Klumme

Grænserne for journalisters neutralitet er under genforhandling

BBC-værten Naga Munchetty kaldte et tweet fra Donald Trump ’gennemsyret af racisme’ og blev først kendt skyldig for at overtræde regler om studieværters neutralitet. Siden er hun gået fri efter pres fra kritikere, skriver mediejournalist Lasse Jensen i dette debatindlæg
Efter at BBC-værten Naga Munchetty kaldte et tweet fra Donald Trump ’gennemsyret af racisme’, blev hun i første omgang kendt skyldig for at overtræde regler om studieværters neutralitet. Men skal man også være upartisk, når det drejer sig om racisme, kvinders rettigheder eller mishandling af børn, spørger Lasse Jensen i denne klumme.

Efter at BBC-værten Naga Munchetty kaldte et tweet fra Donald Trump ’gennemsyret af racisme’, blev hun i første omgang kendt skyldig for at overtræde regler om studieværters neutralitet. Men skal man også være upartisk, når det drejer sig om racisme, kvinders rettigheder eller mishandling af børn, spørger Lasse Jensen i denne klumme.

Ritzau Scanpix

2. oktober 2019

Skal man være balanceret og neutral, når det drejer sig racisme? Nej, mener BBC’s generaldirektør Tony Hall, der mandag meddelte samtlige næsten 22.000 medarbejdere i verdens største public service-station, at han efter voldsomt pres havde omgjort en beslutning om, at en kendt morgenvært havde overtrådt BBC’s retningslinjer om at være fair, neutral og balanceret.

Den 44-årige Naga Munchetty, der er af asiatisk afstamning, blev i en direkte udsendelse den 17. juli bedt af sin (hvide) medvært Dan Walker om at kommentere præsident Donald Trumps tweet fra dagen i forvejen om, at fire ikkehvide demokratiske kongresmedlemmer burde »rejse hjem til de totalt fallerede og kriminalitetshærgede lande, de kommer fra«.

Munchetty sagde, at hun selv havde oplevet, at folk opfordrede hende til at rejse hjem, til hvor hun kom fra, og at bemærkningen var »gennemsyret af racisme«. Hun sagde, at hun var »rasende, og at mange mennesker ligesom hende også ville være det over, at en mand i hans position synes, det er i orden at overskride grænsen med sit sprog«.

Ledelsens kolbøtter

Det skulle hun ikke have sagt. En seer klagede hele vejen op til BBC’s øverste klageinstans, der hedder ECU (Editorial Complaints Unit). Klageren fik medhold i, at Munchetty havde overtrådt BBC’s regler om studieværters neutralitet. Det var i orden, at hun fortalte om sine egne erfaringer, men hun måtte ikke angribe Trumps person og karakter, som det hed.

Afgørelsen blev offentliggjort den 25. september, og så brød helvede løs.

En stor gruppe af kendte, ikkehvide tv-folk og kunstnere protesterede. Hvordan kan man adskille begrebet racisme fra den person, der kommer med racistiske udtalelser, spurgte kunstnerne. Labour-lederen Jeremy Corbyn og 100 medlemmer af parlamentet kritiserede BBC’s beslutning og krævede Munchetty renset. Masser af hendes BBC-kolleger klagede. Hvorfor gik den hvide medvært Dan Walker helt fri? Han havde jo direkte spurgt sin kollega om en personlig kommentar? BBC’s etikchef, David Duncan, forsvarede beslutningen: Klageren havde kun nævnt Munchetty, ikke Walker, og derfor var der ingen ’sag’ mod ham.

Da avisen The Guardian herefter kunne dokumentere, at klageren oprindeligt havde kritiseret begge værter, slog BBC-ledelsen flere kolbøtter. Fredag fastholdt topledelsen, inklusive generaldirektøren, energisk sin beslutning, men efter at have tænkt sig om og »undersøgt sagen til bunds« i weekenden, vendte generaldirektør lord Hall på en tallerken, underkendte sin egen klagekomités beslutning. Han frikendte Munchetty, der ellers risikerede sanktioner, i værste fald fyring.

Munchetty-sagen indeholder en hel serie af sprængfarlige elementer. Først og fremmest hvorfor BBC’s ledelse udelukkende gik efter den ikkehvide kvinde og ikke inddrog den hvide, mandlige medvært Dan Walker. Dernæst at klageprocessen var uigennemsigtig. Og i den store sammenhæng: Bøjede generaldirektøren sig for politisk pression ved at omgøre sit eget klageudvalgs beslutning?

Detaljerede regler er umulige

BBC er blevet kaldt »alle public service-stationers moder«, og hvad der sker i BBC, følges nøje – også i DR-Byen og på Kvægtorvet i Odense. I DR fik en journalist en reprimande, fordi hun kom til at bruge udtrykket »grisefarvet« om nogle menneskers hud.

Vi lever i en polariseringstid, hvor enhver bemærkning fortolkes, angribes, forsvares og kommenteres både i traditionelle og sociale medier.

Vi har en ytringsfrihedsdiskussion med langt bredere rammer for, hvad man kan, må eller bør sige. Det bliver sværere og sværere – for ikke at sige umuligt – at nedfælde detaljerede regler for, hvad journalister må sige.

BBC har også forsøgt at sætte grænser for, hvad medarbejderne siger på sociale medier. Public service-medier er i modsætning til private medier forpligtet af loven til »saglighed og upartiskhed« i informationsformidlingen.

Skal man også være upartisk, når det drejer sig om racisme, kvinders rettigheder eller mishandling af børn?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Olaf Tehrani
  • Dorte Sørensen
  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Tanghus, Olaf Tehrani, Dorte Sørensen, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

At kommentere åbenbar rascisme som dét det ér, er vel lige så neutralt som at beskrive farven på en dør.
Der er rigeligt med uhyrlige synspunkter i verden. At behandle dem med respekt, er det samme som at kolportere deres udbredelse. At nogle ytres af en præsident, gør dem hverken valide eller rimelige.

Det mest uhyrlige ér, at hele verden skal skrue den alvorlige mine på og anerkende hvad Trump lukker ud på twitter. Vanvid har ramt verden!

Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Bruhn Andersen, Rolf Andersen, René Bach, Bastian Friborg og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Bastian Friborg

Journalister skal efter min mening reportere facts. Det er et fact at Trump tweeter racistiske bemærkninger og udtaler sig racistisk, og altså må formodes at være racist. Det er ikke en journalists opgave, at sige 50-50, at nok var Trumps tweets og udtalelser racistiske, men måske er manden bag ikke racist... Det giver ikke mening.

Facts er facts, og direkte adspurgt, så skal man selvfølgelig ikke bevæge sig ud i noget 'øh-bøh. måske måske ikke', man skal give klare facts! Så må seerne gøre med disse facts, hvad de vil.

Ja, det skal man ! Altså som svar på det spørgsmål, Lasse Jensen stiller til sidst! Og en journalist på BBC og andre offentlige (public service) radio-stationer kan ikke tillade sig, efter min mening, at kalde en præsident, en anden person, en politiker mm. for racist! Journalisten kan derimod godt, og selv det er at strække den, tillade sig at kalde f.eks. Trumps politik racistisk med eksempler på dette!

ps: Hvornår stopper dette bekræftelsesvanvid? som man skal gøre for at poste et indlæg her?