Læserbrev

Kontanthjælpsmodtager: Jobcentret udsætter mange af os for psykisk vold

For langt hovedparten af os, der kommer på jobcentrene, bliver vold mod socialrådgivere aldrig en mulighed. Vi reagerer snarere indad, når mange af os udsættes for indirekte, statssanktioneret psykisk vold, skriver kontanthjælpsmodtager i dette debatindlæg
15. oktober 2019

I sin kronik om den stigende vold mod socialrådgivere på jobcentrene den 12. oktober fremhæver Sarah McLeman-Hasselgaard et ultimativt tegn på et ydelsessystem i dyb krise.

På en del af os, der modtager sociale ydelser, virker systemet så psykisk belastende, at det ikke alene afføder, men også ad en knap så åbenlys vej udøver vold.

Uden at forklejne alvoren i McLeman-Hasselgaards indlæg vil jeg forsigtigt påpege, at de statistikker, hun henviser til, risikerer at fortegne voldens udbredelse blandt borgerne.

De 35 procent af socialrådgiverne, der har oplevet trusler eller vold i 2018, er 35 procent for mange. Men det betyder ikke, at samme andel af borgerne har tyet til vold. Da hver sagsbehandler tager sig af mange borgere, er tallet meget lavere.

Langt de fleste af os bøjer nakken. Når jeg vender hjem fra jobcentret, føler jeg mig underkuet i flere dage efter. Jeg tænker som en gal, ofte græder jeg, og et par gange har jeg skreget og sparket til sofaen. Men jeg lader aldrig min frustration gå ud over et andet menneske.

Jeg anerkender McLeman-Hasselgaards bud på, at volden på jobcentrene kan forklares – ikke undskyldes – som en desperat reaktion på gentagne svigt. Men jeg appellerer kraftigt mod ideen om, at det skulle være et generelt adfærdsmønster.

Vold bliver aldrig en mulighed for langt hovedparten. Vi reagerer indad snarere end udad på svigt og mistillid.

Mange af os har imidlertid det til fælles, at vi bliver udsat for indirekte, statssanktioneret psykisk vold. Den kan hverken tilskrives enkeltpersoner eller hændelser, men bliver til ad små, rutinemæssige tilfælde af svigt, mistænkeliggørelse og nedværdigelse.

Når alvoren af ens sygdom ikke bliver anerkendt; når man under prekære forhold skal vente i årevis på afklaring; når løfterne om fremskridt i ens sag konsekvent ikke bliver indfriet, så hober det sig op og kan antage karakter af psykisk vold.

Ansvaret for denne utilsigtede men reelle konsekvens af lovgivningen ligger hos visse politikere, ikke hos socialrådgiverne. En lovgivning, der er bygget på vrangforestillinger om udsatte borgere og statens besættelse af kontrol.

Måtte det nye ydelsessystem, regeringen forventer at have klar i 2021, hverken begå eller avle vold af nogen art.

Anders Vang Nielsen er kontanthjælpsmodtager.

Den seneste tids reformer på beskæftigelsesområdet har ikke virket optimalt. Udsatte borgere bliver desperate og tyer i yderste konsekvens til vold. På jobcentrene opruster man sikkerheden. Hele situationen er uholdbar og bør føre til eftertanke hos politikerne, skriver Sarah McLeman-Hasselgaard fra Den Sociale Retshjælps Fond i dette debatindlæg
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gunilla Funder Brockdorff
  • Thomas Tanghus
  • Britta Hansen
  • birgitte andersen
  • Martin E. Haastrup
  • Steen K Petersen
  • ingemaje lange
  • David Joelsen
  • Carsten Svendsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
  • Ebbe Overbye
  • Hans Larsen
  • lise zeuthen
  • Anders Graae
  • Arne Albatros Olsen
  • David Zennaro
  • Chris R. B.
  • Søren Andersen
  • Morten Hjerl-Hansen
  • Uffe Gammelby
  • Lise Lotte Rahbek
Gunilla Funder Brockdorff, Thomas Tanghus, Britta Hansen, birgitte andersen, Martin E. Haastrup, Steen K Petersen, ingemaje lange, David Joelsen, Carsten Svendsen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Ebbe Overbye, Hans Larsen, lise zeuthen, Anders Graae, Arne Albatros Olsen, David Zennaro, Chris R. B., Søren Andersen, Morten Hjerl-Hansen, Uffe Gammelby og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Ja, tak for læserbrevet.

Psykisk vold er kommet på straffeloven.
Men desværre ikke når den er legitimeret fra officielt hold :-(

Thomas Tanghus, Steen K Petersen, birgitte andersen, Martin Rønnow Klarlund, Jan Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Ok, socialrådgivere oplever voldsepisoder på jobcentrene. Men hvad med kontanthjælpsmodtagere og de forsikrede på jobcentrene? De oplever de samme agressive personer som socialrådgiverne. Eller hvad? De skal, modsat socialrådgiveren, sidde med dem i venteværelset, og måske endda følges med dem på gaden. Men de har ingen knap at trykke på, eller sidedør de kan springe ud af. Mange har fået en grim oplevelse der kan tage hele ugen at få ud af kroppen igen.

birgitte andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Mange kontanthjælpsmodtagere som har udestående og uafklarede sager med jobcenteret er
i fare for, og har i en del tilfælde ligefrem udviklet e-post traumatisk stress.

Denne diagnose er selvfølgeligt ikke officielt anerkendt.