Det kan få drastiske konsekvenser, hvis man udtrykker sympati med Hongkongs prodemokratiske demonstranter på nettet. Også i Vesten.
For nogle dage siden blev en e-sportspiller udelukket fra onlinespillet Hearthstone for et år: Spillets ejer, softwarefirmaet Blizzard, kunne ikke tolerere, at han havde iført sig samme maske, som bæres af mange demonstranter, og taget til orde imod Hongkongs regering og politiets brutalitet.
Da Daryl Morey, sportsdirektør for basketballholdet Houston Rockets, på Twitter tilkendegav støtte til Hongkongs protestbevægelse, afstedkom det så voldsom furore i Kina – hvor amerikansk basketball har en stor fanskare – at Morey følte sig presset til at slette sit tweet.
Det amerikanske basketballforbund NBA’s kinesiske partnere har nu suspenderet alt samarbejde, og i USA lyder der krav om, at Morey skal trække sig for ikke at bringe NBA’s kinesiske investeringer, milliardindtægter og goodwill i fare.
Onsdag i sidste uge fjernede Apple appen HKmap.live fra sin appstore efter klager fra Hongkongs myndigheder over, at demonstranterne kunne bruge den til at angribe politiet. Kort forinden havde Apple også fjernet nyhedsmediet Quartz’ app efter klager fra Kinas regering.
Ønsketænkning
Eksempler som disse er påmindelser om det sammenbrud for årtiers vestlig ønsketænkning, som krisen i Hongkong har blotlagt.
Den første illusion var teorien om, at fordi økonomisk udvikling kræver kapitalisme, ville Kina på sigt også indføre demokrati. Kineserne mente, at de fint kunne have det ene uden det andet.
Derpå fulgte fantasien om, at åbenhed og derfor også demokrati nødvendigvis ville følge af, at man gav kineserne adgang til internettet. Men absolut intet tyder på, at internettet vil blive murbrækker for en sådan udvikling.
Ifølge det seneste bedrag er Kinas aktuelle kurs mod en ny totalitarisme dømt til at lide skibbrud, fordi totalitære samfund uvægerligt stagnerer og glider ind i en forfaldsspiral. Xi Jinping og hans kumpaner er ikke enige.
De er overbevist om, at de med sofistikeret informationsteknologi både kan have fuld kontrol og hindre systemlammelse. Det er uklogt at satse på, de tager fejl, deres track record taget i betragtning.
Tunnelsyn
Det vestlige selvbedrag kan selvfølgelig kun delvis forklare, hvorfor det kinesiske regime så længe har fået fripas. En mere afgørende faktor er de vestlige selskabers tunnelsyn.
Når de retter blikket mod Kina, ser de enten et kolossalt og eksponentielt ekspanderende marked, en kommende teknologisk supermagt (og følgelig en konkurrent) eller begge dele.
Ønsket om at vinde fodfæste på dette marked nødvendiggør omfattende etiske kompromiser. Som New York Times-skribenten Farhad Manjoo har formuleret det, er »den første og mest afgørende omkostning ved at gøre forretninger i Kina bortoperationen af virksomhedslederes rygrad«.
Hertil kommer techindustriens besættelse af Kinas formodede fordele frem for Vesten inden for kunstig intelligens, som indtil videre i hovedsagen består af big data og maskinlæring.
Den konventionelle branchevisdom lyder, at jo flere data man kan udvinde til at træne sine maskiner, jo bedre.
Og da den kinesiske stat hævder og håndhæver sin ret til alle data, som digitale virksomheder indsamler, formodes den i udgangspunktet at have et enormt forspring frem for vestlige firmaer, der må kæmpe med besværlige hensyn til privatlivets fred, menneskerettigheder og retsstatsprincipper.
Det er disse opfattelser, som forhindrer vores teknologivirksomheder i at gennemskue den kinesiske adfærd for det, den virkelig er: en voksende og eksistentiel trussel imod friheden. Præcis derfor har de seneste ugers eksempler været så afslørende: De viser, hvordan Kinas kommercielle magt og Vestens frygt for at blive hægtet af kan intimidere mennesker og selskaber.
Vesten og dens techgiganter er nødt til hurtigt at hitte på en mere intelligent håndtering af den kinesiske udfordring end den aktuelle servile bukken og skraben på grund af markedspotentialet.
© The Observer og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.
Det er håbløst at appellere til samvittigheden hos tech-giganter - de har ingen. Zuboff har dissekeret branchen, og ikke fundet noget, der kunne tyde på samvittighed, tvært imod. Og læs dette interview med Peter McNamee, tidligere storinvestor i facebook:
https://www.weekendavisen.dk/2019-41/samfund/alle-tiders-monster
Nu udtaler han - ud af mange skræmmende udtalelser om disse giganter, bl.a. følgende:
"Jeg forstår ikke, hvorfor regeringer ikke er gået sammen og har sagt til virksomheder som Google og Facebook: ’Nej, I må ikke lave jeres egen valuta, selvkørende biler, smart cities og kunstig intelligens, fordi I lader til at være en trussel mod demokratiet, folkesundheden, privatlivets fred og den fri konkurrence. Og før vi har fundet ud af, hvad vi skal stille op med alt det, lukker vi ned for jer."
Hvornår vågner vore magthavere op og følger McNamees råd? Eller er de ligeså skruppel- og samvittighedsløse? Det kunne jeg godt frygte - de lukkede partistøtte-regnskaber og Mørklægningsloven er jo ikke opfundet for sjov.
Hvorfor? De er da kapitalistiske og markedsorienterede og skal bare skabe maks. profit at-all-costs. Skide værd med mennesker og miljø. Kun profit og grådighed tjerner et formål i den moderne verden. Det har Den-Lille-Svindler da forsøgt at få den danskerne til at fatte i flere år nu. Ik. Eller hvordan er det nu lige det er med den der kapitalisme og aktier helt uden ansvar?
Politikerne må i alle henseende til at vågne op. Det er landenes borgere og repræsentative palamenter, som står øverst på skammelen med retten til at definere den førte politik i et demokrati. Ikke koncerner, virksomheder og lobbyister, hverken nationale eller internationale. Det er jo det som er essensen i et demokrati.
Som forbruger, går jeg uden om alt hvad der er made in China...............