Kronik

Det er lige så biologisk korrekt at sige ’hen’ som at sige ’rødhåret’

Biologisk set er det oplagt at have flere begreber for køn end ’han’ og ’hun’. Menneskers biologiske køn varierer langt mere end det. Men det giver slet ikke mening at indrette sproget efter biologien, skriver hjerneforsker Christian L. Ebbesen i dette debatindlæg
Det er faktisk noget vrøvl, at der kun findes to biologiske køn. I biologien ser vi, at der er stor variation i menneskers biologiske kønssammensætning. Derfor er det meget oplagt, at vores sprogbrug afspejler den store diversitet, som vi finder i biologien, skriver dagens kronikør.

Det er faktisk noget vrøvl, at der kun findes to biologiske køn. I biologien ser vi, at der er stor variation i menneskers biologiske kønssammensætning. Derfor er det meget oplagt, at vores sprogbrug afspejler den store diversitet, som vi finder i biologien, skriver dagens kronikør.

Ritzau Scanpix

21. oktober 2019

Debatten om tokønssystemet raser i de danske medier. For nylig udtalte Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard til Radio24syv, at avisen ikke vil skrive ’hen’, men kun ’han’ og ’hun’. Begrundelsen lød blandt andet, at sproget skal passe til »de to køn, som biologisk set findes«. Men det er faktisk noget vrøvl, at der kun findes to biologiske køn.

I biologien ser vi, at der er stor variation i menneskers biologiske kønssammensætning – i alt fra gener og kromosomer til kønsdele, krop og hjerne. Så stor variation, at det sådan set stemmer bedre overens med den biologiske videnskab at have mere end bare to begreber for køn. Når det er sagt, så synes jeg faktisk ikke, det giver mening at basere vores omtale og tiltale af hinanden på biologi. Vores sprogbrug har almindeligvis intet med biologi at gøre. Det ville nemlig være ekstremt upraktisk.

Variationer i biologisk køn kan opstå på alle stadier af den menneskelige udvikling og på flere måder, end de fleste måske er klar over. Mens de fleste fødes med enten XX-kromosomer, ’hun’, eller XY-kromosomer, ’han’, så fødes der også børn med andre sammensætninger, såsom XXY, XXXY eller bare X. Det er også muligt at blive født med en blanding, hvor nogle af kroppens celler er XX og nogle er XY.

Disse variationer påvirker barnets biologiske kønsfremtoning. Hvis et barn fødes med XXY-kromosomer, for eksempel, så udvikler barnet mandlige kønsdele ved fødslen, men har små testikler, lavt testosteronniveau og kan udvikle feminin fedtfordeling og bryster i puberteten.

Selv hvis et barn fødes med enten XX- eller XY-kromosomer, kan der være andre genetiske variationer, som påvirker udviklingen af kønsdele og sekundære kønstræk som bryster, skæg osv. Hvis der er variationer i f.eks. generne SRY, WNT4, RSPO1, AMH/AMHR2, CYP21A2, eller SRD5A2 kan nærmest alle tænkelige kombinationer opstå: XX-personer med klassisk maskuline kønsdele, personer med ovotestis – en blanding af æggestokkeceller og testikelceller – og personer med blandede ydre kønsdele, såsom en meget forstørret klitoris og sammenvoksede kønslæber, som nærmere ligner en testikelpung. For et par år siden udgav Scientific American en fremragende grafik om netop dette.

Hormonelt køn

Nogle variationer i biologisk kønsfremtoning skyldes påvirkning fra hormoner som østrogen, progesteron, prolaktin og testosteron. Her kan der også være store variationer. Både i mængden af hormoner, som barnet udsættes for i livmoren inden fødslen, i mængden af hormoner, barnet selv producerer og nedbryder særligt i puberteten, og i cellernes evne til at modtage hormonsignaler.

Ud over at påvirke kroppens udvikling påvirker disse hormoner også både hjernens udvikling og hjernens aktivitet. Det er altså ganske forventeligt, at der – ligesom hvad angår resten af kroppen – findes personer med hjerner, som ikke lader sig indordne som ‘biologisk han’ eller ‘biologisk hun’.

Selv om der er stor lighed mellem ciskønnede mænd og kvinders hjerner, så er der visse forskelle, både hvad angår struktur og aktivitetsmønstre. Hvis man ser på nonbinære og transpersoner, så ligger deres hjerner ofte et sted midt imellem ciskønnede mænds og kvinders. Transpersoners hjerner ligger generelt nærmere det køn, de selv identificerer sig med, end den gennemsnitlige hjerne for deres oprindelige biologiske køn.

Der findes med andre ord personer med et biologisk køn, som ikke er klart ‘biologisk han’ eller ‘biologisk hun’, men bedst kan beskrives som ‘biologisk nonbinært’.

Jeg synes, at det er meget oplagt, at vores sprogbrug afspejler den store diversitet, som vi finder i biologien. Men jeg synes egentlig ikke, at vi som generelt princip skal basere vores sprogbrug eller sociale omgang med hinanden på den biologiske videnskab. Det er svært at forestille sig, hvordan det overhovedet skulle fungere i praksis.

Bør man så kun kalde nonbinære personer for ’hen’, hvis de også rent biologisk set har et blandet køn? Hvem skal bestemme, hvor den biologiske linje mellem ciskønnet og nonbinær skal trækkes i junglen af gener, hormoner, anatomi og hjerne? Hvad hvis man føler sig som en ciskønnet mand, og lægen pludselig fortæller, at man har en livmor?

Sære retningslinjer

Når vi diskuterer, om vi skal omtale hinanden som han, hun eller hen, er det en diskussion om vores sociale køn. Vores sociale køn – eller gender på engelsk – henviser til, hvordan vi behandler og opfatter hinanden; hvordan vi klæder os, opfører os, opfatter os selv, hvordan vi skriver om hinanden i aviser og så videre.

Vores biologiske kønssammensætning – sex på engelsk – er naturligvis vigtigt i forbindelse med lægebesøg, hvor optag af medicin f.eks. kan afhænge af hormonniveauer, men har ellers – i princippet – intet med vores sociale køn at gøre.

Hvis det virker overraskende, at biologisk køn og socialt køn ikke er det samme, så tænk på vores totale sproglige afkobling mellem biologiske forældre og sociale forældre. Sociale forældre – eller – som vi plejer at kalde dem: adoptivforældre – er i alle sociale og sproglige betydninger rigtige forældre. Deres børn kalder dem mor og far, de går til deres børns forældresamtaler i skolen, de fører deres børn op ad kirkegulvet til bryllupper og så videre.

At de ikke er biologiske forældre, er selvfølgelig vigtigt i forbindelse med lægebesøg, hvis børnene skal undersøges for arvelige sygdomme, men ellers har det – i princippet – intet med deres sociale forældrerolle at gøre.

Så vidt jeg ved, er der ingen aviser, som har retningslinjer, der forbyder deres journalister at omtale adoptivforældre som ’forældre’, for at avisens sprog skal stemme overens med biologien.

Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard har udtalt:

»Jeg synes, det er fuldstændig fair at diskutere, at nogle ikke føler sig hjemme i de biologiske køn, som de er født med. Men jeg synes også, at vi må sige, at der er tale om et mindretal.« Vi ved meget lidt, om hvor mange, der hverken ønsker at blive tiltalt ’han’ eller ’hun’, men Mette Østergaard har ret i, at der er tale om et mindretal.

Hvad angår det biologiske køn, så er andelen af biologisk nonbinære nok et sted mellem 0,5 og 1,7 pct. Det er lidt mindre, men ikke så meget mindre end andelen af rødhårede på verdensplan, der ligger på ca. 1-2 pct.

Hvis Berlingskes principper om at basere sproget på biologien breder sig i mediebranchen, så kan vi sikkert se frem til flere interessante redaktionelle beslutninger. Måske kan vi snart læse denne nyhed?

»Førende modemagasin vil ikke omtale ’rødhårede’ modeller.«

Redaktør udtaler:

»Det kan godt være, at der – rent biologisk set – findes mere end bare sort, brunt og lyst hår. Men langt de fleste er enten sorthårede, mørkhårede eller blonde. Vi vil derfor ikke bruge ordet rødhåret – da vi synes, det nedbryder sproget og vores fælles samtale om hårfarve.«

Christian L. Ebbesen er postdoc i neurobiologi på New York University

Det er ekstremt transfobisk at ekskludere mennesker på baggrund af den krop, de er født med, mener Justice Monir Mooghen.
Læs også
Professor Mette Sandbye oplever dagligt i sit arbejde som institutleder, at hidtil fasttømrede forestillinger bliver udfordret.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Kramer
  • Flemming Berger
  • Søren Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
  • Ib Gram-Jensen
  • RASMUS STORM
  • Klaus Cort Jensen
  • Ervin Lazar
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Søren Kramer, Flemming Berger, Søren Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Tanghus, David Zennaro, Ib Gram-Jensen, RASMUS STORM, Klaus Cort Jensen, Ervin Lazar, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Tak for denne oplysende artikel, der på tørt humoristisk vis får sat visse ting på plads.

Livet er i sandhed mangfoldigt.

Et mystisk væsen, der mest er at ligne ved en stor, gul klat (og derfor har fået tilnavnet 'the Blob') er hverken plante, dyr eller svamp.
Den/det har intelligens og kan lære, selvom den/det ikke har nogen hjerne.
Den/det kan hele sig selv.
Og væsenet har.. 720 forskellige køn.

I øjeblikket bliver 'the Blob' udstillet i Paris.

https://videnskab.dk/naturvidenskab/moed-the-blob-den-usaedvanlige-slime...

Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Ferling, Susanne Kaspersen, Thomas Tanghus, David Zennaro, Klaus Cort Jensen, Ervin Lazar, Ejvind Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Klaus Cort Jensen

På dansk har vi i forvejen et kønsneutralt ord til erstatning for han og hun, nemlig "hin". Det synes jeg er vi skal bruge, når vi skal kommunikere med HIN-anden, i stedet for at indføre et meningsforstyrrende nyt ord "hen".
I det danske sprog har vi mange engelske låneord, og i betragtning af den mulige misforståelse af "hen" i den forbindelse - der jo ikke er særlig kønsneutral - må jeg spørge tilhængere af "hen":
Hvor vil hen hen med at betegne sig selv som en høne?

Andreas Hoff, Søren Nielsen, Søren Tomas, Maj-Britt Kent Hansen, Rikke Nielsen, Finn Bendixen, Michael Friis, Steen Obel, Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Klaus Cort Jensen

Er der nogen, der vil blive henrykt, hvis Danmark sætter verdensrekord i henrettelser (når han eller hun rettes til hen)?

Trond Meiring, Kasper Kjær, René Skov, Klaus Lundahl Engelholt, Dennis Tomsen, Maj-Britt Kent Hansen, Michael Friis, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Tak.
Han og hun fungerer jo fint og inkluderende for os alle; så undgår vi at sætte (yderligere) ekskluderende betegnelser på individer i mindretal, der har en anden X og Y kombinationen end majoriteten af befolkningen.

Carsten Bjerre, Sven Felsby, Søren Ferling, ulrik mortensen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Jeg ved snart ikke, om jeg finder artiklen så oplysende igen. Forfatteren lader ikke til at trække på sin faglighed i nogen særlig grad, hvorfor jeg mener, at den tages som gidsel i et ideologisk udsagn, der forhippes som en slags højere videnskabelighed. Er det ikke netop sådanne prætentioner mange konstruktivistisk indstillede mennesker er trætte af?

Idéen om et socialt køn sidder ikke mere i hjernen end Hobbes' idé om naturtilstanden som 'alles krig mod alle' eller Luther's idé om realpræsens i nadveren. Begge dele har argumenter (her henholdsvis filosofiske og teologiske) men der er ikke tale om en sluttet debat, hvor alle relevante fakta er afdækket. Man kan sågar have forskellige perspektiver, der alle kan have sin egen legitimitet. Det gælder jo også idéen om et 'socialt køn', som man i stor udstrækning - og på en meget hovmodig og pudsigt positivistisk facon - forsøger at gøre til vores normative køns forståelse. Ikke specifikt af ovenstående forfatter, men af bevægelsen generelt. Bevægelsens modus operandi lader til at være at relativisere modstandernes - og flertallets køns forståelse - kønsforståelse med en slags konstruktivistisk tilgang, mens deres egen forståelse på en noget dobbeltmoralsk facon behandles på helt andre teoretiske præmisser. Her skal det nemlig ofte hedde sig, at transkønnede altid har eksisteret og ikke er produkt af en moderne diskurs.

Selve idéen om at kollektivet skal stå til ansvar for individets selvforståelse er et ideologisk nybrud, der intet har med normative, filosofiske eller ontologiske landvindinger at gøre. Der er tale om et ideologisk korrelat til vores nuværende produktionsforms dominante individualisme. Det er selvfølgelig også et udsagn, der kan diskuteres. Det vigtige er blot at vi gøre netop dette, i stedet for at fortælle folk, at de bare er ignorante eller uinformerede, fordi de ikke køber alt hvad Judith Butler har skrevet, eller mener, at der eksisterer et socialt køn.

Palle Yndal-Olsen, Nanna Kinch, René Skov, Sven Felsby, Søren Ferling, Emil Davidsen, Finn Bendixen, L. Andreasen og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Man bliver jo mere forstyrret end en henkat i løbetid af at læse alle de henkønnede holdninger. Lad os hellere henstille hendebatten til henlæggelse inden der hender noget.

Sven Felsby, Søren Ferling, Maj-Britt Kent Hansen og Klaus Cort Jensen anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Hvis vi nu undlader at nævne biologi, ciskønnethed, nonbinære, krænkelsesparathed mm., så synes jeg ganske simpelt, at det rent sprogligt vil være praktisk med en ikke-kønnet betegnelse, så man slipper for at bruge "vedkommende", "han/hun" eller lignede sproglige kunstgreb.

Anna Regine Irgens Bromann, Klaus Lundahl Engelholt, Rikke Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Klaus Cort Jensen

"Hin" er det praktiske ord du efterspørger Thomas Tanghus.

Søren Nielsen, Søren Ferling, Rikke Nielsen, Finn Bendixen og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Ok, Christian - hvis du gider hyppe dine identitetspolitiske kartofter, så dig om det. Vi har skillelinier nok i dag mellem mennesker, der er absolut ikke brug for flere.
Jeg fortsætter med at bruge de solide betegnelser hun og han, ham og hendes.

Carsten Bjerre, Finn Egelund, Søren Ferling og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

Ideologi
Dette er en biologiske akademisk debat, der bliver diskuteret ud fra et ideologisk filosofisk perspektiv.

Ser man den "gode" ideologisk debat på nettet, så handler det ikke om biologi. men om hvad for et "køn" man føler sig fra dag til dag, som alle kan deltage i. uanset genfejl osv.

Dette er en debat om magt, ikke om inklusion. Det omhandler i sidste ende om eksklusion af dem med anden holdning end ideologien..

Nanna Kinch, Morten Simonsen, ulrik mortensen, Gustav Alexander, Søren Ferling og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"I biologien ser vi, at der er stor variation i menneskers biologiske kønssammensætning – i alt fra gener og kromosomer til kønsdele, krop og hjerne. Så stor variation, at det sådan set stemmer bedre overens med den biologiske videnskab at have mere end bare to begreber for køn."

Ny information for mig. Christian L. Ebbesen informerer ikke om, hvorlænge disse forhold har været gældende. Kunne man derfor forestille sig, at dette temmelig forbløffende 'kønsdesign' hænger sammen med miljøforurening, hormonforstyrrende stoffer mv.?

Endvidere forholder det sig jo således, at disse afvigelser fra normen (stadig) kun ses hos et meget lille mindretal. En - ganske vist berettiget - anerkendelse til dette mindretal må kunne gives, uden at flertallet skal omkalfatre hele deres kønsnormative status.

Henrik Ovesen, Else Marie Arevad, Gustav Alexander, Søren Ferling og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Som jeg læser artiklens argument, er der tale om en fejlslutning.

Målet med artiklen er ikke, at gøre opmærksom på at visse personer biologisk set befinder sig mellem mand og kvinde, for på dette grundlag at åbne op for en diskussion om et tredje kønsneutralt personligt pronomen.

Selv hvis Mette Østergaard ikke har ret i, at der kun findes to biologiske køn, men at der også findes personer, der ikke umiddelbart lader sig placere i en af disse to kategorier, siger dette intet om personer der ikke identificerer sig med deres biologiske køn. Det åbner kun en debat op omkring hvordan vi til- og omtaler personer i denne tredje kategori.

Mens han stadig befinder sig inden for denne ramme, skriver Christian L. Ebbesen: "Derfor er det meget oplagt, at vores sprogbrug afspejler den store diversitet, som vi finder i biologien". Men da han tidligere har skrevet, at der biologisk set findes mænd og kvinder, henviser han med udtrykket "den store diversitet" ikke til de tre kategorier mand, kvinde og kønsneutral, men til at der inden for den kønsneutrale kategori findes stor diversitet. Dette er et fair indspark inden for denne debat.



Men ud af ingenting skriver dagens kronikør: “Men jeg synes egentlig ikke, at vi som generelt princip skal basere vores sprogbrug eller sociale omgang med hinanden på den biologiske videnskab”. Uden at forholde sig til om man er enig i denne synsning eller ej, kan man se, at den intet har at gøre med de argumenter, han leverede i starten. Vi må altså, som jeg ser det, forholde os adskilt til første og anden halvdel af artiklen. 



Hvis man fra start antager, at man frit kan vælge hvilket køn man synes man er - uafhængigt af biologi - så er argumentet om, at det faktisk er "noget vrøvl, at der kun findes to biologiske køn" helt og aldeles uvæsentligt. Argumentet om at socialt køn kan skilles fra biologisk køn på samme måde som sociale forældre (adoptivforældre) kan skilles fra biologiske forældre, er altså et argument vi må forholde os isoleret til, da det ikke bygger på argumenterne om stor biologisk diversitet.



Christian L. Ebbesen skriver videre, at vores sociale køn (og, antager jeg, andre sociale roller) henviser til hvordan vi “opfatter os selv”, og hvordan vi “opfatter hinanden”. Lad os forsøge at anvende denne definition. I det omfang kategorien forældre kan rumme ikke-biologiske forældre, skyldes det, at disse personer både opfatter sig selv, og opfattes af andre, som forældre. I det omfang kategorien kvinde ikke kan rumme ikke-biologiske kvinder, skyldes det, at disse personer kun opfatter sig selv som kvinder, men ikke opfattes af andre som kvinder. Det samme er naturligvis tilfældet for kategorien mand.



(Jeg forholder mig her ikke til om dette er retfærdigt, jeg forsøger blot at forklare hvorfor vi ser en forskel i praksis.) 



Men hvad opfatter andre så som en forælder eller en kvinde? Dvs. hvad mener vi med ordet ‘forælder’ og ordet ‘kvinde’?

-At være forælder er en tilstrækkelig men ikke nødvendig betingelse for at være en del af underkategorien ‘biologisk forælder’. På samme måde er det at være et træ en tilstrækkelig men ikke nødvendig betingelse for at være et bøgetræ.

-At være kvinde er både en tilstrækkelig og nødvendig betingelse for at være en del af kategorien ‘biologisk kvinde’. Med andre ord betyder kvinde og biologisk kvinde det samme.



(Som sagt er dette ikke normativt men deskriptivt. Jeg forsøger at forklare hvorfor vi bruger disse ord som vi gør. Hvad ordene faktisk betyder, løsrevet fra den kontekst de bruges i, er en meningsløs debat.)



Så når Christian L. Ebbesen skriver “[v]ores sprogbrug har almindeligvis intet med biologi at gøre. Det ville nemlig være ekstremt upraktisk”, tager han ganske enkelt fejl. Sprogbrug har ofte at gøre med biologi. Når vi siger dreng, pige, mand, kvinde, kanin, labrador osv. henviser vi til biologien. At genkende noget som en kanin, vil sige at genkende dette som en biologisk kanin. At bruge ordet kanin om noget, vil sige at henvise til, at dette biologisk set er en kanin.



Det er korrekt, at vi ikke kan bruge argumentet om, at det er et mindretal der er kønsneutrale, til ikke at ville anerkende deres eksistens i medier. For det ville, som Christian L. Ebbesen skriver, svare til ikke at ville anerkende rødhårede. Men dette argument rammer ved siden af skiven, fordi han ikke har forstået hvad ordet kvinde (og ordet mand) egentlig betyder, når vi bruger det til daglig.



(Måske kan vi i fremtiden mene noget andet med ordene kvinde og mand, men lige nu er der ikke enighed om at biologisk køn kan adskilles fra socialt køn. Det er simpelthen ikke det de fleste mener, når de anvender de ord.)

Klaus Ipsen, Søren Ferling og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

RETTELSE*
-At være forælder er ikke en tilstrækkelig men en nødvendig betingelse for at være en del af underkategorien ‘biologisk forælder’. På samme måde er det at være et træ ikke en tilstrækkelig men en nødvendig betingelse for at være et bøgetræ.


Rigtig spændende og tankevækkende artikel.

Personligt har jeg intet problem mod at bruge "hen", men det er lige så meget pga, at jeg oplever en del sproglig dovenskab blandt mange, hvor kun det ene køn (typisk "han") benyttes i tekster. Det er s.... irriterende, når jeg så ser mig selv ekskluderet som målgruppe i disse tekster uden nogen saglig begrundelse.

Marie Møller, David Zennaro, Søren Nielsen, Line B og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

Analogien mellem forskellige intersex-former og rødhårethed er mig en kende for haletrukken - men det er da meget godt forsøgt.

Pointen, som forfatteren drukner i detaljer, er at de allerfleste er han eller hun og at alt andet er udviklingsforstyrrelser.

Det er min opfattelse at man smider disse mennesker under bussen, ved at tage dem som gidsler for alle de, som er opfanget i en tidstypisk modestrømning - en strømning som denne forfatter åbenbart en del af eller ønsker at yde støtte af andre grunde - man kunne gætte på ideologiske.

Fagligt er der ihvertfald tale om noget der, som sagt, er haletrukkent.

Nanna Kinch, Morten Simonsen og Tom Finkel anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Strengt taget erstatter "hin" ikke "han" eller "hun", men "den". Jeg opfatter ikke mennesker som "den". Ej heller mig selv. Men bevares, "hin" er da mindre dårligt end "hen", som med den tiltagende engelske sprogbrug vil blive misforstået - måske også med vilje.

Jeg indsætter artikel om "hin" fra "ordnet": https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=hin&tab=for

Klaus Lundahl Engelholt, Finn Egelund, Klaus Cort Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

Meget interessant kronik. Og ville det dog være nemt, hvis det kun var rødhårede man skulle kalde 'hen' - men hvad så med alle dem der farver håret?

Klaus Cort Jensen

Til "den/hin" Maj-Britt, der også hedder Kent Hansen:
Hin (og den) kan bruges om både hanner, hunner (og andre med andre kønsidentiteter) og ikke nærmere kønsbestemmte dyr og mennesker - og "The Blob" - men rigtigt nok også om ting.

Eksempler med mennesker:
"Den, der går med gummistøvler, gør det ikke for at udtrykke sin kønsidentitet. Hin gør det for ikke at få våde tæer."
"Du kan jo spørge både denne og hin, om det ikke passer."

Og fra Maj-Britt Kent Hansens link her lige ovenfor:
"hun var et af hine grå, anonyme mennesker ..."

Søren Ferling, Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Ha, Klaus Cort Jensen - oversættelsen af "hun var et af hine grå, anonyme mennesker" er dog "hun var et af de/disse grå, anonyme mennesker".

En menneskehan eller - hun er ikke en "den".

"Den" kan bruges påpegende: Den mand/kvinde/person, men ikke som erstatning for han eller hun. Efter min mening og erfaring.

Henrik Ilskov-Jensen

FAKE NEWS...:

Mange mennesker tror, at Donald Trump har skabt fænomenet "fake news"; men det er forkert.
Trump er kun en sen og beskeden lærling af centrum-venstrefløjens såkaldte "dekonstruktivister", der ikke blot opfatter alle hidtil vedtagne fremherskende normer og opfattelser; men sågar også selve den fysisk-biologiske verden som en "samfundsskabt konstruktion", som kan "dekonstrueres", så den passer ind i centrum-venstrefløjens verdensbillede.
Angiveligt skaber vi selv vor egen sandhed...

Som i det aktuelle tilfælde KØN, der angiveligt er en "social konstruktion", og ikke en biologisk realitet.

Men: Det er FAKE NEWS at hævde, at kønsskifteoperationer er mulige, således at man kan ændre sit køn.
Bortset fra brøkdele af en promille (de såkaldte hermafroditter), fødes alle børn entydigt som enten drenge eller piger. Det kan der ikke ændres på.

Naturens eneste formål med at have to køn er at muliggøre tvekønnet formering; men selv efter en såkaldt "kønsskifteoperation" kan en til "kvinde" omskabt mand ikke blive gravid, og en til "mand" forvandlet kvinde kan ikke befrugte en kvinde.
Man kan således ikke omskabes til at være det modsatte køn; men kun til at være intetkøn.
Nogle vil indvende, at der også er naturlige kvinder og mænd, som ikke kan henholdsvis blive gravide eller befrugte en kvinde.
Korrekt.
Men blandt de såkaldt "kønsskifteopererede" er det SAMTLIGE individer, der ikke er i stand til at varetage deres foregivne køns helt elementære funktion: Gennem formering at skabe børn.

Forestillingen om, at det er muligt, gennem en "kønsskifteoperation" at ændre køn, afslører sig således som en blot og bar vesterlandsk kulturel konstruktion, og som nutidens største fake news.
Trumps løgne er småting i sammenligning...

Retfærdigvis bør det tilføjes, at dekonstruktivisterne til en vis grad har ret.
For ganske vist er kønnet en biologisk realitet, der ikke lader sig ændre; men de roller og forventninger, der tilskrives de to køn, er i høj grad kulturelle konstruktioner, der er vidt forskellige fra kultur til kultur, og tilmed ofte over tid ændrer sig betragteligt inden for en og samme kultur.

Men overhovedet at tillade illusoriske "kønsskifteoperationer", og nu tilmed på regeringsplan overveje at lade børn "juridisk skifte køn" er et tegn på, at løgnen har drevet forblændelsen frem til så store højder i vort land, at skrædderne fra H.C. Andersens eventyr "Kejserens nye Klæder" ville blegne af misundelse...:
Sikke kronede dage de ville have haft, hvis de havde levet nu.

Måske de ville have været kønsskiftekirurger?

Henrik Ilskov-Jensen

Jeg er hundkøn, og det forventer jeg at alle her på stedet respekterer.

I modsat fald vil jeg klage over diskrimination, og det skal komme jer dyrt at stå...

VOV, VOV fra Hundkønsaktivisternes Befrielsesfront. (Fronten med BID i...).

Palle Raabjerg

Fin artikel! Jeg har selv rodet med at skrive noget lignende, men jeg tror Ebbesen gør det bedre end jeg. Jeg kan dog give et lille personligt eksempel på hvad han mener:

Rent biologisk er der ingen tvivl: Jeg er en "mand". Jeg har de rette kønsorganer, jeg har sandsynligvis XY kromosom (kan dog ikke huske om det nogensinde er blevet testet), folk ser mig og opfatter mig som "mand". Jeg har heller ikke nogen åbenbar, fysisk kønsdysfori.
Men intet af dette betyder en skid i *langt* de fleste sociale sammenhæng. Socialt set er det faktisk direkte modproduktivt at folk ser mig som en "mand", for størstedelen af befolkningen gør sig en masse antagelser om hvad det betyder rent socialt at være "mand". Det skaber ofte mærkelige og til tider forstyrrende friktioner med andre folk (især mænd), for jeg har *aldrig* følt mig som en del af den traditionelle mandekultur. Blandt mænd siges det af og til at de har "svært ved at forstå sig på kvinder". For mig er det nærmest stik modsat: Jeg har svært ved at forstå mig på de fleste mænd. Jeg har næsten altid følt mig som lidt af en outsider når jeg er gået rundt med andre drenge (og senere mænd), selvom disse mystiske væsener tydeligvis tror at jeg er en af dem.

Min første tanke har altid været at vi i vores samlede kultur burde få os en langt bredere opfattelse af hvad det kan betyde rent socialt at være "mand", og det mener jeg sådan set stadigvæk. Men det ville nok indebære en tilbundsgående reformering af meget af mandekulturen, så i min lytten til transkønnede har jeg også fået øjnene op (og fuld forståelse) for muligheden for måske bare at sige "okay, så er jeg ikke en mand!"

Når Sverige engang får indført et tredje juridisk køn, så kan det sagtens være at jeg, for korrekthedens skyld, går ned og noterer mig som "hverken mand eller kvinde".

Ud over det, hvis man møder en person i et socialt sammenhæng hvis køn er svært at "gætte" rent overfladisk, så må jeg da også antage at de fleste simpelthen ville *spørge* dem hvis det var relevant, snarere end at bede dem om at smide bukserne eller redegøre for en kromosom-test. Altså en social, snarere end en fysisk resolution!

Anna Olsen, Anna Regine Irgens Bromann, Klaus Lundahl Engelholt, Søren Kramer, Rikke Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Palle Raabjerg.

Som jeg skrev tidligere, ville du ved at svare "jeg er mand", indikere at du biologisk set var en mand. Sådan ville langt de fleste forstå den ytring i dag. Altså kan man ikke adskille det sociale og det biologiske, som om det biologiske kun spiller en rolle, hvis vi undersøger folks krop. Det ville være interessant, at høre hvad du tænker i denne sammenhæng.

(Desuden er det netop fordi biologien (for langt de fleste), spiller en rolle i deres idé om mand og kvinde, at der opstår uenighed når folk ikke mener, at de tilhører en af disse to kategorier. Hvilken kilde tænker du ellers uenigheden udspringer fra?)

Klaus Cort Jensen

Jamen, kære Maj-Britt Kent Hansen
Det står jo i sætningen "hun var et af hine ...", ergo var hun en/et hin. Og hvis hun lever endnu, er hun en hin/den. Så man kan i hvert fald godt sige det.
Men det kan godt være, at der i tillæg til det kønsneutrale "hin" er brug for et (eller flere) kønsspecificerende ord, der henviser til personer med et andet køn end han og hun.
Det ville måske være praktisk, hvis de mere end 117 forskellige kønsidentiteter kunne blive enige om at gruppere sig som enten "høn", "hæn" eller "hyn" (hon er svensk for hun, og bør for forståelsens skyld ikke bruges). "Hen" og "hån" har andre betydninger i forvejen, og bør derfor heller ikke bruges. - Mon ikke de fleste danskere kan lære tre nye ord.

Maj-Britt Kent Hansen

Jo, Klaus C.J.- tre ord ville være bedre, end at alle skal placeres under ét og samme ord/betegnelse. Som du vist har fornemmet, er jeg sprogligt anfægtet. Derudover anfægter sagen mig ikke.

Eva Schwanenflügel og Klaus Cort Jensen anbefalede denne kommentar
Palle Raabjerg

L. Andreasen

"(Desuden er det netop fordi biologien (for langt de fleste), spiller en rolle i deres idé om mand og kvinde, at der opstår uenighed når folk ikke mener, at de tilhører en af disse to kategorier. Hvilken kilde tænker du ellers uenigheden udspringer fra?)"

Ja. Det var måske ikke tydeligt i min kommentar, men jeg står jo på den ene side af den uenighed. Jeg siger ikke at folk ikke gør sig antagelser om andre folks biologi baseret på deres køn. Det gør de. Statistisk set vil de have ret det meste af tiden. Mange transkønnede får som bekendt også kønsskifteoperation fordi de (af varierende årsager) har en stærk følelse af at deres krop skal stemme overens med kønnet.
Det giver bare ikke mening at holde så hårdt fast i det som en *definition*, for helt ud over tvetydighederne der kan forekomme i vores kaotiske biologi, samt eksistensen af transkønnede uden operation, og ciskønnede med bortopererede kønsorganer, så har langt størstedelen af alle sociale interaktioner alligevel *ingenting* med den del af vores biologi at gøre.
Det er vel nærmest kun lægen og ens sex-partnere det har nogen konkret relevans for. Resten af tiden handler "køn" mere om vores kulturelle antagelser om hinandens sociale adfærd.

(Se bare på alskens middelmådige komikeres evindelige rutiner om kvinder og mænds opførsel...)

“Vores biologiske kønssammensætning [...] har [...] intet med vores sociale køn at gøre.”
Hvad betyder mon dette udsagn? Jeg er oplært (ikke mindst medicinsk) at biologisk køn i høj grad kausalt influerer på social køn, og at sammenhængen mellem disse to variabler har en, i al menneskevidenskab i øvrigt, helt utroligt sjældent høj kausalitetskoefficient (altså i hvor høj grad en årsag forklarer et udfald). Hvis man på trods af det kan sige, at biologisk køn “intet har at gøre med” socialt køn, hvordan kan vi så nogen sinde sige, at noget har noget at gøre med noget andet? I så fald skal vi også revurdere denne anvendelse af sproget - formentlig med ret uoverstigelige konsekvenser, da en af vores fordele som art er, at vi kan bruge grammatisk sprog til at kommunikere kausale mekanismer - så skal hver generation ikke erfare sig til alt påny.

Thomas Østergaard

Når det kommer til genetik er ingen mennesker identiske (selv ikke tvillinger er 100% genetisk identiske pga mutationer ved celledeling mv), og enhver opdeling og klassificering vil derfor være grove generaliseringer baseret på fælles træk.

Videnskaben er naturligvis glade for at klassificere alt så nøjagtigt som muligt, men når det kommer til almindelige mennesker er vores biologiske generaliseringer i det store og hele baseret på hvad vi nemt kan identificere visuelt. Således ved de fleste danskere hvad det vil sige at være "albino", "hvid" eller "sort", desuagtet at der kan være forskel på de genetiske defekter der fører til albinisme, at man kan være sort albino uden at være "hvid", og at folk fra Zimbabwe muligvis mener at der er stor forskel på dem og folk fra Rwanda, som igen (formodentlig ukorrekt) mener at der er stor forskel på at være Hutsi eller Tutu.

Alt dette er vi ret ligeglade med i vores almene klassificeringer, og jeg ville ikke ane at der fandtes noget der hed Hutsier og Tutuer hvis der ikke havde været borgerkrig i Rwanda.

Jeg har ikke den helt store ide om hvordan man kender forskel på cinnoberrød, kobberfarvet, hennafarvet og kastagnebrun i rødlige nuancer, så det er bekvemt for mig at den folkelige betegnelse for fok med sådanne hårfarver er "rødhårede", og således må disse betegnelser nødvendigvis lefle for en ret lav fællesnævner for med rette at kunne kaldes "folkelige", modsat "faglige".

Så nej, det er ikke særlig oplagt, at "vores" sprogbrug afspejler stor diversitet, når "vi" ikke er fagligt eller er følelsesmæssigt investerede i sagen.

Iøvrigt forekommer Christian Ebbesens forsøg på at få Mette Østergaards udtalelse til at fremstå absurd lidt anstrengt, al den stund det ville give mere mening at sammenligne det nuværende mediebillede med at nogen af de rødhårede modeller bliver stiktossede hvis de bliver omtalt som rødtoppe i stedet for med deres meget specikke nuance af rød, og at nogen af dem iøvrigt ikke hårfarveidentificerer på en given dag med den farve som den arme modejournalist mener at kunne se.

Det er påfaldende som variationer på kønskromosomerne altid bliver trukket i marken, når der skal argumenteres for at det sociale køn bør have forrang for det biologiske. Jeg har dog endnu til gode at høre fx en kvinde med Turner's syndrom selv ytre et ønske om at blive opfattet som et 3. køn - men det er åbenbart ikke nogen hindring for argumentet.
Hvis variationer på kønskromosomerne er et argument for, at der findes flere køn, er de andre kromosomvariationer som fx Down's så argumenter for, at der findes flere arter af mennesker? Jeg synes ikke, tankegangen er sympatisk.

Palle Yndal-Olsen, Henrik Ilskov-Jensen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Carl von Linné (17017 -17781) svensk botaniker, læge og zoolog, grundlagde det moderne nomenklatur inden for biologi blandt andet, han og hun køn mht planter.
Nu venter jeg spændt på påvisningen af HEN planter;
Hen tomater, hen agurker, og måske ?; hen elefanter og hen myrer...

Martin Voergaard, Henrik Ilskov-Jensen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Berlingskes princip om at basere sproget (brugen af han eller hun) på biologien tolker Christian L. Ebbesen (CLE) for rigoristisk, for Berlingske mener vel bare, ’det de umiddelbart kan iagttage er biologien’, for da procentandelen af fejl-vurderinger af en persons køn er så lille, synes jeg ikke man kan bebrejde Berlingske det princip. Hvis personen så mener noget andet, kan vedkommende naturligvis protestere. Alternativet vil bestemt være upraktisk for journalister, for det indebærer, at de konsekvent – før en omtale trykkes – skal spørge personen om hvilken kønsbetegnelse avisen skal bruge. CLEs rigorisme udstiller han (øh hun, hen, hin ???) på parodisk vis med sit hårfarve-eksempel.
Desuden undrer det mig, at CLE omtaler kromosom-afvigelser, der siden undfangelsen er forudbestemt til ikke at være forplantningsdygtige, for det problem har de senere års foster-diagnostik med efterfølgende aborter gjort mindre. Personer med Turners syndrom (mangler ét kønskromosom – 45X0 – men opfatter normalt sig selv som kvinde) og Klinefelters syndrom (har ét ekstra kønskromosom – 47XXY – men opfatter normalt sig selv som mand) kan uvidende om det leve et normalt liv; men ’opdages’ så når/hvis de søger behandling for barnløshed. For nogle år siden spurgte et ægtepar – der ventede et barn med Turners syndrom – Turner-foreningen om råd, og foreningen anbefalede abort.