Læserbrev

Modersmålsundervisning er vigtigt for både børnene og integrationen

Med ratificeringen af Børnekonventionen anerkender vi rettigheden til og vigtigheden af at kunne sit modersmål. Derfor er det for dårligt, at det kun er noget, vi tilbyder børn fra EU og få andre vestlige lande, skriver Mahad Abukar Hersi i dette debatindlæg
10. oktober 2019

I 2002 afskaffede den daværende regering modersmålsundervisning for tosprogede børn. Afskaffelsen betød, at kommunerne ikke længere har pligt til at tilbyde modersmålsundervisning til tosprogede børn fra bestemte lande.

Hvis man er tosproget dansk statsborger og for eksempel stammer fra Palæstina, Afghanistan, Somalia, Pakistan eller Irak, så har kommunen ikke en forpligtelse til at give dine børn modersmålsundervisning.

Hvis man derimod er tosproget og stammer fra for eksempel Norge, Island, Liechtenstein eller Tyskland, så har kommunerne en forpligtelse til at give dit barn modersmålsundervisning. Dette fremgår af folkeskolelovens paragraf 5, stykke 6.

Men ifølge artikel 29 og 30 i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder har alle børn ret til at lære deres modersmål. Danmark har ratificeret Børnekonventionen i 1991, dermed har vi pligt til at leve op til retningslinjerne uden at diskriminere børn med en bestemt etnicitet.

Mine børn skal have mulighed for at lære somalisk. Måske er der nogen, der vil spørge, hvorfor skatteyderne skal betale for mine børns somaliske undervisning. Der er to grunde til, at man ikke skal tænke på den måde.

For det første er det et spørgsmål om basale rettigheder. Mine børn har simpelthen ret til at lære deres modersmål og kunne kommunikere med deres forældre. En rettighed, Danmark anerkender gennem ratificeringen af børnekonventionen.

For det andet vil det gavne det danske samfund. Når man kender sine rødder, sin kultur og sit sprog er man ikke fanget i en identitetskrise og kan i stedet være en god borger. Måske endda skabe fred og ro i verden.

Jeg bor i Aarhus kommune, og jeg vil tillade mig at opfordre alle mine lokale politikere til at tilbyde modersmålsundervisning, selv om folkeskoleloven ikke gør det lovpligtigt. Kommunerne har stadig et råderum til at tilbyde det ad andre veje.

Lad alle børn lære deres modersmål, ikke kun dem fra EU og bestemte vestlige lande. Det er godt for børnene og godt for integrationen.

Mahad Abukar Hersi, jurastuderende

»Sprogkandidater er for mig humanioras cand.polit.’er og cand.scient.pol.’er: De tilbyder en meget bred humanistisk dannelse, som kan bruges til ekstremt meget i kraft af deres sproglige, litterære, kulturelle og historiske dimensioner,« lyder det fra Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet.
Læs også
Politikerne henviser ofte til en rapport, der angiveligt skulle vise, at nogle børn er to år bagud, når de starter i skole. Men rapporten bygger på en række problematiske præmisser, kritiserer Annegrethe Ahrenkiel, der er lektor på RUC og centerleder ved Center for Daginstitutionsforskning, og Lars Holm, lektor på DPU og vicecenterleder ved Center for Daginstitutionsforskning
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels G Madsen
  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
Niels G Madsen, Christian Mondrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels G Madsen

Til generel information, kan jeg afsløre at jeg for nylig indsendte en klage vedrørende netop denne forskelsbehandling til Ligebehandlingsnævnet, idet mine børn også diskrimineres af vores kommune på dette grundlag. Jeg har dog ikke som sådan fokuseret på at mine børn også skal have modersmålsundervisningen gratis, men derimod at vilkårene skal være ens uanset om der er tale om børn af forældre med ikke-dansk EU/EØS nationalitet eller af forældre med anden nationalitet.

Sagen er i øjeblikket i høring hos den inklagede, og der kan forventes en afgørelse i løbet af ca. 9 måneder.