Klumme

Hvorfor tør ingen sige, at digitaliseringen stjæler vores livskvalitet?

Man taler om digitaliseringen som et udtryk for fremsynethed, kontrol, konkurrencedygtighed. Men hvad hvis digitaliseringen er udtryk for det modsatte, spørger sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg.
Debat
17. oktober 2019

Forleden købte jeg et fjernsyn. Jeg gik ind i Føtex og slæbte det hjem. Efter lang tid med teaterarbejde i døgndrift længtes jeg efter at genoptage det, man kalder hverdagen. Hverdagen er noget med en begyndelse, en midte og en afslutning, og her er det, fjernsynet kommer ind i billedet.

Jeg har i nogen tid ikke haft fjernsyn, mine teenagepiger siger, det er helt unødvendigt i computerens tidsalder. Men jeg måtte have kassen med den aftenlige tryghed, stemmer og billeder fra en verden i sjov og alvor.

48 timer efter købet satte jeg fjernsynet til salg på Den Blå Avis. Jeg magtede ikke længere at forsøge at slutte det til. Jeg nåede at tilkøbe forskellige tjenester. At betale licens betyder ikke at få ret til at se tv, som det gjorde engang. Det er mere en velkomsthilsen inden andre udgifter.

Jeg måtte dybt ind i nettet for at søge løsningen på mit nyindkøbte problem. Undervejs blev jeg bedt om at give personlige oplysninger mindst ti gange, jeg skiftede kode, genoprettede koder samt besvarede sikkerhedsspørgsmål som »Hvad hed dit kæledyr, da du var barn?« Jeg ønskede et tv. Ikke en psykolog.

Fortvivlet søgte jeg rundt mellem udbydere af alt muligt, jeg ikke kunne se, fordi jeg havde glemt de koder, som skulle til. Denne skyggeboksning med det digitaliserede samfund gjorde mig utilpas. Svedige armhuler, gråd i halsen. Selvhadets sprog meldte sin ankomst indeni.

Hvad griber man til i afmagtens stund? Man flytter fokus og forsøger at løse problemer andre steder.

Bevæbnet med NemID gav jeg mig tappert i kast med de ting, der havde hobet sig op. Jeg forcerede kommunens hjemmesider, netbank og e-boks. Alt har sine egne koder, profiler og brugernavne; internet og telefon, regninger, helbred og økonomi; alt har koder. De fleste gange endte jeg i blindgyder og modtog opmuntrende mails, hvori der stod: Tillykke. Du er tæt på at få bredbånd, en tid til lægen etc. – men aldrig så tæt på, at det lykkedes.

Imod udviklingen

Jeg er halvtreds år. Besidder et lederjob. Hvordan er det ikke for gamle mennesker, psykisk svage eller bare sårbare, udsatte mennesker? Hvis man i forvejen kæmper med at tage kontrollen over sit eget liv, hvordan klarer man så de her såkaldte almindelige udfordringer? Er det helt sundt, når ordet »kode« gør en så desperat, at man næsten græder af raseri?

Den nye datasikkerhed er et skridt frem, men det er værd at overveje, om digitaliseringsiveren ikke har nået en grænse. Er der nogen, der undersøger, om det faktisk er økonomisk fordelagtigt for samfundet at ophæve al menneskelig kontakt, at nedlægge den taktile verden omkring os? At lukke posthuse, banker, telefonlinjer?

Man taler om digitaliseringen som et udtryk for fremsynethed, kontrol, konkurrencedygtighed. Men hvad hvis digitaliseringen er udtryk for det modsatte? Danmark er efter sigende det mest digitaliserede land i verden. Kan det tænkes, at vi ikke er klogere, men derimod dummere end de andre?

Måske skyldes den udbredte digitalisering en barnlig, ufrugtbar angst for fremtiden? Måske er den faktisk tilbageskuende? Måske vender den sig mod fantomtrusler, ideen om, at man ruster sig til kommende krige mod robotter, eller at man er med i forreste række til Noahs ark, når verden vælter, hvad alt tyder på, den gør, hvis man lytter til de dommedagsprofetier, medierne er fulde af?

Måske er den udtryk for en følelse af kontroltab, der paradoksalt nok skaber det samme frygtscenario, det samfundsmæssige kontroltab, som den vil bekæmpe? Det er en typisk mekanisme, når det kommer til angst: frygt virkeliggør det frygtede, siger man.

Måske det hele er en march imod et fatamorgana, et indskrænket helle for sande udfordringer? Er vi helt sikre på, at vi skal kaste så meget over bord for at gøre os kampdygtige i en truende fremtid, som måske aldrig kommer?

At digitaliseringen af snart sagt alle områder sænker livskvaliteten er vi mange, der kan føle på egen krop. Men hvorfor er der så få, der tør modsige politikerne, som vælger for os? Er man bange for at blive til grin, kaldt gammel eller dum? Er det, fordi problemer, der bliver for store, synes uløselige?

Man kan ikke gå imod udviklingen, er et typisk modsvar. Men det er jo løgn, gu kan man da gå imod udviklingen. Det er vores eget korte liv, det handler om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip Johnsen: Jeg er ganske almindelig som dig. Andelen af danskere der har f.eks. en Facebook konto overstiger nok så langt den andel der ikke har. Digitaliseringen gennemsyrer vores samfund i en grad så det er svært, at undslå sig - eller fornægte digitaliseringen kan man synes

Jeg kan da godt se, at der skal noget regulering til. Jeg er ikke nødvendigvis på Tech giganternes side, men jeg drager nytte af IT teknologi på mange fronter i det daglige

Og som offentligt ansat så kan man slet ikke undgå, at blive berørt af digitaliseringen

Så jeg mener, at man også kan vende den så meget i 180 grader, at man maner et skræmmebillede op.

Tilbage i 80´erne tilbragte jeg mange halve timer på posthuset i kø for, at betale regninger. Nu ordnes det via PBS - eller jeg kan ordne det i en håndevending fra min computer. Sådan kunne man jo komme med talrige eksempler, hvor ny teknologi faktisk kan gøre livet lidt nemmere

Jeg havde som nævnt denne her sorte affaldssæk til mine personlige papirer. Nu har vi alle en e-boks med mindre vi ligefrem er blevet fritaget. E-boks tilbyder 1 GB som brugerne kan bruge til private dokumenter. Så kvitteringer og billeder af indbo kan man med fordel lægge derud i forsikrings øjemed.

Sådan er der masser eksempler, som mennesker i dag gemmer ting i skyen f.eks. personlige fotos, da tingene under tiden ligger mere sikkert i skyen - og man kan tilgå dem fra enhver destination

Hvis man ikke kan se, at der pros and cons ved It Teknolog som der er det med hitchhiking, så skulle man måske give det en ekstra tanke.....

Philip B. Johnsen

De priviligerede forstår ikke tidens rodløshed, der er kimen til det der kommer.
Det er tydeligvis vanskeligt at gøre oprør mod et system, som i så høj grad kommer en selv til gode.

Det kan du muligvis have en pointe i, men rodløshed og fremmedgørelse kommer nu ikke alene nødvendigvis af teknologi. Den kommer vel også af, at vi gøres til genstand for produktionsmidlerne

Men nu er jeg slet ikke privilegeret i ret mange henseender: IT teknologi er så ganske almen, at man ej behøves, at være privilegeret for, at besidde endsige være omfattet af den

Uanset hvad så rammes jeg jo på samme sæt som alle andre af den kontrol og registrering som finder sted i samfundet

Hvis jeg skulle udtrykke det kort så er jeg ambivalent hvad angår ny teknologi, for et eller andet sted kan jeg godt lide tech gear og tager den slags til mig, men jeg kan naturligvis også godt se faren og det udemokratiske i at vores data handles med henblik på kontrol og manipulation

Så kan man jo undres næste gange man hiver dankortet igennem på netter over i hvor høj grad det var en beslutning man selv traf.

Anne-Marie Krogsbøll

Jan Boisen:

"Hvis man ikke kan se, at der pros and cons ved It Teknolog .."

Jamen, det tror jeg, vi alle kan se. Der er jo ikke tale om, at vi ønsker os tilbage til runesten og kuglerammer. Der er tale om, at det er bydende nødvendigt, at vi "take back kontrol" (for at bruge et rammende modeudtryk) over digitaliseringen i stedet for, at det er digitaliseringen, og dermed dennes overvågningskapitalister og disses lejesvende i det offentlige, som udnytter og misbruger os andre, som ikke befinder os i det besluttende topflødelag af overvågningskapitalisternes 5. kolonnefolk i det offentlige.

Der var en digital tid FØR overvågningskapitalismens kup af verden!
Den gang indebar det ikke privatlivstyveri at spille et godt spil på computeren.
En borger blev ikke defineret som en "person, der kan betjene NemID".
Offentlige hjemmesider og institutioner havde ikke indgået djævlepagt med Google og Facebook.
Danmarks undergrund var endnu ikke solgt fra til fremmede, klimaødelæggende, magter som, Google og Facebook.
En buskøreplan og et busstoppested var endnu ikke konverteret til et reklamefremstød for en smartphone.
Vore sundhedsdata var primært rettet til vor egen behandling, og sundhedsdataregistrene var forbeholdt offentlig forskning, og af et begrænset omfang, som ikke umuliggjorde privatliv.
Vort demokrati var ikke løbet over ende af lobbyister og skumle påvirkningskampagner.
Vores vitale infrastruktur kunne endnu ikke udryddes med et enkelt målrettet angreb.
Vort skattevæsen og vort politi lå endnu ikke i digitale ruiner.
Verden var endnu ikke ejet af nogle få skurkagtige kæmpe-gigant-firmaer.
Retten til privatliv var endnu en menneskeret, som ingen mafia havde stålet.
Vores samfund var endnu ikke blevet et skoleeksempel i digital totalitarisme.
Vi var endnu ikke på vej med fuld fart frem, næsten med hovedet under den ene arm, og Brian Mikkelsen og Singularity University under den anden arm, ud over kanten.
Fortsæt selv listen, alle I som bekymrer jeg om udviklingen... lad os se, hvor lang den bliver...

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Carsten Svendsen, Maj-Britt Kent Hansen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Skal det såkaldte "velfærdssamfund" - eller vores samfund i det hele taget - kun være for de stærkeste? Skulle det ikke netop passe på de svageste?
https://www.denoffentlige.dk/de-ikke-digitale-er-i-klemme

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

Nu behøver man jo ikke bare opføre sig som et totalt offerlam, der findes omgåelsesstrategier og modstandsformer overfor digitalt besvær og overvågning.

Katrine Wiedemanns artikel handler mest om password-helvedet. Der findes flere strategier til at omgå dette. Man kan f.eks. installere en passwordmanager, så behøver man faktisk stort set kun ét password (NemID kræver sit eget).

Med hensyn til sporing findes der browsere, hvor man kan indstille forskellige niveauer. Jeg har sat min til ret skrap, hvilket selvfølgelig betyder, at der er noget som ikke virker, men som jeg tænker, så er det nok nogen, som ikke vil mig det godt. Der findes også søgemaskiner, som beskytter mod sporing, man behøver ikke altid bruge google.

I forhold til overvågnings i øvrigt: Find en browser med en god Adblocker. Jeg har sat min til de skrappeste blokeringer, hvilket betyder, at jeg stort set aldrig får annoncer (har dog endnu ikke fået slået dem helt ud på Berliner Morgenpost, men algoritmen virker i hvert fald ikke, eftersom jeg får reklamer for kvindetøj). Jeg bliver heller ikke fulgt af Fæcesbook, hvilket betyder, at der overhovedet ikke er noget indhold fra dem uanset hvilken hjemmeside, jeg bruger. Adblocker betyder selvfølgelig, at man bliver blokeret på nogen hjemmesider, men det er ligesom deres eget problem.

En lidt mere offensiv strategi er at destruere de evindelige brugerundersøgelser ved at undlade at svare på dem eller konsekvent at svare absolut negativt på dem.

Er det her skrevet af IT-nørd? Nej, overtegnede en ufaglært arbejder, men derfor behøver man jo ikke finde sig i alting.

PS: Jeg forstå ikke, hvorfor Katrine Wiedemann ikke henter noget hjælp til sit TV. Hvis jeg får den slags problemer snakker jeg da med min datter eller et andet ungt menneske med mere forstand end mig.

Anne-Marie Krogsbøll

Jørn Vilvig:
"PS: Jeg forstå ikke, hvorfor Katrine Wiedemann ikke henter noget hjælp til sit TV. Hvis jeg får den slags problemer snakker jeg da med min datter eller et andet ungt menneske med mere forstand end mig."

Jeg tror, det er fordi Katrine Wiedemann bare bruger tv-eksemplet til at sætte fokus på det overordnede spørgsmål: Hvorfor finder vi os overhovedet i denne udvikling? Er den overhovedet god for os? Det er da i høj grad et relevant spørgsmål at stille. Man har lov til at prøve at påvirke udviklingen.

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Anne-Marie Krogsbøll: Ahr, det er nu et dårligt eksempel. Hvis jeg har brug for hjælp til at samle et skab, finder jeg nogen der kan hjælpe. Hvis jeg ikke er tryg ved at montere noget el selv, ringer jeg til en elektriker. Hvis jeg har IT-problemer, finder jeg nogen, der ved noget i værste fald besøger jeg min lokale IT-forretning.

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg synes, det er et udmærket eksempel, Jørn Vilvig. Spørgsmålet er jo, hvorfor digitaliseringen gennemføres på de stærkestes betingelser? Har du læst linket ovenfor? https://www.denoffentlige.dk/de-ikke-digitale-er-i-klemme

Katrine Wiedemann sætter ord på en oplevelse, som jeg er sikker på en stigende andel af befolkningen kan genkende - at digitaliseringen har nået et niveau, hvor den dominerer vore liv for meget. Digitaliseringen er blevet en slavepisker.

Et smart-tv kan man lade være med at købe (kan man stadig få TV, som ikke er privatlivssnagere?) - men der er mange andre sider af digitaliseringen, man ikke selv er herre over, og hvor det er umuligt at være borger i vores samfund uden at være offer for digitaliseringsherremændene, fordi samfundet simpelthen i løbet af 10 år er blevet ombygget til at stå i digitalt kviksand. Og meget få af os er blevet spurgt om, om vi ny synes, det er en god idé. Vi er blevet kuppet ind i det.

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Carsten Svendsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Det er et elendigt eksempel Anne-Marie Krogsbøll. Hvis jeg er blind er jeg nødt til at få hjælp til at samle et skab. Af venner, en forretning eller det offentlige. Hvis jeg er handicappet og derfor får problemer med IT (som dit link refererer til) er jeg nødt til at få hjælp. Af venner, en forretning eller det offentlige.

Det betyder ikke, at der ikke er problemer med digitaliseringen, overvågningskapitalisme med meget mere.

Anne-Marie Krogsbøll

jeg er umådelig uenig med dig, Jørn Vilvig. Man er ikke "nødt til at få hjælp" - det er samfundet, der er kørt ind på et vildspor, hvor store dele af befolkningen, som ellers ville kunne klare sig selv, nu tvinges til at blive hjælpeløse. Det er ikke alle, der har råd til/mulighed for at få hjælp til det digitale helvede.

Hvorfor skal samfundet indrettes på dine og dine ligesindedes betingelser? I er ikke de eneste borgere i samfundet. Hvis man gerne vil være gennemdigital i overvågningskapitalismen, så kan det være et valg, man har - ikke noget alle skal tvinges ind i.

Har du læst Shoshana Zuboffs bog "Overvågningskapitalismens tidsalder"? Så ville du vide, at vi bliver kuppet - der er ikke tale om frie valg, der er tale om manipulation og krænkelse af menneskerettigheder.

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Anne-Marie Krogsbøll

Spørgsmålet er jo, om hjælpeløse borgere var mindre hjælpeløse inden "digitaliseringen"?

Anne-Marie Krogsbøll

Rikke Nielsen:

Hvis jeg skal dømme efter min familie og omgangskreds, som er ganske almindelige mennesker, men hvor nogen er ældre og sygere end andre, så "ja". Der er forskel på at gå ind på nærmeste posthus (eller at sende en kuvert) med sin stak af regninger, og for et rimeligt beløb betale disse, og så på nu at skulle rundt fra Herodes til Pilates for at finde et sted, hvor man overhovedet kan betale den slags - og nu mod et helt uanstændigt gebyr.

Eller på i "gamle dage" at kunne få sendt/hente en flytteformular, som man så kunne sende/aflevere på rådshuset - og så nu, hvor man bliver sendt rundt i en kafkask labyrint af borgerservices, som ingen af dem mener, at de skal yde den service at ekspedere en sådan, men som enten henviser til noget digitalt/NemId (selv hvis man er fritaget), eller henviser til en anden bergerservice - transport dertil med et elendigt offentligt bussystem - som så HELLER IKKE mener, at det er deres bord.

Der er forskel på at få en stak breve og regninger i sin postkasse, som man så kan lægge i en bunke, og - hvis det kniber for en selv - måske kan få en anden til at hjælpe med - og så at skulle have en anden til - selv hvis man er fritaget for digital post - at skulle logge på rundt omkring og tjekke, om der mon skulle ligge et eller andet, som man bør forholde sig til, inden det er for sent.

Nu er der så også højtråbende grupper, som mener, at man ligeså godt kan afskaffe kontanter. Som sædvanlig i den verden: Fanden tager de sidste.

Jeg undres ustandseligt over, at digitale fanatikere, som trives godt med denne udvikling, tilsyneladende i udstrakt grad mangler empati. De har i hvert fald ofte utroligt svært ved at se tingene fra mere analogt fungerende borgers vinkel. De insisterer på, at alle skal fungere på samme måde, som de selv gør - digitalt.

Der burde være plads til begge dele - men uden overvågningskapitalismen. Bortset fra at de digitale stormtropper er ved at tømme statskassen og køre samfundet i sænk med deres amokløbne og mislykkede totalitære projekter.

Eva Schwanenflügel, Carsten Svendsen, Lise Lotte Rahbek og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Jeg skulle i foråret have et "blå" sygesikringsbevis.
Efter flere minutters redegørelse for, at jeg var registreret "analog-borger", endte det med at medarbejderen på Borgerservice spurgte om mit cpr-nr., hvilket han fik, og svarede:
"Der går ca. en uge, så har du det!"
Ekspeditionen kunne have været klaret på et halv minut.
Bagefter tænkte jeg, at han nok trængte til en at tale med.

PS
Nu ved "Information" også at jeg ikke er en robot... :o)

Eva Schwanenflügel, Maj-Britt Kent Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Efter flere minutters redegørelse for, at jeg var registreret "analog-borger", "

Hvad var problemet, som han ikke kunne forstå? Kendte han ikke til, at man kan blive fritaget for digital post og den slags? Fritagelsen gælder i øvrigt af en eller anden grund ikke hos SKAT - der skal man selv kontakte hver enkelte skattekontor, og bede om papirpost. Og så håbe, at de husker det. Og jeg mener, at der er flere offentlige institutioner, som ikke kan finde ud af at lade være med at sende digitalt.

Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er stadigvæk trist læsning for mig, jeg tror ikke at det er gået op for de kommenterende, at hele vores eksistensgrundlag smuldre for øjnene af os.

Det er derfor jeg formodentlig bliver opfattet lidt ekstremistisk, jeg prøver kun, at beskrive hvad det betyder.

Sult er fremmed for de fleste danskere, selv de gamle er ikke gamle nok til, at de husker det.
Sult kommer til din og min gadedør i takt med planter, insekter, fugle og pattedyr forsvinder, det sker lige nu uden for vores vindue, med en hast der overstiger alt mennesket i hele vores fælles historie har oplevet.

Hvad har det med digitalisering at gøre?

Energiforbrug!

Luk facebook serverparken (er)!
Stop flyvning der unødvendige ca. 80%.

Når de sultne bliver mange nok, er det for sent.

Eva Schwanenflügel, Carsten Svendsen, Maj-Britt Kent Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er tydeligvis vanskeligt at gøre oprør mod et system, som i så høj grad kommer en selv til gode.

Eva Schwanenflügel, Carsten Svendsen, Maj-Britt Kent Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg er slet ikke uenig, Philip. Jeg har også kommenteret på det rundt omkring.

Carsten Svendsen

@Philip B. Johnsen
Jeg trøster mig også med, at jeg ingen børn har, og har lagt det meste af min fremtid bag mig.
Jeg har i øvrigt aldrig understøttet Facebook og har kun foretaget 4(t/r) flyrejser i mit 60-årige liv - alle indenfor Europa.
Vi(!) går en brutal fremtid i møde! :o(

Eva Schwanenflügel, Maj-Britt Kent Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Anne-Marie Krogsbøll 19102019 11.01:

Det forekommer mig, at der blandes nogen ting sammen her. TV-eksemplet handler faktisk om et køb. Et privat køb. Hvis det var et generelt problem, at folk ikke kunne finde ud af det der med at få fjernsynet til at fungere kan jeg garantere dig for, at det ville være nemt. Ellers ville der jo ikke være profit i foretagendet. For nylig fungerede jeg som handy man i forbindelse med et problem med et stereoanlæg. Vedkommende havde ikke sat stikket i kontakten. Den slags tosserier laver vi alle sammen både i den digitale og den analoge verden.

Kommentarerne om ”det digitale helvede” i kommentarsporet handler ellers mest om de offentlige tjenester. Og her må man jo sige, at den danske stat opfører sig ekstremistisk både hvad angår tvang og overvågning. Det tror jeg egentlig vi er enige om. I Danmark skal man modtage og svare på offentlige henvendelser elektronisk, i Sverige er det et tilbud, man kan vælge til eller fra. Og telefonlogning med mere er dansk, findes det overhovedet i andre dele af Europa? Men 80% af befolkningen stemmer jo på de tosser.

Nej jeg har ikke læst Shoshana Zuboffs bog. Men jeg har da både læst og hørt interview og anmeldelser af hende. Det forekommer mig, at hun ikke siger noget særligt nyt. Vincent og Camilla Mehlsen forklarede os for lang tid siden, at vi sælger vores data/privatliv i samme øjeblik vi ”køber” gratis på nettet. Og dybest set beskrev gode gamle Marx jo det forhold, at det kapitalistiske system altid vil forsøge at udvide grundlaget for profit. Når man eksponerer sit privatliv, er der selvfølgelig firmaer, som bruger det til at sælge dig et eller andet lort. Sådan er det.

Min pointe med hensyn til overvågning er sådan set, ”at det nytter ikke noget at brokke sig over Facebook med en kommentar på Facebook”. Viden og handling giver forvandling. Kollektivt såvel som individuelt. Har du installeret Adblocker i den browser? Har du slettet din profil på Facebook? Stemmer du på politikere, som vil stoppe overvågning og splitte de store Tech-giganter op?

Philip B. Johnsen

Hvad skrives om?

Hvorfor tør ingen sige, at digitaliseringen stjæler vores livskvalitet?
Man taler om digitaliseringen som et udtryk for fremsynethed, kontrol, konkurrencedygtighed.
Men hvad hvis digitaliseringen er udtryk for det modsatte?

Det svare lidt til at være på arbejde på halvtredsindstyvende etage i en kontorbygning og få beskeden om, at der er brander i bygningen, men det desværre er helt umuligt, at rede folk ud af bygningen over tiende etage.

Arbejdsgiver råber ud til de ansatte på halvtredsindstyvende etage, at man skal vende tilbage til sin plads og arbejde videre med det samme, der betales fortsat løn.

‘The communications industry could use 20% of all the world’s electricity by 2025.’

World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.

United Nations
“A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.

Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded.

Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Energi forbruget til digital kommunikation og manglen på bæredygtig energi i nogen meningsfuld fremtid, fastsætter en sidste salgsdag for fortsat vækst i digitaliseringen.

“The communications industry could use 20% of all the world’s electricity by 2025, hampering attempts to meet climate change targets and straining grids as demand by power-hungry server farms storing digital data from billions of smartphones, tablets and internet-connected devices grows exponentially.”
Link: https://www.theguardian.com/environment/2017/dec/11/tsunami-of-data-coul...

Eva Schwanenflügel

Nu skal vi have ENDNU mindre privatliv, står det til USA, Storbritannien og Australien, skriver Edward Snowden i en klumme i dagens Information :

https://www.information.dk/debat/2019/10/edward-snowden-uden-kryptering-...

Maj-Britt Kent Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jørn Vilvig:
Tak for svar - godt, at der i det mindste er noget, vi er enige om.

Overskriften på Wiedemanns indlæg er "Hvorfor tør ingen sige, at digitaliseringen stjæler vores livskvalitet?" - Det går altså mere bredt på digitaliseringen. Man kan da godt insistere på at splitte emnet i smådele, men så kommer man til netop at misse den overordnede pointe om, hvad digitaliseringen generelt - offentlig eller privat - gør ved os og vores samfund. Det er der sikkert mange overvågningskapitalister og deres disciple, som vil være rigtigt glade for, for det er jo ikke tanken, at vi skal begynde at tænke selvstændigt, og tage stilling til digitaliseringen som sådan.

Mht. offentlig eller privat, så er vi jo nået derhen, hvor det stort set ikke er til at skille ad - tusindvis af offentligt/private digitale samarbejder har forpestet vores samfund, så vi ikke mere ved, at der oftest sidder en overvågningskapitalist i baggrunden, når vi interagerer med det offentlige. Og den sammenblanding gør desværre, at det offentlige er gennemsyret af privat overvågningskapitalistisk tankegang, som gør det umuligt at råbe vore magthavere op omkring, at de er i gang med at ødelægge både vores samfund og vores klima/miljø med den umådeholdne digitalisering. For set fra deres synspunkt går det jo glimrende - de gode venner, de har fået på diverse konferencer og lobbyistkomsammener, tjener styrtende med penge - og de selv bliver stillet lækre karrierer i udsigt, hvis de en dag bliver trætte af/verfet ud af det offentlige. hvis de da ikke ligefrem bliver direkte bestukne og korrumperede, som i Atea sagen. Jeg tvivler på, at den sag er en enlig svale.

De er landsforræderi at sælge Danmarks undergrund og borgernes data til de forbrydere, som tech-giganterne er - og det er undergravelse af forsøgene på at redde kloden. Det er ikke noget at juble over, som mange borgmestre og politikere gør.

Jeg har ingen facebook-profil, og jeg gør alt, hvad jeg kan for at undgå overvågningskapitalisternes fælder, og for at støtte deres fjender. Men hvis ikke befolkningen som sådan begynder at indse sagens alvor (det er svært, for det kræver særlig interesse, og der manipuleres i den grad med os på dette område), så bliver det en forgæves kamp - vi kommer alle til at gå ned med skuden, med Singularity University og deres lejesvende i det offentlige ved roret.

Jeg vil anbefale dig at læse Zuboff. Mange af os har vidst/anet dette i en del år - men hun har formået at dokumentere og systematisere det, og give os et sprog, så det bliver klart og tydeligt for alle, hvad det er, der er på spil - det er ikke bare kapitalisme - det er noget nyt og ukendt, hvor selve menneskeligheden er på spil.

Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Anne-Marie Krogsbøll Nu bliver det jo lidt uklart hvad definitionen omkring digitalisering dækker over. I artiklen her gives et eksempel med et TV og passwords, hvor jeg i alle tilfælde i forhold til den offentlige sektor forstår noget mere specifikt ved det.

På det Rådhus hvor jeg arbejder der er hele papirgangen - fra post kommer til den journaliseres i et ESDH system blevet digital. Forvaltningens papirer bliver nu til elektroniske arkiv versioner. Og betjeningen af borgerne er i høj grad blevet et spørgsmål om selvbetjening.

Det er jo delvis også et resultat af er politiske beslutninger - jeg tror endog der var en instans der hed digitaliseringsstyrelsen

Jeg er da meget enig i det du skriver om overvågningskapitalismen og Tech giganterne. Jeg har dog svært ved, at gennemskue i hvor høj grad det er filtret ind i det offentliges omgang med borgerdata. Men helt kan det ikke skilles ad, og der ligger et ønske om kontrol bag ved nogle af tiltagene i den offentlige sektor, som enhver socialforvaltning også har en kontrol enhed.

Jeg ved dog fra mit eget arbejde, at der gælder restriktioner mht. omgangen af borgerdata, således at det vil være, at trække det for vidt, at sige det offentlige omgås borgerdata som en del af den samme suppe som tech giganterne

Men der skete vel et skred efter angrebet på WTC, hvor NSA fik øgede beføjelser. Og også herhjemme har man jo vedtaget lovgivning der giver øgede beføjelser vedr. f.eks. teleovervågning og beføjelser til efterretningstjenester mht. terrorbekæmpelse.

Jeg synes naturligvis, at det lyder fornuftigt, at vi skal tage kontrollen tilbage. Problemet er måske så lidt, at det flyder lidt i cyberspace, at vi ikke helt ved hvilke data der indsamles om hvem der udveksler data med hvem

Tech giganterne primære agenda er vel, at tjene penge, og varetage deres forretningsområde. Men der er sikkert også mange politiske aktører der har interesse i kontrol af politiske grunde.

Edward Snowdens udsagn om manglende privatliv skal jo også ses lidt i lyset af, at vores historik gemmes elektronisk. Så selv mange år efter, at man har delt noget på de sociale medier kan man få sin fortid i nakken, ligesom arbejdsgivere og andre jo tjekker op på de sociale medier

Jeg ved, at det tidligere har været gældende mht. dataregisterlovgivningen, at man ikke måtte samkøre dataregistre. Men det er naturligvis nogle grænser man kan flytte på.

Når jeg siger, at en del af problemet ligger hos brugerne mht. f.eks. Facebook, så mener jeg at i mange tilfælde så accepterer vi overvågning eller digitaliseringer fordi der ofte - ja næsten altid findes gode begrundelser for, at øge overvågningen. Man ser det jo under tiden mht. kriminalitet, hvor mange finder, at det er en god idé, at sætte flere overvågningskameraer op i det offentlige rum

Frygten for f.eks. terror eller kriminalitet kan være det der giver alibi for, at øge overvågningen

Tech giganterne derimod har nok primært en økonomisk agenda.

Carsten Svendsen

@Jan Boisen
Der er da stadigvæk noget, der hedder digitaliseringsstyrelsen og den arbejder stadig for mere digitalisering.
https://digst.dk/

Anne-Marie Krogsbøll, Maj-Britt Kent Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Carsten Svendsen

Tak for afklaring :-)

Eva Schwanenflügel

@ Jan Boisen
19. oktober, 2019 - 16:55:

"Edward Snowdens udsagn om manglende privatliv skal jo også ses lidt i lyset af, at vores historik gemmes elektronisk. Så selv mange år efter, at man har delt noget på de sociale medier kan man få sin fortid i nakken, ligesom arbejdsgivere og andre jo tjekker op på de sociale medier."

Det er ikke det eneste ærinde Snowden er ude i.
I den klumme jeg linker til 25:36, fortæller han om det nyeste angreb på vores allesammens privatliv.

Snowden skriver :
"USA, Storbritannien og Australien vil presse Facebook til at underminere den kryptering, der beskytter vores personlige oplysninger imod tredjeparter. De påstår, det handler om sikkerhed, men det handler om magt."

I Danmark er der mange eksempler på datasammenkøring, der i virkeligheden er ulovlig.
Udbetaling Danmark benytter sig flittigt af det.
Sessionslogning er et andet eksempel.
Og Gladsaxe-skandalen er stadig i erindring.
- Google den, hvis du ikke har hørt om den ;-)

Eva Schwanenflügel

*15:36 skulle der stå

Paradokset er jo nok, at for at kommentere her, bliver man nødt til at gå digitalt, og så kommer enhver kommentar imod det digitale til at virke en smule hyklerisk.

Carsten Svendsen

@Rikke Nielsen
Jeg er ikke generelt imod al digitalisering, men jeg er imod digitalisering af snart sagt alle ender og kanter af samfundet, hvor meget ligner digitalisering for digitaliseringens skyld.
jeg kan jo godt klare mig uden at kommenterer her på avisen og noget jeg kan lide ved Informations kommentar-mulighed er, at den ikke er forvaltet via Facebook.
jeg har tidligere været aktiv på "Avisen.dk", men de gik over til Facebook.

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Rikke Nielsen:
Har du selv en eller anden aktie i digitalisering, siden du forsvarer det så unuanceret? Er det dig, der er forsker på Århus universitet?

Anne-Marie Krogsbøll

Jan Boisen:

Jeg vil gerne svare dig, men det er en længere smøre, tiden og orken er der ikke lige nu, så det må blive i morgen.

Anne-Marie Krogsbøll.

Nej der er også en verden uden for Informations kommentar spor. Så nyd aftenen og giv svar når det passer sig :-)

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Helt fint, Jan Boisen - i lige måde :-)

Anne-Marie Krogsbøll

Nej, jeg har ikke en aktie i digitalisering og hvorfor mener du, at jeg skulle have det, for at have en mere nuanceret tilgang til digitalisering end din, der mest af alt har karakter af en stor konspirationsteori? Det er ikke ligefrem befordrende for en debat, at få skudt det i skoen!

Anne-Marie Krogsbøll

Rikke Nielsen.

Du glemte at svare på, om det er dig, der er forsker på Århus Universitet? Det er jo tydeligt, at diskussionen om overvågningskapitalisme irriterer dig, så jeg tænker, at du vel ikke synes, at det spørgsmål er for privat at svare på?

Mht. at skrive kommentarer her så har du måske bemærket, at det der den amokløbne digitalisering og overvågningskapitalismen, jeg går efter - der var en tid med internet, inden det utøj ødelagde det hele.

Anne-Marie Krogsbøll

Igen konspirationsteori ;-) Jeg ville få lidt langt på arbejde, hvis jeg arbejdede som forsker på Århus universitet.

Lige til venlig orientering må virksomheder ikke bruge dine personlige data til andet end, hvad du har givet dem samtykke til. Oplever du noget andet, kan du klage til Datatilsynet: https://www.datatilsynet.dk/generelt-om-databeskyttelse/klage-til-datati....

Det kan faktisk give anledning til nogle klækkelige bøder til virksomheder, hvis de ikke overholder reglerne om behandling af dine data.

Anne-Marie Krogsbøll

Rikke Nielsen:

Jamen, så er det opklaret. Men det er åbenbart - på trods af dit forsvar for overvågningskapitalismen, for privat at fortælle, hvad du SÅ laver...det er lidt af et paradoks...

Mht. konspirationsteorier så er det jo en, jeg deler med Både Zuboff og Bernsen og Vestergaard og Snowden og mange andre temmelig fornuftige mennesker...

Hvad er egentligt dine argumenter for at afvise kritikken af overvågningskapitalismen? I stedet for bare at afvise vores andres? Har du nogen, ud over at det er konspirationsteorier?

Anne-Marie Krogsbøll

"Lige til venlig orientering må virksomheder ikke bruge dine personlige data til andet end, hvad du har givet dem samtykke til. Oplever du noget andet, kan du klage til Datatilsynet: https://www.datatilsynet.dk/generelt-om-databeskyttelse/klage-til-datati....
Det kan faktisk give anledning til nogle klækkelige bøder til virksomheder, hvis de ikke overholder reglerne om behandling af dine data."

Ja, det er jeg fuldstændigt klar over. Så hvad handler Zuboffs bog så om? Har du læst den?

Anne-Marie Krogsbøll

Jan Boisen: Undskyld, at jeg lige har ladet mig provokere - jeg har ikke glemt din kommentar, som jeg egentligt synes er god, selv om jeg ikke er enig. Jeg skal nok vende tilbage til den. Du tager diskussionen alvorligt, tak for det - det gør Rikke Nielsen ikke, hun vil bare have den stoppet, og det virker provokerende.

Anne-Marie Krogsbøll
Er det et paradoks at undlade at lægge personlige informationer ud på nettet - eller er det et personligt ansvar. Det er det samme som at spørge, om vi er børn i en børnehave, hvor andre skal passe på os, eller om vi er ansvarlige voksne, der formår at passe på os selv.

Anne-Marie Krogsbøll

Rikke Nielsen:

Så dit svar er altså, at det er folks eget ansvar at undgå at blive narret og udnyttet af tech-giganter? Den kloge narrer den mindre kloge?

Ok - så vej vi nogenlunde, hvor vi har dig. Du er ultraliberalist, og så har man jo ikke brug for andre argumenter, end at det er folks eget problem at deres privatliv bliver stjålet og udnyttet - al yderligere diskussion er overflødig.

Så min fornemmelse af, at du bare er ude på at sabotere diskussionen, holder altså stik...

Anne-Marie Krogsbøll

At du serverer en stråmand og fordrejer mine ord i et meget komplekst emne, fortæller mere om dig end om mig!

Anne-Marie Krogsbøll

Jamen, Rikke Nielsen, jeg forsøger at provokere dig til faktisk at komme med nogle argumenter. Du gemmer dig i den grad - og så er man jo nødt til selv at prøve at oversætte, hvad du egentligt siger. Hvis jeg misforstår dig, så vil det da bare glæde mig, hvis du ville uddybe. Misforståelser er der jo ingen grund til. Men jeg kan altså simpelthen ikke forstå det, du skriver, på anden måde. Hjælp mig.

Anne-Marie Krogsbøll

Du har allerede beskyldt mig for at:

"Har du selv en eller anden aktie i digitalisering, siden du forsvarer det så unuanceret?"
"Du er ultraliberalist"
"du bare er ude på at sabotere diskussionen"

Hvad bliver den næste beskyldning, du smider mig i ansigtet. Jeg har derfor ingen lyst til en dialog med dig. Men du klarer det også så fint helt alene. Det næste bliver vel personlig mobning.

Anne-Marie Krogsbøll

Rikke Nielsen:
Måske skulle du lige se, hvor det startede? "Hykleri"? Uden andre argumenter? "Konspirationsteorier"? Uden andre argumenter?

Nu fik du så lidt modspil. Ikke rart, åbenbart.

Prøv lige at se, hvad der egentligt er af indhold og argumenter i dine kommentarer....

Rikke Nielsen: Naturligvis er man selv ansvarlig for hvad man deler eller uploader til nettet. Og jeg argumenterer også lidt for, at Facebook også lidt er brugernes ansvar. Men så alligevel ikke helt. For når man slipper musetasten, så er det man har uploadet Facebooks ejendom. Og der er jo masser af snavs på Facebook, som man lige kan deltage i en lille leg hvor man deler brugerdata, og måske lige samtykker i skyndingen. Datamængden er astronomisk og den er endda penge værd, som Facebook inklusive goodwill nok kan tilskrives en milliardværdi.

I og med, at man slipper musetasten så ophører kontrollen med data på sammen måde som jeg ikke har kontrol over dette indlæg når jeg har trykket på "send"

(Lidt afsides skal jeg lige bemærke, at jeg fik min Facebook konto hacket, så sent som i begyndelsen af denne her uge. Svindlerne brugte det til at poste reklamer for Ray-ban solbriller til en uimodståelig lav pris - man skulle bare lige hælde betalingskortet igennem - så var den i vinkel med hvad deraf følger.)

Der er et issue med Tech Giganterne der kan udnytte vores data. Men det er der jo også lidt erkendelse af fra politisk hold. Og måske har det et stykke ad vejen været det vilde vesten mht. databeskyttelse - hvor tech Gigantens interesse måske i nogle tilfælde har begrænset sig til dollars. Men de agerer naturligvis også strategisk og hermed er de ikke upolitiske.

Det offentlige har gennem århundreder indsamlet borgerdata. Digitaliseringsbestræbelserne handler måske nok så meget om, at ville spare penge som det handler om ønsket om kontrol

Problemet er måske også lidt, at der allerede nu eksisterer de hersens astronomiske mængder af data. Hvordan skal det lige håndteres? Det tegner jo ikke til at det bliver et mindre issue i fremtiden.

Ufrivilligt afgiver vi jo data alene ved, at have en "smart enhed" i hånden

Og det kan godt være lidt af et postulat, men det er lige før google kender mig bedre ned jeg selv gør. Det er naturligvis ikke uproblematisk i en verden hvor persondata bliver en handelsvare, og selv om der er sat grænser for i hvilket omfang private firmaer må videregive oplysninger.

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Spar på kræfterne.
Der er ingen grund til at spilde tid på diskussion med folk der ønsker systembevarelse og acceleret global overophedning, med yderlig digitalisering.

Klimabenægtere er uden nogen form for bæredygtig energi til opretholdelse af deres planer, det eneste der er sikkert ved udviklingen i den virkelige verden er, at det svindende eksistensgrundlag og kampen om de svindende resurser, stopper deres planer før eller siden, med det kommende oprør og en klimatisk undtagelsestilstand.

Før er naturligvis bedre for befolkningen, men klimabenægtere er døde for processen glem dem.

Det eneste der virker er at udstille deres løgne med fakta, der er understøttet af den samlede brede videnskablige konsensus.

Philip Johnsen: Klimadebatten er lidt en anden debat end spørgsmålet om digitalisering, selv om det er et faktum, at verdens servere fiser en masse strøm af, og vi taler meget - på verdensplan svarer det måske til det samlede energiforbrug der gælder for store lande ala Brasilien eller Tyskland

Det problem vi står med, at måske ikke nødvendigvis, at vi ønsker systembevarelse. Men erkendelsen er måske, at der allerede er noget som eksisterer - ikke som en konsekvens af vores personlige valg, men som konsekvens af en historisk udvikling. Og sådan kan man sige, at fremtidige generationer kommer til, at bære byrden af fortidens synder.

Og så er der lige det issue, som jeg nævnte tidligere - nemlig, at der også er fordele ved IT teknologien

Værdiformen eller bytteværdien var ifølge Marx det bærende i den kapitaliske vareform

Og nu gider jeg ikke lige, at skulle suse hen i bogreolen og skulle til, at skanne

Men Marx siger vist om varen, at brugsværdien bytteværdiens bærer, men ikke er dens årsag. En vare ville ikke have bytteværdi uden samtidig, at have brugsværdi. Kunne enhver tilegne sig varen uden arbejde vil den ikke have bytteværdi, men dog bevare sin nytte som brugsværdi

(Det er så mit frie citat efter hukommelsen)

Men det er den side du lige skal overveje lidt på Philip Johnsen, at IT og digitalisering næppe ville have haft succes uden faktisk, at have nytteværdi.

Og det har jo også betydning om man gerne vil afskaffe det, hvilket vel ikke er en vej vi lige forestiller os i den moderne verden.

Maskinstormernes reaktion var forståelig - men på ingen måde formåede de, at sætte udviklingen af de kapitalistiske produktivkræfter i stå. Men nu vil jeg slet ikke skyde dig i skoene, at du er maskinstormer. Du sidder dog på nettet og diskuterer på Information :-)

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Sider