Efterårsferien er her, og nu skal der læses børnebøger. Men er de bøger, du læser højt for dine unger, fulde af stereotyper?
I foråret lavede Gyldendal en ny udgave af Halfdan Rasmussens digte, fordi den gamle udgave var diskriminerende, og så er det jo klart, at der er noget galt.
Men det kan være svært at gennemskue, hvad det lige er, der er uhensigtsmæssigt i bøgerne. Derfor har de forsket i netop det hos California State Department of Education. Og her kommer fem råd, baseret på deres forskning, der kan hjælpe dig med at spotte sexisme og racisme i bogreolerne.
1. Tjek illustrationerne: Undersøg om illustrationerne generaliserer om en bestemt identitetsgruppe: Køn, race, etnicitet, klasse, seksuel orientering, handicap eller om de fremstår som ’rigtige mennesker’. Et eksempel er for eksempel om personer med asiatiske rødder er tegnet med rishat, gul hudfarve og to streger i stedet for øjne. Bemærk også, hvem der ikke er i bogen, da det også lærer børn om, hvem der har betydning i vores samfund, og hvem, der ikke har.
2. Tjek forholdet mellem personerne: Er det folk med etnisk minoritetsbaggrund, kvinder, lavindkomstfamilier eller folk med handicap, der er i passive roller? Se, hvem der skaber problemerne og hvem, der løser dem. Er der negative beskrivelser af levevis, som afviger fra den ’normale’ levevis?
3. Overvej effekten på børns selvbillede: Vil børnene, som læser bogen, føle sig bedre eller dårligere end andre på grund af deres hudfarve, kultur, køn, familieindkomst, krop, familiestruktur og lignende? Kan alle børn spejle sig i de bøger, I har, og bliver dine unger præsenteret for forskellighed?
4. Lær børn at skabe forandring: Kig efter bøger, hvor børn og voksne skaber social forandring. Børn skal lære, hvordan de forsvarer sig selv og andre, når noget er uretfærdigt. En fin pointe er, at de skal skabe forandring, når de arbejder sammen på kryds og tværs. Vi skal væk fra fortællinger om enkelte hvide helte.
5. Se efter ladede ord: Doven, snu, primitiv, forræderisk er alle eksempler på ladede ord. Se på, hvem de beskriver, og hvilket billede, det skaber af karaktererne.
Af Camilla Kaj Paulsen, kultursociolog, foredragsholder og børnebogsforfatter
Måske Camilla Kaj Paulsen kan nødes til at levere et link til denne forskning? Jeg har selv forsøgt at finde frem til den via google, men indtil videre uden held.
Jeg er dog lykkedes med at finde en tilsyneladende omskrevet version af hele 10 gode råd tll det tvivlrådige menneske, som ikke selv finder sig i stand til at vurdere kvaliteten af den litteratur, som (forhåbentlig) hver aften indskrives på de uskyldige poders tabula rasa.
( https://www.chil-es.org/10ways.pdf )
Hvorfor Camilla Kaj Paulsen finder det formålstjenstligt at skære antallet af forskningsbaserede anbefalinger ned fra ti til fem, må stå hen i det uvisse. Måske skønnes tiden blot endnu ikke helt moden, eller også anerkender Camilla Kaj Paulsen trods alt en vis kulturel forskel på Californien og liden Dannevang? Hvem ved, som sagt..?
Endelig er det efter min mening altid lidt trist, når forfattere begynder at udarbejde lister beskrivende 'lødig' litteratur: Som bekendt kan man ikke benævne noget, uden samtidig at benævne dets negation, dets 'er ikke'. Og hvad bekymrer sande forfattere sig dog om det? Om bevidst at skabe negationer? Det er det modsatte af kreativitet, skulle jeg mene..
Men måske er Camilla Kaj Paulsen slet ikke forfatter, men snarere blot en producent og kurator af lødig børnelitteratur?
For er det ikke en rimelig antagelse, at en 'rigtig forfatter' ville anbefale 'den gode historie' eller den 'sproglige kvalitet', førend opmærksomheden blev rettet mod udarbejdelsen af uønskede råd i listeform? Ville en sand forfatter måske ikke bekymre sig mere om sjælen i værket, end om et krydstjek af de forhåndeværende ideologiske strømninger?
Hvem ved?
Jeg har dog en anelse ;)
Nu har jeg virkelig fået lyst til at genlæse "Lille, sorte Sambo"..