Klumme

På utryg sti

Statsministerens frygt for verden uden for hjemmenes farlige gerningssteder
Torsdag fremlagde regeringen en såkaldt sikkerhedspakke, der blandet andet indebærer markant mere tv-overvågning i det offentlige rum. 

Torsdag fremlagde regeringen en såkaldt sikkerhedspakke, der blandet andet indebærer markant mere tv-overvågning i det offentlige rum. 

Claus Bech

11. oktober 2019

Der findes flere måder, hvorpå man betrygger et land, så ingen borger skal frygte sin færdsel på gade og vej.

For at komme en ængstelig statsminister til hjælp er her tre forslag:

1. Farligt at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge 

Regeringen uddyber statsministerens ord: hvor farligt det er at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge. Hjemmets tryghed overføres, som borgerne har krav på, til samfundet udenfor.

Rationeret vold mod børn, rusken og smådask, som man hører om i familierne, kan bringe truende mindreårige til at overholde politivedtægten og opføre sig tryghedsskabende. For bekymrende voksne hæves straffen i forlængelse af den sidste snes års skærpelser, og overvågningskameraer, som allerede foreslået sættes op totalt overalt.

Regeringen følger trygt kursen, dræner Dansk Folkeparti yderligere for let tjente stemmer og afvikler den sidste rest af øllebrødsbarmhjertighed i overensstemmelse med hjemmets værdier.

Fremgangsmåden er mindre indlysende, hvis far myrder mor, eller mor myrder far, eller far myrder hele familien med en kødøkse. Hændelser i hjemmet er stadig statistisk set den hyppigste måde at komme voldeligt af dage på i dagens Danmark.

I og for sig er det ti gange farligere at blive hjemme end at gå på gaden. Selv de steder statsministeren frygter mest, skønt statsministeren ikke har røbet hvor, er faren for vold med døden til følge ubeskriveligt meget mindre end på gulvet i et gennemsnitligt parcelhus.

2. Fattige fjernes

For at minimere frygten uden for hjemmet fjernes de fattige og hjemløse fra kvarterer, hvor folk og statsministre føler sig truet. Man har i den henseende gode erfaringer fra større byer eksempelvis New York.

I gamle dage var det her en sikker selvmordsmetode at færdes i områder af metropolen, hvor kvadratmeterprisen nu er astronomisk. Ejendommene er overtaget af russiske oligarker, mafiaen, folk fra Saudi-Arabien og Trump.

Disse kvarterer, før osende af frygt, er døgnet rundt betryggede. De nye ejere begår sjældent personfarlig kriminalitet, ikke direkte. Sker noget i den stil, foregår det indendørs i konsulater, når journalister bliver savet i småstykker.

De personfarlige og utryghedsskabende personer blev pletfjernet fra New York og forflyttet til Newark, New Jersey. Det skete i de dage, da Donald Trumps spøjse advokat var borgmester i byen. Selskabelige sammenslutninger, kendt fra serien The Sopranos, sørgede for at tage sig af mange af de tvangsimporterede fattige hjemløse fra Big Apple. Det løste problemet.

Den forrige regering her i landet satte lignende foranstaltninger i værk med den forskel, at der ikke findes lokaliteter i praktisk deportationsafstand fra København, hvor man kan sende folk hen, så de forsvinder; Danmark har jo heller ikke en effektiv mafia til at fuldføre processen. Statsministeren kan næppe på denne baggrund føle sig sikker, når hun næste gang går sig en tur. Ingen ved rigtigt hvorhen.

3. Det gode i menneskeheden

Er den utopiske vej, hvor det kan være svært eller umuligt at få det samlede politiske felt med. Fremgangsmåden kræver, at man ser realistisk på tingene i troen på det gode i menneskeheden.

Sådan set strider grundtanken ikke mod traditionelle socialdemokratiske kerneværdier – dybest set i slægt med utopisterne og oplysningen, nemlig at en handlings formål må være at gøre det gode og lige så ihærdigt tro på kampen for det bedre i den bedste af alle verdener.

Her kunne man forestille sig, at regeringen frem for at bekræfte ængstelsen og frygten gik i spidsen og forhørte sig fagligt: om nu også ængstelsen og frygten har bund i virkeligheden og i denne bestræbelse tog i betragtning, at kriminaliteten længe har været vigende, og at dette faktum ikke har noget med strengere straf at gøre.

Snarere tværtimod skyldes udviklingen bedre forhold for de udsatte, højere indtægt, bedre uddannelse, bedre sundheds- og boligforhold, mere viden samt meget andet bedre. Kort sagt: Alt hvad der kun bekræfter en god socialdemokrat i den oplyste velfærds positive betydning.

Trivslen nærer i sidste ende de tendenser, der i negativ fald betyder, at statsministre ikke tør færdes på steder, vi dog stadig ikke ved, hvor er.

Nedsparingen af fællesskabet og infrastrukturens elementære enheder, i den kollektive trafik, på biblioteker, i museer, i kunsten, på uddannelser og i folkeoplysningen, nedskæringer af kulturen som Fogh Rasmussen og Løkkes regeringer i 20 år uafbrudt har praktiseret, og som en enkelt socialdemokratisk regering blindt førte videre, kan sjovt nok begrunde eller forklare statsministerens frygt for at færdes de steder, vi ikke kender, men hvor besparelserne åbenbart må have ramt hårdest.

Velfærd er en mangfoldig størrelse, tryghed flertydig. Samfundets tilstand bestemmes i storm og stille, som når orkanen raser, efter at en kolibri i regnskoven chokeret over træfældningen rammer blot en mikromillimeter skævt en af de 80 gange pr. sekund den lille fugl slår med vingen.

En besparet fagot i et reduceret symfoniorkester, en aflagt pensel i teatrets ribbede malersal, en mistet bog på et truet biblioteket kan betyde, at statsministeren i toppen af fødekæden for alvor en dag må haste gennem det mørke – uden tanke for, at kulturen og kunsten frem for straf og overvågning er afgørende for borgernes og hendes egen frygt og bæven.

Men det kan man sikkert godt opgive at overbevise hende om og i stedet sørge for ikke at færdes, hvor hun færdes, så man ikke fremover skal dele beklemtheden, men hellere blive hjemme i den falske tryghed, hvor man aldrig kan vide, hvad der rammer én af tilsigtet dødbringende vold i familiens trygge favn.

Mette Frederiksen kommer ikke med et overbevisende svar på, om det er rimeligt at indføre masseovervågning af primært uskyldige borgere for at slå ned på en lille gruppe kriminelle.
Læs også
Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Marianne Borgvardt
  • Thomas Tanghus
  • Frede Jørgensen
  • Bjørn Pedersen
  • Hans Larsen
  • Kurt Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Bjarne Andersen
  • Lars Koch
  • erik pedersen
Marianne Borgvardt, Thomas Tanghus, Frede Jørgensen, Bjørn Pedersen, Hans Larsen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Lars Koch og erik pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu