig i vores danske model, vores lønninger og vores dagpengesystem.

I kølvandet på Brexit er der historisk mange danskere, som bakker op om EU. Men man skal være godt naiv, hvis man tror, at den opbakning ikke vil dale, hvis EU ender med at udhule vores dagpengesystem. Derfor vil vi naturligvis fortsætte kampen mod dagpengeforslaget.

Marianne Vind er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her