Folk

FOLK

2. oktober 2019

Mohammed bin Salman

Oliens æra lakker mod enden, og Saudi-Arabien må se sig om efter nye indtægtskilder. Kronprinsen sætter sin lid til turisme. Ved udgangen af september er det blevet muligt for borgere fra 49 lande, heriblandt Danmark, at søge om turistvisum til det ellers så lukkede land

Jamal Khashoggi

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor mange der tør møde op og hente deres visum. I dag er det præcis et år siden, denne skribent og debattør gik ind på det saudiske konsulat i Istanbul. Og han kom som bekendt aldrig ud igen. I hvert fald ikke i ét stykke.

Mohammed bin Salman II

Det var selvfølgelig ikke noget, landets de facto-hersker havde noget med at gøre. Saudi-Arabien har jo tre millioner offentligt ansatte, så han kan umuligt vide, hvad de alle sammen render rundt og foretager sig, forklarer kronprinsen nu i et interview med 60 minutes.

Mohammed bin Salman III

Man kunne indvende, at han kunne nøjes med at holde styr på, hvad hans allernærmeste og mest betroede medarbejdere render rundt og laver. Men så skal man nok ikke gøre sig forhåbninger om en ferie til landet. Kritik af kongefamilien straffes som terrorisme

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
ingemaje lange, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu