International kommentar

De store klimasyndere har skudt ansvaret over på dig og mig

20 store selskaber har stået bag 35 procent af de globale drivhusgasemissioner siden 1965. Alligevel er vi blevet ideologisk afrettet til at selv at påtage os skylden for en klima- og naturbelastende livsform, skriver den britiske journalist George Monbiot i dette debatindlæg
Den britiske journalist George Monbiot skriver i dette debatindlæg, at olieselskaberne er skyld i, at det er forbrugerne, som lægges til ansvar for klimakrisen, hvorimod det i virkeligheden er olieselskaberne selv.

Den britiske journalist George Monbiot skriver i dette debatindlæg, at olieselskaberne er skyld i, at det er forbrugerne, som lægges til ansvar for klimakrisen, hvorimod det i virkeligheden er olieselskaberne selv.

Ian Willms

12. oktober 2019

Lad os droppe termen den ’sjette masseudryddelse’ og i stedet tale om den første masseudryddelse, opfordrer miljøhistorikeren Justin McBrien.

Vor tids eskalerende tilintetgørelse af arter og levende systemer bør ikke ses som en naturhændelse på en geologisk tidsskala. Den peger i stedet tilbage på menneskeheden. Vi er alle medansvarlige. Men ansvaret er dog alt andet end jævnt fordelt.

Som The Guardian har afdækket, tegner blot 20 fossile brændstofselskaber sig for 35 procent af de CO2- og metanudledninger, som har stået på siden 1965 – året, da bestyrelsesformanden for American Petroleum Institute betroede sine aktionærer, at de betydelige mængder CO2-emissioner, som hans branche producerede, ville føre til »markante klimaændringer« efter 2000.

Selv om branchens egne eksperter forudsagde »katastrofale konsekvenser«, ignorerede olieselskaberne det og brugte milliarder på at afværge statsmagters modtræk.

De finansierede tænketanke, betalte pensionerede forskere og falske græsrødder for at betvivle, relativere og nedvurdere klimavidenskabens indsigter. De sponserede politikere for at bremse internationale bestræbelser på reduktion af drivshusgasemissioner og investerede massivt i at greenwashe deres eget image.

Nye reserver

Selv om en artikel i videnskabstidsskriftet Nature for nylig påviste, at en fuldstændig afvikling af vores fossile energiinfrastruktur er en uomgængelig forudsætning for at holde den globale temperaturstigning på under +1,5C, har olieselskaberne over de næste ti år afsat næsten 5.000 milliarder dollar til udvinding af nye reserver.

Af alle de løgne, de fremfører, er den største den, at vi alle hver især som individuelle forbrugere er fælles om skylden for den første masseudryddelse. Olieselskaberne hævder, at de ikke kan gøres ansvarlige for vores beslutninger om at bruge deres produkter.

Til trods for at vi er integreret i et system, de selv har medvirket til at skabe – en politisk, økonomisk og fysisk infrastruktur, der fremkalder en illusion om, at vi har et frit valg.

Vi agerer ud fra en ideologi, der er så altgennemsyrende, at vi end ikke genkender den som ideologi. Dens navn er forbrugerisme. Hver dag fabrikeres og propaganderes den af reklame- og marketingfolk og medier, der iscenesætter os som forbrugere af varer og tjenester snarere end som samfundsborgere, der selv kan skabe politisk virkelighed.

Den er sociomaterielt indfældet i transportsystemer, byplanlægning og energiinfrastrukturer, der gør det svært at træffe grønne valg og spreder sig som metastaser i politiske systemer, som skulle forestille at være demokratisk repræsentative, men i vidt omfang er kapret af pollutokratiets lobbygrupper og kampagnedonorer.

Afmægtiggørelse

Individualiseringen af ansvaret er en del af forbrugerismen og tilslører identiteten på ødelæggelsens egentlige ophavsmænd. Forbrugerismen har magt til at gøre os magtesløse.

Den fanger os i en cirkel af individuelle beslutninger, hvor vi kun kan træffe ubetydelige valg mellem forskellige ødelæggelsesvarianter, men ikke vælge virkelig forandring.

Det er systemet, vi må ændre, snarere end systemets produkter, og det er som politiske samfundsborgere, vi må handle – ikke som forbrugere. Men hvordan?

Gode bud findes i bogen Common Sense for the 21st Century skrevet af medstifter af Extinction Rebellion, Roger Hallam.

Bogens grundpræmis er, at det aldrig vil række med enkeltsagskampagner. Der er brug for en massiv politisk disruption, som kan bane vej for, at nye og mere reaktionsdygtige demokratiske strukturer leverer de nødvendige forandringer.

Hallam trækker på erfaringer fra succesrige mobiliseringer som Børnemarchen i Birmingham i 1963 (der blev afgørende for racesegregeringens fald i USA’s sydstater), demonstrationerne i Leipzig i 1989 (der svulmede op til den folkebevægelse, der væltede Berlinmuren), og Jana Andolan-bevægelsen i Nepal i 2006, der væltede det absolutte monarki.

Heraf udmønter han et begreb om såkaldte dilemmaaktioner.

Her forstås en aktion, der sætter myndighederne i en lose-lose-situation: De må enten acceptere, at civile ulighedsaktioner fortsætter og mobiliserer stadig flere eller nedkæmpe dem med vold, hvorved de skaber »et magtfuldt symbol på frygtløs opofrelse«, der også vil kunne mobilisere stadig flere.

Som Hallam påpeger, er chancerne for, at vi med traditionelle politiske midler kan stoppe klimasammenbrud og masseudryddelse lig nul. Dilemmamasseaktioner kan være vores bedste chance for at afværge katastrofen.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Verdens store olieselskaber kritiseres for at puste sig op som grønne selskaber, mens de samtidig forsøger at presse lovgivere til at dæmpe grønne ambitioner.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jeppe Poulsen
  • Hans Larsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Steen K Petersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • John Hansen
  • Rasmus Knus
  • Anker Heegaard
  • Hanne Utoft
  • Benno Hansen
  • Britta Hansen
  • Ejvind Larsen
Jeppe Poulsen, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, John Hansen, Rasmus Knus, Anker Heegaard, Hanne Utoft, Benno Hansen, Britta Hansen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Meget fint eksempel på hvordan det kan lade sig gøre at individualisere problemer, som er skabt af nogle kollektive systemforstyrrelser (i dette tilfælde måske særligt vildfarelsen om at det er en god idé at energiproduktion og -infrastrukturering er i gode hænder ved private ejere).

Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, jørgen djørup, Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme, Arne Albatros Olsen, Jens Flø, Anker Heegaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Endelig får slagsord dom 'System change - not climate change' et ægte indhold!

Tid til, vi får dømt olieindustrien og kræver, at den overtager det ansvar for den bevidste forbrydelse den har begået imod menneskeheden!

Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, John Hansen, Carsten Nørgaard, Marianne Kjær, Anker Heegaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det er jo lige præcis derfor 1% kan eje stort set det hele og resten bare finder sig i det. Ideologisk afretning er ikke kun noget som befinder sig i en nazi kultur. Det er noget vi påføre hinanden i ordentligheds kulturen "hvis-jeg-skal, skal-du-også" i afmagt. Ud over tamme emner som børnehave normineringer og realkredit bidrag er der ingen som tør vise protest i ordentligheds kulturen. Den økonomiske magt elite slår sig på lårene af grin.

Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Albatros Olsen, Marianne Kjær og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Hvorfor anerkender vi de 35 store firmaets ret til at eksistere, når de så tydeligt truer vores...

Deres profit er vores død..

Karsten Lundsby, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek, Arne Albatros Olsen, Marianne Kjær, Anker Heegaard, Eva Schwanenflügel og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Marianne Kjær

Industrien har en moralsk pligt, men det har vi(forbrugerne) bestemt også, det er os der har købt og stadig køber energislugere i større og større stil, når vi holder op med og er mere kritisk med deres varer - ændre produktionen sig, for der er kun en ting der interesserer producenter og det er profit!
Vi må alle ændre vores indstilling !

Per Christiansen

Det kan jo undre at den rigest 1% tror sig udødelig?
Deres svinen og ødelægge rammer jo også den.
Skibet synker, også for dem på 1 st klasse. De bliver også våde.?

Karsten Lundsby, Erik Fuglsang og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Martin Sørensen
"Deres profit er vores død..", skriver du.
Ja, men det er også menneskene i fossilindustriens egen undergang.

Det er bare ikke gået op for dem og deres ansatte endnu.
Tågeforestillingerne om at man kan købe sig til alt, og om evig vækst og forbrug er endnu for tykke

Martin Sørensen

Du har helt ret Lise Lotte Rahbek. Men at vende det rundt til at det er vores individuelle ansvar, er så for nemt. Vi bliver bombarderet med reklamer som fortæller du har ingen værdi hvis du ikke køber dig til lykken... Psykopater hyrer psykologer for at få dig ( og mig) til at ville købe mere end vi behøver, glem alt om den frie vilje for den eksisterende IKKE... Vi er ofte overfor en magt så stærk at vi IKKE tænker over koncenvensen af vores forbrug,.

Hovedparten af alt CO2 udledning sker fordi vi faktisk ikke har et valg.

Niels Hauge, Hanne Utoft og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Fordi vi har stolet på, at nogle andre kunne vise vejen og vidste bedre, Martin Sørensen.
Det er vores fejle og brøde: At vi troede på, at de bedrebemidlede også havde noget at have deres arrogance i.

Hvad med at bebrejde vores allesammens forældre. Det var dem, der bragte os og vores uhæmmede forbrug af fossile brændsler til verden.

Hvad med at bebrejde vores allesammens buschauffører. Det er dem, der kontrollerer en del af vores uhæmmede forbrug af fossile brændsler med højrefoden.

Hvad med at bebrejde vores afsky for fattigdom eller vores kærlighed til velstand og fremskridt. Det er disse kræfter, som har styret vores udnyttelse af klodens ressourcer de sidste mange årtier.

Nej, lad os bebrejde dem, der har udvundet og raffineret grundlaget for vores løft af velfærd og reduktion af armod og ussel livsførelse.

Ja, lad os alle hykle i kor. Indignation er stor, men der er altså ingen kære mor, hvis det er det i tror.