Folk

FOLK

18. oktober 2019

Aleksej Pusjkov

Skadefryd breder sig i Rusland, hvor USA’s tropperømning fra Nordøst-Syrien stedvis opleves som en national triumf. »Obama sagde, Assads dage var talte – Jeg går ud fra, han stadig tæller,« skryder således denne politiker på Twitter.

Michael McFaul

Obamas ambassadør i Rusland påpeger heroverfor, at »Putins triumf« er bygget på russisk medskyld i 400.000 menneskers voldelige død og svigt af det internationale samfunds forsøg på at finde en fredelig forhandlingsløsning i Syrien.

Donald Trump

Ej heller den egentlige krigskaos-udløser sparer på Twitter-hån. Om de kurdiske allierede, uden hvem USA ikke kunne have knækket IS, bemærker han, at de såmænd nok er »værre terrorister« end IS, men har »meget sand at lege i«.

Erdogan

Uden for al diplomatisk etikette har Trump dog sendt et brev til Tyrkiets krigslystne leder, hvori han opfordrer: »Vær ikke en barsk fyr, vær ikke en tåbe.« Ifølge tyrkiske medier kylede Erdogan brevet direkte i papirkurven.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu