Klumme

Ja, Radio24syv lukker, men bruddet med armslængdeprincippet er det mest sørgelige

Man kan diskutere, om Radio- og tv-nævnet dømte korrekt, da de valgte Radio Loud. Det mest foruroligende er dog ikke afgørelsen, men at politikere nu står i kø for at undergrave den nødvendige armslængde mellem den politiske magt og den redaktionelle uafhængighed, skriver mediejournalist Lasse Jensen i dette debatindlæg
Dét 24syv, vi kender, blev reelt amputeret, da Dansk Folkeparti sammen med VLAK-regeringen fastlagde kravet om, at den nye indehaver af FM-tilladelsen for 70 procents vedkommende skulle ligge vest for Storebælt.

Dét 24syv, vi kender, blev reelt amputeret, da Dansk Folkeparti sammen med VLAK-regeringen fastlagde kravet om, at den nye indehaver af FM-tilladelsen for 70 procents vedkommende skulle ligge vest for Storebælt.

Niels Christian Vilmann

30. oktober 2019

Radio24syv har altid været en ballademager. Og nu har balladen midlertidig nået et højdepunkt, hvor der foreløbig kun er én sandhed: Radio24syv stopper med at sende torsdag kl. 23.59, og den nye Aarhus-baserede Radio4 overtager rollen som Danmarks – og verdens – eneste privatejede og skattefinansierede public service-radio.

Samtlige af Radio24syvs medarbejdere er opsagt, og direktør Jørgen Ramskov starter fredag morgen i sit nye job i Producentforeningen. 24syvs ejer, Berlingske People A/S, har naturligvis også opsagt en række andre kontrakter, abonnementer og lejemål. På fredag er virksomheden kun en tom skal.

Det nye 24syv hedder People Group Five A/S, og den nye ejerkreds tæller blandt andet to af radioens markante chefskikkelser, Mikael Bertelsen og Mads Brügger.

Berlingske Media er ude, og mediekoncernen i Pilestræde meddelte mandag, at den har overtaget en række af 24syvs programformater: »Cordua & Steno«, »Kampagnesporet« og »Hitlers Æselører« lever videre i Berlingske.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Mondrup
  • Anker Heegaard
  • Grethe Preisler
  • Ejvind Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Oluf Husted
  • Ellen Jeppesen
  • David Zennaro
  • Carsten Munk
Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Anker Heegaard, Grethe Preisler, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen, Oluf Husted, Ellen Jeppesen, David Zennaro og Carsten Munk anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

I 2010 mente Lasse Jensen at 24/7 var spild af penge og højest kunne tiltrække 250.000 lyttere. Interessant at læse hvad LJ mener om nogle år.

Steffen Gliese, Niels Christensen, Christian De Thurah, Oluf Husted, Peter Andersen og Anders Sørensen anbefalede denne kommentar
Marie E. Rasmussen

Marie E, Rasmussen. Det kan ikke passe at fordi man sætter ? Ved en del politiker og systemer her i det lille kedelige Danmark , hvor alle medier har fået et hold kæft bolsje af forskellige politikere. Jeg som lytter (75år) ønsker at Danmark har medier som politikere ikke kan skære ned på som der er sket med Danmarks Radio, Vi skal ha et andet system som er uafhængig af politikerne.

Eva Schwanenflügel, Peter Gløde, P.G. Olsen, Dorte Sørensen, Oluf Husted, Birte Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Ib Christensen, Karsten Lundsby, Peter Andersen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Trist at skatteborgerne skal betale for en radio LARM, som kun har fokus på den konstruktive journalistik og en bestemt aldersgruppe. Mon verden bliver bedre af en DAB radio ingen uge hører. Kender ikke selv nogen med DAB og er gået tilbage til FM også i bilen.

lars søgaard-jensen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ole Rasmussen - undskyld jeg spørg men har du haft en DAB-radio i din bil . Er det ellers ikke problemet med de manglende DAB-radioer i bilerne.

Jeg købte en DAB-radio, da Per Stig Møller og et borgerligt flertal i Folketinget fratog DR den ene kanal og P1 og P2 blev slået sammen på samme FM-kanal med P1 på FN båndet i dagtimerne og P2- i aften timerne. Med en DAB-radio kunne jeg høre P1 hele døgnet, hvis jeg ønskede det og det har jeg haft megen glæde af - også godt at kunne høre udvalgte P1 udsendelser, når jeg ønsker det over min PC'er.

Christian De Thurah

Nedlæggelsen af Radio 24/7 er en politisk manøvre. Men var oprettelsen af samme radio i sin tid ikke også det?

Dorte Sørensen

Jo Christian De Thurah Per Stig Møllers fratagelse af en kanal fra DR var en politisk manøvre. Han havde endda sørget for, at et andet flertal ikke kunne omstøde beslutningen , da han havde lavet en kontrakt med Det Berlingskehus på 8 år.

Men "sjovt" er det ,at kulturminister MB havde forberedt en klassisk musik DAB-kanal (der så blev ofret til fordel for en DAB-kanal skræddersyet til Radio Møller). Mon de borgerlige havde fortrudt at P2's klassiske musik var blevet halveret med Per Stig Møllers aftale?

Armslængdeprincippet var stort set væk allerede med Erhard Jacobsen. Med omlægningen af licensen og det nye medieforlig er det desværre bare blevet endnu lettere for politikerne at lægge pres på public serviceedierne. Det kommer vi til at se de kommende år. Så bliver det lige så slemt som de følagtige reklamefinansierede kanaler. Public service bliver til political service.

Hvor vil Lasse Jensen hen med dette skriveri om ret versus retfærdighed? For en uge siden var det hovmod, der stod for fald.

Der er tale om en, nota bene, landsdækkende radio, en livskraftig og livgivende virksomhed, som er så godt som omkommet for øjnene af os i en trafikulykke af en art, og så melder overskriften: "Ja, Radio24syv lukker, men bruddet med armslængdeprincippet er det mest sørgelige". Det mest sørgelige?

Nogen har optalt, at vi er en halv million lyttere, der hermed mister Radio24syv, med alt hvad sådan en kanal kan levere af menneskelig kreativitet, seriøs journalistik, civiliseret samtale, præcist leveret inkl. klarhed på hjemmesiderne, podcasts på snor osv. osv. (man sammenligne med journalistisk ofte dygtige, men hjemmesidemæssigt aldeles forsømte og forvirrede DR). Er det os, den radioglade halve million, der ifølge denne klumme står bag en 'påstået folkestemning'? ("Under dække af kravet om ’retfærdighed’ udnytter en række politikere den påståede folkestemning til at bryde armslængden"). Det var som syv søren.

Vi har set på et langtrukkent makværk af en proces, sat i gang af vores egne kødelige politikere, oprindelig udstyrede med, må vi formode, eller det har vi stolet på, både hoveder, arme og ben. Disse samme politikere har så trukket samtlige legemsdele ind i bussen, mens afgørelsen efter en udbudsrunde har været overladt til en sær forsamling af juranisser og deres fantastiske regnestykker. Det kan være noget så korrekt alt sammen, denne forretningsgang, men det er temmelig nyt og nederen for mange af os. Lasse Jensen fabler om kompliceret brobyggeri, og "sådan et kan blive både klogt og nyttigt, men vil altid få det svært i en skønhedskonkurrence". Hvad snakker vi om?

Vi har været vidne til et langsomt drab i flere afdelinger, og så skal vi i avisen læse fx dette henkastede: "Man kan diskutere, om Radio- og tv-nævnet dømte korrekt, da de valgte Radio Loud", her afbryder jeg klummeskriveren brutalt med et: Yes, please, kan vi få den diskussion? Det er hvad vi forventer os i Information. Men nej, det kan vi ikke eller det får vi ikke, for som digteren digtede: "hos kunstfuglen er alt bestemt! således bliver det og ikke anderledes! man kan gøre rede for det, man kan sprætte den op og vise den menneskelige tænkning, hvorledes valserne ligger, hvorledes de går, og hvordan det ene følger af det andet."

Og så anbringer klummeskribenten en anekdote om advokaten, der køligt irettesatte sin klient, som krævede retfærdighed: »Her får De ikke retfærdighed, men gældende ret.« Ja det skal jeg da lige love for. Jeg vil koncentrere mig om et enkelt punkt, som i den grad er blevet nævnt, men hvor jeg dog har fundet det interessant at gå endnu mere i detaljer.

Jeg skal ikke diske op med Smeden og bageren, parallellen er hårtrukken, udgangen af historien diametralt modsat, men i det mindste diskuteres der fyndigt i Wessels digt, om ret versus rimelighed. Det er mere end hvad der kan siges at foregå her på side 2.

Lad os fra piedestalen gå "ned" til borgerne/lytterne i landet, for hvem der lige nu sendes landsdækkende radio, fra både DR og Radio24syv. Vi var indtil for et par dage siden nogle idioter, der troede, at landsdækkende betød landsdækkende, ikke mindst når der nu engang er tale om en tjenestevirksomhed der skal være til gavn og glæde for almenheden (= public service).

At samme radio altså skulle kunne høres af borgere i hele landet. Det har de såkaldt landsdækkende radiokanaler kunnet, jf. Kulturministeriets / Slots- og Kulturstyrelsens hjemmesider, dels på FM-båndet, dels på DAB, når det da drejede sig om public service: "DAB-blok 2 er p u b l i c s e r v i c e - b l o k k e n [læg mærke til navnet og i bestemt form], hvor DR er distributør. Her ligger DR’s kanaler og Radio24syv." Der tages ingen forbehold for geografiske huller.

Men: "DAB-blok 1 er den k o m m e r c i e l l e blok [min fremhævelse], hvor Digital Radio Teracom er distributør frem til og med 2028. Distributøren indgår på gennemsigtige markedsmæssige vilkår aftaler med indholdsleverandører ... Teracom skal ... sikre en dækning af mindst 81,3 % af Danmarks geografiske landareal. Der er altså ikke krav om, at alle dele af Danmark skal kunne modtage de k o m m e r c i e l l e stationer i DAB-blok 1."

Radio Loud har valgt at sende fra DAB-blok 1.

Slots- og Kulturstyrelsen henviser til et dækningskort for DAB-blok 1
http://www.digitalradio.dk/daekningskort/
Her kaldes firmaet, der driver sendenettet, Cibicom A/S, men ellers illustrerer kortet klokkeklart den for en såkaldt landsdækkende radio temmelig ulykkelige situation, og den er også beskrevet med ord:

"Digital Radio Cibicom A/S, har tilladelsen til og er ansvarlig for at drive dette sendenet. En opgave som vi har fået af staten. I følge aftalen med staten skal kanalerne kunne høres i mindst 81,3 % af Danmarks geografiske landareal. Der er altså ikke krav om, at alle dele af Danmark skal kunne modtage de k o m m e r c i e l l e stationer i DAB-blok 1. I praksis er betyder det, at der er områder af Danmark som ikke er dækket. Det gælder især dele af det fynske ø-hav, Bornholm og enkelte andre steder i Danmark - fx i områder med mange bakker og dale.

Vi kan desværre ikke tilbyde mere specifikke oplysninger ang. dækning end hvad der kan ses på dækningskortet.

Venligst bemærk at radioen i de grønne områder i enkelte tilfælde godt kan opleves at være død, og at den i yderområder fint kan modtage signalet. Dette skyldes meget lokale forhold som matematiske beregninger ikke kan tage højde for, samt det at bygninger og vinduers dæmpning kan variere meget."

Nævnt er altså modtageproblemer både hist og her og "i områder med mange bakker og dale", men kortet viser desuden aldeles død radio på næsten hele Lolland og Falster.

Det finder jeg himmelråbende uretfærdigt.

Lasse Jensen kan holde fest, og Lars Trier Mogensen, det dejlige og kloge hoved, har sagt det højt og tydeligt: det med den for korte armslængde, det er ikke okay fremgangsmåde.

Måske udbuddet er korrekt og følger gældende ret, det diskuteres i disse dage.

MEN retfærdigt er det ikke, hvis ca. 18 % af borgerne i landet ikke kan høre landets radio.

OG jeg kan umuligt se det s ø r g e l i g e i, at nogle politikere, omend det sker i tolv-trettende time, erkender det urimelige eller ligefrem forkerte i, at Loud skal kunne sende public service radio (til alle de dejlige unge mennesker med deres DAB-radioer) fra en DAB-blok, hvor landsdækkende ikke betyder landsdækkende.

Niels Christensen, Thomas Bindesbøll, Anne-Marie Krogsbøll og Morten Wieth anbefalede denne kommentar
Thomas Bindesbøll

Stor tak til Helle Degnbol for at skære virkeligheden ud i kommentaren ovenfor, Både i pap, historie og "Råbånd", for enhver der kan huske (jævnfør endnu et nu i "radiodøden" sendt program, signeret 24-7).

Vi har her at gøre med både et radiomord og muligvis også et justitsmord. Det sidste - med 24-7's egne mange spørgsmålstegn vdr. hele denne såkaldte "udbudsrunde" - vil et garanteret IKKE(!)-hurtigt arbejdende "udvalg" sikkert svare på, om 3 måneder....

Yderligere hovedoverskrift fra undertegnede lyder derfor ganske enkelt:

- Hvorfor nedlægge noget, der har vist sig at være godt ? Også som Public Service !
- Hvorfor nedlægger noget, der har over 500.000 lyttere ?
- Hvorfor overhovedet nedlægge, fremfor i stedet for at udbygge ?

Der er plads på både FM-båndet (både Politiet og andre centrale samfundsinstitutioner ved så udmærket , HVOR driftssikkert FM er), modsat DAB, der desuden er af dårligere lydkvalitet).

Radio er kommet for at blive. Heldigvis. Taleradio har med 24-7 vist sig at have et stort publikum. Ligesom udmærkede DR P1 har det. De supplerer jo hinanden

Derfor burde der - i vore dages uendelige cyberverden for muligheder for lytning(!) - have været 117 muligheder for både at lade Radio 24-7 fortsætte, og så oveni supplere med mulige andre kanaler, der kan prøve deres eget bud på nyskabende radio.

Desværre blev de muligheder ikke givet til dem, der sidste 8 år - i praksis og som demonstreret - har kunnet levere forfriskende anderledes tale-radio, end både DR på den seriøse side, og så et x-antal reklame-snik-snakkende "tungen ud af vinduet" discount-kanaler, (på FM!) hvor det meste af tiden går med at afspille samme seneste hit-numre, plus ulidelige, højt-ævlende reklame-spots, med 20 decibel yderligere oveni.

Alle disse discount-reklame-privat-finansierede FM-stationer, skal åbenbart ikke i jævnlige udbud? Eller er der noget jeg har misforstået ?

Mordet på det forfriskende Public Service medie, Radio 24-7 er en skandale. Hverken mere eller mindre. Især i et demokrati, hvor man ellers normalt kulle mene, at der var bedre kriterier for fortsatte sendetilladelser, end et totalt latterligt og pixi-agtigt "skema", som dét vi har fået kendskab til, sidste uge.

Som anført ovenfor, så vil alle berettigede kritiske spørgsmålstegn overfor helle denne idiotiske "udbudsrunde" blive syltet, indtil Radio 24-7 er mere end blot skindød.

Rend mig i øvrigt et vist sted omkring alle disse forbandede, kommercielle, "udbudsrunder", hvor laveste og billigste discount tilbud som bekendt altid råder, og ofte "vinder".

Så sent som i går hørte vi, at Letbanen i Århus ikke kan køre pga tidligt Frostvejr ... (!)
Det skulle de ansvarlige, som i sin tid sagde ja tak til billigste tilbud, måske have tænkt lidt over ???

Der burde ikke være noget der hedder "letbane-radio" ift til samfundets berettigede krav på ordentlig Public Service.

Radio 24 viste i praksis, efter et par børnesygdomme, at de kunne løfte samme Public Service begreb fornemt.

Nu er de blevet dolket i ryggen af både politikere og anonyme bureaukrater.

Just dén problemstilling burde en ellers garvet og kritisk mediemand - som her Lasse Jensen - da adressere, fremfor besynderlige kommentarer om diverse "armslængder", som den ovenstående.

Tilbage står nu den skinbarlige virkelighed:
"Systemet" har via anonyme bureaukrater, (tilsat slet skjulte politiske hænder, vil jeg godt vove), nu slået sit ellers eget opfundne barn - 24-7 - ihjel, trods al 24-7's vitterligt viste mangfoldighed og fornyelse.

Gentager: I stedet for at udvide repertoiret i disse ekstremt mangfoldige High-Tech-Tider har "man" ødelagt noget godt.

Er det virkeligt så sølle - Anno 2019 i dagens "Medie-Danmark" - at "man" stadig opererer efter jungleloven, hvor "den enes død er den andens brød" ?

- Sidste skandaløse omgang kunne desværre tyde på just dét ?

PS: Hvor er i øvrigt alle de normalt frisindede og kritiske, venstreorienterede proteststemmer, også her på Information? Er I da ikke selv radiolyttere, og ejer I da ikke selv evnen til at ytre jer her - eller på alle andre frie medier - inden det endegyldigt bliver for sent med FLERE muligheder for ordentlig Public Service Radio af vis kvalitet, uden at den "enes død bliver den andens brød" ?

I aften er der en masse hårdtarbejdende mennesker på Radio 24-7 der med rette føler sig svigtet. De burde da i det mindste få blot en hånd af stor TAK for alt godt leveret og præsteret arbejde sidste 8 år. Via FM - og til hele landet, fra Gedser til Skagen

Også herinde - på den selv erklærede "mindst ringe" ?

Hvor er I henne, allesammen, kritiske stemmer ?

Når man blander æbler og pærer med kartofler og sovs, så får man hvad man blander.
Men på for det meste er rønnebær sure, også i denne blanding

Niels Christensen

Lasse Jensen må have brugt så meget tid på nyhedsdækning at han har glemt at danskere brokker sig over beslutninger og altid lang tid efter de er taget.
Jeg er træt af at at de nu har fjernet en radio jeg hører hverdag, og af den grund vil jeg skide på armslængde princippet.

Jeg er til gengæld glad. Det, jeg har hørt af R4dio, udfylder hullerne i det, jeg længe har savnet hos P1. jeg blev aldrig dus med 24syv og deres evindelige fisken i rørte vande i stedet for at dække samfund og kultur, som det vist egentlig var meningen.