Læserbrev

Højskolesangbogen indskrænker forståelsen af, hvad fællessang er

Selve tanken om en kanon er ekstremt normativ og indskrænkende i forhold til, hvad fællessang er og kan. Derfor er det en god idé med en åben database, skriver højskolelærer Kasper Brinck Kristensen i dette debatindlæg. 
Debat
4. oktober 2019

Forleden var det min tur til at vælge sang til et lærermøde. Jeg hentede to akustiske guitarer til formålet, gav den ene til min kollega på vej ind i lokalet, og vi spillede »Hvalen Hvalborg«. De fleste lærere sang med, og vi endte med at synge det meste af sangen. Bagefter lød det:

»Nå, skal vi synge en rigtig sang?« 

Jeg er sikker på, vedkommende ikke mente det sådan, men det er et perfekt eksempel på, hvad højskolesangbogen også gør: Den indskrænker forståelsen af, hvad fællessang er.

I sin kronik den 24. september argumenterer Kurt Finsten for at droppe højskolesangbogen. Finsten vil ikke synge kanonmorgensang. Og gudskelov for, at der findes modstandere og ikke kun medløbere inden for højskolernes tykke mure.

Jeg har gennem mine godt fire år i højskoleverdenen oplevet, at vi er blevet helt vildt gode til at bekræfte os selv og hinanden i vores eksistensgrundlag. Vi er, som Finsten påpeger, blevet for gode til at kanonisere de ting, vi gør.

Vi er forhippede på at blive enige om, hvad en god højskole er og glemmer måske alt det, vi reelt laver, mens vi snakker. Glemmer vi eksempelvis, hvad det er, vi rent faktisk synger; at det er tilbageskuende, kristent og nationalistisk?

Jeg synes, Finstens idé om at lave en åben database er tiltrængt. Lad folket tale, i stedet for at udvalgte mennesker laver udvalg, som kan udvælge de udvalgsbare sange. Selve tanken om en kanon er ekstremt normativ og indskrænkende i forhold til, hvad fællessang er og kan.

Der sidder lige nu en håndfuld mennesker, som skal vælge, hvilke sange vi skal synge de næste 15 år. De fleste nye sange kommer på Foreningen af Folkehøjskolers eget initiativ. Det er problematisk, hvis en lille gruppe af sangskrivere og forfattere får mulighed for at tilrette og afprøve sange, indtil de er skåret perfekt til, så de er ’sangbare’ og teksterne ’interessante’. To flittigt brugte begreber, der er med til at udpensle den herskende, stabile diskurs omkring højskolesange.

De nye sange holder sig derfor kun inden for rammerne af, hvad diskursen tillader, så at sige. Og det er ikke særligt grundtvigiansk.

Kasper Brinck Kristensen, højskolelærer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Holm Møller

Jeg har svært ved at se problemet. Højskolesangbogen fornys kontinuerligt og mange sanges vej indtil højskolesangbogen er jo netopkommet ved at der er blevet brugt ved siden af. Eksempelvis er det sket med sange fra "Svantes viser" og mindst en af Kim Larsens sange. Begge eksempler har været upassende og det har også skabt problemer når anderledes julesange er dukket op. Det gælder både i højskoleverdenen og i folkeskolen. Problemerne er ikke sangbøgerne men manglende åbenhed overfor dem der ikke er med.

Helge Hübschmann

Det er helt fint med en åben database, men anvendelsen kræver et vist mål af musikalsk viden og erfaring for at kunne fungere ud over bodega niveauet. - Det kan konstateres ved konfirmationer og runde fødselsdage, hvor "mormor og venner" ofte møder op med egenforfattede festsange på melodier fra solosange i popmusikken og som er totalt umulige at synge som fællessang. De er kendte, så "dem kan alle jo synge" - og det er lige præcist, hvad alle netop ikke kan.
Det er en god grund til stadig - også - at have en kanon som vejledning til alle dem, der ikke selv håndterer et instrument og/eller beskæftiger sig mere indgående med toner og rytme.

Ete Forchhammer

If. forfatteren afgør "en lille gruppe" hvad fællessang - og Højskolesangbogen - er og bør være.
Men hvor stor er den gruppe egentlig der vil HS til livs? Uden at komme ind på noget med dens fornemmelse for rødder o.l., må den vel siges at ha' god adgang til at udfolde sig, men nok mindre god til at dominere? - håber jeg.