Kommentar

Nye elektroniske penge, som går direkte til statskassen, kan gavne økonomien og kloden

Forude lurer en klimakrise og en ny finanskrise. Verdens centralbanker må gøre op med den privatiserede pengeskabelse og udstede e-kroner, der kan finansiere den grønne omstilling og sætte gang i den produktive økonomi, skriver Rasmus Hougaard Nielsen og Lars Brynæs Mourier fra Gode Penge i dette debatindlæg
23. oktober 2019

Siden finanskrisen i 2008 er Nationalbankens renter faldet til et ekstremt lavt niveau. Spurgte man økonomer for bare få år siden, var svaret, at det nuværende renteniveau var så godt som umuligt. Alligevel er det i dag muligt at få penge for at låne penge. En tanke, der for langt de fleste mennesker er komplet urealistisk.

Alle alarmklokker bør dog også ringe i denne situation, da renteniveauet afspejler centralbankernes magtesløshed over for økonomien. Efter finanskrisen er det ikke lykkedes centralbankerne at skabe et bæredygtigt økonomisk klima, og rentenedsættelserne fungerer derfor som et kunstigt åndedræt til en døende økonomi. Et desperat tiltag, der virker som at tisse i bukserne for at holde varmen.

I stedet burde Danmarks Nationalbank træde i karakter og udstede penge uden om den private banksektor, der sendes direkte til den produktive del af økonomien. Et sådan tiltag kunne booste den grønne omstilling og rede den døende økonomi, før vi når afgrunden.

For at forstå vores økonomiske situation og manglende handlekraft i forhold til grøn omstilling må vi først forstå, hvad penge er, og hvordan de skabes i nutidens samfund.

Banker skaber penge

Vi har i dag to slags penge. Vi har kontanter lavet af Nationalbanken, og vi har elektroniske penge på vores netbank, dankort, mobilepay m.m. Disse elektroniske penge fylder cirka 95 procent af vores samlede pengemængde og er alle skabt af private banker, for eksempel når de giver lån til almindelige mennesker.

Hver gang en kunde opretter et banklån, skrives det lånte beløb ind på låntagerens konto, og nye penge er skabt. Dette betyder ikke blot, at den private banksektor i dag har kontrol med mængden af penge, men også at de har kontrol over, hvor i økonomien nye penge bliver sendt ud, ofte betegnet som first use.

Da banker er private virksomheder, der vægter sikkerhed og afkast højest, sker denne first use hovedsageligt til køb af allerede eksisterende boliger og aktiespekulation. Begge områder er uproduktive for samfundet, da ingen ny værdi skabes, men blot flyttes fra almindelige lønmodtagere til ejendoms- og aktiespekulanter.

Når verdens centralbanker sætter renten ned, muliggør det, at befolkningerne kan gældsætte sig i endnu højere grad, og giver dermed de private banker mulighed for at udstede endnu flere penge til bolig og aktiemarkedet, men det løser ikke økonomiens problemer.

Både Den Europæiske Centralbank og Danmarks Nationalbank har trods deres lave renter svært ved at nå målene for inflation i forbrugerpriser. Dette er fuldt ud logisk, når man ved, at langt størstedelen af nyskabte penge udstedes til boligkøb, hvilket resulterer i inflation i boligmarkedet i stedet for forbrugerpriser.

Så længe pengeudstedelen sker gennem den private banksektor, vil pengene strømme til den del af økonomien, som bankerne ser som profitabel, og ikke til den del som økonomien og kloden har brug for. Selv når Nationalbanken udsteder kontanter, sker det i vores nuværende system gennem opkøb af private bankers aktiver.

Dermed går selv Nationalbankens pengeskabelse i dag gennem de private banker, der fungerer som et giftigt mellemled, der kanaliserer nyskabte penge væk fra den produktive økonomi og den grønne omstilling og i stedet ind i boligbobler og aktiespekulation.

Udsted e-kroner

Gode Penge har gennem de sidste fem år arbejdet for udstedelse af såkaldte e-kroner. Det vil sige elektroniske penge udstedt af Danmarks Nationalbank direkte til staten eller befolkningen og ikke til den private banksektor. Nye penge vil som e-kroner indgå i statens budget og vil derfor kunne kanaliseres direkte ud i økonomien gennem finansloven.

Over de seneste 15 år har den private banksektor i gennemsnit udstedt over 50 mia. kr. årligt, hvilket har resulteret i næsten en tredobling af den danske pengemængde. Penge, der er udstedt uden om vores demokratiske instanser og samfundets indflydelse.

Forskning fra Syddansk Universitet viser, at det vil koste det danske samfund cirka ti mia. kr. årligt at omlægge til grøn energi, altså en femtedel af, hvad den private banksektor årligt udsteder. E-kroner ville derfor kunne finansiere den grønne omstilling og samtidigt booste den produktive del af økonomien gennem finansiering af innovative tiltag, der resulterer i jobskabelse, lønstigninger og en dansk førertrøje i grøn omstilling.

Rasmus Hougaard Nielsen er økonom og formand i Gode Penge. Lars Brynæs Mourier er økonomiunderviser og folkeskoleansvarlig i Gode Penge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ivan Breinholt Leth
  • Morten Lind
  • Thomas Tanghus
  • Johnny Christiansen
  • Peder J. Pedersen
  • Christian Estrup
Ivan Breinholt Leth, Morten Lind, Thomas Tanghus, Johnny Christiansen, Peder J. Pedersen og Christian Estrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Estrup

Sjovt nok, hylder de fleste af os stadig den liberale grundtanke om at enhvert menneske, gennem en målrettet indsats og med hårdt arbejde kan skabe sin egen succes.

Ikke desto mindre har vi formået at skabe et samfund, hvor det at yde noget ikke nødvendigvis er en forudsætning for det at nyde noget. Finansiel gambling på forventet efterbevilling er oftest en væsentlig bedre forretning. (Arv, et kapitel helt for sig).

Nye—(gode)—penge kan forhåbentlig være med at skabe en økonomi, hvor den produktive sektor, som I skriver, igen bliver omdrejningspunkt. Men samtidig kan man vel godt frygte, at det, hvis man fjerner eller reducerer de private bankers muligheder for at yde lån ved at opskrive balancerne, vil blive både sværere og dyrere at finansiere iværksætteri, og andre nye, produktive initiativer?