Kronik

Risikoen for at blive dømt er tæt på nul, hvis man begår voldtægt i Danmark i dag

Årligt bliver cirka 24.000 kvinder i Danmark tvunget til samleje eller oplever forsøg på det. Men ser man på antallet af domme, svarer det til, at lige knap 0,4 procent af dem, der udsætter andre for tvangssamleje eller -forsøg, dømmes for voldtægt. Der skal mere end en samtykkelov til at rette op på det, skriver jurist Zen Donen i dette debatindlæg
Årligt bliver cirka 24.000 kvinder i Danmark tvunget til samleje eller oplever forsøg på det. Men ser man på antallet af domme, svarer det til, at lige knap 0,4 procent af dem, der udsætter andre for tvangssamleje eller -forsøg, dømmes for voldtægt. Der skal mere end en samtykkelov til at rette op på det, skriver jurist Zen Donen i dette debatindlæg

Mia Mottelson

8. oktober 2019

Voldtægt er måske den mest underrapporterede personfarlige forbrydelse, der findes i Danmark. Alene dét forhold gør, at det nærmest er straffrit at voldtage.

Hvorfor anmelder man så ikke ’bare’?

For mit vedkommende var det, fordi jeg ikke helt havde forstået det som en voldtægt, på trods af at jeg råbte nej, kæmpede imod og blev holdt fast. For det var jo min kæreste. Og han var så fuld, at han intet huskede dagen efter (sagde han). Så det var faktisk ikke ham. Eller det var det jo, men i mit hoved var det, der var sket, så utænkeligt, at jeg fortrængte det i årevis.

Da min datter blev voldtaget, frarådede jeg hende at anmelde. For selv om hun også blev holdt fast og sagde nej, før hun lå stille, så var hun gået med ham hjem, og bagefter kunne hun først tale om det efter en uge. Og det, ved jeg, tæller imod, hvis man anmelder.

Myten om, at kvinder anmelder falsk, fordi de vil have opmærksomhed eller vil have hævn, er udbredt, på trods af at falske anmeldelser er utroligt få.

Myter om voldtægt er ikke bare udbredte i befolkningen, men ses også afspejlet i systemet. Som advokat Helle Hald har sagt i en artikel om drugrape:

»Det skal anmeldes prompte til politiet. Fordi der i så fald er større sandsynlighed for, at man kan finde spor på overgrebet, men også fordi det siger noget om pigens adfærd. Venter hun for længe, får politiet det indtryk, at det kan være fordi, hun har fortrudt et samleje.«

Myter forklarer meget af, hvorfor få anmelder. Der er også myten om, at det kun er en rigtig voldtægt, hvis det er en fremmed voldsmand. Hvis det er én, du kender, så er det ikke rigtigt en voldtægt, for flirtede du ikke med ham? Og hvorfor lå du og sov der?

En EU-undersøgelse fra 2016 viser, at 17 procent af danskerne mener, at samleje uden samtykke kan retfærdiggøres i visse tilfælde – for eksempel hvis kvinden var gået med manden hjem.

Den perfekte forbrydelse

Når man taler om den perfekte forbrydelse, så handler det om, hvordan man kan begå noget kriminelt på en måde, så sandsynligheden for at blive dømt er tæt på nul.

Hvis man ser på voldtægt, er der de seneste år blevet dømt max 90 personer årligt. Hvis man mener, at det kun er voldtægt, når der er dømt for det, er det naturligvis en 100 procent succes.

Men ser man på, at cirka 1.000 personer årligt anmelder voldtægt, så svarer det til, at ni procent ender med en dom.

Hvis man ser på undersøgelser, der spørger, om man har været udsat for tvang til samleje eller forsøg på det ved brug af vold eller trusler, er tallet cirka 5.400 kvinder årligt ifølge Justitsministeriets offerundersøgelser. Det svarer til, at 1,6 procent af dem, der udsætter andre for tvangssamleje eller -forsøg, dømmes.

Hvis man derimod spørger, om man har været udsat for tvang til samleje eller forsøg på det uden at tilføje »ved brug af vold eller trusler«, viste Syddansk Universitets undersøgelse fra 2018, at cirka 24.000 kvinder i 2017 var udsat for dette. Det svarer til, at lige knap 0,4 procent af dem, der udsætter andre for tvangssamleje eller -forsøg, dømmes.

Risikoen for at blive dømt er altså minimal.

En undersøgelse viser, at over 58 procent af dem, der sigtes for voldtægt, er blevet sigtet tidligere for seksualforbrydelser. Der er altså mange, der gentager ’succesen’, og det er svært ikke at tænke, at det kan skyldes, at det er så let at slippe af sted med.

Hvis en gerningsperson blot indrømmer, at der har været samleje, og siger, at offeret sagde ja, så er det tæt på umuligt at dømme. Selv sager med tydelig vold er svære at få dømt, hvis blot manden siger, at kvinden selv ønskede det.

Det kunne man for eksempel læse i en byretsdom fra i år, hvor en tiltalt blev frikendt på trods af grov vold, fordi forurettede engang havde sagt, at hun havde en voldtægtsfantasi.

Mange kvinder fryser

Det er endnu sværere, hvis kvinden på grund af traumereaktion, alkohol og stoffer ikke kan huske, hvad der er sket.

»Muligheden for at få en gerningsmand dømt er nærmest ikkeeksisterende. Det er altid svært at bevise en voldtægt, men kan kvinden ikke huske, hvad der er sket, og kan det ikke bevises, at hun har haft stoffer i blodet, så står det gerningsmanden fuldstændig frit for at sige, at det var frivilligt,« har advokat Helle Hald også sagt til Berlingske.

Loven er også i vejen for at dømme, hvis offeret bliver passiv enten som en angstreaktion eller bevidst for at undgå aggression. Det, systemet blandt andet lægger vægt på, og som ofre oftest bliver spurgt om, er, hvorfor de ikke kæmpede imod.

Særligt i forhold til anden del af voldtægtsbestemmelsen skal man kunne bevise, at offeret var ude af stand til at kæmpe imod. Her skal mere til, end at offeret er ude af stand til at bevæge sig – ’fryser’ – som op til 70 procent af voldtægtsofre ifølge en svensk undersøgelse ellers oplever.

Det er naturligt, at kroppen ubevidst reagerer med fight, flight or freeze, når man føler sig truet. Det er interessant, at ved andre former for personfarlig kriminalitet er rådet fra politiet, at man ikke skal kæmpe imod for ikke at eskalere en farlig situation.

Det gælder så ikke, hvis den ene part vil have sex, og den anden part ikke vil. Hvis der skal dømmes for voldtægt, er det bedst at kæmpe imod, til blodet flyder.

Hvilket størstedelen af ofre så ikke er i stand til, fordi kroppen ikke samarbejder – eller måske snarere fordi kroppen samarbejder om ikke at få yderligere skader.

Området nedprioriteres

Så er der prioriteringen af voldtægtssager i systemet. TV 2 satte i programmet Hvor er politiet? fokus på mangler i politiets efterforskning af blandt andet voldtægtssager.

Berlingske har tillige afdækket, at anklagere hos Anklagemyndigheden ved Københavns Politi fortæller, at skyldige slipper for straf, fordi arbejdspresset er så stort, at de ikke kan udføre deres arbejde ordentligt.

»Ansatte fortæller ifølge påbuddet (fra Arbejdstilsynet), at der er eksempler på frifindelser i sager, der burde føre til domfældelse,« at der forekommer fejl i anklageskrifter, og at der »ikke er tid til at forberede sagerne ordentligt, hvilket betyder, at anklagerne står uforberedte i retten.«

Til TV 2 Lorry udtaler en fællestillidsrepræsentant for efterforskerne hos Københavns Politi, at »der er masser af gerningsmænd, der går fri«, og at 25 voldtægtssager med en udpeget mistænkt ligger stille hos Nordsjællands Politi p.t. grundet manglende ressourcer.

Før sommeren bestilte justitsministeren en handlingsplan fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten for, hvordan ventetiden i sager om personfarlig kriminalitet skal forkortes.

Planen er, at sagsbehandlingstiden og antallet af sager skal falde med 20 procent i 2020. Hvordan det skal ske uden at afvise flere sager og undlade at rejse sigtelser, er svært at forestille sig, hvis ikke der tilføres flere ressourcer.

Konklusionen er, at både myter om voldtægt, lovgivningen og systemet tårner sig op som en mur, der vanskeliggør straf for voldtægt.

Heldigvis er der råd mod dette: Hele samfundet skal arbejde for at punktere myterne; det er voldtægt, hvis du ikke har deltaget frivilligt i samleje. Det er aldrig din skyld, at du bliver udsat for overgreb.

Falske anmeldelser om voldtægt sker ikke oftere end falske anmeldelser på andre områder.

Retssystemet skal blive bedre til at håndtere voldtægtssager; der skal indføres samtykkelovgivning, hvilket regeringen også har bebudet.

Men der skal også indføres specialenheder i politiet til at efterforske sagerne, og politi og anklagemyndighed skal have tilstrækkelige ressourcer til at føre sagerne. Kort sagt: Lad os sørge for, at voldtægt ikke længere er den perfekte forbrydelse.

Zen Donen, jurist og bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Danmark

Shani Pedersen var i tvivl om, hvorvidt hun blev udsat for voldtægt. Og samtykke er et vanskeligt koncept, også i juraen, derfor må det gøres klarere, skriver dagens kronikører: »Samtykkebaseret lovgivning vil tydeliggøre, at hvis man gerne vil have sex med et andet menneske, så har man et ansvar for at sikre sig, at den person også har lyst til sex med dig.«
Læs også
Amnesty International udsendte i denne uge en rapport, der kritiserer den danske voldtægtslovgivning og domspraksis. Rapporten angribes hårdt i det juridiske fagmiljø. Det samme gør ngo’ens kampagne for at få samtykkekriteriet ind i lovgivningen. Her fra Amnestys demonstration for samtykkelovgivning tidligere på året.
Læs også
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ulla Søgaard
  • Viggo Okholm
  • Kim Øverup
  • Frede Jørgensen
  • ingemaje lange
  • June Beltoft
  • David Breuer
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Ulla Søgaard, Viggo Okholm, Kim Øverup, Frede Jørgensen, ingemaje lange, June Beltoft, David Breuer, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Det er interessant, at ved andre former for personfarlig kriminalitet er rådet fra politiet, at man ikke skal kæmpe imod for ikke at eskalere en farlig situation."

Der stilles heller ikke spørgsmålstegn, når et offer er udsat for røveri.
"Hvordan var du klædt", "hvorfor gik du med op på værelset", "flirtede du", betragtes ikke som relevante oplysninger i sådanne tilfælde.

June Pedersen, nils valla, Lise Lotte Rahbek, Elisabeth Andersen, Hanne Ribens, Susanne Kaspersen, Caroline Lillelund, Jens Flø, ingemaje lange, June Beltoft, Sus johnsen, Anina Weber, Torben Skov, Rikke Nielsen og David Breuer anbefalede denne kommentar

Dette er et svært emne. Men noget skal der gøres.
For vi skal Bekæmpe voldtægt og straffe voldtægt. men ikke på bekostning af vores retssikkerhed.
Så som Påstand mod påstand, bevisbyrde, uskyldig til det modsatte er bevist osv.

Der er for at mange fordomme, Klicheer og stereotyper der forvrænger billedet i debatten om voldtægt. artiklen er et godt bevis på dette.

nils valla, Ole jakob Dueholm Bech, Niels Johannesen, ulrik mortensen, Christian De Thurah og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Den måde vi betragter kvinden på i vores kultur gør, at der er 2 anklagede i en voldtægtssag.

Kvinden bliver anklaget for at være billig og have gjort sig til, og derved bragt sig i en situation, hvor det er hendes egen skyld, at en mand med vold tager magten over hendes krop. Når manden ikke får en dom, gør kvinden. Så det gør det lidt svært at bruge udtrykket "uskyldig indtil andet er bevist", da det går begge veje.

June Pedersen, nils valla, Lise Lotte Rahbek, Nanna Kinch, Viggo Okholm, Elisabeth Andersen, Susanne Kaspersen, Torsten Jacobsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Nette Skov, David Zennaro, June Beltoft, Sus johnsen, Anina Weber, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jens Jensen
08. oktober, 2019 - 08:41:
"Der er for at mange fordomme, Klicheer og stereotyper der forvrænger billedet i debatten om voldtægt. artiklen er et godt bevis på dette."

Jeg ser frem til alle de eksempler du har på din påstand.

Elisabeth Andersen, Hanne Ribens, Susanne Kaspersen, Anders Lund, Ann Thomsen, Nette Skov, Anina Weber og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I 'Fred til lands' i søndags var der en scene, der til fulde illustrerer, hvor svært det kan være at bedømme, hvornår der er tale om voldtægt. Selvfølgelig var det i scenen netop det, men der er indbygget lige tilpas meget tvivl.

Hanne Ribens, Susanne Kaspersen og Søren Nielsen anbefalede denne kommentar

@Eva Schwanenflügel
jeg vil da sige at dig og Rikke Nielsen. Selv komme med nok, som påviser dette, med "Der er for at mange fordomme, Klicheer og stereotyper"

Jeg er ikke ude på at siger, at der ikke kan værre noget sandt i dem.

Og til det med artiklen
1 bagefter kunne hun først tale om det efter en uge. Og det, ved jeg, tæller imod, hvis man anmelder
2. Voldtægt er måske den mest underrapporterede personfarlige forbrydelse
3Myten om, at kvinder anmelder falsk
4 men også fordi det siger noget om pigens adfærd. Venter hun for længe, får politiet det indtryk, at det kan være fordi, hun har fortrudt et samleje
5 det kun er en rigtig voldtægt, hvis det er en fremmed voldsmand. Hvis det er én, du kender, så er det ikke rigtigt en voldtægt, for flirtede du ikke med ham? Og hvorfor lå du og sov der .
6Venter hun for længe, får politiet det indtryk, at det kan være fordi, hun har fortrudt et samleje
7 Selv sager med tydelig vold er svære at få dømt, hvis blot manden siger, at kvinden selv ønskede det

"så sandsynligheden for at blive dømt er tæt på nul" og så sige den selv lidt under at det er 9%.
9% er ikke tæt på nul

@ Jens Jensen 8/10/2019 08:41

Har vi læst det samme debatindlæg? Havde din tiltro til validitet af Zen Donens debatindlæg været større, hvis det var skrevet af faderen til et voldtægtsoffer? Bare en tanke...

Du må meget gerne forklare, hvordan du mener, at 'retssikkerheden' bør udspændes over de anklagede, fremfor de anklagende, der i tilliden til deres retssikkerhed, netop gør brug af denne rettighed? Eller mener du at - ifølge det omvendte 'stalinistiske' princip - man hellere lader ni 'skyldige' slippe for retsforfølgelse, end en 'uskyldig' bliver falskt anklaget? En politiefterforskning er til for, neutralt at undersøge anmeldelsen, og finder politietaten anledning(er) til at sigte/opretholde sigtelsen - bør det respekteres. Lige som de tusinde ofre, der hvert år må tåle - at lige så mange gerningspersoner frafaldes tiltale på grund af 'bevisets stilling'.

Problemet er, at tiltalefrafald på grund af bevisets stilling oftest opfattes som gerningspersonens frikendelse, og at anmeldelsen derfor 'må have været' falsk, hvilket i underbevidstheden på politiets efterforskere og Den Offentlig Mening skaber en fordel for 'gerningsfolket', mens 'offerfolket' må leve med at de de facto er retsløse.

Lige som du (formoder jeg), også mit ønske er at ingen anklages for at have begået noget, vedkommende ikke er skyldig i, og lige som du (formoder jeg), også jeg er i syv sind fordi det nærmest er umuligt at opstille et realistisk forslag til, hvordan samfundet kan spotte og hindre falske anklager, uden samtidigt at hælde barnet ud med badevandet... dog Zen Ann Donen gør i det mindste et hæderligt forsøg, du kvitterer for med at nedgøre hendes bidrag til debatten, uden respekt for den tydelige, juridiske indsigt i problemstillingen, sat i relief af bagvedliggende personlige erfaring, som forælder til et voldtægtsoffer.

Du må derfor meget gerne, gerne overskueligt at uddybe, hvad mener du med at artiklen er et godt bevis på at debatten om voldtægt er gennemsyret (mit ordvalg) af "klicheer og stereotyper der forvrænger billedet"?

Det kan jeg nemlig ikke selv få øje på...

P.S. Jeg ser, at du i mellemtiden har svaret på samme spørgsmål, stillet af en ander debattør, men jeg er ikke tilfreds med dit svar, så jeg stiller samme spørgsmål igen.

June Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Elisabeth Andersen, Hanne Ribens, Susanne Kaspersen, Bjarne Bisgaard Jensen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Sus johnsen anbefalede denne kommentar

@ Anina Weber 08/10/2019 - 11:54
"men jeg er ikke tilfreds med dit svar" = ikke andet, end at jeg fatter ikke en brik...

Troels Ken Pedersen

@Jens Jensen. Du læste de 9% galt. Det er domfældelses-procenten for sager, der når så langt som at komme for en dommer. Per voldtægt er det 0,4%, og det er sgu ikke så langt fra 0%.

June Pedersen, June Beltoft, Elisabeth Andersen, Hanne Ribens, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, Anina Weber, Eva Schwanenflügel og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jens Jensen
08. oktober, 2019 - 11:39

Må tilslutte mig Anina Webers spørgsmål, for jeg mener heller ikke du egentlig har svaret.
Hvordan kan den ganske præcise og dokumenterede artikel være et bevis for din påstand?

Elisabeth Andersen, Hanne Ribens, Susanne Kaspersen og Anina Weber anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Debattøren har helt ret i, at tallene indikerer en alvorlig skævvridning af retstilstanden. Og formentlig også langt værre end tilfældet er for andre typer personfarlig kriminalitet. Det er sørgerligt. Og det er helt uacceptabelt for den del, der kan henføres til manglende ressourcer hos politi og anklagemyndighed.

Problemet er blot, at ingen, heller ikke debattøren, er i stand til at anvise en farbar vej frem mod en bedre retstilstand - vel at mærke uden at gå på kompromis med fundamentale retsprincipper.

Det er humlen i denne diskussion.

Mads Jakobsen, Ole jakob Dueholm Bech, Susanne Kaspersen, Anders Reinholdt, Birgitte Simonsen, Jens Jensen, Rikke Nielsen, Steffen Gliese og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar

René Arestrup, jeg tror, det første vigtige skridt er, at få voldtagne kvinder til overhovedet at melde deres voldtægt. Det kræver at de får tillid til, at de bliver behandlet ordentligt af systemet.

Jeg synes Eva Schwanenflügel kom med nogle gode bud i første indlæg på, hvad der kan holde kvinder væk fra at melde disse grove overgreb til politiet. Netop en forventning om, at de hurtigt bliver de anklagede. Og en forventning om, at de lynhurtigt kommer til at stå med bevisbyrden ift. at bevise deres ærbarhed (hvad det hele jo i realiteten handler om).

I stedet skal politiet netop behandle en voldtægtssag som enhver anden sag med grov kriminalitet: Behandle anmelderen som et potentielt offer og den anmeldte som en potentiel gerningsmand. Rationelt og objektivt. Jo mere tryg anmelderen føler sig ved at foretage en anmeldelse, des mindre konfliktfyldt bliver det for hende at anmelde. Det sikrer det tidsmæssige perspektiv i dette, og en mere neutral sagsbehandling vil i sig selv sikre en mere retfærdig dom.

Politiets holdning afspejler sig nok indirekte via befolkningens holdning. Og jeg mener grundlæggende, at der er et holdningsmæssigt problem i befolkningen, hvis 17% af befolkningen virkelig mener, at det er ok at voldtage en kvinde, hvis hun går med en mand hjem. I min (åbenbart naive) verden kan en mand og kvinde godt være venner uden det betyder, der skal sex ind i billedet, og det er noget af en middelalderlig verden vi ser ind i, hvis kvinder skal holde sig helt væk fra mænd af fare for at blive voldtaget med "statslig støtte".

June Pedersen, June Beltoft, Lise Lotte Rahbek, Anina Weber, Elisabeth Andersen, Hanne Ribens, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Nette Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Rikke Nielsen, jeg er helt enig - sådan har vi det jo gennemgående i vores land.
Men for 19 år siden var jeg ude for, at det var en (positiv) åbenbaring for en mexicaner, at 'mænd og kvinder godt kan være venner'. Det, syntes jeg, godt nok var spøjst.

Steffen Gliese, enig, og ikke for at problematisere dette, da det er noget, jeg ikke ville undvære. Men lige præcis den grundlæggende tillid, der er mellem kvinder og mænd, kan være problematisk i en voldtægtssag, hvor det kommer kvinden til skade. at hun havde tillid til en mand. Den kultur bliver man nødt til at forholde sig til i en voldtægtssag.

Ulla Søgaard, Anina Weber, Elisabeth Andersen, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

24.000.
Det er sandelig et stort tal, og det dækker jo heller ikke over antallet af voldtægter.
Tallet er det rene gætværk.
Heldigvis er det stadig således i Danmark, at man ikke kan hænges ud som forbryder, før man er dømt ved en domstol.
Så tallet på de 24.000 voldtægter er et rent fantasital.
Det andet tal på ca. 100 dømte for voldtægt -om året er givetvis alt for lavt.
Det faktiske antal voldtægter er derfor formentlig et sted mellem 100 og 24.000.

@Troels Ken Pedersen
”Hvis man derimod spørger, om man har været udsat for tvang til samleje eller forsøg på det uden at tilføje »ved brug af vold eller trusler«, viste Syddansk Universitets undersøgelse fra 2018, at cirka 24.000 kvinder i 2017 var udsat for dette ”

Jeg kan ikke på nogle måde finde noget der påviser dette i linket eller om det er talgymnastik . Men det er nok mig der er blind.

René Arestrup

@Rikke Nielsen
'Jeg synes Eva Schwanenflügel kom med nogle gode bud i første indlæg på, hvad der kan holde kvinder væk fra at melde disse grove overgreb til politiet. Netop en forventning om, at de hurtigt bliver de anklagede. Og en forventning om, at de lynhurtigt kommer til at stå med bevisbyrden ift. at bevise deres ærbarhed (hvad det hele jo i realiteten handler om).'

At kvinder føler sig 'anklagede' handler nok i lige så høj grad om at enhver voldtægtssag nødvendigvis må involvere spørgsmål, der kan forekomme stærkt intimiderende. Det er et prekært minefelt, men politiet er selvsagt nødt til at forsøge at danne sig et komplet billede af, hvad der er foregået og det involverer også spørgsmål, som for nogle vil virke ubehagelige og grænseoverskridende. Men det kan, i sagens natur, ikke være anderledes.

Mads Jakobsen og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det kan stærkt anbefales at se miniserien "Unbelievable", der er bygget på en sand historie om en serievoldtægtsforbryder, der i årevis kunne fortsætte sine ugerninger fordi politiet ikke troede på en ung kvinde som havde været offer for ham.

Politiets mistro kastede hende ud i anklager om og dom for falsk vidnesbyrd, årelang isolation da venner vendte hende ryggen fordi politiet sagde hun havde løjet, hetz fra medierne og en dyb depression.

Først flere år efter blev gerningsmanden opsporet og arresteret af to kvindelige detektiver, som i hver deres distrikt havde opdaget ligheder og sammenfald på gerningssteder.
Dette er blot én sand beretning ud af mange, mange flere.

Serien kan ses på Netflix.
Og her kan man læse om den sande baggrund:

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/ingen-troede-paa-marie-blev-voldta...

June Pedersen, June Beltoft, Elisabeth Andersen, Hanne Ribens, Susanne Kaspersen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jens Jensen
08. oktober, 2019 - 14:13

Du kan blot søge på Syddansk Universitets undersøgelse fra 2018, så kan du downloade undersøgelsen i en PDF, eller læse den online.
Amnesty International har også skrevet om den.

Tæt på nul chance for at blive dømt for voldtægt? Det er et postulat der ikke holder vand.

Politiet modtog i 2018 1079 anmeldelser om voldtægt og voldtægtsforsøg. Det er tal fra det kriminalpræventive råd.

Antallet af falske anmeldelser er stort set ikke-eksisterende hører vi også og her må dømmes bullshit endnu engang. Det man gerne vil når man leger at falske anmeldelser ikke eksisterer er at fratage politiet mulighed for at undersøge om en anmeldelse er falsk og skabe det der på engelsk hedder “believe all women” som er den tilstand nogle feminister gerne vil hen imod. Altså en tilstand hvor kvinders ord har større vægt end mænds og hvor politiet skal helt fratages muligheden for at stille relevante spørgsmål som kan bevise den anklagedes uskyld. Noget der forekommer mig helt absurd taget i betragtning at kvinder allerede dømmes mildere end mænd for tilsvarende kriminalitet i det danske retssystem.

Sagen fra Fredericia Banegård er åbenbart helt glemt. Og sikke bekvemt når nu man allerede er igang med at faktafornægte og estimere sig til et grotesk billede af virkeligheden. Fakta er at den kriminelle pige der fik de tre skoledrenge sat i fængsel har kostet millioner af skattekroner og fik at lille rap over nallerne for sin løgn.

Øg straffen for voldtægt markant og øg samtidig straffen for falsk anmeldelse til at være det samme som voldtægt. Giv politiet bedre mulighed for at undersøge påstand mod påstand. Husk at der altid er minimum én der lyver!

Ole jakob Dueholm Bech, ulrik mortensen og Ib Christoffersen anbefalede denne kommentar

@Anina Weber
”Du må meget gerne forklare, hvordan du mener, at ’retssikkerheden’ bør udspændes over de anklagede, fremfor de anklagende”
Retssikkerhed skal da tæller for begge parter. Kan ikke se, at jeg har givet udtryk for noget andet.

"du kvitterer for med at nedgøre hendes bidrag til debatten"
jeg snakker om problemstillinger, og en af de problemstillinger jeg ser og så påpeger er. "Der er for at mange fordomme, Klicheer og stereotyper der forvrænger billedet". Som artiklen selv viderebringer et par stykker af, og jeg så uddyber i min nummer 2 post. (Om man er enig eller ej i dem)

Fordomme, Klicheer og stereotyper forvrænger billedet med, hvordan vi snakker og ikke snakker om ting. Så som, når et offer kender eller får at vide en del af disse fordomme,Klicheer og stereotyper. Som helt klart kan påvirke om man anmelder eller ej, og hvordan personen reagerer og opfatter sin oplevelse. Men det påvirker da også helt klart, hvordan dem der ser og oplever tingene udefra.

Og igen Jeg er ikke ude på at sige, at der ikke kan være noget sandt i disse fordomme osv.. Men de kan helt klart også være med til at forstærke vores egne fordomme og derved, hvordan vi ser, dømmer og handler over for ting og dermed være med til, at vi ikke ser tingene på en objektiv og retvisende måde.

Med andre ord ” fordomme, Klicheer og stereotyper forvrænger billedet” fordi det kan giver en “default” tankemønster og opfattelse af ting

Selv artiklens forfatter begrunder flere ting i starten baseret på disse Fordomme, Klicheer og stereotyper
”Da min datter blev voldtaget, frarådede jeg hende at anmelde. For selv om hun også blev holdt fast og sagde nej, før hun lå stille, så var hun gået med ham hjem, og bagefter kunne hun først tale om det efter en uge. Og det, ved jeg, tæller imod, hvis man anmelder. ”

Håber, at jeg har gjort mig forståelig nok

Rene Arestrup, "...at enhver voldtægtssag nødvendigvis må involvere spørgsmål, der kan forekomme stærkt intimiderende..."
Grundlæggende enig i at de intimiderende spørgsmål ikke kan undgåes. Der skal jo optages en forklaring på et konkret handlingsforløb. Det sker der jo også i alle andre sager om grov kriminalitet. Det er heller ikke det, jeg mener. Det er de skyldspålæggende spørgsmål, der er problemet. Læs Eva Schwanenflügel indlæg med de gode eksempler.

June Beltoft, Anina Weber, Elisabeth Andersen, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Rikke Nielsen
Om et spørgsmål er 'skyldspålæggende' eller ej, er i sidste ende en subjektiv vurdering.

Jeg kan da godt forstå, at en kvinde, som vitterlig er blevet voldtaget - eller forsøgt voldtaget - kan føle sig voldsomt indigneret eller provokeret over spørgsmål, der blot antydningsvis indikerer, at hun kan have et medansvar for hvad der er sket. Men det er ligesom lidt svært at undgå den slags spørgsmål i sager, hvor der ikke er vidner eller andre beviser og hvor det i sidste ende er ord mod ord. Det er da politiets forbandede pligt at spørge ind, uanset spørgsmålenes private- eller prekære karakter.

Måske det vil gøre en forskel, hvis den slags afhøringer altid foretages af en kvindelig betjent. Det ved jeg ikke. Men selv en kvindelig betjent må nødvendigvis stille spørgsmål af en karakter, der kan opfattes som 'skyldspålæggende'.

Mads Jakobsen og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Jeg foreslog tidligere på året, at man - eventuelt i en prøveperiode - vender dynamikken 180 grader, for så at se hvad resultatet er:

---
(https://www.information.dk/node/674063#comment-1379613)
Vi lever i et land, hvor kun omkring 10% af til politiet anmeldte voldtægter eller voldtægtsforsøg fører til en domfældelse.(Kilde: https://www.dkr.dk/vold-og-voldtaegt/fakta-om-voldtaegt).

En stor del af de anmeldte sager prøves end ikke ved en domstol, ofte fordi anklagemyndigheden vurderer, at ’bevisets stilling’ ikke sikrer tilpas høj sandsynlighed for domfældelse ved en efterfølgende retssag (Retsplejelovens paragraf 721, stk.2: https://danskelove.dk/retsplejeloven/721).

For eksempel var det kun godt hver femte anmeldelse af voldtægt eller voldtægtsforsøg til Østjyllands Politi, som i perioden 2008-2010 resulterede i en efterfølgende retssag. (Kilde:https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/voldtaegt-kun-hver-femte-anmeldelse...).

Ovenstående - for et retssamfund i grunden ganske uacceptable tal - bør ses i lyset af, at størstedelen af oplevede seksuelle overgreb - ’tvangssamlejer eller forsøg herpå - slet ikke anmeldes (kilde: https://www.dkr.dk/vold-og-voldtaegt/fakta-om-voldtaegt/).

Jeg er ikke at regne blandt ’kvindesagsforkæmperne’. Jeg kommer aldrig til at beskrive mig selv som ’feminist’.

Men den nuværende situation er utålelig: Der går åbenbart et ikke ubetydeligt antal mennesker - primært mænd - rundt i det danske samfund, som enten helt bevidst - eller i en tilstand af uantagelig ignorance - lukrerer på, at der de facto næsten er straffrihed for seksuelle overgreb i Danmark.

Som lovgivningen er i dag, er det offeret for det seksuelle overgreb, som skal bevise sin uskyld - sin ’dyd’. Set i lyset af ovenstående og særdeles deprimerende tal, er det på høje tid at vende dynamikken 180 grader:

Det er efter min mening ikke et urimeligt krav at stille til et menneske - primært en mand - at der på det seksuelle område stilles ekstraordinært store krav til ’ansvarlig opførsel’. Det bør ikke være kontroversielt at hævde, at mænd - gennemsnitligt set - er kvinder fysisk overlegne. Mere kontroversielt vil jeg hævde, at mænd i al pragmatisk forstand som oftest er mere ’risikovillige’ i deres seksuelle adfærd end kvinder. Forstået på den måde, at ’tærsklen’ til seksuelt samkvem for de fleste mænd er væsentligt lavere end for de fleste kvinder.

Derfor er det efter min mening heller ikke urimeligt, at manden i juridisk forstand pålægges størstedelen af ansvaret for det seksuelle samvær, i den forstand at det må være hans ansvar at sandsynliggøre hinsides rimelig tvivl - hvis der efterfølgende rejses anklage om overgreb - at det seksuelle møde var ønsket af begge parter. Fra de ’indledende øvelser og hele vejen frem til den endelige ’kulmination’.

Får jeg min vilje, vil mandens retsstilling ved anklager om voldtægt eller voldtægtsforsøg forringes betragteligt. I en sådan situation vil mænd altså være tvunget til at tænke sig om, inden de går ind i en seksuel interaktion med et andet menneske:

"Måske skal jeg og mine to kammerater ikke på skift dyrke sex med den her 17-årige pige på et offentligt toilet?"

"Jeg elsker godt nok at drikke mig godt og grundigt beruset, for så at tage med en fremmed pige hjem. Men måske er det i virkeligheden ikke verdens smarteste idé?

"Hmm, det føles godt nok vidunderligt det her, men hvorfor ligger hun bare der, helt fjern? Måske skal jeg lige spørge, om hun synes det er helt lige så vidunderligt som jeg selv?"

Find selv på flere ’opbyggelige tanker’..

tl;dr
Mænd må tage større ansvar for udlevelsen af deres seksualitet.

June Beltoft, Ulla Søgaard, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er ikke nok med ny lovgivning, selvom den er velkommen.
Politiet bør også uddannes i at interviewe ofre for voldtægt, så de ikke intimideres eller afstår fra at anmelde i det hele taget, fordi processen indebærer et nyt psykisk overgreb.

June Pedersen, June Beltoft, Anina Weber, Elisabeth Andersen, Susanne Kaspersen, Rikke Nielsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Kristian Pedersen

@Torsten Jensen
Her er et lille tankeeksperiment: Hvad med at vi så også tilsvarende for mennesker under fattigdomsgrænsen, eller blot de lavere sociale klasser, bare antager at de er skyldige indtil det modsatte er bevist, når nu der er så meget vidunderlig statistik der understøtter deres langt større tendens til (blue collar) kriminalitet? Du kan selv finde på andre arbitrære grupperinger og finde tilhørende statistik for dem som kan bruges til at argumentere for at afskaffe deres retssikkerhed.

Jeg ved at dine intentioner er gode, men det er en farlig sti at bevæge sig ned af.

Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, ulrik mortensen og René Arestrup anbefalede denne kommentar

René Arestrup, prøv at forklare mig, hvordan disse spørgsmål afklarer noget om skyld i en voldtægt: "Hvordan var du klædt", "hvorfor gik du med op på værelset", "flirtede du"?

June Pedersen, June Beltoft, Anina Weber, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Torsten Jacobsen
"Jeg er ikke at regne blandt ’kvindesagsforkæmperne’. Jeg kommer aldrig til at beskrive mig selv som ’feminist’."

lJeg håber da heller ikke, at der skal gå kønskamp i at skabe et retfærdigt og sikkert samfund - også for kvinder. Jeg tænker, at det kan være svært at lade være med at projicere sig selv ind i sådan en debat. Og vi måske i stedet kunne betragte os som forældre, der forsøger at beskytte vores børn - både sønner og døtre.

June Beltoft, Anina Weber, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Susanne Kaspersen, Torsten Jacobsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Det går nok, Kristian Pedersen. Jeg er blevet kaldt værre ;).

Jeg mener ikke, at man blot skal antage, at den anklagede er skyldig. Helt konkret forestiller jeg mig noget i retning af dette:

En tilføjelse til straffelovens paragraf 216:

"I sager, hvor skyldsspørgsmålets afgørelse alene eller primært afhænger af en vurdering af hhv. den sigtedes og den forurettedes troværdighed, skal den forurettedes forklaring - med mindre der findes tungtvejende grunde for det modsatte - stå til troende."

Lad os kalde det en særlov-tilføjelse til paragraf 216, som indføres med en prøvetid på fem år. Samtidig nedsættes en ekspertgruppe, som i prøvetiden monitorerer udviklingen på området, med særligt fokus på risikoen for en stigning i antallet af falske anmeldelser.

Rikke Nielsen ligesom i en sag om et røveri eller et slagsmål er påklædning og adfærd væsentlig.

Det er gået feministerne totalt forbi hvad der rent faktisk sker i opklaringsarbejdet og hvad det indebærer. En efterforsker spørger ikke om påklædning og adfærd af lummer interesse men for at...... vent på det...... opklare sagen. Jeg ved det lyder vanvittigt at stille et antaget offer spørgsmål i stedet for bare at acceptere dennes forklaring som værende guds egne ord men det er nu engang et præmis for retsstaten. Ikke at jeg nogensinde ville mistænke fortalere for samtykkelovgivning og omvendt bevisbyrde at de på nogen måde ønsker en retsstat der virker for andre end 50% af borgerne.

ulrik mortensen, Mads Jakobsen og Jens Jensen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

I en retsstat må man nødvendigvis tolerere, at nogle går fri al den stund, at hvis alle anklagede bliver dømt, er det ikke længere en retsstat.

@Torsten Jacobsen: Hvem skal så sige undskyld til dem, som bliver spærret inde på et falsk grundlag?

@Rikke Nielsen: Vel vidende, at jeg bevæger mig ned ad en sti indrammet af tæt tornekrat, mener jeg, at vi alle - kvinder såvel som mænd - har et ansvar for de relationer, vi indgår i og hvordan vi håndterer dem. Jeg vil ikke konstruere underlige eksempler, men blot henvise til en historie, der blev bragt i dette ærværdige medie tidligere på året - Jeg er i tvivl om jeg er blevet voldtaget - om en ung kvinde, der gik så langt at hun, efter mine begreber, ikke kan sige sig fri for et medansvar.

"Mænd og kvinder kan ikke være venner" sagde Harry i spillefilmen ’Da Harry mødte Sally’, "fordi manden altid vil have et ønske om ... you know", senere ændrede han vist nok holdning.

For mig at se er det fuldstændig ligegyldigt, om pigen er løbet nøgen ned gennem strøget, det giver stadig ikke nogen mand ret til, at dyrke sex med hende hvis hun siger nej. Derfor er det også fuldstændig utilstedeligt, at mistænkeliggøre et potentielt voldtægtsoffer med spørgsmål som: ’lagde du selv op på en eller anden måde’ eller lignende, fordi hvad er det for et rationale, der ligger bag sådan et spørgsmål? Hvis du sendte nogle signaler, som han kunne tolke som ja, så har du dermed indgået en stiltiende aftale, som du ikke kan bryde, dvs. din fortrydelsesret, som forbruger af sexgodet, som denne prægtige mand stillede til rådighed for dig, ikke gælder her desværre? Og hvem afgør så om hvad en persons signaler egentlig siger?
Det gælder heller ikke, som undersøgelse af forløbet på en neutral måde, for det er det ikke, uagtet om det er ment sådan, kommer det til at indikere skyld på den, som skulle forestille at være offeret, og som vel, som minimum må kunne forvente den samme ’uskyldig indtil modsatte er bevist’ tilgang. Det burde være muligt, at undersøge disse sager på en bedre måde end det. Skal man undersøge forløbet, kan det være med spørgsmål, som: "kan du beskrive det præcise hændelsesforløb?", "hvad sagde du da han sagde det?", "hvad gjorde du da han gjorde det?" osv. Det synes jeg egentliger er rimelig basic, og at det ikke allerede er sådan kommer til at virke, som om der er nogen, der har større forståelse for den ene part end den anden.

En god pointe i artiklen er det mærkværdige i, at det lige præcis i voldtægtsager anbefales, ja nærmest opstilles, som et krav at man har kæmpet imod, hvorfor? Fordi ellers kan manden jo ikke vide med sikkerhed om du virkelig ikke vil, var rationalet vist? Hvis det er det betyder det jo, at ansvaret igen lægges over på det potentielle offer, manden har tilsyneladende intet ansvar i forhold til, selv at stikke en finger i jorden og sikre sig, at partneren er med på projektet. Undskyld mig, men at du er socialt tonedøv kan da umuligt gælde, som undskyldning for noget som helst. Anklagede: "Undskyld dommer, jeg tolkede hans ansigtsudtryk, da jeg sparkede ham i kuglerne, som et udtryk for velbehag, det var derfor jeg blev ved." Dommer: " Nå men så er det okay, vi kan jo alle tage fejl af de signaler vi hver især går og udsender. Case dismissed"? Er det for meget forlangt, at man har tilstrækkelig med indfølingsevne til, at kunne mærke når der er noget galt, uden at pigen skal ligge og skrige og sparke og slå vildt omkring sig før det går op for en, at hun måske ikke er helt med på den? Og hvad så med problematikken om, at kæmper man imod risikere man, at blive udsat for vold i endnu mere ekstrem grad, som er årsagen til at politiet anbefaler, at man ikke sætter sig imod, i alle mulige andre personfarlige sager end voldtægt. Så ikke alene lægges stort set hele ansvaret over på kvinden, for at sikre at den socialt tonedøve mand ikke, i sin tilstand af total oblivion, kommer til at gøre hende noget, som hun ikke vil have, og i dette, potentielt set, med liv og førlighed som indsats. Der mangler simpelthen noget ansvar hos manden i de her situationer.

En anden ting er, at en af de vigtigste ting vores retsystem er til for, som jeg forstår det, er at virke præventivt på folk, det er meningen at kriminelle skal tænke sig om en ekstra gang, og forhåbentlig tage det kloge inden-for-lovens-rammer-valg, når han eller hun, op til en forestående kriminel handling, tænker på de mulige konsekvenser af den handling (at det ikke altid foregår på den måde er så en anden sag, som ikke kan tjene som undskyldning). Så er det klart at hvis der er ingen- eller kun meget lille mulighed for konsekvens af den begåede handling, så vil vi ud fra den teorie ende med en situation, som også er beskrevet i artiklen, hvor gerningsmænd bliver ved med at begå, de samme kriminelle handlinger igen og igen (det er vel også derfor højere straffe i denne situation, ikke i sig selv vil virke). Og det er også klart at antallet af sager, så nødvendigvis vil stige i sådan en situation, med problemer i forhold til at have den fornødne tid til de enkelte sager. Det vil jo reelt sige, at man med den nuværende tilgang, selv er med til at underminere opklaringsarbejdet af de pågældende sager. I følge teorien om præventiv effekt, burde antallet af sager falde hvis man får nogen af disse folk dømt, så det bliver tydeligt for enhver, at den slags handlinger ikke er okay og får konsekvenser.

Jeg tænker også man skal forsøge, at arbejde præventivt, der er helt sikkert nogle forældre, som har svigtet i deres opdragelse her. Måske kunne større fokus på problemet i skolen eksempelvis, fra et tidligt stadie, være en ide. Man kunne gøre det til et krav, at man har et fag, som handler om det liberale demokratis spilleregler generelt, hvor der undervises i og lægges vægt på respekt for vores medmennesker, hvilket indebærer at der er visse ting, der er absolut no go. Her kunne mange forskellige ting falde ind under, eksempelvis modning og voldtægt.

June Pedersen, June Beltoft, Ulla Søgaard, Lise Lotte Rahbek, Anina Weber, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Zen Donen: "En undersøgelse viser, at over 58 procent af dem, der sigtes for voldtægt, er blevet sigtet tidligere for seksualforbrydelser. Der er altså mange, der gentager ’succesen’, og det er svært ikke at tænke, at det kan skyldes, at det er så let at slippe af sted med."

Denne undersøgelse er til rådighed online kun på engelsk: "Predicting charges and convictions for rape suspects in Denmark: characteristics associated with the notion of the ‘credible criminal’" tilgængelig kun som abstract:
https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/14043858.2018.1526469

Dog, i Årsrapporten 2018 publiceret af Center for Voldtægtsofre ved Aarhus Universitetshospital https://www.voldtaegt.dk/siteassets/center-for-voldtagtsofre/arsrapporte... , på side 29 kan man læse om studiets resultater, fra hestens egen mund, Ph.D. Louise Hjort Nielsen, artiklen på DR.dk (dit link) henviser til.

@Eva Schwanenflügel
”Du kan blot søge på Syddansk Universitets undersøgelse fra 2018”
Takker for forsøget på at hjælpe. men linket er i artiklen. Men som jeg skriver ”så jeg kan ikke på nogle måde finde noget der påviser dette i linket eller om det er talgymnastik . Men det er nok mig der er blind.”
For jeg kan ikke finde noget om de ”cirka 24.000 kvinder i 2017 var udsat for dette"
Jeg har kigget grundig, vil jeg selv mene. Men jeg kan ikke se det.

Torsten Jacobsen

René Arestrup,

Åh, jeg ved såmænd ikke. De samme som for nuværende siger undskyld til de mennesker, som må se sig voldtaget og voldtægtsforbryderen efterfølgende gå fri, måske?

Jeg foreslår som sagt en forsøgsordning. Lad os se, hvor stort problemet viser sig at være?

jo mere jeg tænker over det, jo mere undrer det mig, at der er en så enorm bekymring for potentielle fejldomme, i sammenligning med bekymringen for de nuværende omstændigheder, som mildest talt skriger til himmelen..

June Beltoft, Ulla Søgaard, Rikke Nielsen, Anina Weber og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Eva Schwanenflügel
”Hvordan kan den ganske præcise og dokumenterede artikel være et bevis for din påstand ”
jeg har ikke været så grundige. men jeg har da set et par ting, der undrer mig. Det med de ”cirka 24.000 kvinder” men også Så som ”En EU-undersøgelse fra 2016 viser, at 17 procent af danskerne mener, at samleje uden samtykke kan retfærdiggøres i visse tilfælde” link er i artiklen.

For grundsten i spørgeskema undersøgelser, er at spørge på en måder. Som giver så et retvisende svar og indtryk som muligt.

(Fra linket)
Så som at bruge ordet consent. For det er et ord, der er en delte meningen om hvad det betyder. Og i hvad for en kontekst det blive bruge i osv. Når man spørge på denne måde kan det forstå på flere måder og derved KAN det så give et falsk-positiv svar.

For ordet consent kan betyder lige fra at voldtægt eller at man skal spørger med ord, før man kan gå i gang med at hygger sig. Eller hvor fuld skal man værre før man ikke kan give consent.

”Samleje uden samtykke” som skribenten selv skrive kan i sig selv, også betyde flere ting.

Eller ”violence against wormen more likely to occur” Der kan man sætte x ud for online violence. At gøre online til vold. Er at strække den lidt for at sige det mildt. så falder troværdighed bare lidt, vil jeg da påstå.

Og igen igen
Dette er et svært emne. Men noget skal der gøres. For vi skal Bekæmpe voldtægt og straffe voldtægt. men ikke på bekostning af vores retssikkerhed.

For en god ordens skyld, først mine mine referencer:

Det Kriminalpræventive Råd:
- https://dkr.dk/vold-og-voldtaegt/fakta-om-voldtaegt/

Rapporten 'Vold og seksuelle krænkelser':
- https://www.sdu.dk/sif/-/media/images/sif/udgivelser/2018/vold_og_seksue...

Årsrapport 2018 Center for Voldtægtsofre ved Aarhus Universitetshospital:
- https://www.voldtaegt.dk/siteassets/center-for-voldtagtsofre/arsrapporte...

Alle Årsrapporter udgivet af Center for Voldtægtsofre ved Aarhus Universitetshospital:
- https://www.voldtaegt.dk/om-os/ (klik på 'Årsrapporter')

Tom Finkel - i alle andre emner, end med kvindeproblematik i fokus, følger jeg med interesse i alle dine kommentarer - så du kan godt skrive læseværdigt, bare det ikke handler om kvinderelaterede emner - for så udvandrer klogskabet, og med èt ser du 'feminister' alle vegne. Schade... :(

@Tom Finkel 08/10/2019 15:21 https://www.information.dk/node/681905#comment-1395885

Jeg har tænkt mig at yde dig respekt ved, først at sætte mig ind i 'stoffet' før jeg reagerer på din kommentar kl. 15:21, fremfor at levere et følelsesladet svar uden hold i virkeligheden. Havde også du kommenteret med tilsvarende respekt, kunne vi føre en ordentlig samtale, der ikke kunne undgå at føre til noget brugbart. Det skete desværre ikke. :(

Du skriver: "Tæt på nul chance for at blive dømt for voldtægt? Det er et postulat der ikke holder vand. Politiet modtog i 2018 1079 anmeldelser om voldtægt og voldtægtsforsøg. Det er tal fra det kriminalpræventive råd."

Eftersom antallet af anmeldelser til politiet ikke fører til tilsvarende antal af domfældelser, bekræfter du faktisk at Zen Donens postulat befinder sig temmelig tæt på virkeligheden, og når du nu henviser til 'det kriminalpræventive råd' (https://dkr.dk/vold-og-voldtaegt/fakta-om-voldtaegt/ ) læser vi under 'Fakta om voldtægt' at "86 personer blev fundet skyldige i voldtægt eller voldtægtsforsøg i 2017". 89 personer ud af 1079 svarer nogenlunde til 8%, hvilket selvfølgelig er langt fra "tæt på nul", men det er jo ikke det, som Zen Donen hævder...

Du misforstår Zen Donens ærinde fordi du ser dig blind på sager, der blev anlagt, optaget til dom og dømt i, mens Zen Donens betragtninger forholder sig til summen af såvel anmeldte, som uanmeldte hændelser - for at sætte i relief pointen om, at over 90% af alle danske incidenter af voldtægt, tvungne samlejer - med eller uden trusler om vold, eller på livet - forbliver ustraffede! Hun spørger hvorfor, og om samfundet (vi) ikke kunne gøre det bedre?

Zen Donens budskab om det voldsomme misforhold mellem begåede overgreb og egentlige domfældelser, udspringer (iflg. kilderne) fra summen af anmeldte voldtægter + antallet af uanmeldte tilfælde af 'tvang til samleje eller forsøg på' (ca. 24.000 kvinder/2017* hvoraf) antallet af 'tvang til samleje eller forsøg på det ved brug af vold eller trusler' (udgør ca. 5.400 kvinder/2017**).

Dernæst sammenholder hun disse tal med antallet af tilfælde hvor dommen var faldet til fordel for den voldtagne person, hvor procenttallene afsløres som temmelig beskedne **1,6% og *0,4%... 0,4% er selvfølgelig ikke NUL, men næsten "tæt på nul", og -

- dermed bekræftes debatindlæggets overskrift: "Risikoen for at blive dømt er tæt på nul, hvis man begår voldtægt i Danmark i dag" - at være temmelig retvisende. En ulovlighed er og forbliver ulovlig, uanset om sagen anmeldes/dømmes i, eller når gerningspersonen slipper for retsligt efterspil. Over 90% er så det absolutte, groveste flertal af gerningspersoner, som gør -

- og jeg finder det derfor decideret frastødende, endda afskyeligt, at måtte 'høre' fra modne, voksne personer, at skidt være med alt og alle, udsatte for seksuelle forbrydelser, så længe disse ikke bliver anmeldt, endsige dømt i! Jeg finder det dybt, DYBT uværdigt. :(

AFLEDNINGEN og afsporingen af emnet med kaldet til 'feminist-jagten' - forbliver uden mig!! Emnet handler om ustraffede voldtægter af, og overgreb på tusindvis af kvindelige danske mennesker - nogens døtre, nogens mødre, nogens koner, nogens tanter, mostre og nogens venner! Emnet handler også om de over 90% af gerningspersoner, samfundet (de facto) på forhånd frikender og vender det blinde øje til. Shit, shit og atter SHIT!

June Pedersen, June Beltoft, Ulla Søgaard, Rikke Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvad angår Det Store Problem med falske anmeldelser af voldtægt, behøver man(d) ikke at være så bekymret.

Fra Fakta om voldtægt, Det Kriminalpræventive Råd :

"Det Kriminalpræventive Råd har undersøgt falske anmeldelser og undersøgelsen viser, at falsk anmeldelse udgør 7,3 %. Dette tal ligger på niveau med andelen af falske anmeldelser for sammenlignelige forbrydelser, fx anden voldskriminalitet.

I en tredjedel af sagerne dømmes anmelderen for falsk anmeldelse af voldtægt, en tredjedel sluttes med hjemmel i retsplejeloven, og i den sidste tredjedel af sagerne sigter politiet ikke kvinden af psykiske/sociale årsager, eller fordi hun er under den kriminelle lavalder."

Pointen er, at det hverken står værre eller bedre til end med andre voldsforbrydelser.
Dog står det værre til med fordommene om hvor mange falske anmeldelser der er. Men det kan man jo selv læse mere om på hjemmesiden, såfremt man er interesseret nok..

June Pedersen, June Beltoft, Rikke Nielsen og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jens Jensen
08. oktober, 2019 - 20:14

Jeg foreslår du læser Anina Webers indlæg 20:19, bedre kan det ikke forklares hvor ret Zen Donen har.
(Dér finder du også alle de links hjertet måtte begære)

René Arestrup

@Torsten Jacobsen
Javel så.
En form for Collateral damage altså.
Og det med baggrund i nogle tal som er estimerede og absolut ikke-validerede.
Jeg synes ærlig talt der skal lidt mere til før vi begynder at demontere almindelige retsstats-principper.

Torsten Jacobsen skriver:

“Får jeg min vilje, vil mandens retsstilling ved anklager om voldtægt eller voldtægtsforsøg forringes betragteligt. I en sådan situation vil mænd altså være tvunget til at tænke sig om, inden de går ind i en seksuel interaktion med et andet menneske:
"Måske skal jeg og mine to kammerater ikke på skift dyrke sex med den her 17-årige pige på et offentligt toilet?"”

Jeg kan regne ud at du her sender en sviner til de tre uskyldige drenge som begik den dødssynd at sparke til pigens trusser efter samlejet på Fredericia Banegård, hvilket i hendes kriminelle hjerne var så respektløst at de alle skulle i fængsel.

Du skriver et forsvar for falsk anmeldelse. Skam dig. Drenge har intet udvidet ansvar og det har mænd generelt ikke. Pigen har præcist det samme ansvar som drengene havde.

Du skriver som om at det ene og alene er mænd der bestemmer hvor og hvornår samleje skal finde sted og som om de alene er ansvarlige for hele akten. Du taler for at afvikle retssikkerheden for 50% af befolkningen. Samtidig skal den anden halvdel gøres til individer med lovgivende, dømmende og udøvende magt over mænd. Kønsfacisme og intet andet!

Stadig en vigtig debat og dialog omkring den lille forskel,som både kan give lidelse og nydelse.
Men hvorfor i alverden mænd ikke snart kan lære at det at fyren mellem benene vokser ikke betyder den skal have sin vilje med en kvindes hjælp. Jo hvis kvinden uanset om hun er kone-kæreste eller bare gavmild vælger at lette trykket på den ene eller anden måde , så kan hankønsvæsenet sige tak og være en smule taknemmelig.
Men det står ikke til diskussion om han har ret til at få sin lyst/liderlighed styret ved overtalelse-pres eller vold. Et samleje skal være gensidigt ikke dermed sagt at alle kan have lige lyst til en hver tid, men det går over min forstand at der er mænd som bare er ligeglad med gensidighed i akten.
Det må sgu være en flad fornemmelse, at trykket bliver lettet gennem tvang.

June Beltoft, Eva Schwanenflügel og Anina Weber anbefalede denne kommentar

I sikkert rigtigt mange sager vedr. voldtægt kan der sikkert rejses tvivl vedr. det forløb der førte frem til voldtægten. Eller sagt lidt anderledes så foregår en god del af voldtægter måske ikke i en mørk gyde med en kniv på struben - eller på et offentligt toilet af en gruppe af mænd. Jovist den slags grove eksempler forekommer også

Men sikkert rigtigt mange bliver voldtaget af deres kæreste, deres mand, eller deres venner. Falder denne kategori, så også ind under typisk personfarlig kriminalitet?

Jeg har ikke nærstuderet tallene, men 0,4 % forekommer ligegodt som en lav domsrate i forhold til voldtægter eller voldtægtsforsøg Jeg vil tillade, at betvivle det en anelse, ligesom jeg bliver lidt skeptisk når et debatindlæg så tydelig liner myterne op.

I mange tilfælde nedlægges en påstand om voldtægt. Så følger afhøringer, lægeundersøgelser m.m. Ofte vil det være påstand mod påstand om hvor vidt et seksuelt forhold var frivilligt eller ej - med mindre der ligefrem at tydelige tegn på voldsanvendelse.

Der er ingen ting i denne verden der kan berettige en voldtægt - eller forsøg på, at tiltvinge sig sex, men selve forløbet gør dog alligevel, at man med nogen ret kan rejse et tvivlsspørgsmål om skyld, med mindre retstilstanden skal ændres radikalt. Når der rejses sigtelse så skal anklagemyndigheden løfte bevisbyrden i retsprocessen. Et offers påstand er undertiden ikke nok.

Det er let nok, at se, at der er noget skævt som det er, men på den anden side så rejser en lovgivning baseret på samtykke også en række spørgsmål, netop fordi dom som kan baseres på påstand om voldtægt, hvor retstilstanden altså stadig gør det op til anklagemyndigheden, at bevise anklagedes skyld. Og hvor det måske kan genere retsbevidstheden at skyldige går fri, så kan det ligeså genere retsbevidstheden, at uskyldige bliver dømt.

Det kan så godt være, at raten for falske voldtægtsanmeldelser er lav - eller, at mange voldtægter slet ikke bliver anmeldt. Men så vil det være også hvis man ændrer loven til et spørgsmål om samtykke. For måske vil det stadig være vennen, kæresten eller ægtemanden man anklager - og det altså med strafferetslige konsekvenser.

Så hvordan den lige skal landes - er et godt spørgsmål, men forhåbentlig tænker man sig lidt om af flere grunde.

Torsten Jacobsen

René Arestrup,

Igen må jeg påpege, at der allerede er en stor grad af 'collateral damage' under de herskende omstændigheder: De mange mennesker, som hvert år må acceptere, at deres anmeldte voldtægt enten ikke fører til retsforfølgelse, eller at overgrebsmanden frikendes på baggrund af, at det er ord mod ord.

Jeg foreslår, som et forsøg, at prøve at vende dynamikken i disse sager.

Det vil helt sikkert forringe primært mænds retsstilling. Hvilket bør få alle fornuftige mænd til at ændre deres seksuelle adfærd, så de mest muligt minimerer risikoen for at havne i en situation, hvor de anklages for en voldtægt, der ikke har fundet sted. Begrebet 'sikker sex' får pludselig en helt ny betydning, ikke sandt?

Du ved, lidt ligesom rigtig mange kvinder i dag må tilpasse deres påklædning, og deres adfærd i det offentlige rum til det forhold, at nogle mænd ikke forstår forskellen på flirt og samtykke. At nogle mænd ikke forstår betydningen af et Nej, når først safterne er begyndt at stige.

Jeg synes at det vil være et særdeles interessant socialt eksperiment, hvis man forsøgsvis prøver at flytte mere af risikoen ved 'parringsdansen' over på mænd. Guderne skal vide, at stort set hele risikoen indtil nu har været kvindens problem alene.

June Beltoft, Ulla Søgaard, Anina Weber, Viggo Okholm, Ann Thomsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Eva Schwanenflügel: Det er da fint nok at man(d) ikke behøver at være bekymret, fordi andelen af falske anmeldelser af voldtægt ikke overstiger andelen af falske anmeldelser af anden voldskriminalitet.

Men du finder da ikke nogen mænd (eller kvinder) ved deres fulde fem, der går ind for at fjerne værnet om almindelig retssikkerhed, så folk ryger direkte i spjældet uden forudgående rettergang hvis nogen anmelder at være blevet voldeligt overfaldet af dem. Heller ikke selvom det er temmelig træls at blive pandet uprovokeret ned af en voldspsykopat, som så ovenikøbet har den enestående frækhed at benægte det bagefter.

En tand værre ville det nok være være hvis nogen i ramme alvor foreslog at fjerne værnet for udvalgte genetiske grupper, som stikker uheldigt ud i statistikkerne. F.eks. hvis man foreslog at kun folk af Somalisk herkomst skulle gå direkte i fængsel, såfremt de blev udpeget som voldsmænd af andre befolkningsgrupper. Pænt racistisk, ikke sandt?

For at det skulle kunne lade sig gøre, skulle man nok først køre en længere kampagne, lidt a la "Everyday sexism project" som Zen Donen altså er bestyrelsesmedlem for, hvor man samlede på anonymt indsendte negative historier om den pågældende genetiske befolkningsgruppe, med henblik på at skabe support for tiltaget.

Jeg har lidt svært ved at tage Zen Donen alvorligt som en objektiv, juridisk stemme i debatten grundet dette engagement.

Sider