Læserbrev

Af frygt for at miste lysten til kød ignorerer intelligente mennesker fakta

Det virker decideret antijournalistisk, at Anna von Sperling bevidst ignorerer viden om dyrs forhold i kødproduktionen af frygt for at skulle lægge vanerne om. Når folk vælger at forblive uvidende, fordi det er mest belejligt, er der langt igen, skriver Jesper Dalgaard Pøhler i dette debatindlæg
29. oktober 2019

I Information den 18. oktober spørger Anna von Sperling, om man kan være veganer uden at blive deprimeret. Hun henviser til studier, der tyder på, at veganere og vegetarer er mere udsatte for depression end deres kødspisende medmennesker.

Hun spiser selv mindre kød nu af hensyn til klimaet, men har bevidst valgt ikke at sætte sig ind i dyrs forhold i produktionen. Som jeg læser det for at undgå ubehaget ved at opdage, hvad ens nydelse ved kød bidrager til af lidelse hos de dyr, der lægger krop til.

Det er et problem, at mange bevidst vælger at ignorere fakta og ikke opsøger viden af frygt for at blive tvunget til at lægge vanerne om.

Problemet bliver bestemt ikke mindre af, at der her er tale om en journalist, som jeg i øvrigt holder vældig meget af både at læse og lytte til.

Så meget desto mere ærgerligt er det at læse, at hun har valgt ikke at sætte sig ind i et vigtigt område af frygt for, hvad hun måtte opdage. Det virker egentlig decideret antijournalistisk for mig.

Det er situationer som denne, der bringer pessimisten frem i mig og gør mig frustreret og magtesløs.

Når et intelligent menneske vælger at forholde sig uvidende, fordi det er mest belejligt, så er der langt igen.

Mange siger bevidst stop på et tidspunkt, når det bliver for ubehageligt at vide mere. Det er ikke godt. Især ikke hvis de selv fornemmer, at den viden, de ikke opsøger, vil føre dem til den konklusion, at deres nuværende adfærd er uacceptabel.

Det er egentlig lige meget, hvilket emne det handler om:

Hvis man ikke opsøger viden om dyrs levevilkår, fordi man frygter at miste lysten til at spise kød, er det et problem.

Hvis man ikke opsøger viden om flygtninges forhold i Syrien, fordi man frygter at føle sig forpligtet til at forbedre forholdene, er det et problem.

Hvis man ignorerer viden om klimaforandringerne, fordi man frygter ikke at kunne forsvare sine årlige flyveture, er det et problem.

Men hvis man vælger at opsøge viden om dyrs vilkår i produktionen, fordi det kan motivere en til at droppe kødet, er det helt kanon.

Jesper Dalgaard Pøhler er filosof

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • erik pedersen
  • Palle Yndal-Olsen
Morten Lind, erik pedersen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mennesker spiser animalsk protein.
Mange mennesker spiser meget animalsk protein - så meget at det kræver industrielle metoder i alle led af produktionskæden at mætte markedet.

Industrielle metoder ved opdræt og slagt er sjældent egnet til TV - Af flere årsager, men primært fordi mange mennesker ubevidst laver en antropomorfisme, hvor de sætter sig i produktionsdyrenes sted og vurderer processen fra et menneskeligt perspektiv.

Men mennesker er ikke kyllinger, svin eller kvæg. Disse dyr har helt andre behov og kræver helt andre forhold for at trives og leve/dø.
Forhold som de færreste sentimentale forbrugere kan overskue. hvorfor de i stedet overfører egne behov eller forventninger til produktionsdyrene.
Enhver kan forestille sig frygten og ubehaget ved industriel opdræt og slagt, det er ikke en skæbne man ønsker for noget levende væsen. Men folk glemmer at en fredelig smertefri død nærmest ikke eksisterer i naturen. Her bliver enhver svaghed brutalt udnyttet, hver eneste dag er en kamp for overlevelse og alle ender som mad for nogle andre.

Problemet med animalsk protein er derfor ikke at dyr indgår i produktion på måder som vi finder ulækre eller usympatiske, men at vi i højgrad tillader økonomiske betragtninger diktere niveauet af velfærd for produktionsdyrene. Hvilket ofte betyder forhold langt under acceptabel minimum.
Det er her vi bør sætte ind.

Stig Günther, Poul Erik Pedersen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar