Kommentar

Opdelingen på vores gymnasier truer med at knuse integrationen

Det er glædeligt, at regeringen endelig har indgået en aftale om en bedre fordeling af landets gymnasieelever. Men en midlertidig aftale er ikke nok – gymnasierne har brug for en permanent løsning, skriver næstformænd i SF, Lise Müller og Serdal Benli, i dette debatindlæg
24. oktober 2019

For nylig råbte rektor Kirsten Jensen fra Hvidovre Gymnasium vagt i gevær i gymnasiernes eget magasin, Gymnasieskolen. Hendes gymnasie er lukningstruet, fordi ressourcestærke, etnisk danske elever vælger Hvidovre fra, mens andelen af elever med anden etnisk baggrund stiger. For at understrege alvoren, så alle kunne forstå det, smed rektoren denne bombe:

»Vi risikerer, at der ikke er gymnasier på Vestegnen

Derfor glæder det os, at regeringen endelig har indgået en aftale om en bedre fordeling af landets gymnasieelever. Men en midlertidig aftale er ikke nok – gymnasierne har brug for en permanent løsning, og vi kan ikke frasige os en mild nervøsitet for, at parterne på et tidspunkt vil ryste på hånden.

Det skorter nemlig sjældent på bortforklaringer og dårlige undskyldninger om, hvordan folk som Kirsten Jensen og Gymnasieskolernes Lærerforening overdriver problemerne. Historien har dog vist, at man skal passe på med at sidde fagpersoner fra Københavns Vestegn overhørige, når de gør opmærksomme på, at integrationen halter.

Sandheden er, at den gode rektor har helt ret: vi er godt i gang med at svigte en hel generation af etniske unge i det danske uddannelsessystem. Ved at insistere på, at det frie valg og den åbne konkurrence er hertug, konge og kejser i vores gymnasiesystem, har vi lige så stille arbejdet os hen imod en kløft af sociale, kulturelle og etniske skel på vores gymnasier.

Regningen betales ikke af de blege middelklassebørn, hvis forældre skriver på de sociale medier, at det ville være diskrimination at indføre lofter over andelen af tosprogede på danske gymnasier. Den betales af børn, der sprogligt og socialt starter 20 meter bagude i livets 100 meter-løb, og nu ovenikøbet også skal bundtes sammen på de gymnasier, som deres ressourcestærke kammerater har fravalgt.

Det værste er, at den snigende katastrofe fødes af begge sider af det politiske system.

Etnisk adskillelse

Sædvanligvis er det os på venstrefløjen, der (sommetider berettiget) bliver kritiseret for hændervriden, men i dette spørgsmål har vi måttet se måbende til, mens en borgerlig minister i skikkelse af Merete Riisager konsekvent har modarbejdet forsøg på at gribe ind over for den voksende opdeling mellem det, medierne lidt uskønt har kaldt ’hvide’ og ’brune’ gymnasier. Principperne om frit gymnasievalg og konkurrence gymnasierne imellem var simpelthen ukrænkelige.

Sådan er det gået til, at vi har offentlige gymnasier, der sætter ild til millioner af reklamekroner for at udkonkurrere deres kolleger i kampen om at tiltrække elever, alt imens problemet med etnisk adskillelse vokser.

Det er vigtigt at understrege, at vi ikke mener, at der er noget som helst galt med diversitet, eller at etnicitet på nogen måde i sig selv siger noget om en elevs evner. Tværtimod ser vi forskellighed som en klokkeklar styrke, og det er netop den faldende diversitet og stigende opdeling, der er problemet her.

Derfor er vi enige med en anden rektor, Lars Viborg Jørgensen fra Ørestad, som mener, at det er fornuftigt at sprede elever, som har vanskeligheder med dansk, ud på flere gymnasier:

»Vi har fået flere elever fra gymnasiefremmede hjem, som har dansk som andetsprog. Flere af vores elever har udfordringer med skriftligt dansk, og det smitter også af på de andre fag. Den opgave vil vi rigtig gerne tage på os, men det kræver noget ekstra af lærerne,« sagde rektor Jørgensen om problemstillingen – også til magasinet Gymnasieskolen.

Akut politisk handling

Nogen kunne måske finde på at grave den gamle, metaltrætte diskriminationspegefinger op af 90’ernes pulterkammer og pege den i vores retning. Den har vi imidlertid ikke meget tilovers for. At det skulle være diskriminerende at skride ind for at sikre børn og unge uanset social baggrund, hudfarve og sprogfærdigheder en lige chance for at udrette noget i livet er en analyse, der er skrevet i Omvendtland.

Det vil desværre næppe forhindre kritikken i at blive rejst. Således er det ikke svært at få øje på, hvorfor disse elever svigtes igen og igen: De er fanget mellem en højrefløj, der går mere op i konkurrence end social mobilitet, og dele af en venstrefløj, der ikke tør tage fat, fordi den er bange for racismens spøgelse.

Der er mange veje til problemets løsninger. En genindførelse af seriøse gymnasiedistrikter, et loft over antallet af tosprogede på gymnasierne, en social taxametermodel, eller de udvidede beføjelser, man nu giver fordelingsudvalgene. Det er ikke så afgørende for os.

Det afgørende for os er, at vi giver Gymnasieskolernes Lærerforening det, de beder om: »akut politisk handling«. Derfor er det en fantastisk nyhed, at der endelig sker noget – nu skal der bare findes en permanent løsning.

Lise Müller og Serdal Benli er næstformænd i SF.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Hansen
Carsten Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

birgitte andersen

Jeg læste dit debat indlæg med stor respekt, lige indtil Du skriver:
"Regningen betales ikke af de blege middelklassebørn"
Må jeg lige spørge hvad pokker du bilder dig ind, når du kommer med sådan en diskriminerende
udtalelse?
Du har jo allerede dømt mig og min nabo, for ikke at ville dem fra svage hjem det godt.....
Hold nu op med at udskamme alle dem der er født " Blege" i følge dig.

For mere end 10 år siden havde denne avis et citat - i en artikel om præcis det samme problem - som var sjældent direkte:

Forfatter til bogen Mødom på mode og selvstændig konsulent på indvandrerområdet, Kristina Aamand, har iagttaget samme tendens.

"For 10 år holdt jeg foredrag under titlen ’Kendskab giver venskab’. I dag må jeg erkende, at det var forkert. Kendskab giver ikke nødvendigvis venskab, for det er ikke sikkert, at du kan lide det, du ser, og det gælder både danskerne og indvandrernes efterkommere," siger hun.

Steffen Gliese

Tilbage i 70erne var der en voldsomt konflikt i Boston, hvor bystyret for at hjælpe minoritetsgrupper af unge fragtede dem med skolebus til andre, privilegerede områder.
Her var der stor modstand og demonstrationer imod på den måde at få et privilegium brudt; men kampagnen blev succesfuldt gennemført.

Man kunne jo også vende de tom i diskussionen om at "forkælede" "hvide" overklasse-og middelklasseuge føler sig truet i deres udvikling og karriere fordi de bilder sig ind at deres uddannelse forringes fordi de skal gå blandt mangfoldighedens unge. Hvornår accepterer den herskende klasse at det ikke er nok bare at lade som om det er godt med mangfoldighed og så undgå at deltage?

jens peter hansen

Pæredanske elever gider ikke at være på skoler hvor pigerne er overvåget og at kalde vestegnens danske elever for forkælede overklasseunge er for langt ude. Det drejer sig om at de 16-17-årige vil noget forskelligt og de pæredanske får med alderen mere og mere frihed som de så bruger, mens især indvandrerpiger får mindre frihed og derfor ikke kan deltage i mange arrangementer i fritiden.

Carsten Hansen

Tak til skribenterne for at fremstille realiteterne ærligt, åbent og uden frygt for uretmæssig at blive racister af enøjede eskapister.

At italesætte problematikker og angive handlemuligheder er det eneste brugbare hvis man vil løse samme.

Carsten Hansen

Viggo Okholm.

Segregation er vel fuldkommen når både "hvide" vælger "brune" fra og vice versa.

Ikke en gavnlig situation på nogen måde

Brian W. Andersen

@ birgitte andersen

Vil du bare gerne føle dig provokeret, siden du hverken tjekkede afsendere eller kontekst, inden du farede i tastaturet? Der er ikke nogen som du kan henvende dig til med "Du" og "dit" som du har gjort, fordi debatindlægget er skrevet i fællesskab af to personer. Og det er ikke uvæsentligt, når vi nu ikke kan slippe for polariserende etiketter, at skribenterne er 1 hvid person og 1 brun, som skriver i indbyrdes enighed.

Sætningen "Regningen betales ikke af de blege middelklassebørn" kunne nu godt have været reduceret til "Regningen betales ikke af middelklassebørn". Det ville have reduceret den skarpe tone, men ikke helt uden risiko for modtagelsen af deres budskab bliver forstyrret blandt nogle læsere, fordi denne så kræver forhåndsviden om demografisk fordeling i Danmark.

Hvad enten vi vil kendes ved det eller ej, så har vi fået skabt os et lille "mini-USA" i det danske samfund, hvor borgere af etniciteter, som giver brune hudfarver, er underrepræsenteret i middelklassen, næsten fraværende i eliten og kraftigt overrepræsenteret i underklassen og i den lille tilbageværende arbejderklasse, der ligger imellem under og middelklasse, i forhold til deres andel i den samlede danske befolkning. Det er derfor faktuelt helt korrekt at den danske middelklasse er væsentligt mere hvid end de underliggende klasser. Samtidigt er det veldokumenteret at mange forældre fra denne klasse gør sig store anstrengelser for sikre at deres børn får deres skolegang og uddannelse kun sammen med andre børn fra middelklassen eller højere.

Hvis du føler dig udskammet over at skribenterne giver udtryk for dokumenterede faktiske samfundsforhold, så bør du overveje hvorfor. Der står nemlig ikke et eneste sted i debatindlægget at de dømmer middelklassen, som du her selv har formuleret som "mig og min nabo", for ikke at ville dem fra svage hjem det godt. Dette er noget du selv har læst ind i teksten, så hvorfor, er et virkeligt godt spørgsmål her og hvordan du forholder dig til dette behøver du ikke at svare på her, men gør det i det mindste for dig selv og for din egen skyld. Det kan koste dig mange unødvendige konflikter ikke at gøre det.