Kommentar

Opholdssteder bør få lov til at lave hjemmeundervisning

Det er ikke længere muligt for opholdssteder at lave hjemmeundervisning for sårbare unge, og derfor sendes de ud i folkeskolen eller i specialklasser. Det betyder, at nogle af de mest sårbare i øjeblikket bliver tabt, skriver leder af et opholdssted Karin Glad i dette debatindlæg
En redegørelse fra Folketingets Ombudsmand konkluderer, at kommuner (som de hidtil har gjort) ikke kan henvise elever til undervisning på et anbringelsessted uden intern skole. Det er der ikke hjemmel til i folkeskoleloven.

En redegørelse fra Folketingets Ombudsmand konkluderer, at kommuner (som de hidtil har gjort) ikke kan henvise elever til undervisning på et anbringelsessted uden intern skole. Det er der ikke hjemmel til i folkeskoleloven.

Mads Claus Rasmussen

10. oktober 2019

For nylig lukkede vi skoletilbuddet og fyrede den dygtige lærer på opholdsstedet, hvor jeg er leder.

Skolen kørte som hjemmeundervisning, hvor en håndfuld skolepligtige elever fik undervisning tre dage om ugen. Undervisningen blev løbende tilpasset eleverne. Modellen virkede. Vi sendte mange videre til andre uddannelser, når de var klar. Vi fik dem gennem folkeskolens afgangseksamen og videre.

Alligevel måtte vi stoppe hjemmeundervisningen. En redegørelse fra Folketingets Ombudsmand konkluderede nemlig, at kommuner (som de hidtil har gjort) ikke kan henvise elever til undervisning på et anbringelsessted uden intern skole. Det er der ikke hjemmel til i folkeskoleloven.

Sådan et opholdssted er min arbejdsplads.

Det er dybt frustrerende, at vi ikke længere har et forsvarligt skoletilbud. I stedet for hjemmeundervisningen i vores semilukkede og garanteret stoffri tilbud skal 14-årige Line (fiktivt navn) ud i den lokale folkeskole eller i en specialklasse. Her kan elever og lærere ikke rumme hende. Her venter risikoen for et nyt misbrug og nye nederlag.

Rammer ekstremt sårbare børn og unge

Line er ekstremt sårbar. Hun er undervægtig og forhutlet efter et par år i misbrug. Hun kaster op af angst. Hun har stoftrang, bogstavdiagnoser, provokerende adfærd og kender ikke årets måneder. Hun har gået i skole on-off til 4. klasse, hvor hun stoppede med at møde op.

Line og de andre unge, som vi arbejder med, har oplevet vanvittige ting. Voldtægter, grove omsorgssvigt, vold, misbrug, trusler, banderelateret kriminalitet, slåskampe med forældre, årelange skolepauser. Nogle har mistet én eller begge forældre og er vokset op i familieplejer eller på børnehjem.

Line anbringes hos os (frivilligt) direkte fra gaden med narkogæld og i en tilstand, hvor hun har brug for vedvarende førstehjælp. Hun mangler dannelse og basisviden om alt fra, hvad vores statsminister hedder, til hvorfor man skal drikke vand.

Derfor skal eller kan hun ikke gå i en folkeskoleklasse, en specialklasse eller en intern skole. Det sidste kræver minimum ti elever og har skema efter folkeskoleloven. Interne skoler er desuden i øjeblikket også under forandring efter en kritisk Rambøll-undersøgelse.

Men lynhurtigt efter Lines anbringelse er der krav fra samfundet om skolegang. Selvfølgelig skal hun gå i skole. Men hvor? Hvem vil og kan undervise hende, når vores tilbud er lukket?

Line har brug for at lære at spise ordentlig mad og få almindelig dannelse. Hun har brug for voksne, der passer på hende. Hun har brug for undervisning, der er skræddersyet hendes situation, indtil hun er på niveau. Så bliver hun klar til folkeskolens afgangsprøve og en ungdomsuddannelse. Problemet er, at vi (og andre opholdssteder uden intern skole) ikke længere kan tilbyde den løsning.

Min løsning er, at hjemmeundervisning eller et andet lignende tilbud, som kan tilpasses målgruppen, bliver en ’lovlig’ mulighed for opholdssteder. Hurtigst muligt. Det her er akut, for vi taber nogle af de mest sårbare unge lige nu.

Jeg ved, at et udvalg under den tidligere regering skulle arbejde med rammerne for undervisning på opholdssteder (hvor bliver det udvalg egentlig af, Pernille Rosenkrantz-Theil?).

Som fagperson, der kender målgruppen indgående, vil jeg gerne byde ind her. Jeg vil gerne deltage i arbejdet med udvalget og være med til at definere rammerne for, hvordan vi som samfund underviser Line og de andre udsatte unge på landets opholdssteder bedst muligt.

Så vi kan give dem det bedste udgangspunkt for at komme videre ud i verden.

Karin Glad er leder af opholdsstedet Hjulsøgård UNG.

I dag holder statsminister Mette Frederiksen sin første åbningstale i Folketinget. For børnene på Skolen på Islands Brygge i København er det temaer som skrald og skoledagens længde, der er de vigtigste politiske temaer. Fra venstre er det Elliott Høgsted, Magnus Aleksander Rask, Thor Kromann-Mortensøn, Ella Østergaard Larsen, Andrea Sander Andersen og Sofie Frederikke Bräuner.
Læs også
Ifølge lovgivningen skal der arbejdes med den dysfunktionelle familie, mens barnet er anbragt, fordi enhver anbringelse sker med henblik på hjemgivelse, men det sker meget sjældent, at man gør noget i forhold til familien, påpeger professor Inge Bryderup.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu