Klumme

Nattefrosten er kommet

Den første nattefrost er kommet. I den tidlige morgen, inden solen er stået op, virker havens konturer fremmede og sære. Nu er det kun grønkålen og porrerne, der endnu står, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme.
Den første nattefrost er kommet. I den tidlige morgen, inden solen er stået op, virker havens konturer fremmede og sære. Nu er det kun grønkålen og porrerne, der endnu står, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme.

Lars Skaaning

4. november 2019

Så kom den første nattefrost. Om morgenen, da vi vågnede, kunne vi ligge og kigge ud på et hvidt tag på den anden side af gårdspladsen. Taget over portrummet og værkstedstaget var også hvidt.

»Æblerne,« udbrød gemalen, hele æblehøsten stod stadig ude.

Vi burde have anet det. Aftenen før, hvor vi var kommet hjem efter mørkets frembrud, havde himlen været tindrende stjerneklar. Karlsvognen stod lavt og stor som en lastbil mod nord. Mod syd blinkede Orions sværd, så det næsten så ud, som om den store, græske jæger svang det. Og lagde man nakken tilbage, kunne man se langt, langt ind i Mælkevejen.

Vi var ikke specielt sent hjemme, men vi nøjedes med at nyde synet, uden at skænke æblerne en tanke. Nu stod vi op til et hvidt landskab. Græsplænen i forhaven var dækket af rim, markerne udenfor var hvide, og græsplænen i baghaven var ligeledes kridhvid – lige indtil en meter foran pergolaen, hvor æblerne stod. Der var den grøn og våd. Pergolaens tag, der er helt overdækket af klematis og blåregn, havde beskyttet dem.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Heegaard
Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer