Klumme

Vi mangler en tradition for at rumme døden. Derfor bør vi omfavne Halloween

I Danmark anser de fleste halloween som en kommerciel begivenhed, men traditionen går helt tilbage til kelterne, der med Samhain markerede, at sommeren var slut, og at de døde på denne dag kunne komme på visit. Man dækkede op til dem omkring bordet, tændte lys og bål og helligede denne dag de afdøde. Ikke nogen dum tradition, skriver Nanna Goul i dette debatindlæg
Mange danskere har allerede taget traditionen fra allerhelgensaften til sig og stiller gravlys ud ved landets kirkegårde. Hallowen er altså ikke kun den kommercielle begivenhed, som mange danskere tror den er.

Mange danskere har allerede taget traditionen fra allerhelgensaften til sig og stiller gravlys ud ved landets kirkegårde. Hallowen er altså ikke kun den kommercielle begivenhed, som mange danskere tror den er.

Bo Amstrup

25. oktober 2019

Halloween er for børn og købmænd, sådan tænker de fleste i Danmark nok. Fejringen, der altid ligger på den 31. oktober, er da også et relativt nyt fænomen hertillands.

I godt 20 år har man kunnet se døde luciabrude, zombiepirater og skeletter i dværgstørrelser tigge slik af forvirrede danskere, ligesom enhver underholdningscentral med respekt for sig selv har fulgt trop og disket op med græskarlygter, polyesterflagermus og hekseblod, der i mysteriets ånd smager fuldstændigt som den billigste blandede saft fra Netto.

Men denne kommercielle dyrkelse af halloween kunne i virkeligheden ikke ligge længere fra fejringens kulturelle og historiske oprindelse.

Som udgangspunkt stammer halloween fra de irske, engelske og nordfranske keltere, der med samhain markerede afslutningen på sommeren – og at tiden til mørket, vinteren, som man også forbandt med døden, nu var kommet.

Det keltiske nytår lå dagen efter, den 1. november, og man mente, at aftenen og natten inden, på samhain, var sløret mellem de døde og de levendes verden særligt tyndt. Her kunne de døde, spøgelser og ånder trænge igennem til vores verden og komme på besøg.

Det var både godt og skidt. Skidt, fordi også ubehagelige typer kunne komme luskende fra dødsriget og omegn, men dem forsøgte man at beskytte sig mod ved at udskære uhyggelige roelygter og selv tage faretruende tøj på. Så kunne de skræmmes væk.

Inden for hjemmets trygge rammer var det imidlertid en glædelig begivenhed. Man stillede lys ved de afdødes grave, så de kunne finde vej hjem, og ved bordet blev der dækket op til de døde med både tallerkener og glas. For jo, de døde kan også trænge til en lille én – om ikke andet så til ånden. Og det var jo den, man fik besøg af.

Udvikling af traditioner

Sådan gør man i øvrigt også til den mexicanske farverige højtid for de afdøde, Día de los muertos (de dødes dag), en tradition, der imidlertid stammer fra aztekernes og mayaernes tid, der med tiden så også er blevet rodet sammen med den katolske højtid, allehelgensaften. Sådan går det jo, hvilket også er historien om Samhain.

For da de kristne magthavere udryddede alle de keltiske og hedenske skikke ved at skabe nye, der lå tæt ved og mindede om de gamle (om ikke andet har vi lært det af Dan Browns Da Vinci Mysteriet), så blev samhain til allehelgensaften – senere halloween (All Hallows Eve) og det keltiske nytår til Allehelgensdag.

Og derved fik allehelgensaften også et kristent islæt, blandt andet de såkaldte soulcakes – sjælekager – der lagde grunden til denne tids trick or treat. For da de irske og engelske immigranter i Guds navn var nået omvendte til USA, hvor de i øvrigt ikke fandt så mange roer at skære i og derfor måtte nøjes med græskar, blev en sødtandet tradition udviklet.

Her klædte børn sig ud, igen for at skræmme de onde ånder væk, og så gik de fra hus til hus, hvor de – mod bønner for familiens afdøde – modtog en sjælekage med et kors på. Når kagen var blevet fortæret, befriede man i samme hug en sjæl fra skærsilden. Så der var god grund til at spise igennem.

Sådan udvikler gamle traditioner, højtider og religiøse fester sig hele tiden, men helt nye traditioner – som halloween i Danmark – hænger ellers ikke på træerne (det skulle da lige være suttetræerne). Personligt synes jeg bare, at vi skal omfavne halloween, allehelgensaften eller samhain, hvad man nu har lyst til at kalde den – denne aften til ære for de døde.

I Danmark har vi netop ikke rigtigt nogen udviklet kultur, der kan italesætte, markere eller rumme døden og de afdøde, når først de er blevet lagt i graven, og stenen er sat. Så hvorfor ikke hilse allehelgensaften velkommen?

Faktisk kan man, hvis man vandrer rundt på kirkegårde den 31. oktober (og hvem gør ikke det), se, at mange danskere allerede har taget traditionen til sig. Her stråler det ene gravlys efter det andet den vandrende i møde. Og måske skulle man også prøve at dække op til de af familiens afdøde, man savner mest? Og servere en styrkende ret og et glas vin?

Min veninde har gjort det i mange år, og ja, siger hun, i begyndelsen kan det godt virke lidt akavet. Men så vænner man sig til det. Og en ting er ganske vist. Man behøver ikke at frygte, at de spiser én ud af huset.

Det kan faktisk lade sig gøre at udstille modstanden mod halloween som både kulturkonservativ og ufølsom. Kære læser, her får du en sikker og heldigvis også ganske nedrig guide til at stille sig selv i et bedre lys på lørdag
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Anker Heegaard
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Anker Heegaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Det er blevet meget moderne at mene, at vi taler for lidt om døden. For min skyld kan man snakke så meget, man vil, om den, men med mindre man tror, at der er et liv hinsides døden, er det vel ikke særligt interessant. Utallige mennesker har gennem historien spildt dette liv, fordi man havde bildt dem ind, at der var et næste og bedre, som de skulle forberede sig på.
Nogle mener, at det moderne menneskes negligering af døden er en slags flugt. Jeg mener, det forholder sig lige modsat: Det er dyrkelsen af døden, der er en flugt fra det virkelige liv her og nu.

Per Torbensen, Ib Christensen, Anker Heegaard og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

For år tilbage var det helt almindeligt, at afdøde lå i kisten i hjemmet, uden låg.
Her kunne slægtninge og venner sige farvel, ansigt til ansigt.
I dagen Danmark, er afdøde, oftest allerede i kiste med låg på, når pårørende og venner tager afsked ved begravelse.
Hvis vi vil have et realistisk forhold til døden, skal vi måske begynde med at se den i øjnene i virkeligheden.

Anker Heegaard

Tænk på alt det bras der ligger og lokker i butikkernes udstillinger op til de højtider der er igennem året.
Okay …. Halloween er ikke en højtid, men en begivenhed, som markedet i håb om en god indtægt, har bakket op om, reklameret for og udskreget til noget sjovt og spændende …… og det er det jo ikke.
"Vores børn elsker det" forlyder det fra de lokkende reklamer, og hvem vil ikke gerne glæde sine børn, om ikke andet så for den oppiskede stemnings skyld?

Som i sidste uges kommentarer til de mange elendige gaver, der købes til utallige børnefødselsdage rundt i landet, og som hurtigt ender deres dage i affaldet, så vil også denne begivenhed bidrage til de affaldsdynger, som må køres væk.

Hold op med at købe bras, som du ikke har brug for, og som kun bidrager til det forbrugsræs, der fører os i afgrunden.

Kurt Bay, Ib Christensen og Birgit Kraft anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Uanset om man tror på, at der kommer noget efter døden eller ej, er døden en proces, som angår os alle, eftersom vi alle skal dø.
De færreste dør pludseligt midt i livets gerning, for langt de fleste er det en langsommelig proces at nedbrydes, langsomt miste sine fysiske og måske kognitive funktioner og i den proces være bevidst om, at man skal sige farvel til sine kære og alt man holder af. Så uanset om der kommer noget bagefter, er det en proces, det er væsentligt at forholde sig til.

Estermarie Mandelquist, Per Torbensen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Man troede det var julen. Men nej. Halloween er kongen af ubrugeligt plastiklort! Aldrig har mit lokale supermarket bugnet af så meget kulturforladt og amerikansk inspireret bras. Fint nok at vi skal tage kontakt til de døde og det okkulte men kan vi ikke gøre det uden samtidig at gøre det til en kapitalistisk højtid?

Forbyd varer med kort udbudsperiode at blive solgt i samme bygning som fødevarer. Det er en grum plastik-impulscocktail vores miljø ikke kan holde til.

Bjørn Pedersen

"I Danmark har vi netop ikke rigtigt nogen udviklet kultur, der kan italesætte, markere eller rumme døden og de afdøde, når først de er blevet lagt i graven, og stenen er sat. Så hvorfor ikke hilse allehelgensaften velkommen?"

1. Vi har allerede allehelgensaften og har haft den længe. 2. Ca. 25% af danskerne tror på et liv efter døden, og fælles for både Samhain og mexicanske dødes dag er at man netop tror på at man kan kommunikere med de døde - efter at de er døde. Skal de resterende 75% optage en "tradition" de i grunden slet ikke tror på?

Lad mig endelig perspektivere til en anden "tradition" man i tidernes morgen i Danmark tog til sig og dermed dræbte: Julenissen. For ja, for et par hundreder år siden troede man stadigvæk PÅ LANDET på nisser. Men det var den nationalromantiske bølge, der populariserede troen på nisser. Men ikke som en oprigtig tro på at der fandtes nisser, men mere som en slags "Åh, intet er mere dansk end den danske muld og den danske bonde, så den danske bondes tro og overtro må jo også være det mest danske, så en sand nationalromantiker må jo tage deres tro til sig". Men det gjorde de jo selvfølgelig ikke alligevel, for man troede jo ikke reelt på at der fandtes nisser, og man gjorde nissen mere nuttet, mere harmløs, mere borgerlig og mere for børn for at få den til at passe ind i sit borgerlige byliv. Akkurat ligesom Halloween IKKE er Samhain, er julenissen ikke den traditionelle nisse.

Døden er en naturlig del af livet. Det har man sgu ikke brug for en importeret amerikansk pseudo-Samhain "tradition" for at erkende og anerkende. Alt i alt, Nanna Goul, så har du heller ikke "brug" for at finde på luftige, pseudo-spirituelle, livstilsautoritære og imaginært universelle årsager til hvorfor netop DU og din familie har lyst til at holde Halloween. Du behøver ikke at skulle legitimere at du vil bruge penge på din familie på den måde som du vil med at den tomme, kommercialiserede amerikanske import-helligdag, altså "i virkeligheden" betyder meget mere end vi egentlig går og tror. Nej, det gør den ikke, og du tror heller ikke på det, så hold nu bare op med at spille skuespil og bare spis dit Halloween-slik sammen med børnene.

Men spar da venligst hele verden for hvor meget danskere skulle have et "behov" for at optage en tradition hvor selve dit argument for hvorfor man skal optage denne tradition, ophæves af at tre fjerdedele af danskerne ikke tror på et liv efter døden.

Henriette Bøhne

Man kan jo vælge at se døden som en metafor for forandring - at intet eller ingen tilstande varer evigt, men forandres, forsvinder eller skifter form.
Så vidt jeg har forstået, var samhain netop dette, en form for nytår og nybegyndelse, hvor høsten var i hus og naturen gik i hvile for at noget nyt kunne vokse frem.
Jeg holder meget af denne tankegang og bevidstheden om forgængelighed i alt og alle, får mig til at reflektere over, hvordan jeg bruger mit liv - netop fordi jeg ved, det skal slutte, at hverken jeg eller noget andet varer evigt. At alting forandres. Det vil nogle finde dystert, men for mig giver bevidstheden om dette en lethed og glæde her og nu og får mig ikke til at spekulere synderligt over, hvad der så sker eller ikke sker, når jeg dør.
Hvordan man så vælger at fejre diverse højtider er jo op til en selv - der er generelt meget plastikskrammel til alle højtider, vi fejrer, hvad enten det er halloween, jul, påske, fastelavn... Det kan man jo vælge fra.