Klumme

Hvorfor tør ingen sige, at digitaliseringen stjæler vores livskvalitet?

Man taler om digitaliseringen som et udtryk for fremsynethed, kontrol, konkurrencedygtighed. Men hvad hvis digitaliseringen er udtryk for det modsatte, spørger sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg.
Debat
17. oktober 2019

Forleden købte jeg et fjernsyn. Jeg gik ind i Føtex og slæbte det hjem. Efter lang tid med teaterarbejde i døgndrift længtes jeg efter at genoptage det, man kalder hverdagen. Hverdagen er noget med en begyndelse, en midte og en afslutning, og her er det, fjernsynet kommer ind i billedet.

Jeg har i nogen tid ikke haft fjernsyn, mine teenagepiger siger, det er helt unødvendigt i computerens tidsalder. Men jeg måtte have kassen med den aftenlige tryghed, stemmer og billeder fra en verden i sjov og alvor.

48 timer efter købet satte jeg fjernsynet til salg på Den Blå Avis. Jeg magtede ikke længere at forsøge at slutte det til. Jeg nåede at tilkøbe forskellige tjenester. At betale licens betyder ikke at få ret til at se tv, som det gjorde engang. Det er mere en velkomsthilsen inden andre udgifter.

Jeg måtte dybt ind i nettet for at søge løsningen på mit nyindkøbte problem. Undervejs blev jeg bedt om at give personlige oplysninger mindst ti gange, jeg skiftede kode, genoprettede koder samt besvarede sikkerhedsspørgsmål som »Hvad hed dit kæledyr, da du var barn?« Jeg ønskede et tv. Ikke en psykolog.

Fortvivlet søgte jeg rundt mellem udbydere af alt muligt, jeg ikke kunne se, fordi jeg havde glemt de koder, som skulle til. Denne skyggeboksning med det digitaliserede samfund gjorde mig utilpas. Svedige armhuler, gråd i halsen. Selvhadets sprog meldte sin ankomst indeni.

Hvad griber man til i afmagtens stund? Man flytter fokus og forsøger at løse problemer andre steder.

Bevæbnet med NemID gav jeg mig tappert i kast med de ting, der havde hobet sig op. Jeg forcerede kommunens hjemmesider, netbank og e-boks. Alt har sine egne koder, profiler og brugernavne; internet og telefon, regninger, helbred og økonomi; alt har koder. De fleste gange endte jeg i blindgyder og modtog opmuntrende mails, hvori der stod: Tillykke. Du er tæt på at få bredbånd, en tid til lægen etc. – men aldrig så tæt på, at det lykkedes.

Imod udviklingen

Jeg er halvtreds år. Besidder et lederjob. Hvordan er det ikke for gamle mennesker, psykisk svage eller bare sårbare, udsatte mennesker? Hvis man i forvejen kæmper med at tage kontrollen over sit eget liv, hvordan klarer man så de her såkaldte almindelige udfordringer? Er det helt sundt, når ordet »kode« gør en så desperat, at man næsten græder af raseri?

Den nye datasikkerhed er et skridt frem, men det er værd at overveje, om digitaliseringsiveren ikke har nået en grænse. Er der nogen, der undersøger, om det faktisk er økonomisk fordelagtigt for samfundet at ophæve al menneskelig kontakt, at nedlægge den taktile verden omkring os? At lukke posthuse, banker, telefonlinjer?

Man taler om digitaliseringen som et udtryk for fremsynethed, kontrol, konkurrencedygtighed. Men hvad hvis digitaliseringen er udtryk for det modsatte? Danmark er efter sigende det mest digitaliserede land i verden. Kan det tænkes, at vi ikke er klogere, men derimod dummere end de andre?

Måske skyldes den udbredte digitalisering en barnlig, ufrugtbar angst for fremtiden? Måske er den faktisk tilbageskuende? Måske vender den sig mod fantomtrusler, ideen om, at man ruster sig til kommende krige mod robotter, eller at man er med i forreste række til Noahs ark, når verden vælter, hvad alt tyder på, den gør, hvis man lytter til de dommedagsprofetier, medierne er fulde af?

Måske er den udtryk for en følelse af kontroltab, der paradoksalt nok skaber det samme frygtscenario, det samfundsmæssige kontroltab, som den vil bekæmpe? Det er en typisk mekanisme, når det kommer til angst: frygt virkeliggør det frygtede, siger man.

Måske det hele er en march imod et fatamorgana, et indskrænket helle for sande udfordringer? Er vi helt sikre på, at vi skal kaste så meget over bord for at gøre os kampdygtige i en truende fremtid, som måske aldrig kommer?

At digitaliseringen af snart sagt alle områder sænker livskvaliteten er vi mange, der kan føle på egen krop. Men hvorfor er der så få, der tør modsige politikerne, som vælger for os? Er man bange for at blive til grin, kaldt gammel eller dum? Er det, fordi problemer, der bliver for store, synes uløselige?

Man kan ikke gå imod udviklingen, er et typisk modsvar. Men det er jo løgn, gu kan man da gå imod udviklingen. Det er vores eget korte liv, det handler om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne-Marie Krogsbøll

Jan Boisen: Godmorgen.

"Nu bliver det jo lidt uklart hvad definitionen omkring digitalisering dækker over. I artiklen her gives et eksempel med et TV og passwords, hvor jeg i alle tilfælde i forhold til den offentlige sektor forstår noget mere specifikt ved det."

Ja, det er da rigtigt, at begrebet dækker over forskellige underområder, og at Wiedemann måske roder det lidt sammen. Men er det ikke sådan, digitalisering se ud for de fleste borgere, som ikke ligefrem har IT og digitalisering som hobby? Og for mig at se er der en lige linje mellem Wiedemanns smart-tv og de tiltagende privatlivskrænkelser i det offentliges omgang med borgerne. Det er de samme bagvedliggende kræfter, og Wiedemann peger jo på selve problemet med at ville ønske, at vi kan forudse ALT, og skabe fuldstændig sikkerhed og effektivitet. Data fra smart-tv-et og fra diverse offentlige snagebaser havner med den nuværende udviklingstendens i sidste ende i sammen pulje hos overvågningskapitalisterne og totalitært tænkende ledere, hvis vi følger den sti, vi er på nu. Her vil disse helt enorme mængder detaljerede data blive anvendt til at skabe profileringer af os som individer, som kender os bedre, end vi kender os selv, med de enorme fejlkilder og manipulationsmuligheder, det indebærer. Her kan man med fordel læse Cathy O´Neils "Weapons of Math Destruction" for at få indblik i det svært tilgængelige område med algoritmer og deres mange farer mod demokrati, lighed og menneskelighed - og linket til Guardian om samme emne giver rystende eksempler.

Tech-giganterne samler hvert sekund HELT ENORME mængder data om os. Jo mere præcise algoritmerne bliver, jo mere stjæler de vores fremtid som frie mennesker. Dels fordi viden er magt - og total viden er total magt. Det ender i et totalitært samfund, med den lille elite, som har baggrunden og magten til at gennemskue dette, som totalitære magthavere.

Dels fordi det at blive menneske indebærer år med erfaringer og fejltagelser, hvor man prøver sig frem for at finde frem til, "Hvem er jeg"? Hvis en algoritmen allerede har regnet det ud på forhånd, og har anbragt én i en bestemt bås, så er friheden til at finde sig selv som menneske, væk. Vi vil blive mødt med algoritmetrufne beslutninger overalt på vores livsvej - også de utroligt mange algoritmer, som er kraftigt fejlbehæftede og fordomsfulde - for algoritmer forstærker fordomme. Det er selve menneskeligheden, selve vores mulighed for frit valg og fremtid, som tages fra os.

Det er præcist en af Zuboffs pointer - at den jagt på disse størrelser - fuldstændig sikkerhed og vished og effektivitet - ender med at sætte vores menneskelighed ud af spillet, undergrave demokratiet og undertrykke friheden.

"Jeg ved dog fra mit eget arbejde, at der gælder restriktioner mht. omgangen af borgerdata, således at det vil være, at trække det for vidt, at sige det offentlige omgås borgerdata som en del af den samme suppe som tech giganterne"

Der er tale om en glidebane - på nuværende tidspunkt er der et kraftigt overlap - vi er så en øgende mængde personer, som forsøger at modarbejde, at det ender med totalt sammenfald.

Via de offentligt-private samarbejder, som styrer området, får private firmaer adgang til disse data. Ganske vist med databehandleraftaler - men indtil nu har der ingen særlig opfølgning været mht., om disse overholdes. Datatilsynet dukker så vidt muligt nakken. Og erhvervslivet lobbyerer i den grad for at få adgang til disse data, med gyldne, men falske, løfter om at kunne løse alverdens problemer, og samtidig pynte gevaldigt på betalingsbalancen. Jeg har været på flere konferencer i sundhedsvæsnet, hvor det har været som at være til et vækkelsesmøde for en sekt: Den ene lobbyist efter den anden har taget talerstolen og med henført røst råbt op om, at NU må vi altså få politikerne til at fjerne alle barrierer, så vi kan få fingre i data. Og hvor den ene efter den anden topembedsmand i stat, regioner og kommuner har istemt, og lovet, at NU vil der komme skred i tingene, NU må vi altså se at få "moderniseret" de irriterende menneskerettigheder til privatliv, så definitionen kan komme til at passe på, at man afskaffer dette. Det er decideret kvalmende at høre på, og det foregår stort set under offentlighedens radar, på konferencer, eller lukkede møder mellem lobbyister og embedsfolk, som man typisk ikke kan få aktindsigt i, fordi det kaldes for "forretningshemmeligheder".

Et par eksempler på, hvordan disse pengestærke lobbyistorganisationer arbejder:
https://www.denoffentlige.dk/vores-data-er-uundvaerlige-fremtidens-velfaerd
(Et fuldstændigt ukritisk jubelidiot-lobbyist-indlæg. Så enkelt er det i følge mere uafhængige og kritisk tænkende fagfolk absolut ikke, og der kan være grove bivirkninger ved at bruge den tilgang. Men Politiken køber den.)

https://www.cphhealthtech.com/
Et uskønt sammenrend af lobbyister og tech-begejstrede topembedsfolk. Jeg var til konference der for et års tid siden. En forfærdelig oplevelse - tech-tosserne hærgede i den grad uhindret, og propaganderede for, at privatlivet i praksis skal afskaffes, at staten skal have ret til alle vore data, at vi skal udstyres med diverse smart-dimser og sensorer, for så kan man forudsige al sygdom, og begynde at behandle den, helst allerede ved fødslen osv. osv. De samme toner lød på "Data-redder-Liv konferencen på Børsen i foråret.

Hvis disse folk for magt som de har agt, så udstyres vi alle med chip i nakken ved fødslen, eller allerhelst før, for så kan vi spare samfundet for uanede milliarder til sundhedsvæsnet. Rent luftigt snakeoil i fuldt samarbejde med erhvervslivet, som skal levere dimserne og høste data, ingen kritisk tænkning, og ingen respekt overhovedet for menneskeretten til privatliv.

"Jeg synes naturligvis, at det lyder fornuftigt, at vi skal tage kontrollen tilbage. Problemet er måske så lidt, at det flyder lidt i cyberspace, at vi ikke helt ved hvilke data der indsamles om hvem der udveksler data med hvem"

Ja, det er jo netop et af problemerne - og derfor, at vi må kræve af vore politikere, at de slår i bordet og tager affære. For vi kan jo ikke leve med, at det er tech-giganterne, som styrer verden uden om vore demokratier?

Vi kunne jo f.eks. starte med ikke at sælge dem vores undergrund, og så i øvrigt kræve, at de som det mindste overholder GDPR, og at vore myndigheder ikke sniger sig uden om at tage kampene med Google, når Google stjæler data. Og så må vi kræve af vore politikere, at de siger "nej" til denne udvikling alle de steder, hvor der er mulighed for at sige "nej" - i stedet for at skubbe på udviklingen med dollartegn i øjnene.

"Jeg ved, at det tidligere har været gældende mht. dataregisterlovgivningen, at man ikke måtte samkøre dataregistre. Men det er naturligvis nogle grænser man kan flytte på."

Den tid er forbi, hvor man ikke måtte det. Nu er det underlaget såkaldte "ministerbeføjelser", som sniges ind i lovforslagene på side 814 og opefter, hvor ingen ser det, før det er for sent. Så kan ministeren efter forgodtbefindende give tilladelse til samkøring af alt. Det er så op til medier som Politiken, Version2 og DR at afsløre, at man endnu engang har lusket og undergravet borgernes ret til privatliv i det skjulte. F.eks. samkøres og profileres alle modtagere af overførselsesindkomster nu fuldstændigt uhæmmet via Udbetaling Danmark - og de færreste opdager det. Følg med på Version2, så vil du blive rystet over de daglige historier om, hvor ringe respekter er omkring vores privatliv.

Politiken har i dag et debatindlæg af Christoph Ellersgaard (ikke online endnu) om, hvordan verdens mest ansete universiteter i den grad er elitens magtbastioner, at disse universiteter er mere eller mindre bestukne af de rigeste, og at eliten ad denne vej får helt enorm indflydelse ud over, hvad der er demokratisk rimeligt. Det understreger min pointe med, at forskere er med til at drive afviklingen af privatlivet igennem. Forskning fremstår ofte som objektiv og ubesmittet af magten - men i virkeligheden er topforskningen i den grad sammensmeltet med tech-giganterne, og går deres ærinde. Og det gælder også her herhjemme. Under dække af forskning kan man få lov til stort set alt, og intet privatliv er beskyttet mod forskernes snagen, hvis bare man får skrevet den rette ansøgning - ofte med gavmilde tech-giganter i baggrunden. Det gælder også vore offentligt indsamlede private data. Der arbejdes i skyggerne ihærdigt på, at alle barrierer for deling af offentlige data skal væk.

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg føler lige trang til at dele dette fra i dag - selv om det ikke kommer fra min politiske fløj:
"Men friheden er samtidig det dyrebareste, vi har som borgere i et samfund, hvis grundpiller blandt andet handler om beskyttelsen af den enkelte borger mod magtens mulige overgreb.
Og redskaberne til at kortslutte den beskyttelse er via digitaliseringen blevet mangedoblet. Det gælder for private aktører som f.eks. de globale techgiganter, der lever af at høste borgernes data og udnytte dem kommercielt."
https://www.berlingske.dk/opinion/toer-du-stole-paa-at-den-gode-stat-alt...

Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel, Philip B. Johnsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Anne-Marie Krogsbøll
God morgen Anne-Marie Krogsbøll

Nu med Brexit på alle forsider er metadata og reklame den virkelige bagvedliggende historie, du kender den sikkert, men for en god orden skyld, når det er forsidestof globalt.

Hvem er Robert Mercer?

Robert Mercer: the big data billionaire waging war on mainstream media.
With links to Donald Trump, Steve Bannon and Nigel Farage, the rightwing US computer scientist is at the heart of a multimillion-dollar propaganda network.

Robert Leroy Mercer (born July 11, 1946) is an American computer scientist, who was a developer in early artificial intelligence and co-CEO of Renaissance Technologies, a hedge fund.

Mercer played a key role in the Brexit campaign by donating data analytics services to Nigel Farage.

He is also a major funder of organizations supporting right-wing political causes in the United States, such as Breitbart News and Donald Trump's 2016 campaign for president. He is the principal benefactor of the Make America Number 1 super PAC.

How our democracy was hijacked

“How Steve Bannon used Cambridge Analytica to further his alt-right vision for America.
Cambridge Analytica Robert Mercer and a web of lobbyists pushing to hinder climate action.

How dark money and data mining are being used to influence elections and undermine democracy.”
Link: https://edition.cnn.com/2018/03/30/politics/bannon-cambridge-analytica/

“Long before Donald Trump declared his presidential candidacy, conservative strategist Steve Bannon sought to leverage data-driven technology to push the hearts and minds of voters toward his populist vision for America.

Former Cambridge Analytica staffers tell CNN that Bannon's vision came to fruition through their previous employer, which they described as a weapon of psychological warfare. They say that Cambridge Analytica's parent company had worked on government and military contracts that aimed to change foreign populations' behaviors, which aligned with Bannon's intentions.

Two former employees said that Bannon was personally involved in the company's early stages and that he played a direct role shaping its strategy and goals.

"This was Steve Bannon's baby," said former contractor Christopher Wylie, who described Cambridge Analytica as "Bannon's arsenal of weaponry to wage a culture war on America using military strategies."

Bannon wanted to use the sorts of aggressive messaging tactics usually reserved for geopolitical conflicts to move the US electorate further to the right, Wylie said. He had already directed a series of anti-establishment, conservative documentary films and presided over the far-right website Breitbart News, but Cambridge Analytica would mark another step in his overall ambitions to transform the nation.”

Algoritmer og metadata fra Facebook.

Fra Politico
“The fresh allegations intensify pressure on the data company, already in the spotlight following reports in the New York Times and the Observer that the company illegally collected Facebook data from roughly 50 million American voters. This information, the newspapers suggested, allowed Cambridge Analytica to target messaging to these voters based on their personal lives and political leanings.”
Link: https://www.politico.eu/article/cambridge-analytica-boasts-of-dirty-tric...

Metadata er våben, metadata er lukrative, hvis metadata er tilgængelige for den politiske og økonomiske magtelite, vil metadata blive brugt mod befolkningen til fortsat økonomisk vækst uden bæredygtig energi til formålet, men vigtigst unden bæredygtig energi til økonomisk vækst i nogen meningsfuld fremtiden for samfundet.

Syndebuk politik og den økonomiske pseudo vækst påståede nødvendighedens politik.

De rigeste forskanser sig bag høje mure og hjælper de fattige til at finde fjender blandt de mere fattige end dem selv.

Demokratiet underløber de rigeste i verden, med facebook og google data og Weapons-Grade Communication Tactics udviklet til CIA og GCHQ, i krig til regime omstyrtning, men nu er krigsarsenalet i brug mod demokratiske valg i de såkalte avancerede økonomier.

PS.
Metadata om danskerne bliver ikke kun indsamlet, men ulovligt udleveret til udlandske magthavere.

Ifølge chefen for den amerikanske efterretningstjeneste NSA General Keith Alexander, har NSA ikke aflyttet nogen, men samlet metadata fra nogle opkald og fået ‘leveret’ metadata fra allierede.

Leveret fra allierede lande som Danmark må man formode!
Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/10/29/213908.htm

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg er 100 % enig, Philip B. Johnsen. Vores eget privatliv stjæles og bruges imod os. Og digitaliseringen er via sit enorme energiforbrug en stor fare for kloden.

Wylie har i øvrigt lige udgivet en ny bog om Cambridge Analytica- affæren, "MindF*ck":
https://time.com/5695252/christopher-wylie-cambridge-analytica-book/

Vore egne politikere holder sig desværre ikke for gode til at bruge lignende metoder:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/dataetiker-danske-politikeres-maalretn...
https://www.version2.dk/artikel/danske-partier-moerklaegger-brug-faceboo...

Det er den slags, digitaliseringen efterhånden handler om. Den har gode sider, ganske som Boisen anfører - men disse skal opvejes mod de meget store farer, og så taber den uhæmmede digitalisering på mange point.

Vi skal ikke finde os i amokløben digitaliserings mange bivirkninger, bare fordi vi ikke vil undvære de goder, det giver. Vi skal insistere på at rydde ud i disse bivirkninger, herunder tab af retten til privatliv og demokrati, så der kun bliver goderne tilbage.

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Rettelse til min kommentar kl. 9.32:
"Men Politiken køber den" skal være "Men politikerne køber den" (Jeg hader autokorrektur :-( )

Philip B. Johnsen

Facebook og google data og Weapons-Grade Communication Tactics udviklet til CIA og GCHQ, i krig til regime omstyrtning, men nu er krigsarsenalet i brug mod befolkningen, demokratiske valg i de såkalte avancerede økonomier og til pseudo økonomisk vækst.

Terrorregime/Demokrati
1-0

“BUSINESSES THAT MAKE MONEY BY COLLECTING AND SELLING DETAILED RECORDS OF PRIVATE LIVES WERE ONCE PLAINLY DESCRIBED AS “SURVEILLANCE COMPANIES.” THEIR REBRANDING AS “SOCIAL MEDIA” IS THE MOST SUCCESSFUL DECEPTION SINCE THE DEPARTMENT OF WAR BECAME THE DEPARTMENT OF DEFENSE.”
Edward Snowden

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Et grimt eksempel på grasserende udenfor lands lov og ret digitalisering og overvågningskapitalisme:
https://politiken.dk/kultur/art7448235/Wizards-Unite-overv%C3%A5ger-dig-...

Kravet må være ikke blot, at den slags forbydes, for det er sikkert forbudt, men at man også følger op med hårde fængselsstraffe til de ansvarlige, i stedet for de tidvise symbolske bødedask over fingrene, som de dårligt kan mærke.

Eva Schwanenflügel

Her et par gode links, (temmelig skræmmende) fra Hanne Utoft på tråden af Snowden's klumme om hvordan magten manipulerer og skader:

https://www.theguardian.com/world/2014/aug/13/snowden-nsa-syria-internet...

https://theintercept.com/2014/02/24/jtrig-manipulation/

Eva Schwanenflügel

@ Anne-Marie Krogsbøll
20. oktober, 2019 - 11:03

Ja, jeg havde godt læst om Pokėmon-go spillets overvågning.
Utroligt..

Erik Fuglsang og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Anne-Marie Krogsbøll: Jeg ved så ikke om jeg er 100 % enig i, at der en lige linje fra "smart-devices" og så til digitaliseringen. Jeg husker for nylig, at det kom frem, at Samsung TV´s havde en mikrofon indbygget, således at de rent faktisk under forudsætning af ond hensigt kunne bruges til aflytning af folk i deres eget hjem. Men der kom også lidt palaver ud af det da historien brød i ud i medierne.

Så noget er der selvfølgelig om snakken, men en lige linje synes mig alligevel stærkt udtrykt, og jeg ville slet ikke kunne se en anden konsekvens man kunne drage end, at fornægte ny teknologi, hvor vi efterhånden har nået et niveau, hvor selv et postkort indeholder en chip.

Det andet du skriver med staten og kommunernes omgang borgernes data svarer ikke helt til den hverdag jeg kender til. Ikke en gang inden for forvaltningen flyder borgernes data frit og kan naturligvis ikke gøre det. På det arkiv hvor jeg er har vi personalesager og alt muligt liggende både i papirform og elektronisk.

Og selv mht. socialsager er det ikke sådan, at en tilfældig sagsbehandler fra f.eks. jobcentret kan rekvirere en socialsag fra f.eks. familie-afdelingen

Kommer man ude fra som f.eks. journalist eller sågar politiet så skal man søge om arkiv-adgang i mange tilfælde

Så længe forvaltningens ESDH version tilgængelig som en arbejdsversion internt på forvaltningens server, så er sagerne forsynet med sikkerhedsfacetter, således at alle ikke bare kan tilgå alt. I øvrigt foregår der logning således, at man har tjek på om nogle skulle snage hvor de ikke burde

Så umiddelbart med den ringe indsigt, som jeg har på det niveau som jeg befinder mig på, så synes jeg at det er, at trække det for vidt, at sige at det offentliges omgang med borgerdata er en del af samme suppe Tech giganternes. Men jeg har sagt det før.

I IT systemer er der selvfølgelig nogle med flere beføjelser end andre, så klart nok kan både systemansvarlige og overordnede tilgå mere end manden på gulvet.

Men du er jo kommet med nogle links der viser, at borgerdata i et vist omfang tilgår Tech Giganterne. Og der sker også en vis glidning sted. Så du har nok en god pointe.

Men hvor sætter man så lige foden ned? - for vi kan jo ikke tale cyber warfare i samme sætning, som vi taler digitalisering af den offentlige sektor - eller "smart devices" - kan vi? - uden at vi får lyst til, at kaste hele lortet bort?

Ud over at udviklingen naturligvis truer vores privatliv og vores retssikkerhed, så får vi jo også et meget sårbart samfund. Nets behøves blot, at være nede, så opstår der straks køer i supermarkederne.

Ja hele vores infrastruktur afhænger af IT, og alt er blevet vældig kompliceret.

Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jan Boisen
20. oktober, 2019 - 15:58:
"Det andet du skriver med staten og kommunernes omgang borgernes data svarer ikke helt til den hverdag jeg kender til. Ikke en gang inden for forvaltningen flyder borgernes data frit og kan naturligvis ikke gøre det. På det arkiv hvor jeg er har vi personalesager og alt muligt liggende både i papirform og elektronisk."

Jeg nævnte Gladsaxe-skandalen i en tidligere kommentarer.
Her er blot et lille udpluk af alle de artikler, der har været om sagerne, for der er flere end én:

https://www.avisen.dk/fortrolige-oplysninger-om-20000-borgere-er-faldet-...

https://www.altinget.dk/artikel/gladsaxe-kommune-dataovervaagning-skal-s...

https://www.information.dk/indland/2018/03/kommune-hjaelpe-udsatte-boern...

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/stjaalet-computer-med-foelsomme-...

https://politiken.dk/indland/art6918190/Gladsaxe-indr%C3%B8mmer-mere-ulo...

Anne-Marie Krogsbøll

Jan Boisen:

Godmorgen og tak for svar.

Det er da dejligt at høre, at din arbejdsplads har etikken og sikkerheden på plads omkring vore persondata. Sådan er det selvfølgelig også nogen steder i det offentlige - men der er mange steder, hvor det halter. Se f.eks. her:
https://www.version2.dk/artikel/voldsom-kritik-kmd-kommuner-sag-personda...

Man overlader vore data til private databehandlere, og derfra mister man så overblikket over, hvad der sker med dem. Ansvaret flyver i vinden - det er sjældent, der fældes dom.
https://www.version2.dk/artikel/90000-ansatte-har-adgang-til-patientjour...

For et par år siden blev det afsløret, at Århus Universitet ulovligt sendte dele af omkring 80000 psykiatriske patienternes (de er nemme ofre, og der er store pengeinteresser i psykiatrisk forskning i Danmark via Lundbeck, som bl.a. støtter Ipsych på Århus Uni med meget store pengebeløb. Ipsych er en af skurkene mht. udraderingen af privatlivet) og et udvalg af andre borgeres sundhedsdata (noget med blodprøver fra PKU) til Boston i USA - uden de pågældendes samtýkke og uden kontrol! Det er ikke godt at vide, hvor disse data nu befinder sig rundt om i verden.
https://www.version2.dk/artikel/86000-danskeres-dna-sendt-usa-uden-kontr...

Og en ting er diverse "uheld" - noget endnu værre er bestræbelserne på at undergrave GDPR og retten til privatliv - med erhvervsfremstød og iværksættere i skyggerne af bestræbelserne:
https://www.altinget.dk/digital/artikel/kl-rigide-gpdr-regler-trumfer-su...

Meget ville være vundet, hvis der var respekt omkring, at det faktisk er frie menneskers ret til privatliv, man håndterer - ikke slaver! Det kniber det med - forskningen anerkender simpelthen ikke, at der er nogen ret til privatliv.

Ja, man kan godt blive grebet af mismod og opgivelse - eller total afvisning af alt digitalt. Det bliver jeg også ind imellem - men jeg nægter simpelthen at bøje mig for, at mastodonterne skal lykkes med at få os ned med nakken, og med at få os til at opgive at få styr på dette område på en god måde, så digitaliseringen sker i menneskehedens tjeneste - ikke i tech-giganternes. Der er ikke andet at gøre end at klø på med modstanden, når man støder på idiotiske digitalitis-tiltag. Man kan få lidt hjælp til at holde modet oppe på www.analogist.dk

Men glædeligt, at der trods alt er områder, hvor vi lyder til at være nogenlunde enige... Jeg fornemmer, at du har hjertet på rette sted, selv om du ikke helt har set skriften på væggen endnu...

@Eva Schwanenflügel.

Ja - jeg har ikke tjekket op på alle referencerne, men har lige skimmet dine links igennem

Mht. læk af personfølsomme oplysninger, så sker der fejl der bare ikke må ske. Nu kender jeg ikke forvaltningsloven i detaljer, men beskyttelse af borgerdata er et element. Fejl sker dog Så er det måske lidt nemt, at sige ups. Men helt undgås det kan det ikke, Og det giver røde ører rundt omkring fra tid til anden er jeg sikker på

Data eksisterer i stor stil, så eksemplet med Ghettoplanen, hvor kommuner begynder, at kreere data vedr. udsatte børn er naturligvis yderst betænkeligt

Og det viser vel også, at det her ikke er en diskussion vi kan afslutte her. Alene forekomsten af store datamængder rummer en potentiel mulighed for misbrug. Så man skal ikke alene tage stilling til hvordan man omgås data, men også hvilke data man må indsamle.

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Og det viser vel også, at det her ikke er en diskussion vi kan afslutte her. Alene forekomsten af store datamængder rummer en potentiel mulighed for misbrug. Så man skal ikke alene tage stilling til hvordan man omgås data, men også hvilke data man må indsamle."

Lige præcis, Jan Boisen. Vore politikere og myndigheder ønsker mere og mere og mere data - og det bliver vi bare nødt til at nægte dem. Det er for usikkert, og det er vejen til et totalitært styre.

Der er jo ingen diktatorer, som åbent siger, at de overvåger borgerne, fordi de simpelthen bare VIL have magt. De vil jo altid sige, at det er for befolkningens egen skyld, det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden osv. Ganske som herhjemme i øjeblikket.

Vore politikere har simpelthen glemt de overordnede principper....

Anne-Marie Krogsbøll.

Vi har også patientjournaler liggende vedr. psykiatriske patienter. I sagens natur er sådanne sager naturligvis sensitive; altså må man også se med alvor på hvem der har adgang til sådanne sager

I mange tilfælde - og også mht. patientjournaler er oplysningerne dog også noget borgerne selv har en interesse i, at kunne tilgå - eller f.eks. muligvis pårørende efter dødsfald.

I det hele taget ligger det offentlige inde med en række meget sensitive informationer om os, som der må og skal være lidt styr på

Bare sådan noget som læk af cpr. numre kan få konsekvenser, da sådan noget som identitetstyveri ikke er er umulighed nu om dage.

Jeg så vist noget i fjernsynet om et borgerservice center der havde fået indbrud i et pengeskab med kørekort, hvilket efterfølgende fik konsekvenser for nogle borgere i økonomisk forstand.

Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

HOV!
Jeg kom lige i tanke om et sted, hvor digitalisering kunne gavne:
Hvis alle EU-parlamentsmedlemmer og div, ikke skulle CO2-ose frem og tilbage (ikke blot fra ophavsland og til Brussels/Strasbourg, Strasbourg/Brussels eller omvendt og tilbage igen), men via videolink, kunne kommunikere sammen - hvilken gavn det kunne have for klimaet. :o)

Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Carsten Svendsen

EU ser kun digitaliseringen som middel til fortsat acceleret ikke bæredygtig økonomisk vækst, det viser alle CO2 udlednings tal.

EU levere kun højest lidt pyntegrønt, på toppen af acceleration af CO2 udledning, det er og vil fortsat være målet for EU, hvilket EU ikke skjuler, se bare de nye klimakatastrofe skabende frihandels aftaler menageriet producere.

Opgaven er desuden ‘reduktion’ af allerede eksisterende CO2 i atmosfæren.
Ikke en smugle mindre udledning af CO2, den tid er forbi for mange år siden, kvoten er opbrugt!

Magtmisbrug til fortsat økonomisk vækst uden bæredygtig energi til formålet og anden kriminalitet, det er EU opgaven, derfor flyver den politiske EU magtelite og holder ikke møder over nettet.

Den politiske magtelite og det eksisterende EU bør ikke forveksles med menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet.

Eva Schwanenflügel, Carsten Svendsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Thomas Corydon

Prøv at tænke lidt over H.C. Andersens "Nattergalen" - den kunstige fugl er den "medieskabte"/digitale virkelighed - som er en andenhånds/redigeret/kunstig virkelighed - prøv at se en skov på en skærm - de fleste foretrækker at være derude i skoven i den rigtige virkelighed.
Desværre har et stort antal mennesker mistet evnen til at afgøre hvad virkeligheden er - de er faldet i svime (og samtidig i søvn) over det digitale legetøj - den livgivende virkelighed gled dem af hænde.
Robot-digte maskinen kan uden tvivl digte en utrolig god kopi, men spørgsmålet er om den er givende i et længere forløb, om der er virkelige vitaminer i digtet. Det Levende Ord sagde Grundtvig. Det må vist stå for sig selv.
Der er grænser - heldigvis - for digitalisering: det virkelige vi allesammen hungrer efter er måske lige mellem 0 og 1 ! mellem plus og minus. Det digitale tyranni: der fremtvinges et valg mellem den lille overvægt 49% kontra 51%, hvad nu hvis vi ønsker både- og eller hverken- eller ? Eller ovennævnte mulighed midt imellem ?
Andet sted i dagens Information skriver Katrine Wiedemann rigtig godt om konsekvenserne ved kun at leve i pseudo-virkeligheden. Klummen munder ud i
https://copenhagenletter.org/
Den anbefaler jeg for det er på tide vi mennesker tager styringen og ikke teknologien

dette er skrevet den 23. september 2017 som eneste kommentar til
https://www.information.dk/moti/2017/09/poetiske-funktion

Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Det der virkelig bringer mit pis i kog, og viser vi er gået forkert er når jeg får en SMS indeholdende
"der er en besked til dig. Log ind på BLa. Bla for at se den."!

Så send mig da for fanden den besked!

Eva Schwanenflügel, Maj-Britt Kent Hansen, Carsten Svendsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

God forklaring på den overdrevne digitaliserings hærgende vej ind i det offentlige system: Korruption:
https://www.berlingske.dk/business/kammeradvokaten-kritiserer-atea-i-ny-...

Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Anne-Marie Krogsbøll

Atea sagen har unægtelig lighedspunkter med simpel korruption. Det er dog næppe forklaringen på digitaliseringens udbredelse i den offentlige sektor :-)

Hvis det var så enkelt, da var det nok noget nemmere, at komme til livs.

Der er nok et reelt ønske om, at spare penge i administrationen hos både stat og kommuner, og data kan give bedre styrringsredsskaber, hvilket sikkert svarer til ønsker fra politisk hold.

Endelig skal man jo ikke se bort fra, at både stat og kommuner agerer i forhold til en kapitalistisk økonomi ala forklaringer om staten som den ideelle totalkapitalist.

Så der er mange andre gode forklaringer end korruption :-)

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jan Boisen:
Tak for svar.
"Så der er mange andre gode forklaringer end korruption :-)"

Ja - bestemt. Jeg har netop hørt digitaliseringen omtalt af en ekspert i "Aflyttet" som "neoliberalismens trojanske hest ind i velfærdssamfundet" - så det er også en forklaring :-)
https://www.24syv.dk/programmer/aflyttet/56899807/aflyttet-20-10-2019

Men korruption er en rigtigt god delforklaring - og slet ikke uforenelig med ekspertens bud...Tvært imod...

Anne-Marie Krogsbøll

Vi lever i regnearkenes tid, så neoliberale begræder givetvis ikke digitaliseringen af den offentlige sektor.

Mht. til trojanske heste i velfærdsstaten, så er digitaliseringen vel en del af midlet, men ikke årsagen :-) - Men det kan selvfølgelig altid diskuteres.

Sider