Kommentar

Nu har Mette Frederiksen chancen for at forme det næste økonomiske paradigme

Nyliberalismen har spillet fallit, og selv dens bannerførere har erkendt det. Men hvad træder i stedet? Europas venstreorienterede regeringer bør være fødselshjælpere for en ny grøn, demokratisk og solidarisk økonomisk model, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Statsminister Mette Frederiksen burde gå sammen med sine socialdemokratiske regeringskolleger i Portugal og Spanien, og bl.a. etablere en fælleseuropæisk tænketank af de fremmeste progressive økonomer, skriver Pelle Dragsted.

Statsminister Mette Frederiksen burde gå sammen med sine socialdemokratiske regeringskolleger i Portugal og Spanien, og bl.a. etablere en fælleseuropæisk tænketank af de fremmeste progressive økonomer, skriver Pelle Dragsted.

Ints Kalnins

17. oktober 2019

»Det er ukendt land«. Sådan beskrev en af Danmarks fremtrædende økonomer den økonomiske virkelighed på en af de første høringer, jeg deltog i som finansordfører tilbage i 2015.

Det var omkring det tidspunkt, renten for første gang var blevet negativ – et hidtil uset økonomisk fænomen. Det forbløffende og bekymrende var, at økonomerne én for én erkendte, at de ikke vidste, hvad konsekvenserne af den negative rente ville være.

Siden er forvirringen blandt økonomerne om økonomiens tilstand ikke blevet mindre. Sidste uges temaudgave af The Economist bar titlen »Verdensøkonomiens nye mærkelige regler«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Heegaard
  • Morten Lind
  • Niels-Simon Larsen
  • Alvin Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • lars søgaard-jensen
  • Ejvind Larsen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Torben K L Jensen
Anker Heegaard, Morten Lind, Niels-Simon Larsen, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Ejvind Larsen, Peter Beck-Lauritzen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Go' ide, Pelle. De stjålne og gemte "moneter" i skattely, er ikke aktive samfunds-medspillere. Ligeså de høje skattebegunstigede "forskerlønninger" i finanssektoren og som sikkert også er benyttet andre steder udenfor forskermiljøet. Skarpere skattebetaling indenfor EU, også for multinationale virksomheder (tag den af omsætningen). Og penge, hvad er det? Et transaktionsmiddel, uden værdi. Derfor sæt "troikaen", IMF, ECB & EMF i skammekroen, de ødelægger staternes mulighed for at kompensere for lav-konjunkture.

Kirsten Lindemark, Morten Lind, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Ete Forchhammer og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Mette Frederiksen har muligheden for at være fødselshjælper for et nyt grønt, demokratisk og solidarisk økonomisk paradigme. Griber hun den?"

Mette F kunne til en start trække Danmark ud af Finanspagten, som Thorning-regeringen trak os ind i.

(Det kan være det hjælper på forståelsen, at EU nu lægger op til at vi skal betale yderligere milliarder årligt til mere administration efter Brexit?)

Nutidens økonomiske paradigme:
Du slår græsplæne - ikke arbejde
Du slår græsplæne som ansat i kommunen - udgift
Du slår græsplæne for et firma hyret af kommunen - arbejde
Arbejde er ikke funderet i hvad du gør, men af en politisk besluttet model.

Kirsten Lindemark, Amos Myatt, Morten Lind og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Mette Frederiksen har muligheden for at være fødselshjælper for et nyt grønt, demokratisk og solidarisk økonomisk paradigme. Griber hun den?"

Nej det tror jeg ikke. Når man lader offentlighedsloven forsætte uberørt, så er det svært ikke at tolke, som en klar tilkendegivelse af, at man udemærket er klar over, at det ikke ville falde i god jord hos vælgerne, hvis det kom frem hvem man er sponsoreret af. Hvilket, sammen med blandt andet finanslovsforslaget, afføder en fæl mistanke om socialdemokratiet ikke er styret af rød ideologi, ja vel ikke en gang sund fornuft, i hvert fald ikke når det kommer til klimaet (man kunne argumentere for at det hele hænger sammen), men noget helt helt andet.

Dét er, for mig at se, den single mest ødelæggende mekanisme, en trojansk hest i vores demokrati, som skævvrider det og underminerer selve ideen med demokrati. Altså at man, som privatperson eller firma etc., kan kan købe sig til mere indflydelse end man, som enkelt individ er berettiget til i et demokratisk samfund. Det minder i ubehagelig grad om middelalderens afladsbreve, hvor man som rig person kunne købe sig fra for straf i skærsilden, i denne model kan man købe sig fri eller delvist fri for skat, arbejdsmarkedsregulering, finansregulering m.m. I dag er skærsilden for de fleste i bedste fald en skræmmekampagne, som for længst har mistet sin virkning, mens for andre er skat, arbejdsmarkedsregler til fordel for arbejdstagerene, finansreguleringer, som lægger en dæmper på hensynsløs spekuleren, til gavn for nogle få, men men katastrofale konsekvenser for de mange, herunder klimaet, i hvert fald i nogen situationer, gået hen og blevet den trussel man gerne betaler sig fra så vidt det er muligt. Noget kunne tyde på at socialdemokratiet, til en vis grad, har indtaget en rolle som en slags moderne romersk-katolsk afladskøbmand, hvor man kan købe sig delvist fri af velfærdssamfundets trusler.

Nu er det ikke fordi Socialdemokratiet ikke har tradition for, at spille med på kapitalismens melodier, men det virker alligevel, som om det nu har bevæget sig så langt væk fra noget, der kan karakteriseres som socialt og demokratisk, så der er nogen, som skal trække det lidt tilbage og jeg tvivler på at enhedslisten kan gøre det alene, måske skal revolutionen komme inde fra partiet selv, med de progressive kræfter under og omkring Bernie Sanders, der forsøger at bryde de etablerede neoliberale demokraters magtmonopol, som forbillede?