Kronik

Kommunernes overvågning af borgere med handicap er indgribende og ydmygende

Når borgere med handicap har brug for hjælp, flytter nogle kommuner ind i deres hjem i flere dage og noterer hver eneste detalje i dagligdagen. Borgerne må affinde sig med tiltagende overvågning og ydmygelser, ingen andre behøver at finde sig i, skriver udviklingschef for Muskelsvindfonden Jørgen Lenger i dette debatindlæg
Mistroen lyser ud af kommunerne, og man aner en snigende mistanke om, at personen med muskelsvind rejser sig og løber et maratonløb, så snart kommunen vender ryggen til, skriver udviklingschef for Muskelsvindfonden Jørgen Lenger i dagens kronik.

Mistroen lyser ud af kommunerne, og man aner en snigende mistanke om, at personen med muskelsvind rejser sig og løber et maratonløb, så snart kommunen vender ryggen til, skriver udviklingschef for Muskelsvindfonden Jørgen Lenger i dagens kronik.

Sille Veilmark

25. oktober 2019

Flere og flere oplever det. Krav om dokumentation for rene bagateller. Uhæmmet kommunal kontrol. Nysgerrighed. Og det standser hverken ved døren til soveværelset eller badeværelset.

»Vi sender en visitator ud og overvåger din hverdag for at kunne afgøre, hvor meget hjælp du har brug for,« skriver kommunen.

Det virker unægtelig, som om nogle kommuner udveksler ideer. Hvad enten man har brug for hjælp i hverdagen, dækning af merudgifter, handicapbil eller noget helt fjerde.

For et par år siden var der politisk opstandelse over, at SKAT kunne gå ind på folks private enemærker for at sikre sig, at håndværkere ikke udførte sort arbejde eller anvendte illegal arbejdskraft. Et flertal mente, det var alt for indgribende at udføre kontrol på borgernes private bopæl og argumenterede for, at man da måtte have tillid til borgerne. Så den regel blev afskaffet.

Men der er åbenbart forskel på kong Salomon og Jørgen Hattemager, for samme politiske forargelse gælder ikke, når kommunen kontrollerer mennesker med handicap.

Tværtimod: Kontrollen er tiltagende, indgribende og ydmygende. Og den foregår både på borgerens private bopæl og i de løbende kontakter.

Nogle kommuner flytter simpelthen ind i borgernes hjem i flere dage, når behovet for hjælp skal vurderes. Der er åbenbart ingen grænser for, hvad kommunerne mener, der er nødvendigt at se for at beregne den nødvendige hjælp.

Det er indimellem en kamp blot at holde kommunerne ude af soveværelset ved på- og afklædning og ude af badeværelset, når man skal have et bad eller sidde på potten. En kamp at afvise kommunale ’kompromisforslag’ om, at kommunen kan blive uden for badeværelset, hvis blot døren står åben, så de kan stå lige uden for døråbningen.

Nogle kommuner sender egne sagsbehandlere. Andre kommuner hyrer et privat firma. I begge tilfælde har man vildfremmede mennesker til at vade rundt i ens hjem og notere enhver detalje og glo på alting.

En potentiel forbryder

Ud af den forestilling kommer der en detaljeret rapport, hvor hver eneste lille detalje i borgerens dagligdag er beskrevet i minutter. Man noterer også, hvor mange minutter hjælperen har været inaktiv, så man i de perioder kan nedsætte hjælperens løn til under halvdelen og kalde det for rådighedsvagt, selv om hjælperen altså ikke desto mindre er på sin arbejdsplads og ikke kan anvende denne ’fritid’ til noget fornuftigt.

Så indviklet er det ikke at finde ud af, hvor meget hjælp en borger har brug for. Det ville hjælpe gevaldigt, hvis man havde samme tillid til mennesker med et handicap, som man har valgt at have, når det gælder kontrollen med sort arbejde eller borgernes egne skatteoplysninger.

Med eller uden forudgående overvågning følger så som regel et møde med kommunen, der involverer et større eller mindre antal ’fagpersoner’.

Det er sket mere end én gang, at jeg oplever en blufærdig ung mand blive bedt om at udpensle i alle detaljer foran otte kvinder, hvordan han gør, når han tisser.

Eller en ung kvinde, der bliver bedt om at fortælle, hvordan hun bliver vasket neden for navlen.

En anden ung kvinde, der skal svare på, om hun nogensinde kysser sin kæreste, mens han arbejder som hjælper.

Mistroen lyser ud af kommunerne, og man aner en snigende mistanke om, at personen med muskelsvind rejser sig og løber et maratonløb, så snart kommunen vender ryggen til.

Hvis man har et handicap, er man en potentiel forbryder.

Uetiske dokumentationskrav

En del kørestolsbrugere bliver køresyge i deres store handicapbil, hvis de skal sidde bag føreren, som jo samtidig er hjælperen. Desuden er det utrygt, at man med for eksempel muskelsvind ikke nødvendigvis kan påkalde sig hjælperens opmærksomhed, hvis man har brug for hjælp, eller hvis respiratoren svigter.

Tidligere var det en selvfølge, at bilen blev indrettet, så man kunne sidde ved siden af føreren og endda føre en samtale.

Men nu skal man stadig oftere ’dokumentere’ sin køresyge ved, at man skal køre en tur i en bil, hvor man sidder bag føreren.

At blive køresyg er ikke sjovt, og det er decideret uetisk at påføre mennesker ubehag som led i kommunens dokumentation. Det minder til forveksling om tidligere tiders hekseprøve: Man puttede kvinden i en sæk og smed hende i søen. Hvis hun kom op igen, var hun tydeligvis en heks og skulle brændes. Hvis hun gik til bunds, havde hun bestået prøven og var ikke en heks.

Hvor går grænsen? Hvad skal man finde sig i?

Lovgivningen er ikke voldsomt klar, men Ankestyrelsen har i hvert fald slået fast, at det er ok at sige nej, hvis man har en rimelig grund til ikke at medvirke. For eksempel at man ikke finder det etisk i orden at skulle overvåges i intime situationer i sit eget hjem.

Kommunerne skal derfor respektere, hvis borgeren ikke ønsker at medvirke og afgøre sagen på det foreliggende grundlag.

Som svar på et spørgsmål i Folketinget fra folketingsmedlem Jakob Sølvhøj (Ø), svarede daværende socialminister Karen Ellemann (V) for et par år siden:

»Men vurderingen af hjælpebehovet i bade- og toiletsituationen, som der spørges specifikt til, skal naturligvis ikke foretages, mens borgeren er afklædt eller forretter toiletbesøg m.v. I forlængelse heraf kan hjælp til f.eks. toiletbesøg ikke afslås med henvisning til, at borgeren nægter at vise sig nøgen foran kommunale medarbejdere og nægter dem at overvære toiletsituationen.«

Så i hvert fald gælder denne ene grænse.

Stol på borgerne

På den ene side er det kommunens pligt at oplyse en sag bedst muligt, og ofte føler borgeren sig endda mere tryg ved, at vurdering og samtale sker i egne omgivelser. Men det behøver ikke betyde, at kommunen så skal tage ophold i borgerens hjem i flere dage.

Uanset at man kan sige fra over for de mest ydmygende situationer, så er det både ubehageligt og en uskik at have fremmede mennesker til at overvåge en i sit eget hjem.

Ofte kan kommunen genbruge oplysninger, der i forvejen findes, og samtidig vælge at stole på borgerens egne oplysninger. Ofte er vedkommendes behov for hjælp indlysende og indiskutabelt.

Men først og fremmest er kommune og borger ikke to ligeværdige parter.

Den ene part er helt afhængig af den anden. Borgeren vil være tilbøjelig til at finde sig i selv grænseoverskridende krav for at få dækket sit behov og vil også være tilbageholdende med at klage, af frygt for at det kan have negativ betydning for afgørelsen.

Det er et almindeligt princip i store dele af dansk lovgivning, at den netop beskytter den svage part mod at blive udnyttet af den stærke part. Men det skal ikke gøres til et spørgsmål om jura.

Det mest nærliggende er simpelthen, at kommuner selv udviser en anstændig opførsel. Det er etisk uacceptabelt, at mennesker med handicap behandles på den måde og må affinde sig med overvågning og ydmygelser, som ingen anden borger ville finde sig i og heller ikke behøver at finde sig i.

Hvem har ansvaret for dette tiltagende idioti? Det er næppe en idé, der er fostret i sagsbehandlernes hoveder. Tværtimod er der sagsbehandlere, som væmmes ved den form for kontrol.

Men hvem rækker så hånden op og siger: Det er min beslutning, mit ansvar?

Socialministeren? Folketinget? Ankestyrelsen? Kommunernes Landsforening? Borgmesteren? Kommunalbestyrelsen? Socialchefen?

Eller lever systemet sit helt eget hovedløse liv uden nogen som helst indblanding?

Jørgen Lenger er udviklingschef for Muskelsvindfonden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jane Jensen
  • Kim Folke Knudsen
  • Erik Fuglsang
  • Gunilla Funder Brockdorff
  • Johnny Christiansen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Carsten Munk
  • Bjørn Pedersen
  • Tommy Clausen
  • Vivi Rindom
  • Christel Gruner-Olesen
  • Jens Christensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ebbe Overbye
  • Søren Andersen
  • Steen K Petersen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Andersen
  • Eva Schwanenflügel
Jane Jensen, Kim Folke Knudsen, Erik Fuglsang, Gunilla Funder Brockdorff, Johnny Christiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Bjørn Pedersen, Tommy Clausen, Vivi Rindom, Christel Gruner-Olesen, Jens Christensen, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye, Søren Andersen, Steen K Petersen, Anne-Marie Krogsbøll, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak for den Kornik
Hvor er tankerne om et ligeværdigt og så tilgængeligt liv for ALLE blevet af? Tanker der kom frem i 1970'erne . Skal "vi" tilbage til tiden før hvor svage og handicappede helst skulle gemmes væk?

Jane Jensen, Søren Fosberg, Kim Folke Knudsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Christel Gruner-Olesen, Carsten Wienholtz, lone bording, Curt Sørensen, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, birgitte andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Det er jo fuldstændigt grotesk. Hvor gør det mig ondt, at nogen mennesker skal finde sig i den behandling. Vil den mon nogensinde komme til at overgå nogle af de politikere, som har vedtaget den? Næppe! De har sandsynligvis ressourcer og midler til at snige sig uden om den slags ydmygelse.

Og når man så tænker på, hvad det mon må koste i arbejdstimer og ressourcer at være så nidkære, så må man jo spørge sig selv, hvad f.... meningen er? Er det de ansvarlige lederes bonusser for at være loyale overfor urealistiske sparakrav, der lokker? Eller er de bare dumme/kolde/onde?

Søren Fosberg, Kim Folke Knudsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jonna Jensen, Tommy Clausen, Vivi Rindom, Christel Gruner-Olesen, Carsten Wienholtz, Helene Kristensen, birgitte andersen, Kim Houmøller, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, P.G. Olsen, Allan Stampe Kristiansen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg synes at det er helt i orden at spare på de handikappede, kronisk syge og langtidsledige.
Hvordan skal der ellers blive råd til en statue af borgmesteren.

Erik Fuglsang, Peter Andersen, Jonna Jensen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Hvordan skal der ellers blive råd til en statue af borgmesteren."

Eller væg til væg overvågning af resten af samfundet? Ingen kan mere vide sig sikre...

Erik Fuglsang, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Carsten Wienholtz og Søren List anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

Det er en fornøjelse igen at se en kronik fra Jørgen Lengers skarpe pen. Der kun få der kender forholdene og lovgivningen for handicappede, syge, svage og udsatte borgere i Danmark så godt som han. Hans beskrivelse af sagsbehandlingen i kommunernes afdelinger for sundhed og omsorg, samt og ikke mindst i jobcentrene, er mindst lige så gyldig i dag, som da han skrev den under reformdebatterne for godt 6½ år siden, så her er et gensyn: http://modkraft.dk/blogindl%C3%A6g/tolv-gode-regler-n%C3%A5r-man-vil-beg...

Søren Fosberg, Kim Folke Knudsen, Erik Fuglsang, Tommy Clausen, Christel Gruner-Olesen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, birgitte andersen, Poul Mikael Allarp, Bjarne Andersen, Carsten Wienholtz og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det ville da være billigere at sætte kammeraer og mikrofoner op i borgerens bolig en uges tid eller to. Tænk at kommunerne ikke har tænkt på det. Hva :-(

Kim Folke Knudsen, Carsten Munk, Tommy Clausen, Bjarne Andersen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Kommunernes spareiver er gået helt over gevind og kommunerne målretter deres “besparelser” mod de svageste i vores samfund - godt de svage har nogle stemmer tilbage - og et par aviser der tør bringe kritiske stemmer - I dag nægtes mange handicappede hjælp og stilles over for ydmygende tilbud fx plejehjemspladser der er billigere end handicaphjælp

Jane Jensen, birgitte andersen, Søren Fosberg, Kim Folke Knudsen, Anne-Marie Krogsbøll, Tommy Clausen, Christel Gruner-Olesen, Steen K Petersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Man må konstatere at vi lever i et overvågnings samfund, der alt skal kontroleres ned til minste detalje
Det er bare mærkligt at det ikke geller stats-instiutioner , såsom Skat, Forsvaret, Scocialministeriet, og depardementet til udbetalninger af folketings medlemernes lønninger, der forser de store mønter ud med en rasende fart.

birgitte andersen, Kim Folke Knudsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Det er bare mærkligt at det ikke geller stats-instiutioner , såsom Skat, Forsvaret, Scocialministeriet, og depardementet til udbetalninger af folketings medlemernes lønninger, "

(Og parti-og kandidatstøtteregnskaber...)

Der har man jo tvært imod indført en Mørklægningslov, så borgerne får mindre og mindre indsigt...

Vi bør være meget bekymrede...

Jane Jensen, birgitte andersen, Søren Fosberg, Kim Folke Knudsen og Peter Andersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Så længe de 51% mest veltjenende er tilfredse kan man jo i et demokratisk i teorien skrotte de resterende 49% og smide dem på lossepladsen. Reelt er det nok kun de 25% mest ressource overflødige svage på bunden der kan skrottes uden der sker et oprør. De magter alligevel ikke at gøre noget andet end at genere hinanden. Og det er den vej det er gået støt gennem flere års systematisk politisk hetz og forfølgelse af de ressource svage i det her land gennem utrættelige kampagner fra den blå blok anført af Venstre.

Og det sker i et land som ser sig selv som menneskerettigheders forkæmper i den store verden.

birgitte andersen, Søren Fosberg, Kim Folke Knudsen, Carsten Munk og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Den gamle socialist, J. Lenger, har en skarp og meget velskrivende pen. Uanset hvad man måtte mene om substansen i kroniken, kan der næppe være diskussioner om den sproglige side af sagen.
Og hvis ellers den generelle praksis er, som Hr. Lenger beskriver, kunne noget tyde på, at i al fald nogle kommuner går til stregen - og måske endda over.
Omvendt - og det nævner Hr. Lenger ikke så meget som et eneste sted - så har udgifterne på det specialiserede socialområde været i voldsom vækst, så derfor er det vel ikke så underligt, at kommunerne - inden for lovens rammer - prøver at holde lidt hånd i hanke med udgifterne ?

Gad ellers nok vide, hvorfor den voldsomme vækst i netop disse udgifter ingen opmærksomhed får i Hr. Lengers indlæg. ?

Dertil kommer, at myndighederne har ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden de træffer afgørelse – det er et grundlæggende princip i forvaltningsretten. Princippet kaldes oftest officialprincippet eller undersøgelsesprincippet. Det er ikke lovfæstet, men er udtryk for en almindelig retsgrundsætning.

Formålet med officialprincippet er at understøtte, at der træffes materielt lovlige og rigtige afgørelser.

Officialprincippet hører til de såkaldte garantiforskrifter, og hvis en sag er utilstrækkeligt oplyst, kan det betyde, at afgørelsen må tilsidesættes som ugyldig. Det kan også betyde, at sagen må genoptages, så de manglende undersøgelser kan blive foretaget.
Set i det lys er det helt legitimt - og på sin plads - at der foretages en grundig vurdering, inden man åbner for fællesskabets pengekasse og bare bruger som løs, som om pengene blev plukket af et pengetræ i det kommunale parkanlæg.

Kim Folke Knudsen

Den liberale krise i Danmark rammer nu vores svageste borgere, som skal udsættes for en kontrol, der i betænkelig grad minder om forholdene for de ledige i Jobcentrene. Overvågning, mistænkeliggørelse og kontrol og atter kontrol af ydelser, der hele tiden udhules. Tænk at et så rigt samfund som det danske byder vores handicappede medborgere den dårlige behandling.

Der er i den grad brug for en ny liberal bevægelse herhjemme, som gør op med formynderiet, men også med den rige intellektuelle klasses behov for at sparke ned af. Alle historierne med fattig Carina og dovne Robert var prøveballoner. Hvis du kan trække en stakkels magteløs civil person ud i en personhetz, som vedkommende ikke har en kinamands chance for at forsvare sig imod, så kan metoden bruges på andre grupper, der af denne intellektuelle rige overklasse anses som en økonomisk belastning. Bare slå løs på dem med den kommercielle presses hjælp, så er vejen banet for ny lovgivning med indgreb og endnu flere kontrolforanstaltninger.

Det kaldes med et fint ord Neoliberalisme. Det er et våben til at sikre overklassens fortsatte position og privilegium og få de svagest stillede borgere til at betale regningen. Den ideologi har ødelagt de 3 såkaldte liberale partier i Danmark.

Liberal Alliance.
Venstre
Det Radikale Venstre.

At være liberal: er at ønske frihed for alle borgere uanset social status, indkomst, køn, etnicitet, , religion, social baggrund.

At være liberal er, at holde øje med at staten og myndighederne samt deres klientpartier ikke får tilranet sig for meget magt over borgerne, for så er demokratiet på spil.

Men Danmarks problem for tiden. er, at vi ikke har nogen liberale partier af gavn.

Liberal Alliance har foretaget et kurssving mod højre for at lægge sig tæt op ad Nye Borgerlige. De har misbrugt liberalismen til at hoppe med på overklassens behov for at sparke ned af på førtidspensionister, sygedagpengemodtagere, arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere med det ene formål, at være den rige overklasses klientparti, som kunne sikre at lige netop de fik flest velfærdsgoder betalt af os andre og slap med lavest mulig skat. Et betalt amerikansk advokatfirma kunne ikke have gjort det bedre.

Det Radikale Venstre har langt hen ad vejen støttet alle de massive forringelser af efterløn, dagpenge, førtidspensionsreform og er hermed medansvarlig for denne klientpolitik at betjene middelklassen og den rige intellektuelle overklasse og glemme, at partiet oprindeligt var et husmandsparti med socialliberale standpunkter. Det Radikale Venstre har ovenikøbet anbragt sig så tæt op ad det Socialdemokrati, som helst vil af med dem - en uforståelig alliance. Hvis Det Radikale Venstre vil søge sine liberale rødder, så må partiet kigge sig om efter andre alliancepartnere.

Venstre. Ja der var jo Lars Løkke Rasmussen som i Sandhedens Øjeblik indså, at den hidtidige alliance med Det Blå Marionetteater under DF ledelse, at denne alliance alene førte til, at de nationalistiske partier fik mere og mere vind i sejlene, medens de liberale standpunkter var nogen der slet ikke gjaldt for store dele af befolkningen. Se bare Ghettoloven, hvor der er indført forskellige straffelovsbestemmelser, alt efter om danskerne bor i en ghetto eller udenfor en ghetto.

Nu skal Venstre så samle sig op på ruinerne af Det Blå Marionetteater. Det Venstre som er medansvarlig for nedsmeltningen i SKAT, den centralistiske Kommunalreform, og for utallige økonomiske spareforslag i kommunerne.

Nej der er i sandhed brug for et nyt ægte liberalt parti i Danmark. De eksisterende partier er ikke liberale partier af gavn. Liberalisme gælder for alle borgere og ikke kun for den økonomiske elite, som har hele deres apparat af spindoktorer, kommercielle foreninger, og interesseorganisationer til at sikre deres egne økonomiske interesser her i landet. Det er i de i den grad lykkedes med de sidste 18 år.

Flemming Berger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Erik Fuglsang:
"Omvendt - og det nævner Hr. Lenger ikke så meget som et eneste sted - så har udgifterne på det specialiserede socialområde været i voldsom vækst, så derfor er det vel ikke så underligt, at kommunerne - inden for lovens rammer - prøver at holde lidt hånd i hanke med udgifterne ?
Gad ellers nok vide, hvorfor den voldsomme vækst i netop disse udgifter ingen opmærksomhed får i Hr. Lengers indlæg. ?"

Måske nævner Hr. Lenger det ikke, fordi det under alle omstændigheder ikke kan undskylde den behandling af borgerne, som han beskriver?

Anne-Marie Krogsbøll
27. oktober, 2019 - 09:45

"Måske nævner Hr. Lenger det ikke, fordi det under alle omstændigheder ikke kan undskylde den behandling af borgerne, som han beskriver?"

Tror du har ret. Borgernes retsstilling er, som den er - helt uanset en evt. stram kommune-økonomi. Der er i det hele taget ingen undskyldning for ikke at opfylde borgernes lovhjemlede krav. Så langt er vi enige. Og her - kunne man anføre - stopper legen for så vidt.

Men der er mere at tilføje sagen, hvis du spørger mig. For det første er Hr Lengers indlæg et klart partsindlæg. Vi hører således ikke om, hvad modparten måtte have at sige til sit forsvar. Og før vi kloger os på, hvad der er rimeligt hhv urimeligt ville det være rigtigst at kende modpartens udlægning.

For det andet er der de økonomiske aspekter. Når Hr. Lenger ikke ønsker at skrive om de økonomiske aspekter, set fra kommunens og skatteyernes synspunkt , hænger det muligvis sammen med, at det dels ville kaste lys over, hvor ekstremt dyrt det er at yde hjælptil vores handicappede medborgere, dels har der været en række sager, hvor det har været mere end blot antydet, at den handicappede borger/dennes forældre har været urimelige, måske ligefrem grådige, i forhold til at afvise de hjælpeforanstaltninger, det offentlige stiller rådighed.

Det ville næppe være opportunt for Hr. Lengers interesseorganisation - og befordrende for skatteydernes velvilje til at yde støtte til handicappede - med et stærkt fokus på de økonomiske aspekter på de offentliges hjælpeforanstaltninger. Af disse bekvemmelighedsgrunde - tror jeg - undlader Hr. Lenger at skrive om disse aspekter. Disse - i mine øjne nok så relevante aspekter - ville muligvis kaste et andet lys over debatten og muligvis rykke ved, hvad vi borgere/skatteydere, som betaler gildet, finder er rimeligt hhv. urimeligt.

God aften.

Anne-Marie Krogsbøll

Erik Fuglsang:

Tak for svar.

Men hvis du spørger mig, så kan økonomiske begrundelser ikke undskylde at behandle folk på den måde. Så må vi i gang med at sætte skatten op. At man som skatteborger ikke under folk med alvorlige handicap et værdigt liv, mens man selv tager på flere ferier årligt, udbygger samtalekøkkenet og anskaffer seneste og største kæmpe-smart-tv og Tesla, sådan som mange gør - det har jeg ikke respekt for. Så må man sige det som det er, at man bare ikke gider alt det der med at skulle hjælpe andre - for det er jo det, det drejer sig om.

Læste for nogle dage siden om de store økonomiske tilskud, som partierne får.....Og hvad koster den amokløbne digitalisering landet? Milliarddyre systemer, som alligevel ikke kommer til at virke?

Lad os koncentrere os om kerneopgaverne - Hverken Aula, Sundhedsplatformen eller EFI er udtryk for kerneopgaver. Det er karl-smart-projekter, viklet ind i Mørklægningslov og lov om statsautoriseret korruption (=Partistøtteloven). Disse projekter dræner kassen og gør mere skade end gavn - pengene tages fra de mest trængende.

Søren Fosberg, Erik Fuglsang og birgitte andersen anbefalede denne kommentar

Anne-Marie Krogsbøll
28. oktober, 2019 - 06:47

Tak for respons hvor du kommer ind på flere vigtige temaer. Jeg kommenterer dem et ad gangen nedenfor.

"Men hvis du spørger mig, så kan økonomiske begrundelser ikke undskylde at behandle folk på den måde." Enig.

"Så må vi i gang med at sætte skatten op. At man som skatteborger ikke under folk med alvorlige handicap et værdigt liv, mens man selv tager på flere ferier årligt, udbygger samtalekøkkenet og anskaffer seneste og største kæmpe-smart-tv og Tesla, sådan som mange gør - det har jeg ikke respekt for. Så må man sige det som det er, at man bare ikke gider alt det der med at skulle hjælpe andre - for det er jo det, det drejer sig om."
Ja, vi trænger til en reel diskussion, hvor vi bl.a. får afdækket den reelle betalingsvilje til at hjælpe de sagesløse og dem, som uforskyldt er havnet i dybe problemer. Jeg bemærker i den anledning, at jeg intet har imod folk, der har samtalekøkkener, store tv og Tesla, så længe de opfører sig lovlydigt.

Trænger vi også til at diskutere, hvad et rimeligt serviceniveau er for handicappede ? Er det forbudt at tale om, hvorvidt handicappede på nogle punkter nyder urimelige privilegier og på andre måske er for ringe stillede ??

"Læste for nogle dage siden om de store økonomiske tilskud, som partierne får.....Og hvad koster den amokløbne digitalisering landet? Milliarddyre systemer, som alligevel ikke kommer til at virke?"
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om den omsiggribende digitalisering og partistøtte

"Lad os koncentrere os om kerneopgaverne - Hverken Aula, Sundhedsplatformen eller EFI er udtryk for kerneopgaver. Det er karl-smart-projekter, viklet ind i Mørklægningslov og lov om statsautoriseret korruption (=Partistøtteloven). Disse projekter dræner kassen og gør mere skade end gavn - pengene tages fra de mest trængende."
Her har du sikkert fat i noget. Nogle offentlige IT-projekter er jo til at tude over, og pengene er i mange tilfælde klattet op på noget skidt, der aldrig har virket.....
Men modsat dig - og de fleste andre herinde - er jeg langt mindre kritisk overfor OFL § 24 - den såkaldte ministerbetjeningsregel. Der er efter min mening brug for et legitimt fortrolighedsrum - hvor ministeren kan tænke "skøre ideer" med styrelser, interesseorganisationer m.fl. - som er afskåret fra aktindsigt. Det hidser ikke mig op. Hvis du vidste, hvor mange ressourcer, der bliver brugt på aktindsigtssager, ville du sikkert også korse dig.

God aften. Tak for "snakken" :-)

En stor tak til Jørgen Lenger og Muskelsvindfonden - Plads til forskelle som igen igen har formået at ramme sømmet, hvor sømmet skal rammes hårdt og brutalt, så politikerne ser sig tvunget til at have en mening om den dagsorden Jørgen Lenger og Muskelsvindfonden - Plads til forskelle sætter.

Med venlig hilsen

Bilag

Må kommunen overvåge
http://www.k10.dk/showthread.php?t=34695

Angiv din nabo.
https://www.k10.dk/showthread.php?t=25393