International kommentar

Sociale revolter i rige byer er et tegn i tiden

Paris, Hongkong og Santiago hører til verdens rigeste og mest konkurrencedygtige byer, så hvorfor er de skueplads for så omfattende protestbølger?
Selvom Paris, Santiago og Hongkong er tre af verdens rigeste byer, er eller har der i disse byer været voldsomme folkelige protester. Derfor er det nødvendigt at kigge på andre mere sociale faktorer, mener dagens klummeskribent Jeffrey D. Sachs. Her er et billede fra Hongkong, hvor der har været vedvarende uroligheder siden marts.

Selvom Paris, Santiago og Hongkong er tre af verdens rigeste byer, er eller har der i disse byer været voldsomme folkelige protester. Derfor er det nødvendigt at kigge på andre mere sociale faktorer, mener dagens klummeskribent Jeffrey D. Sachs. Her er et billede fra Hongkong, hvor der har været vedvarende uroligheder siden marts.

Tyrone Siu

28. oktober 2019

Tre af verdens rigeste byer har i år været skueplads for voldsomme protestoptøjer.

I Paris udbrød De Gule Vestes revolte i november 2018 og stod på i adskillige måneder, før de omsider døede hen. Hongkong har oplevet vedvarende uroligheder siden marts. I denne måned eksploderede Santiago i folkelig vrede, efter at Chiles præsident, Sebastian Pinera, havde beordret prisen på metrobilletter til at stige markant.

Selv om hver protestbølger udspringer af lokale forhold, fortæller de samlet set en større historie om, hvad der kan ske, når oplevet uretfærdighed og lav social mobilitet smelter sammen.

Målt på BNP pr. capita er de tre storbyer forbilledligt fremgangsrige. Pr. capita-indkomsten ligger i Hongkong på omkring 40.000 dollar, i Paris er den over 60.000 dollar. Med 18.000 dollar er Santiago en af Latinamerikas mest velstående byer. Men selv om de tre storbyer således oplever en stor økonomisk succes og hører til blandt verdens mest konkurrencedygtige, mærker store dele af lokalbefolkningen ikke fremgang på det personlige plan.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christina Stougaard Hansen

Der findes en målestok for økonomisk ulighed. Den heddder gini-koefficienten. Hvis den er over 0,40 er den oplevede sociale ulighed så høj, at der forøget risiko for social uro og opstand. Dette er den historiske viden, som der ligger om gini-koefficienten. Kina har i mange år droppet at offentliggøre gini-koefficienten. Det kunne være interessant at undersøge Gini-koefficienten for verdens større byer, f.eks også København.

Torben Lindegaard

@Jeffrey D. Sachs

Du er lidt længe om at komme frem til erkendelsen af, at BNP pr. capita ikke siger ret meget om det enkelte individs indkomst - og da slet ikke individets generelle tilfredshed.

I min tid brugte underviseren Kaj Munk som eksempel.
Kaj Munk tjente vel i sin tid lige så meget som resten af kommunen tilsammen, så uden ham havde kommuneskatten været anderledes belastende.

Torben Lindegaard

@Jeffrey D. Sachs

Du er lidt længe om at komme frem til erkendelsen af, at BNP pr. capita ikke siger ret meget om det enkelte individs indkomst - og da slet ikke individets generelle tilfredshed.

I min tid brugte underviseren Kaj Munk som eksempel.
Kaj Munk tjente vel i sin tid lige så meget som resten af kommunen tilsammen, så uden ham havde kommuneskatten været anderledes belastende - og en almindelig middelværdiberegning af den gennemsnitlige indkomst pr. capita siger lige nøjagtigt ingenting. Median eller typetal kan derimod anvendes i dette tilfælde.