Læserbrev

Kvinder er hverken fødemaskiner eller ammedyr

I Frej Prahls kritik af øremærket barsel til fædre kommer han til at fastholde ideen om, at det primære ansvar for barnets sundhed og tilknytning ligger hos moren. Vi burde i stedet se øremærkning som en mulighed for at gøre op med forældede forestillinger om, at mor altid er bedst, skriver Frederikke Rex i dette debatindlæg
3. oktober 2019

Frej Prahl skriver i Information den 27. september om problemerne ved at øremærke barsel til far. Han skriver blandt andet, at øremærket barsel til far vil »tvinge kvinden ud på arbejdsmarkedet« til skade for barnet.

Jeg undrer mig over, at det udelukkende er kvindens ansvar at skabe en tryg tilknytning, bare fordi hun har båret, født og eventuelt ammet barnet. Hvor er faren eller medmoren?

Barnet kender også deres stemme inde fra maven og vil med masser af hud mod hud fortsætte sin tilknytning, hvis far eller medmor altså får plads og tid. Hvornår blev tilknytning kun en opgave for mor?

Prahl pointerer vigtigheden af at amme sit barn og får med ét sammenkædet amning med livsvigtig tilknytning. Jeg er helt enig i, at amning er rigtig godt, men der er jo nuancer.

Mon det skaber god tilknytning, når mor ammer sit barn i smerter og derfor sidder og græder barnet ned i hovedet? Mon ikke en situation, hvor mor er tryg og glad og ernærer på den måde, der passer familien bedst, skaber bedre og tryggere tilknytning?

I sin iver for ikke at gøre kvinder til fødemaskiner gør han os i stedet til ammedyr.

Øremærkningen skal naturligvis ikke bidrage til amputerede ammeforløb. Men jeg mener, at den kan bruges til at gøre op med en forældet idé om, at mor pr. definition altid er bedst. Det har hun jo som regel kun været, fordi far ikke var der.

Af Frederikke Rex, antropolog og projektleder

Mors kropslige investering i barnet kan ikke sammenlignes med farens, men i ligestillingens navn er man ved at undergrave hendes indsats. Kvinden reduceres til fødemaskine for konkurrencesamfundets fremtidige fodsoldater, skriver dagens kronikør. Her er vi til barselslegestue for mænd.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Jørn Vilvig
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
ingemaje lange, Jørn Vilvig, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Øremærkningen skal naturligvis ikke bidrage til amputerede ammeforløb. Men jeg mener, at den kan bruges til at gøre op med en forældet idé om, at mor pr. definition altid er bedst. Det har hun jo som regel kun været, fordi far ikke var der."

Helt enig. Og som altid nævnes ingen steder mænds ret til deres børn eller børns ret til deres fædre. Mænd skal have lige ret og anses som ligeværdige forældre i Familieretshuset (og af dets personale) inden tingene ændrer sig. Det kræver selvfølgelig at mødres priviligerede status som værende per definition bedre forældre end fædre skal ophøre. Do I hear crickets? Præcist. For ingen tør end nævne denne uretfærdighed. Det er selvfølgelig også nemmere at bare give sin holdning til barsel uden at røre ved sagens kerne.