Kommentar

Millioner af lortegaver købes til børnefødselsdage hvert år for at ende i skraldespanden

Traditionen om, at børn skal forære hinanden billigt, udueligt plastiklegetøj til fødselsdage, bidrager til overforbrug og miljøbelastning. Vi lærer vores børn at bruge og smide væk, skriver far til to Jon Berg Kjellman i dette debatindlæg
Vores børn vil næppe takke os for de små uduelige gaver, når de bliver store og ikke vil have muligheden for at opleve skildpadder eller delfiner for bare plastik, skriver Jon Berg Kjellman i dette debatindlæg. 

Vores børn vil næppe takke os for de små uduelige gaver, når de bliver store og ikke vil have muligheden for at opleve skildpadder eller delfiner for bare plastik, skriver Jon Berg Kjellman i dette debatindlæg. 

Linda Kastrup

19. oktober 2019

Jeg har det skidt med alle de gaver, som ligger og samler støv og i sidste ende havner i skraldespanden, f.eks. fordi det er dårlig kvalitet eller bare er noget spas. Det er gaver, der kommer fra velmenende venner og familie (især bedsteforældre) samt kalendergaver, som især gives til ens børn, fordi det er hyggeligt.

Derfor skriver jeg denne kommentar i håb om, at det kan være med til at sætte fokus på det overforbrug, der på mange måder er knyttet til den danske hygge.

De fleste forældre med børn kender til gaver til fødselsdage, hvor alle skal have en gave med, og hvor der er regler for, hvor meget den skal koste. Jeg er far til to børn. Den ældste går i 5. klasse og den yngste i 1. For den ældste begyndte forældrene i løbet af 4. klasse at samle sammen til en stor gave i stedet for, at alle kom med en gave til 30 kroner, som de havde gjort siden 0. klasse.

For 30 kroner kan man stort set kun få legetøj i dårlig kvalitet, som er sjovt i fem minutter, for så er det gået i stykker. Der er enkelte gaver, som kan bruges, tusser og lignende, men hvor mange tusser kan et barn nå at bruge?

Hvorfor så købe de gaver?

Hvis man stiller spørgsmålet, så siger ens kone, som er pædagog, og mange andre forældre, at børn har godt af at lære at give og modtage gaver fra venner i skolen, samt at børnene synes, det er superhyggeligt.

Nu, hvor min datter er startet i 1. klasse, har jeg fået nok og vil tage kampen op. Jeg vil gerne udfordre argumentet om, at børnene skal lære at give og modtage gaver.

2,4 millioner lortegaver

Jeg har regnet på, hvor mange gaver vores klasse i løbet af et år med stor sandsynlighed vil smide i skraldespanden eller lade stå og samle støv et sted. Der er 25 elever i klassen, og for det meste inviterer man enten kun drengene eller pigerne til fødselsdag. Så det vil sige 11,5 gaver pr. barn, eller 287,5 gaver i alt pr. år, hvis alle 25 holder fødselsdag.

Jeg præsenterede dette regnestykke til opstartsforældremødet, og der var lydhørhed fra nogen, mens andre var stærkt afvisende. Det endte med, at børnene skulle beslutte det. De fandt ikke frem til noget, så kontaktforældrene endte som følge af tidspres med at beslutte, at vi fortsatte dette år som hidtil.

Jeg har tabt kampen for i år, men tænker, at der sikkert er andre derude, som har de samme bekymringer som jeg; hvor meget vi forurener med alle disse små (undskyld mit sprog) lortegaver.

Min bror har to piger på 13 og 16 år, og det viste sig, at han havde haft præcis de samme bekymringer som jeg.

Hvis en klasse på 25 elever får 287,5 ubrugelige gaver på et år, hvordan ser det så ud på landsplan? Fra 0. klasse og til og med 3. klasse er der 210.000 elever, og alle får 11,5 gaver, det vil sige 2.415.000 gaver pr. år.

Hvis det er et nogenlunde retvisende skøn, vil det sige, at tæt på 2,4 millioner gaver ender deres korte liv i skraldespanden eller på loftet i Danmark om året – bare for at lære vores børn at give og modtage gaver.

Av, den tanke gør da ondt helt ind i hjertet. Vi er verdensmestre i at lære vores børn, hvordan man bruger og smider væk, godt gået, Danmark, sikke vi hygger!

Jeg håber, at regnestykket er en øjenåbner for mange og giver dem, som har haft de samme bekymringer som jeg, et modargument til læringen af at give og modtage gaver.

Hvis der er nogen derude, som er bekymret for, om børnene lærer at give og modtage gaver, så husk, at stort set alle børn har en familie, hvor der gives og modtages gaver, så der lærer de det jo også.

Børnene vil takke os

Hvorfor bekymrer det mig, at vi køber dette uduelige, billige legetøj?

Plastikken, som det meste af dette legetøj er lavet af, skaber mange miljøproblemer. Det havner for eksempel i verdenshavene. Lige nu er der plast i havene, der svarer til to gange Frankrigs størrelse. På tre generationer har vi forurenet naturen globalt i en grad, så der i dag findes plastik, særlig mikroplast, overalt i naturen.

Yderligere har TV 2 lige dokumenteret, at store dele af det vestlige genbrugsplast havner i Østens natur eller bliver brugt som forbrænding.

Plastik bliver hovedsageligt produceret af fossile brændstoffer og står for seks procent af det globale olieforbrug – det svarer til hele den globale flysektors forbrug. Plastikproduktion forventes at stige til 15 procent af olieforbruget i 2050, hvis plastikproduktionen bliver ved med at stige med den hast, som den gør nu.

Jeg er ingen helgen selv. Jeg har flere vaner, som ikke gavner miljøet, og som kræver en indsats, for eksempel bør vi minimere vores madspild.

Men denne gavetrend, den er nem for alle danskere at ændre på. Og vores børn vil næppe takke os for de små uduelige gaver, når de bliver store og ikke vil have muligheden for at opleve skildpadder eller delfiner for bare plastik.

Jon Berg Kjellman, civilingeniør i bioteknologi

I lort til anklerne. I løbet af et år samlede Otto Lerche i alt 94 plastiksække med husholdningsaffald. Her er familien fotograferet i selskab med indholdet fra en lille håndfuld af sækkene.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jes Enevoldsen
  • Steen K Petersen
  • Ib Christensen
  • Anne Schøtt
  • Britta Hansen
  • John Hansen
  • Erik Karlsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Carsten Munk
  • Ervin Lazar
  • erik pedersen
  • Anker Heegaard
  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
Jes Enevoldsen, Steen K Petersen, Ib Christensen, Anne Schøtt, Britta Hansen, John Hansen, Erik Karlsen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Munk, Ervin Lazar, erik pedersen, Anker Heegaard, Christian Mondrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er helt enig med dig og deler din frustration over den øgede miljøbelastning den gavekultur medfører. Argumentet med at børn skal lære at give og modtage gaver kan vel erstattes med at børn skal lære at “brug og smid væk” kulturen belaster vores i forvejen hårdt pressede miljø. I mine tre børns klasser har vi altid givet “en 20’er og en tegning”. Så har der været lidt til sparegrisen eller indkøb af en større og ønske gave.

Carsten Wienholtz, lone hansen, Ib Christensen, søren ploug, Randi Christiansen, Søren Christensen, Anne Schøtt, Arne Lund, Hanne Ribens, Benta Victoria Gunnlögsson, Susanne Kaspersen, Per Torbensen, Svend Erik Sokkelund, Anker Heegaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anker Heegaard

Dine frustrationer matcher mine til punkt og prikke, og vanviddet fortsætter om kort tid også på landets arbejdspladser.
Hvor jeg arbejder, er der næppe en afdeling, hvor man ikke har en pakkekalender.
Den består, af pakker som ikke må koste under 25 kr og ikke over 50 kr. ...... altså i lortegavevinduet.
Den tradition har jeg forsigtig spurgt ind til i et naivt forsøg på at aflive den, men det er bestemt ikke faldet heldigt ud.
Jeg har meldt fra til pakkekalenderhyggen og 2 andre har fulgt mit eksempel, men der forberedes sikkert mange af disse kalendere rundt omkring i virksomhederne .... i hyggens navn.

Carsten Wienholtz, Ib Christensen, søren ploug, Kim Vildnis, Ziff Hansen, Hanne Ribens, Britta Hansen, Susanne Kaspersen, Dorte Haun Nielsen, Svend Erik Sokkelund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Når man begynder med at regne med halve gaver til sit barn, som i 11,5 gaver, bliver mange pædagoger, forældre og andre mennesker ofte meget lange i blikket. De vil tro at man er ingeniør, og måske taler om noget med placering af kommunens drænrør............

Randi Pedersen

Der er to gode sidegevinster ved at afskaffe gaverne til klassens fødselsdage. For det første kan børn, der nu melder afbud, fordi der ikke er penge til en gave, også komme med. - Der hjælper det ikke at erstatte gaven med 20 kr., for har man tre børn, er det en udgift på 1500 kr. i et skoleår.
For det andet flytter det fødselsdagsbarnets fokus fra forbrug til samvær.

lone hansen, Else Marie Arevad, Amos Myatt, Ib Christensen, søren ploug, Randi Christiansen, Ete Forchhammer , Ziff Hansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Dorte Haun Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Svend Erik Sokkelund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

En legetøjsbutik i dag er et plastikhelvede i ubrugelig, dårlig smag.
Så heller en god, (brugt) bog, en tyk, fed blyant, store ark til at tegne på, farvekridt til fortovets grå fliser, en kokosnød, en tur på Design, National, Kunst eller andet museum, tyk, blødt skødetov, en tommestok
...
Der er masser af muligheder for raske piger & drenge ude i den analoge virkelighed.

søren ploug, Randi Christiansen, Christel Gruner-Olesen, Britta Hansen, Erik Winberg, Ulla Søgaard, Per Torbensen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Over halvdelen, eller hvad ved jeg, af alle de produkter, som produceres er komplet overflødige køb-og-smid-væk artikler. De produceres udelukkende fordi de skaber profit. 90% af den resterende produktion har en begrænset holdbarhed, som er præcis kalkuleret efter kvantitet/indtjening. Altså efter den maksimale profit. I mine bedsteforældres ungdom blev der produceret for at dække et reelt og nødvendigt behov.

lone hansen, Svend Erik Sokkelund, Ziff Hansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Wienholtz og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Og det virkelige komiske, foruden at disse produkter er høj grad er med til at ødelægge miljøet, er så, at vi arbejder os til menneskelig destruktion for at vise hinanden vi har råd til at købe alt det her overflødige bras. Det er ikke længere rationel. Det har udviklet sig til en art kollektiv "fornuftig" sindsyge.

Svend Erik Sokkelund, Carsten Wienholtz og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Lad være med at købe skramlet.
Længere er den vel ikke?

/O

Svend Erik Sokkelund, Torben Arendal, Martin Sørensen, Flemming Berger og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Jeg har været ude for "gaver frabedes" til voksen runde fødselsdage. Måske en ide, osse for børn.
Alle, der har set et "moderne" børneværelse, forstår.
Bort set fra forældre ;-)

Du glemte en ting: Mange forældre køber lortet hos det kinesiske firma Wish, og det betyder, at oveni al den plastic de stakkels unger - og miljøet - skal døje med, så belastes klimaet også at de mange forsendelser fra Wish' lagre i Kina eller anderswo.

Nanna de Courcy

Man kunne også udfordre ungerne med en samarbejdsgave, således at hele klassen splejser om én gave med eks. en femmer hver i potten.
Hvad skal man så vælge, når man samlet kan købe for en hund eller mere?

Martin Sørensen

Så giv da for f...... hinanden oplevelser.

jeg har en mision, en enkel mision, stop ja DROP og give forbrugs gaver til hinanden giv istedet hinanden en biograf billet, en koncert billet, ja hvilken som helst oplevelse. er bedre og en LANGT federe GAVE end en ligegyldig ting. som man faktisk er mere eller mindre ligegad med.

en tur i byen ud og spise med hinanden, ja opleveser man giver til hinanden for at være sammen MED hinanden..... er en RIGTIG gave. gaven kan også være langt mindre matiel. og være ganske enkelt en fisketur sammen vi har RIGELIGT " lort" ja vores affaldsbjerge, af ligegyldigt lort, hober sig op. gaven er den tid man bruger sammen biograf billetten koncerten fisketuren er som sådan undskyldningen for at man nu ofre den tid man har sammen, vores tid sammen er den rigtige gave idag. jeg ønsker mig faktisk ikke ting for de ting jeg / vi vil ha dem køber vi selv min kone og jeg,

vi er gode i vores familie til at give hinanden penge til at målrette vores ønsker så man kan købe den ting man vil ha eller biograf biletter fisketure og ud og spise sammen gaver og det gør vi mødes ofte med hinanden og har et godt familie sammenhold.

Drop alt det lort vi ikke bruger, en rigtig gave idag er og give hinanden tid. ja faktisk sætte en dag af i kalenderen til at kun være sammen med hinanden og så gøre det fuldt ud mobilos slukket. være sådan rigtigt sammen uden emails sådan gammeldags rigtigt ofline sammen

Svend Erik Sokkelund og Søren Christensen anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Blandingen af kvalitet og skrammel er med til at lære børnene at skelne godt fra snot, når de bliver store. Min kone fx, voksede op på børnehjem og fik aldrig noget fint, godt eller holdbart. Den dag idag køber hun stadig skrammel, mens jeg derimod, får valuta for pengene hver gang. Jeg lærte som lille forskellen på hvad der var værd at eje og hvad der gik i stykker for et godt ord. Særligt havde vi en nærig faster, som ikke kunne finde ud af at købe gaver. Jeg ved ikke hvilken tombola hun trak gaverne i men ret hurtigt lærte jeg at det hun kom med var skrald. Til sidst, som 6 årig, gad jeg ikke engang at pakke hendes gaver ud... de var nemme at genkende på det billige gavepapir og den sjuskede indpakning. Så fik min mor heldigvis den ide, at hun jo kunne købe gaven på fasterens vegne til os og så kunne fasteren købe gaver på vores vegne til hendes unger... under det påskud at så sparede vi jo portoen. Det var selvfølgelig synd for fasterens unger, jeg tænker tit på om de køber skrald til deres børn og pakker det ind, eller om de fik lært at skelne?

Da jeg gik i folkeskolen lagde alle 150 om året, og når det så var éns fødselsdag, fik man en gave fra hele klassen til 150 kr. fest eller ej. Meget enkelt, og der var mulighed for at købe en ordentlig ting i stedet for 10 x plasticskrammel.

Gaver til børn, handler vel også om hvad de ønsker.

Og nu spørger jeg kommentator sporet:
Hvad var jeres højeste ønske, da i var mellem 4 og 11 år ?

I behøver absolut ikke at svare, men prøv at overvej, hvor mange af jeres egne ønsker, der var plastiklort.

Det er ikke nemt at skulle redde de voksnes verden, som barn.

Kristian Jensen

Ps. Jeg kan forresten se, at der er mange af min medkommentatorer, der vist aldrig har fået en rigtig god gave som lille. Kære venner, I må godt få et lynkursus. Når du køber gaver til børn, skal du ikke tænke på prisen. Tag den store tegnebog med i lommen, fyldt den op med sedler, så du får ondt i ryggen af at sidde skævt. Tænk på at det du sigter efter er den sande lykkefølelse det giver endelig at få en drøm opfyldt, pyt med prisen, når du giver en gave handler det jo ikke om dig. Du sigter simpelthen efter at give barnet den fedeste af alle gaverne. Hvis du kan udkonkurrer din niece eller nevøs forældre, så gør det og nyd den eksplosion af barnlig lykke og rendyrket eufori der træner julelys i et barnehjerte. Når du hører de højlydte ubrud af fryd efterfulgt af en selvtilfreds gnækker over at få lige netop det barnet ikke engang turde håbe på, så har du ramt plet. Hvis det er en enhjørning, der kan tale og har lys i panden og siger "I love U" som pigen har ønsket sig, så er det der skal til eller hvis det er en fjernstyret helikopter med lys, som ungen ikke engang kan finde ud af at styre og som faren skal op og hente ned fra træer og tage i det halve nabolag og som man skal være 12 for at styre, selv din nevø er 6... hvis det er det der får ham til at eksplodere, så brænd de 1500 kr af på den. Det er alle pengene værd! Hvis du er bange for at forkæle de små poder, så husk at hvis du er forkælet, betyder det blot at nogen elsker dig rigtig højt. Det må barnet gerne både se og føle. Pøj pøj med det.

Randi Christiansen

Legetøj fra 50'erne er mange penge værd.

At bruge kostbare ressourcer på plasticlegetøj er en forbrydelse mod menneskeheden. Det var vestens forbrugersamfund de begyndte, og nu fortsætter kineserne. Vi må boykotte dette misbrug.

René Arestrup

Det her udgør blot en flig af den gallopperende forbrugerisme og er vores introduktion til børnene om hvad der venter, når de bliver voksne. Billigt bling-bling lorte-legetøj bliver erstattet af dyrt bling-bling lorte-legetøj, selvom vi kalder det noget andet.

Svend Erik Sokkelund

@ Alan Madsen; mine bedste gaver var en gammel brugt cykel, en m2 have, der var min egen, 'spænd-på-fald-af' skøjter og en splinter ny super kvalitets spejder dolk, jeg nu har haft i 63 år.

Sokkelund - Cyklen arvede jeg efter min storebror, skøjterne fik jeg aldrig, spejderdolken sidder jeg her med i hånden. :-)
Plastik var der ikke noget af, ikke engang Lego. De gode gamle klima dage !

Randi Christiansen

Mine bedste beskæftigelser var blyant, farver og papir, bøger, kortspil med familien, at få læst godnathistorie, anders and blade (dengang de var systemkritiske) familie journalen, (tove ditlevsen havde en brevkasse) og politiken søndag formiddag. Min cykel og diverse spil, inden-og udendørs lege med kammeraterne. Hvis julegaven var sidste nye skrig i vinterstøvler, var det stort. Eet af årets højdepunkter var, når familien, i den lille bil min far havde renoveret, i industriferien futtede sydpå ad auotobahn, over alperne og ned til varmere himmelstrøg. Men jeg må også indrømme, at jeg som teenager ofte kedede mig ude i forstaden.

Efterkrigstidens optimistiske forbrugerisme er, når den er værst, eskaleret ud i børn og voksne med hovedet i en tablet, der giver hinanden plasticlegetøj made in china eller taiwan. Nu må det være nok, vi må ændre en samfundsorden, der ødelægger os. Og det er i gang. Amen.

Svar til flere
Tak for jeres fortælling om gaver, men måske netop, mere om hvad i fik, end hvad i ønskede jer.

Måske er i lige lidt ældre end mig. Plastik var i hvert fald et overkommeligt alternativ, til de uopnåelige ting, som Mârklin togbaner, Mekanosæt mm

Som ni-ti år gammel, i begyndelse at 1960 erne. ønskede jeg mig byggesæt, i plastik, esk.vis samlede jeg alle de skibe dem var med i ”Slaget om Bismarck”. Hvert sæt var billigt og råt, men det gav mig timer med lyma-lim og maling.
Plastiklort, måske… men også en indgang til historie..

En lyserød Barbie bil eller en aktion mand i plastik er, måske plastiklort. Men kan give fantasien vinger, og det findes altså ikke i velpoleret klimavenligt træ…
Og er måske det højeste ønske…

Ib Christensen

Oveni kan vi ligger en hel del af julegaverne. Værtinde gaver og lignende ligeså.
Ved ikke om pakkelege stadig er populære, men udover skramlet i pakkerne, undre det mig at ungerne skal lære, at det er sjovt tage fra andre og finde sig i at nogen tager fra dem.

Jeg syntes en tegning lyder som en god ide til klasse fødselsdage. En med navn og årstal i A4 format. De ville være sjove at tage med til genforenings fest som bøger, år senere, og vise dem frem til kunstnerne.

Else Marie Arevad

Min mor var lærer og kæmpede for at afskaffe fødselsdagsgaverne blande sine elever, også fordi gaverne kunne være en økonomisk belastning for nogle af forældrene. Derfor blev jeg altid tvunget til at skrive "Gaver frabedes" på de invitationer, jeg delte ud til pigerne i klassen.

Din kone har ret i at det er vigtigt at lære at give og modtage gaver. Der er ikke bare tale om en gavetrend, udveksling af gaver er en del af den sociale lim imellem mennesker. Det, der skaber en relation imellem mennesker er at man giver en gave eller gør en tjeneste for nogen og de dermed er forpligtede til at gengælde denne gestus. Hvis du har set et lille barn med et dukkestel, har du nok bemærket at legen ofte handler om at uddele kopper med fantasikaffe. Hvis børn ikke lærer at give og modtage i bred forstand bliver de socialt isolerede.
Hermed er det selvfølgelig ikke sagt at børn nødvendigvis skal give gaver af tvivlsom kvalitet og det kan også være fint at sætte rammerne for fødselsdage i børnehaven og de små klasser, så man giver fællesgaver og lignende.
Jeg kan ikke huske, at det var noget stort problem at min søn fik plastikskrammel af sine klassekammerater. I børnehaven og børnehaveklassen havde de en fællesgave i form af en bold eller lignende med og senere var det vist mest noget med penge i en fantasifuld indpakning, blade, Pokemonkort eller lign.
Tiden, hvor børn ønsker sig plastiklegetøj er i dag ret begrænset. De er meget hurtigt videre til digitalt legetøj og lign. Så jeg er ikke sikker på at der gives så meget plastik, som du påstår. Det globale plastikproblem handler nok i højere grad om emballage, poser, mikroplast i produkter end om legetøj, gætter jeg på.
Der er jo mange muligheder for at give børn andet end plastik i gave. Du kan jo købe ting af bambus, træ og andre bæredygtige materialer til dine og andres børn.
Da jeg var barn i 80'erne gav vi hinanden viskelædere, blyanter, små sæber, brevpapir, porcelænfigurer og lign. Der findes masser af muligheder for at give små gaver, der ikke ødelægger verden.
Jeg forstår ikke den sure holdning til gaver som sådan. Men det er åbenbart altid en vindersag at tale for at indskrænke børns udfoldelser, selvom det i virkeligheden er de voksnes adfærd, der er problemet.

Jan Weber Fritsbøger

jah kender da godt typen som elsker at flashe sin økonomiske formåen og køber gaver med det formål at overgå alle de andre gaver,
det er de samme typer som køber prestige-mærker og overdrevent store dyre luxusbiler,
de er motoren bag klimaproblemerne, også fordi mange mennesker lader sig smitte af grådigheden, og spilder deres liv på at tjene så mange penge som de kan,
men ingen trives hvis livet handler om indtægt og kun indtægt, og man bliver jo aldrig helt tilfreds da der altid er nogen som tjener endnu mere,
men har man mere end nok har man jo rigeligt og kan bruge sit liv på at leve.

Jørgen Wind-Willassen

Og så er der julegaverne.
Uha uha.
Så er vi inde ved det mest hellige.
Afskaffede dem for nogle år siden.
Hvilken lettelse.

Vores døtre giver kun penge til fødselsdage, og til jul trækker vi lod om hvem der skal give hvem en gave. Det har taget totalt overhånd med gaver.

Til jul var vi nået dertil at begge vores børn slet ikke gad åbne gaver, fordi der var alt, alt for mange.

Nu er der én og så snyder bedstefoældre alligevel så der ender med at være 2 - 3 stykker, det er perfekt.

Mht. at lære at give og modtage gaver, så synes det mig, at børnene har mængder af muligheder sammen med familien til diverse fødselsdage, højtider mv. Det behøver da ikke også at ligge i skole/klasseregi.
At kunne besøge hinanden uden en gave, kan der da også være lærdom i. Ikke mindst når det, det ender med er som beskrevet: mest noget ubrugeligt plastikbras ingen gider lege med, eller er gået i stykker inden det næsten er ude af pakken. Det ville vel også gøre det nemmere for de forældre, der har svært ved at skaffe det mest nødvendige, at deres børn også kan deltage i fødselsdagsfesterne.
Og det er ikke fordi jeg ikke under børn gaver, men som flere nævner så er de fleste børneværelser i dag en mindre legetøjsbutik, hvor det meste alligevel ikke bruges.
Så fortsæt det gode arbejde med at afskaffe gaverne i klasserne og lad ideen brede ´sig.
Og så er det da usselt, at når forældrene i klassen ikke kan blive enige, så overlader de ansvaret til børnene. Kom nu ind i kampen og tag ansvaret på jer, det er altså de voksnes.