Kommentar

Psykisk syge unge ender uretmæssigt på integrationsydelse

Urimelige krav for kontanthjælp har store økonomiske konsekvenser for psykisk syge unge. De bliver i stedet tildelt integrationsydelsen, og nogle får dermed knap halveret deres indkomst, skriver psykolog Mari Ann Molano i dette debatindlæg
15. oktober 2019

Integrationsydelsen er genstand for en del kritik for tiden, men kritikken når desværre slet ikke hele vejen rundt. Ydelsen rammer nemlig på helt absurd vis nogle ganske almindelige danske unge mennesker med meget alvorlige psykiatriske diagnoser.

Jeg arbejder i en intensiv, ambulant enhed under Psykiatrisk Center København. Her behandler vi helt almindelige unge voksne med alvorlige psykoselidelser.

De fleste i målgruppen er vokset op i ret almindelige, danske hjem. Men det er unge mennesker, som har rigeligt at slås med, og derfor har hårdt brug for ikke også at skulle slås med økonomi, da det blot gør dem mere syge.

De bliver hårdt ramt, når de bliver henvist til integrationsydelsen, når de ansøger om kontanthjælp.

Det kan enten være, fordi de har været ude af landet i mere end ét år ud af de seneste ti år, eller fordi de ikke kan dokumentere, at de ikke har været det. Ellers kan det være på grund af det såkaldte beskæftigelseskrav.

Det indebærer, at man skal kunne dokumentere, at man har arbejdet fuld tid i to et halvt år inden for de seneste ti år, hvis man er kommet til Danmark efter 1. januar 2008.

Dette gælder, uanset hvor gammel man er – altså uanset hvor mange eller få år man har haft til at kunne arbejde fuld tid. Og der er ingen dispensationsmuligheder, uanset hvor ung man er, uanset hvor syg man er, og uanset hvor dansk man er.

Stor forskel på ydelser

Hos os er lige nu syv ud af 200 unge på integrationsydelse.

Et massivt overtal af ’vores’ unge er så syge, at de ikke kan arbejde eller uddanne sig på normale vilkår eller overhovedet. Derfor forsørger de fleste sig ved kontanthjælp eller uddannelseshjælp med diagnosetillæg.

Kontanthjælpen udgør med det diagnosetillæg, som de stort set alle hos os er berettiget til, brutto 11.423 kr. pr. måned. SU med handicaptillæg ligger på 14.936 brutto om måneden.

Men hvis man ikke lever op til opholds- og beskæftigelseskravet, får man integrationsydelsen på 6.072 kr. brutto pr. måned. Integrationsydelsen berettiger imidlertid ikke borgeren til nogen form for diagnosetillæg.

Det betyder i rene tal, at en psykisk syg ung på integrationsydelse brutto modtager 8.864 kr. mindre om måneden end en tilsvarende ung på SU. Mens en tilsvarende ung på forhøjet kontant- eller uddannelseshjælp brutto modtager 5.351 kr. mindre.

Det er penge, der gør en verden til forskel for det menneske, som i forvejen ikke kan få sin verden og sig selv til at hænge sammen.

Det er afgørende for, om vedkommende kan betale husleje, for om hun kan deltage i et almindeligt socialt ungdomsliv, for overskuddet til at deltage i behandling og for hendes mulighed for at komme sig over sin lidelse. De nuværende regler skaber et økonomisk pres, der kun gør patienterne mere syge.

Rammer de forkerte

Med de nuværende regler kan det for eksempel være en pæredansk ung kvinde med mod på det hele, som bliver ramt. Hun er, i globaliseringens og nysgerrighedens navn, draget til udlandet for at danne og uddanne sig og er blevet syg under eller efter et ophold i udlandet på over et år.

Hun har handlet i tråd med det, vi som samfund ansporer vores unge mennesker til: at internationalisere sig, og er blevet overhalet indenom af alvorlig psykisk sygdom.

Eller det kan være en 18-årig ung kvinde, som kom til landet som barn efter den 1. januar 2008, voldsomt traumatiseret af de begivenheder, hun har oplevet i sit korte liv. Psykotisk, uden familie til at støtte sig og måske bosiddende på et herberg for hjemløse voksne. Hun har ikke haft en ærlig chance for at have arbejdet fuld tid i to et halvt år.

Og det kan være den hjemløse, forhutlede, unge, danske mand, som igennem længere tid har trukket sig væk fra verden og sine pårørende, og som i længere tid ikke har modtaget offentlig ydelse, ikke haft NemID, telefon eller andet, som dokumenterer, at han har opholdt sig i Danmark i ni ud af de seneste ti år.

Jeg tror, de fleste kan se skævheden i det ovenstående.

Jeg håber inderligt, at den nye regering i et raskt tempo vil sikre sig, at integrationsydelsen ikke længere rammer psykisk syge medborgere. For eksempel ved at indføre et diagnosetillæg til integrationsydelsen, ved at give mulighed for dispensation til mennesker med alvorlige psykiske lidelser eller ved helt at afskaffe integrationsydelsen.

Der vil være stor taknemmelighed herfra, hvis nye muligheder bliver gjort enkle, så vi som behandlere ikke skal bruge vores kostbare tid med de unge på at sikre dem økonomisk.

Mari Ann Molano er psykolog i Region Hovedstadens Psykiatri.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anne Svendsen
  • David Zennaro
  • Chris R. B.
  • Morten Hjerl-Hansen
  • Lars Jørgensen
Thomas Tanghus, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Anne Svendsen, David Zennaro, Chris R. B., Morten Hjerl-Hansen og Lars Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Integrationsydelsen er syg.
Den er ikke et rigt samfund værdig.
Og det kan kun gå for langsomt at afskaffe dette misfoster !!