Læserbrev

På fredag skal vi marchere for klimaet, fordi det virker

Klimamarchen på fredag er en unik mulighed for at ramme en målgruppe, der ligger langt over den sædvanlige nationale kontekst. Kom og gå med, for det virker rent faktisk, skriver Oskar Charlie Dahlin i dette debatindlæg
10. oktober 2019

Hvis man var af den opfattelse, at 70-procentsreduktionsmålet, der kom efter det såkaldte klimavalg, var kulminationen og afslutningen på græsrøddernes kamp, tog man i den grad fejl.

Under den globale klimauge strejkede børn og voksne i hele Danmark, og Greta Thunberg annoncerede til FN, at dette kun er begyndelsen på klimabevægelsens kamp.

Kampen fortsætter den 9.-12. oktober, hvor København er vært for C40, en sammenslutning af 94 byer verden over. I denne anledning afholdes Folkets Klimamarch fredag den 11. oktober på Rådhuspladsen.

Men hvorfor skal vi marchere igen, blot fem måneder efter sidste march?

Vi skal marchere, fordi det virker. Forsker i politisk teori Erica Chenoweth påpeger, hvordan der historisk blot skal 3,5 procent af en befolkning til at gennemtvinge radikale forandringer. Derfor er det afgørende at gå på gaden og skabe et folkeligt pres, som magthavere og politikere ikke kan sidde overhørig.

Vi skal marchere, fordi C40-mødet er en unik mulighed for at ramme en målgruppe, der ligger langt over den sædvanlige nationale kontekst. C40 repræsenterer 650 millioner mennesker fordelt på over 90 byer på hele kloden.

Selv om verdens byer blot dækker to procent af klodens overflade, er de ansvarlige for over 70 procent af verdens drivhusgasudledninger og over 60 procent af verdens samlede energiforbrug.

C40 er således en unik mulighed for som befolkning at kræve af verdens byer, at de skal gå forrest i klimakampen.

Vi skal marchere i solidaritet med de udviklingslande, hvor klimaforandringerne rammer hårdest. For på trods af at byer som København er i færd med en omstillingsproces, stiger denne type byers klimaaftryk gennem indirekte udledninger andre steder i verden.

Samtidig er vi i København afhængige af importeret biomasse, hvilket langtfra er socialt ansvarligt. Det har alvorlige konsekvenser for mennesker og økosystemer, særligt i udviklingslandene. Derfor marcherer vi også for klimaretfærdighed.

Med den globale klimauge blev det slået fast, at klimakampen først lige er begyndt. Tag det næste nødvendige skridt sammen med tusinder af borgere i morgen, den 11. oktober, til Folkets Klimamarch, hvor vi går for omstilling og klimaretfærdighed.

Oskar Charlie Dahlin, statskundskabsstuderende og klimaaktivist

Københavns Kommune har en ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. En regnefejl har dog vist sig, at ambitionen kan blive mere end dobbelt så dyr som antaget. Alligevel tror Frank Jensen, det er realistisk, at kommunen når i mål i 2025.
Læs også
Folk strømmede til det første intromøde til Den Grønne Studenterbevægelse efter sommerferien. Men de studerendes oprør nu er væsenforskelligt fra det, der foregik i 1968, påpeger Jonas Lieberkind fra Danmarks Pædagogiske Universitet: "Den Grønne Studenterbevægelse har ike nogen ambition om at placere sig på hverken højre- eller venstrefløjen" siger han.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Anker Heegaard
Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel og Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

‘INGEN’ forandring af afgørende betydning, kan forventes, før et flertal i folketinget samlet indrømmer deres svigt af befolkningens interesser til dato, hvorfor skulle befolkningen tro på, at de folkevalgte politikere pludselig ‘nu’ har forstået opgaven?

Kapitalinteresser er magtfulde.

Et vedvarende befolknings pres afgørende nødvendigt.

Danmark har, når shipping, luftfart og de vare danskerne forbruger, men ikke selv producere måles med i den samlede danske drivhusgas udledning, hvilket de ikke er i finansministeriet, folketinget eller paris aftalens 1,5˚C. maksimale temperaturstigning målsætning, en af verdens højeste CO2 udledninger målt på hver enkelt persons udledning.

Her er nogle tal der beskriver ulighed i forbrug i forhold til den samlede befolkning mellem de såkalte avancerede økonomier og de såkalte vækst økonomier:

Global inequalities in CO₂ emissions, based on consumption

EU/USA indbyggertal* i forhold til forbrug er 16*/46 i procent.
Asien indbyggertal* i forhold til forbrug er 60*/52 i procent.

“On a consumption basis, high-income countries Europe and North America in particular account for an even larger share of global emissions 46 percent nearly three times their population share of 16 percent.”
Link: https://ourworldindata.org/global-inequalities-co2-consumption

Kontraproduktivt at støtten til fossile brændsler ikke for længst er afskaffet GLOBALT.
G7 støtter med 670 mia. kr. p.a.
EU støtter med 2.230 mia. kr. p.a.
I DK støtter vi fossile brændsler med 45 mia. kr. og beskatter grøn energi med 12 mia. kr., sort energi med 50 mia. kr.
Fjern støtten til sort energi og afgiften på grøn energi, så statskassen beriget med over 30 mia. kr.
Sort energi bliver dyrere og grøn energi billigere, og grøn energi får en konkurrencefordel svarende til 57 mia. kr. p.a.
Mon ikke forbrugernes efterspørgsel på grøn energi klarer mere på en dag end velmenende politikere gør.

Tak for opråbet.

Jeg savner - verden har brug for - Informations Kalender, som var engang.

Ved ikke, hvorfor den holdt op, alle kunne bidrage og bidrog. Kan vi ikke få den igen?

Med venlig hilsen, h.