Læserbrev

Opholdskravet for kontanthjælp rammer de hjemløse

Hjemløse borgere på kontanthjælp bliver uretmæssigt ramt af opholdskravet. Ministeren sender bolden videre til kommunerne, men ansvaret ligger på hans bord, skriver Jann Sjursen i dette debatindlæg.
4. oktober 2019

Når det drejer sig om retssikkerhed for socialt udsatte, så forestår der regeringen et stort genopretningsarbejde efter mange års forsømmelser. Men desværre tager regeringen meget let på den sag. Det illustreres præcist med følgende citat om hjemløse ramt af opholdskravet for at få kontanthjælp:

»Der er ikke nogen af os, der har nogen intentioner om, at det skal ramme hjemløse på nogen måde,« slog udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fast i P1 Orientering den 12. september om opholdskravet for at modtage kontanthjælp.

»Det er kommunernes ansvar at være med til at sikre, at de her beslutninger bliver truffet på et ordentligt grundlag, og der skal man også tage højde for, at ikke alle har et ringbind stående hjemme i villaen. Hvis der er nogle kommuner, der har problemer med at få oplyst de her sager, så er de meget velkomne til at henvende sig i mit ministerium, så vi kan hjælpe dem.«

Opholdskravet betyder konkret, at man skal have opholdt sig i Danmark i ni ud af de sidste ti år. Hvis ikke man kan dokumentere det, kan kommunen i stedet bevilge den meget lavere integrationsydelse. Netop det er sket for en del hjemløse borgere. Selv om de egentlig lever op til opholdskravet, tildeler kommunen dem en integrationsydelse på 6.072 kr. månedligt før skat i stedet for kontanthjælp på 11.423 kr. – alene fordi de ikke kan dokumentere deres ophold i landet.

Men hvis det ikke er intentionen, at hjemløse borgere skal blive ramt, hvorfor er lovgivningen så ikke skrevet så klart eller vejledningen så præcist, at sagsbehandlerne i kommunerne administrerer den rigtigt? Det ansvar ligger på udlændinge- og integrationsministerens bord. Det ansvar bliver ikke løftet ved at læne sig tilbage og sige, at kommunerne kan henvende sig til ministeriet, for det er ikke kommunerne, der har problemet – det er socialt udsatte.

Der er behov for, at den nye regering tager meget mere fat i at forbedre retssikkerheden for socialt udsatte. Det er ikke nok at skubbe ansvaret videre til kommunerne, selv om der også er rigtig meget at komme efter i den kommunale sagsbehandling.

Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Svendsen
  • Carsten Mortensen
  • Marianne Stockmarr
Eva Schwanenflügel, Carsten Svendsen, Carsten Mortensen og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

(S) Syndebuk politik.

Pseudo økonomi uden bæredygtig energi og vigtigst af alt, uden bæredygtig energi i nogen meningsfuld fremtid, skaber menneskeskabte klimaforandringer der ikke kan opretholde et samfund.

Det skaber rigtige klimaflygtninge i stigende mængder og nu en politisk syndebuk politik.

Hvis ikke man politisk ønsker, at forholde sig til bl.a. et stigende antal klimaflygtninge, burde vores folkevalgte politikere stoppe med, at producere klimaflygtninge.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Grundloven § 75. Stk. 1.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.

Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.