Kvinders sexlyst mindskes af, at de bærer præventionsbyrden
Det er tydeligt i den nye Projekt SEXUS-undersøgelse, at forskellen mellem kvinders og mænds seksualitet er stor. Det kan der være en konkret årsag til.
P-pillerne har altid heddet sig at være en væsentlig årsag til kvindefrigørelsen. Der er mange kvinder, der har glæde af det, men også mange, der ikke synes, det bare er sjovt.
Der er rigtig mange brugere af hormonel prævention fra helt unge piger og frem til kvinder i overgangsalderen. Og bare én af de mange almindelige bivirkninger ved p-piller er at få ændring i libido, hvilket altså kan betyde en væsentlig mindre lyst til sex.
Den effekt rammer ikke den, der er sammen med p-pillebrugeren. Mandefrigørelsen i læ af kvindernes p-pilleforbrug har derfor mange fordele og få ulemper. De kan nyde alle de praktiske fordele uhæmmet og helt uden bivirkninger. Det er altså ikke nødvendigvis en ligeligt fordelt win-win-situation.
Måske er præventionsglæderne skævt fordelt, hvilket kan være en del af forklaringen på de registrerede forskelle i seksuel lyst og aktivitet. For det er stadigvæk kvinderne, der bliver gravide, hvilket de i hvert fald er nødt til at forholde sig til, når præventionen ikke er i brug eller svigter, og de bliver uønsket gravide.
Præventionsmuligheder og andre samfundsuligheder skulle nok kunne forklare en forskel mellem glæden ved og ønsket om at dyrke sex. Den dimension mangler i debatten.
Når præventionen er, som den er, har mange kvinder måske brug for bedre opvarmning og længere tid til at nå hen til sengekanten. Det peger den store mængde 'kyssebøger', der især sælges til kvinder, også på. Der er og bliver skrevet bjerge af bøger om kvinders ønsker, men hvis mændene ser porno, mødes vi jo ikke.
Vi må finde ud af at være sammen på en måde, der er naturlig for begge parter i respektfuld gensidighed. Seksualiteten er stadig både en gave og en opgave for begge køn, som vi bliver nødt til at undersøge nærmere.
Helga Wolf, speciallæge i almen medicin og samfundsmedicin
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
P-piller er også en af flere andre årsager til sygdommen vulvodyni (smerter i skedeindgangen ved berøring) - og så er der selvsagt ikke megen lyst til (penetrations-) sex.
Cirka hver tiende kvinde har vulvodyni.
https://www.researchgate.net/publication/309358742_Early_outlined_interd...
Se figuren side 4
Se side 14-15
“Måske er præventionsglæderne skævt fordelt”. Nu er der vel ingen der tvinger kvinder til at bruge P-piller? Der er andre præventionsmuligheder.
Nu skal vi altså høre at P-piller er mandefrigørelse til trods for at brugen heraf er 100% kvindens beslutning. Vor herre bevares.
Den dag der kommer en tilsvarende mulighed til mænd opstår der helt sikkert et nyt ligestillingproblem for de skingre stemmer i debatten da mænd så får ligestilling på... uha jeg tør næsten ikke sige det... retten til at bestemme om de vil have børn eller ej.
Jeg glæder mig personligt til at se fødselsstatistikker før og efter.
Jeg skulle have skervet:
P-piller er en BLANDT flere andre ...
Ikke alle videnskabelige resultater peger på, at p-piller er en årsag til vulvodyni.
https://www.researchgate.net/post/Is_there_a_negative_correlation_betwee...
Det bliver totalt forbigået hvad p-piller har gjort for kvinders frigørelse og muligheder for at søge karriere på lige fod med mænd og ikke sidde i en tvungen moder-rolle med 4-5 børn. Anden bølge feminister må vende sig i graven over den slags holdninger i den moderne feminisme.