Læserbrev

Flere penge til elever i udskolingen gør gavn

Vi kan se, at vores initiativ om at styrke udskolingen virker. Derfor er det spild af penge og en blokade for innovation i det offentlige at kræve dyr følgeforskning til alle kommunens velfærdsinitiativer, sådan som Cepos foreslår, skriver Jesper Christensen (S), Københavns børne- og ungdomsminister i dette debatindlæg.
31. oktober 2019

Jonas Herby fra Cepos spørgeri Information den 26. oktober, om 220 mio. kr. til skolebørn i Københavns Kommune gør mere skade end gavn. Svaret er nej.

De 220 mio. kr. blev givet i 2017 til i fire år at styrke udskolingen for de ældste elever. Der var tre formål med pengene: Der skulle være et synligt fagligt løft, flere skulle blive i folkeskolen, og flere elever skulle blive klar til ungdomsuddannelse.

I 2017 var karaktererne i København i en positiv udvikling, men lå med 6,8 stadig efter landsgennemsnittet på 7,0 ved afgangseksaminerne. I 2019 var afgangseksaminerne løftet til 7,4 i København, mens resten af landet lå på 7,3.

Hvor privatskoleandelen vokser i resten af landet, faldt den i København. Fra at 25 pct. i 2017 valgte privatskole til 24,4 pct. i 2018. Flere forældre vælger altså folkeskolen til i København. Det på trods af, at privatskolerne i samme periode har fået flere penge af den tidligere borgerlige regering.

I 2017 var 89 pct. af de tidligere elever i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afgangseksamen. Om det tal er steget, siden de 220 mio. kr. blev givet, ved vi ikke endnu.

Selv om de overordnede resultater viser et løft af folkeskolen i København, så er det relevant – som Jonas Herby gør – at efterspørge viden og evidens for, hvilken forskel penge til velfærd gør.

Der findes allerede megen forskning og evaluering af, hvad der virker i undervisningen. Men Jonas Herby er ude på et skråplan, når han ønsker rigide krav om, at alle nye initiativer i det offentlige skal være underlagt dyr følgeforskning.

Det er dårlig brug af skatteydernes penge, hvis vi skal bruge én mio. kr. på følgeforskning eller dyre konsulenter, hver gang vi laver et nyt initiativ for for eksempel tre mio. kr. Det vil dræbe innovationen i det offentlige, hvor mange nye tiltag ligesom i det private erhvervsliv er baseret på sund fornuft og praktiske erfaringer.

Størsteparten af de 220 mio. kr. går direkte ud til skolerne, mens ca. en tredjedel går til bydækkende indsatser, som udvikles i samarbejde med skolerne. Vi har tillid til, at skoleledere og lærere planlægger undervisning og indsatser, så det giver de bedste resultater for eleverne.

Jesper Christensen (S), Københavns børne- og ungdomsborgmester

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu