Kronik

To-kønssystemet er ikke ’naturligt’. Det er den herskende vestlige identitetspolitik

Det binære system blev opfundet i det 17. århundrede i Vesten og pålagt andre kulturer, hvor køn traditionelt blev forstået som et spektrum. Opgøret med det binære kønssystem er derfor også et opgør med undertrykkende magtstrukturer fra kolonitiden, skriver litteraturstuderende Astrid Johansen i dette debatindlæg
Det binære system blev opfundet i det 17. århundrede i Vesten og pålagt andre kulturer, hvor køn traditionelt blev forstået som et spektrum. Opgøret med det binære kønssystem er derfor også et opgør med undertrykkende magtstrukturer fra kolonitiden, skriver litteraturstuderende Astrid Johansen i dette debatindlæg

Mia Mottelson

2. oktober 2019

Institutleder på Institut for Kunst og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet, Mette Sandbye, fortjener en stor tak for sin mail til sine ansatte omkring sprogbrug på arbejdspladsen. I de forgangne uger er institutlederens mail ellers blevet mødt med ord som krænkelseskultur, identitetspolitik, svenske tilstande og opråb om indskrænkning af ytringsfriheden.

Det er en debat, som desværre ikke synes at udvikle sig overhovedet.

I et interview med Mette Sandbye i Information den 13. september udtaler hun, at hun finder det nye sprog til at beskrive køn og til at tale med og om hinanden som for eksempel personlige stedord som de/dem/deres svært.

Jeg forstår godt, at mange synes, det er svært og forvirrende. At gøre op med ideen om, at der er to køn, er et opgør med det verdensbillede, som vi alle sammen er blevet præsenteret for både i og uden for skolen gennem hele livet.

Biologisk variation

Ideen om, at der er to og kun to køn, er imidlertid ikke universel. Biologisk køn har ikke altid været forstået som binært (mand/kvinde). I Renæssancen og frem til det 17. århundrede havde man et et-kønssystem, hvor man mente, at vagina var en indvendig version af penis, og at mænd og kvinder derfor havde samme biologiske køn, men forskellige sociale køn.

To-kønssystemet – også kendt som det binære kønssystem – opstod som idé i Vesten i tiden fra det 17. til det 19. århundrede. Samtidig med at racebegrebet blev opfundet.

Biologisk køn beskrives i dag ud fra faktorer som ydre og indre kønsorganer, hormoner, kromosomer mv. Grundet de mange faktorer, der i lægevidenskaben bruges til at definere biologisk køn, findes der naturligt mange variationer af det, der i Vesten alligevel udlægges som to faste køn. Alle mænd har for eksempel ikke lige meget testosteron, og kvinder har ikke lige meget østrogen. Nogle kvinder har mere testosteron end andre kvinder osv. De variationer, der findes biologisk, kan altså ikke udelukkende beskrives via to-kønssystemet.

Hvis man falder tilstrækkeligt uden for kasserne mand og kvinde, beskrives man af lægevidenskaben som interkønnet. Selv om det ikke er nødvendigt af sundhedsmæssige årsager, foretages der fortsat operationer på interkønnede nyfødte, og interkønnede personer får udskrevet hormoner mv., udelukkende for at de kan passe ind i to-kønssystemet.

To-kønssystemet omfatter altså ikke alle.

Den herskende identitetspolitik

Det betyder, at vi ikke kan nøjes med at se på køn som biologisk, men må erkende, at køn er socialt betinget og desuden et værktøj, der bruges politisk. Der findes således allerede en herskende identitetspolitik, der blandt andet består af det binære kønssystem.

På engelsk skelner man mellem ’sex’ og ’gender’. På dansk taler vi om biologisk køn og socialt køn. Vores forståelse af de to er ikke adskilt, og vi tillægger derved os selv og hinanden forskellige værdier (femininitet og maskulinitet) og dertilhørende kønsroller ud fra hvilke kønsdele, vi går ud fra, hinanden har, og hvilke hormoner, vi har i vores kroppe. At være nonbinær gør altså op med den identitetspolitik, der advokerer for udelukkende to køn (mand/kvinde).

Og hvorfor ønsker folk så et opgør med det binære kønssystem og en anden identitetspolitik?

Først og fremmest fordi to-kønssystemet ikke omfatter alle. Interkønnede personer gennemgår unødvendige operationer, og folk, der ikke passer ind i kasser bestemt ud fra deres genitalier og hormonniveauer, har færre rettigheder, dårligere adgang til sundhedsvæsenet, sværere ved at få arbejde, højere selvmordsrater mv.

Hvis vi i stedet for et to-kønssystem forstod køn som et spektrum, ville vi have anderledes relationer og et bedre fællesskab.

En anden årsag til ønsket om et opgør med det binære kønssystem er, at det er knyttet til kolonialismen og den dertilhørende identitetspolitik.

En vestlig opfindelse

De fleste har lært i skolen, at racebegrebet blev brugt politisk i kolonitiden med konsekvenser, der rækker helt frem til i dag. Det binære racesystem, hvor man skelner mellem hvide og sorte, blev opfundet i det 17. århundrede og var afgørende for at legitimere slavehandlen. Det binære kønssystem blev ligeledes brugt til at kolonisere andre folk og deres kulturer.

Mange steder i verden bliver køn ikke forstået som binært (mand/kvinde). I Indien bruges ordet ’kinnar’ om, hvad vi ud fra et to-kønsperspektiv kun kan forstå som et tredje køn. I Nordamerika har de oprindelige folk betegnelsen ’two-spirit’, der i grove træk vil sige en person, der identificerer sig med både det feminine og maskuline. Betegnelsen har intet at gøre med genitalier eller andre biologiske kønskarakteristika, men derimod vedkommendes rolle i fællesskabet. Hawaii og Tahiti har ordet ’māhū’ og Samoa ordet ’fa’afafine’, der ligeledes definerer køn som i en vestlig kontekst ville blive forstået som ’mellem mand og kvinde’ eller nonbinær. På thai bruger man slet ikke personlige stedord til at henvise til hinanden.

Ovenstående oversættelser er grove forsimplinger af andre sprog og kulturers forståelse af køn og relationer, men tjener her til at demonstrere, at det binære kønssystem ikke er universelt. Det er en vestlig opfindelse.

Som kolonimagter pålagde vi andre befolkninger vores to-kønssystem, hvilket gør, at de mange diverse forståelser af køn rundt om i verden er blevet dæmoniseret og set som afvigende. Det har ført til marginalisering og fordømmelse af store dele af befolkningerne i de tidligere kolonier, der ikke identificerer sig inden for et binært kønssystem. Det er således ikke kun racesystemet, der blev brugt og bliver brugt til at kolonisere, dominere og skabe hierarkier både i Vesten og uden for Vesten, men også to-kønssystemet.

En udvidelse af sproget

Når vi taler om identitetspolitik, er vi altså nødt til at forholde os til, hvordan identitet er og historisk har været et politisk værktøj. Både i kolonitiden og i dag bruger man identitet til at kategorisere kulturer og mennesker. At de forgangne ugers debat om køn bliver lukket ned med ord som ’identitetspolitik’, er derfor for mig ironisk. For der er allerede en herskende identitetspolitik; den binære identitetspolitik, der fastholder systemer som mand/kvinde og hvid/sort.

Vi er nødt til at tænke over, om de magtstrukturer og hierarkier, to-kønssystemet og racesystemet skaber, er dem, vi som fællesskab ønsker.

Et opgør med to-kønssystemet er ikke noget nyt. Der har altid været mennesker, der ikke passede ind i de to kønskasser – både biologisk og socialt. Hvad er det så, der har ændret sig?

Det er sproget i Vesten, der lige nu ændrer sig til at omfavne de mennesker, der falder uden for to-kønssystemet. Det er ikke en indskrænkelse af det danske sprog, men snarere en udvidelse.

Der er heller ingen, der forsøger at bestemme, hvad man må sige og ikke må sige. Ingen siger, at man ikke må identificere sig som mand eller kvinde. Ingen forbyder vendinger som ’mine damer og herrer’, men jeg beder jer tænke over, hvilken type fællesskab I ønsker. Jeg beder jer også tænke over, hvordan vi forholder os til, at Danmark var en kolonimagt, og at magtstrukturer og videnssystemer fra kolonitiden fortsat har stor indflydelse på den verden, vi lever i i dag.

Er et opgør med det binære kønssystem identitetspolitisk? Ja, det er det, men det er det binære kønssystem og de identiteter, det producerer, også.

Astrid Johansen, redaktør hos forlagskollektivet Alien Press og kulturteoristuderende

Professor Mette Sandbye oplever dagligt i sit arbejde som institutleder, at hidtil fasttømrede forestillinger bliver udfordret.
Læs også
Hvornår så man sidst en mand i kjole eller nederdel bortset fra til Priden eller i fjernsynet, spørger dagens kronikør.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Thomas Jensen
  • David Zennaro
  • Kristian Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Thomas Jensen, David Zennaro, Kristian Nielsen, Steffen Gliese, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Jeg har næsten ikke ord til at beskrive dette stakkels menneskes manglende historiske forståelse. Hvad er det næste, Information? Et læserbrev fra Bjarne i Hvittrup, som så bestemt har lært, at jorden er flad?

Det ærgrer mig ligeledes, at det ikke angives hvilket 'universitet' der således har fyldt stakkels Astrids bevidsthed med så forunderligt, 'kulturteoretisk' vrøvl. Hvilken skatteyderbetalt 'læringsanstalt', der dog er medunderskriver på dette vanvid?

Det mest deprimerende ved denne form for debatindlæg er forudsigeligheden:

(Kristendom)=>Kolonialisme=>Racisme=>Hetero-normativitet=>(køns)Fascisme.

Som om virkeligheden artede sig efter Excel-arks rette linjer. Som om noget nogensinde var så simpelt.

Der er noget helt fundamentalt galt i dette land. Ikke nok med at et sikkert intelligent og velmenende menneske som Astrid Johansen kan bringes til at skrive sådan en skidtspand af kontrafaktisk lort. Nej, Dagbladet Information finder det såmænd også værdig til trykken...

Vågn nu op, Kammerater!

Flemming Olsen, Hans Houmøller, Benta Victoria Gunnlögsson, Bo Klindt Poulsen , Mogens Holme, Katrine Marie Christiani, olivier goulin, Emil Davidsen, Esben Lykke, Gert Friis Christiansen, Nanna Kinch, Søren Dahl, Jørgen Larsen, lars søgaard-jensen, Helga Westergaard, Kim Houmøller, Inger Mette Jacobsen, Søren Kristensen, Mathias Kvolsgaard, Mette Poulsen, Elga Reschefski, Mikkel Madsen, Henrik Günther, Ole jakob Dueholm Bech, Nike Forsander Lorentsen, Tino Rozzo, ulrik mortensen, Birgitte Simonsen, Pernille Milthers, Jens Jensen, Anina Weber, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Ervin Lazar, Egon Stich, Torben Skov, Herdis Weins og Allan Madsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tak til Astrid Johansen for at opklare misforståelserne omkring den herskende diskurs vedrørende den såkaldte identitetspolitik.

David Zennaro, Ida Sofie Maj Kledal, Palle Raabjerg, ingemaje lange, Johannes Astrup, Palle Yndal-Olsen, Kristian Nielsen, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, Alvin Jensen og Christina Laugesen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Torsten Jacobsen :
"Ethvert samfund bør moralsk måles på hvordan det behandler sine ’udstødte’: Dem, der ikke passer ind i en blød konsensus. Dem, som støder normerne, udfordrer konformiteten. Et primitivt samfund udsletter den slags ’misfits’: Henviser dem til ’omprogrammering’ eller det, der er værre. Et civiliseret samfund tolererer dem, og med tiden indkorporeres de, som en del af ’normaliteten’."

Måske er hele sagens kerne, at det er unødvendigt i et civiliseret samfund overhovedet at betegne andre som udstødte 'misfits', og at de som falder ind under denne kategorisering er grundigt trætte af at blive betragtet som andenrangsmennesker der skal opnå andres tolerance.

Tværtom vil de gerne respekteres på lige fod med andre, og ikke udgrænses af et på forhånd vedtaget normalbegreb, der iøvrigt er ganske uvidenskabeligt.

Det synes mig, som om du læser synspunkter ind i Astrid Johansens debatindlæg der slet ikke er belæg for.

Og hvorfor gør det dig så vred, når der redegøres for en kultur som er indskrænkende fremfor inkluderende?

Mette Lund Sørensen, Cecilia Sejer, David Zennaro, Ida Sofie Maj Kledal, Palle Raabjerg, Jon Mangerel, ingemaje lange, Johannes Astrup, Rikke Nielsen, Kristian Nielsen, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Christina Laugesen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Eva Schwanenflügel,

Jeg ved ikke, hvilken virkelighed du lever i. Jeg er ikke dig, og du er ikke mig. Vi lever i hver vores virkelighed. Fair?

I min virkelighed er vi lige på kanten af et dommedags-scenarium: Hvis ikke der sker altomfattende ændringer i den måde vi lever på i løbet af de næste 5-10 år, så er løbet stort set kørt. Så er kursen lagt mod en verden, der i store træk kommer til at se ud som følger:

- En privilegeret overklasse i Vesteuropa og USA, som med alle midler forsvarer sin ejendom.

- En prækær underklasse i Vesteuropa og USA, som på lige fod med screenede immigranter - det vil sige de heldige 'fejlfarver' som er skønnet 'produktive' - kappes om på bedste vis at servicere overklassen.

- Et uoverskueligt overskud og antal af menneskeskæbner henvist til at henslæbe deres liv i en 'opsamlingslejr' udenfor EU's Og USA's grænser, indtil de måske...måske.. en dag findes 'værdige' til at træde ind i de 'virkelige menneskers' rækker.

- Daglige drab på 'terrorister' - læs: mennesker, som forsøger at omgå grænsehegnene - i humanismens og solidaritetens navn.

Og du beder mig om - set i det lys - at anerkende den enorme betydning af et meget lille mindretals dybe lidelse? Og hvori består dette mishandlede mindretals lidelse så? Er de berøvet søvn? Er de berøvet mad? Er de berøvet ly mod vejret? Er de berøvet adgang til offentlige transportmidler, til uddannelse, til lægehjælp? Er de berøvet nogen form for offentlig service, som verden indtil nu kender til?

Nej, de er berøvet noget meget mere betydningsfuldt end alt ovenstående: Det er ikke ethvert menneske på jorden, som anerkender dem på præcis den måde, de gerne vil anerkendes på!!

Oh, fucking ve!!

Er det svar nok på dit spørgsmål?

Flemming Olsen, Hans Houmøller, Ture Nilsson, olivier goulin, Nike Forsander Lorentsen, Jørgen Larsen, Mathias Kvolsgaard, Niels Østergård, Elga Reschefski, Henrik Günther, Finn Jakobsen, Tino Rozzo, Birgitte Simonsen, Martin Mortensen, Jens Jensen, Anina Weber og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

I tilgift bliver jeg vred over, at Astrid Hansen skriver kontrafaktisk lort, som ikke er sandt. Hendes ideologiske forblindelse synes total..

Flemming Olsen, Nanna Kinch, lars søgaard-jensen, Ole jakob Dueholm Bech, Tino Rozzo, Anina Weber og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Vestlig filosofi har været domineret af binær tænkning, modsat f.eks. fjernøstlig filosofisk tænkning. I videnskaberne har binær tænkning været næsten altdominerende og forbundet med metodisk reduktion. Det har der været en lang række fordele ved, men selvfølgelig også ulemper.

Kunsten har til gengæld været friholdt fra binær tænkning, og tilsvarende med kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV), bl.a. for at fastholde kunstens frirum fra videnskabelig og binær tænkning.

Det er rigtigt, at de variationer, der findes biologisk, ikke udelukkende kan beskrives via to – kønssystemet, og at dette system ikke omfatter alle. Som konsekvens må det derfor også anerkendes, at der er en socialt betinget og herskende identitetspolitik, der bl.a. består af det binære kønssystem, og at to – kønssystemet ikke omfatter alle.

Som Foucault og andre har gjort opmærksom på, vil viden og magt altid være forbundet med systemer, så spørgsmålet må være, hvilke former for magt til hvem, vi som civilisation, bl.a. globalt og nationalt, beslutter os for at have.

Spørgsmålet må derfor være, om det for fællesskabet vil være bedst at bevare et to – kønssystem, eller om det vil være bedst udelukkende at forstå køn som et spektrum? For hvem og hvordan? Men selvfølgelig med en respekt i forhold til og med en hensyntagen til, at ikke alle passer ind i et sådant to – kønssystem.

Af mange forskellige grunde, biologisk, socialt og kulturelt, bliver vi, for mig at se, nødt til at fastholde et to – kønssystem, som en samfundsmæssig ”blød og fleksibel” konstruktion.

Det er rigtigt, at man både i kolonitiden og i dag bruger identitet til at kategorisere kulturer og mennesker, men tilgangen til at ville fastholde systemer med henholdsvis mand/kvinde og hvid/sort har været meget forskellig, historisk set, i et globalt, internationalt, og nationalt perspektiv.

Systemer med en skelnen mellem hvid og sort bliver i dag i overvejende grad, og med god grund, betragtet som racistiske, i hvert fald officielt set, men på en række områder fungerer racismen i praksis stadig i dag, som det f.eks. kommer til udtryk i USA (et demokrati, der reelt ikke dækker hele landets befolkning).

Med hensyn til en skelnen mellem mand og kvinde betragtes den i Vesten i altovervejende grad som værende i orden, for så vidt som de to køn som mennesker bliver betragtet som ligestillede, men også her er der på globalt plan mange eksempler på, at dette ikke er tilfældet, og det gælder også i demokratiske samfund.

Mette Lund Sørensen, Ida Sofie Maj Kledal, ingemaje lange, Marie Louise Wammen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Mundsvejr, Bjarne Toft Sørensen!

Dit velmente forsøg på at dele sol og vind lige ender i forlis - som den slags spilfægteri har for vane.

Der gives ikke nogen middelgrund her: Enten er vi alle queer - hvilket vil normalisere ca 10% af befolkningen, i anerkendelse af at den resterende rest er patriarkaliserede zombier - eller også har ca 10% af befolkningen et noget anstrengt forhold til ellers grundsatte og normbærende principper i samfundet, som de så følgeligt korrumperer.

Jeg er på hold med de 90%. Jeg føler mig ikke som en indoktrineret zombie, blot fordi jeg intuitivt erkender en forskel på mand og kvinde. Jeg kan ikke erkende anderledes.

Jeg vil ikke kede dig med de biologiske forankringer, men tillad mig blot at påpege, at ikke alt i denne verden er gjort af symboler..

Hvis jeg møder en fænotypisk 'Anders', der fortæller mig, at han føler sig som en 'Alice', så ændrer det ikke umiddelbart ved min oplevelse af 'Anders'. For mig er han stadig en mand, og selv hvis han bliver opereret, vil han for mig stadig være en mand, der blev opereret om til en 'kvinde'.

Jeg vil sikkert anerkende 'Anders' som 'Alice' allerede inden operationen - man er vel høflig - men jeg vil da have det lidt svært med at holde masken, hvis 'Alice' efter operationen prøver at belære mig om, hvordan kvinder føler..

Hvad jeg her beskriver, er for mig fuldstændig naturligt. Det er sådan, jeg har det. Og med mig, måske, mindst 80% af verdens befolkning..

Men det passer ikke rigtig ind i den fremkommende ideologi, vel? Set i det perspektiv er jeg bagstræberisk, kønsnormativ, nærmest ude af stand til at omgås civiliserede mennesker. Og alligevel har jeg netop udtrykt - på mere velopdragen vis end mange andre, bestemt - en vis modstand mod at få begrebet 'queer' presset ned over min ganske eksistens.

Akademiske overvejelser er altid interessante, men på netop dette område er de ikke meget værd..Udkanten af skiven, følelserne i midten...

Mads Jakobsen, olivier goulin, Emil Davidsen, Flemming Berger, Ole jakob Dueholm Bech, Nike Forsander Lorentsen, Jens Thaarup Nyberg, Tino Rozzo, Jens Jensen, Anina Weber og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Christina Laugesen

Torsten Jacobsen, du har tidligere skrevet her i tråden: "Jeg ved ikke, hvilken virkelighed du lever i. Jeg er ikke dig, og du er ikke mig. Vi lever i hver vores virkelighed. Fair?"
Jeg kan bruge fuldstændigt samme udsagn om dig og din virkelighed, når du f.eks. skriver: "...men jeg vil da have det lidt svært med at holde masken, hvis ’Alice’ efter operationen prøver at belære mig om, hvordan kvinder føler.."
Hvorfor præcis skal du holde masken i nævnte konkrete tilfælde? Hvad er det, der er så svært / latterligt eller andet, der gør, at du har en maske at holde? Kan du ikke forholde dig direkte til, hvad personen fortæller dig om sin verden, uden at du skal have tolkning eller følelser ind over oplevelsen, som nødvendigvis skal maskeres? Bliver du nervøs, paf, bange, eller finder du personen ekstremt latterlig - hvad sker der i situationen?
Du må opleve, føle og tolke hvad du vil, men i min virkelighed undrer jeg mig over dit "maskespil".
Tilsyneladende opererer din virkelighed via dit eget tænkte eksempel også med, at Alice/Anders vil forsøge at belære dig om "hvordan kvinder føler". Det må stå for egen kreative regning, hvorfor denne person evt. ville belære dig. Er det en erfaring du har med kønsskifte-opererede, at de ønsker at belære dig? Eller kunne det være en fordom?
Endelig nævner du "hvordan kvinder føler". Det lyder som om at der findes en sådan kategori i din virkelighed, altså at det er muligt at kategorisere (og endda belære andre om) hvordan kvinder føler. Ak, du må have indgående kendskab til millioner af kvinders følelsesliv, hvis du opererer med slige generaliseringer. Eller måske Alice/Anders’ belæring var tænkt som værende en længere kursusrække?
Jeg kan kun undre mig over din virkelighed... Heldigvis hører jeg selv til i den gruppe, der tænker at muligheder er federe end begrænsninger, når det kommer til udvikling af personlig identitet.

David Zennaro, Ida Sofie Maj Kledal, Dennis Jørgensen, Jon Mangerel, Hanne Ribens, ingemaje lange, sune thomsen, Kristian Nielsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Toft Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Virkeligheden, Torsten Jacobsen, er noget, vi skaber igennem vore forestillinger.

ingemaje lange, Leif Enevoldsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Man skal naturligvis (sic!) ikke opretholde noget, bare fordi det er naturligt - eller fordi det historisk har været sådan.
Hvis det er uhensigtsmæssigt, er der jo dog en idé i at forsøge at ændre det.

Men det indebærer altså ikke, at man frit kan opfinde sin biologi og sin historie - og bruge det som argument.

"I Renæssancen og frem til det 17. århundrede havde man et et-kønssystem, hvor man mente, at vagina var en indvendig version af penis, og at mænd og kvinder derfor havde samme biologiske køn, men forskellige sociale køn." - hvor mange år skal man have studeret kulturteori for at tro på det?
Det er da muligt, at sådan en teori eksisterede allerede i renæssancen - men hvor udbredt den var, kan man jo blandt andet overveje ved at se på, hvor åbent samfundet var for kvinders deltagelse i magt, kunst, studering og samfundsliv i øvrigt.

Og udtalelserne om sprog - på hvilket af Indiens talrige sprog bruges ordet "kinnar" til at betegne et tredje køn? Og har det i øvrigt resulteret i et mindre kønsopdelt samfund, end det vi kender i Danmark?

Det er så en sag, der måske kunne tages op i quer-forskning. Findes der virkelig entydig sammenhæng mellem sprogets skelnen mellem køn i pronominerne og samfundets accept af (kønsmæssige) mindretal?
For hvis der ikke gør det, så er det måske ikke nogen videre frugtbar vej, man for øjeblikket er inde på.

Måske skal udtrykket "ordet skaber, hvad det nævner" ikke forstås helt så primitivt? Måske er det endda direkte vås, hvis man ikke er guddommelig?

Og kunne vi så ikke blive fri for disse bestandige påstande om, at vestlig kolonialisme har dannet kulturen i alle de lande, der blev koloniseret. Der er på mange måder meget, vi her fra vesten har grund til at skamme os over.
Men hvad kønsidentitet og diskriminering af anderledes skabte og anderledes tænkende angår, så kom den "vestlige, hvide mand" altså ikke til lutter paradisiske samfund og ødelagde dem. Slet ikke med en helt nymodens tænkning opstået i det 17. århundrede.
Hvordan kan man slippe af sted med at udbrede den slags vrøvl, helt uden kildeangivelse?

Hans Houmøller, Gunilla Funder Brockdorff, Christina Laugesen, Nille Torsen, Esben Lykke, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Grethe Preisler, Inger Mette Jacobsen, Ib Gram-Jensen, Ole jakob Dueholm Bech, Søren Bro, Finn Jakobsen, Simon Hansen, Bjarne Toft Sørensen, Birgitte Simonsen, Pernille Milthers, Martin Mortensen og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Sikke dog en gang vrøvl.
Der er to køn.
xx eller xy kromosom baseret.
Basta.
Om så nogen føler sig forkert placeret er en helt anden sag.

Irene Larsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Martin Nielsen, Mette Poulsen, Ivar Benløse, Kim Houmøller, Nike Forsander Lorentsen, Leo Nygaard, Ole jakob Dueholm Bech og Tino Rozzo anbefalede denne kommentar

@Bjarne Toft Sørensen
"Vestlig filosofi har været domineret af binær tænkning, modsat f.eks. fjernøstlig filosofisk tænkning"

Hvad med Yin og yang? Det er kendt som symbol for altings iboende dualitet og er vel en form for binær tænkning?

Randi Christiansen, Irene Larsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Martin Nielsen, olivier goulin, Erik Karlsen, Nanna Kinch, lars søgaard-jensen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Mikkel Madsen, Ole jakob Dueholm Bech, ulrik mortensen og Pernille Milthers anbefalede denne kommentar
Minna Rasmussen

"Og hvorfor ønsker folk så et opgør med det binære kønssystem og en anden identitetspolitik?

Først og fremmest fordi to-kønssystemet ikke omfatter alle"

Differentieringen af mennesker i mand-kvinde, sort-hvid-gul-brun osv har altid været brugt af den stærkeste til at undertrykke resten.

Kunne vi ikke prøve at vende diskussionen på hovedet - sådan at vi alle er "mennesker" og skal behandles som mennesker. Så har vi et køns- og racesystem, der omfatter alle

Christina Laugesen, Ida Sofie Maj Kledal, Hans Iver Schelde Hjort, Hanne Ribens, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Martin Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Torsten Jacobsen manifesterer på glimrende vis det lort, vi står i: at folk er alt for optagede af at leve op til nogle tilfældige overordnedes ideer om, hvordan tingene hænger sammen - i stedet for at forstå sig selv som autonome borgere, hvis dømmekraft, især i egne forhold. ikke har ringere værdi eller autoritet.

Thomas T. Jensen

Det undrer mig egentligt, at man ikke kan enes om en fælles opfattelse af virkeligheden, når vi alle står og kigger på den.
Der er 2 køn:
1: Det objektive køn. Det er det køn, som læge/jordnoder/sygeplejerske kan blive enige om ved barnets fødsel baseret på deres professionelle vurdering. har barnet en penis, kalder vi det for en dreng. Har barnet ikke en penis, men i stedet skamlæber og antydning af vagina, kalder vi det en pige. Dette er identitetsmarkører til brug for det omgivende samfund. Hvorvidt det har betydning for samfundet, må samfundet beslutte.
2: Det subjektive køn.
Som barnet vokser op og afkoder samfundets rollemodeller, vil barnet finde sin egen rolle, også inden for det kønslige. Det erkender, ved at se sig i spejlet, sit objektive køn, men kan FØLE en diskrepans. Min egen kusine meddelte som 5-årig, at hun ville kaldes ved et drengenavn og at hun nu var en dreng.. Det holdt et års tid, for den objektive virkelighed og samfundets rolletildeling bankede på. Hun sprang som teenager senere ud som lesbisk.

Man kan føle sig som dreng, pige, egern, Napoleon eller naboens hund.
Man kan sminke sig meget for at ligne det, man føler, man er. Men under sminken ligger den objektive virkelighed.
En mand, der lader sig operere til at ligne en kvinde bliver ikke til en kvinde. Han vil altid være en mand, der er opereret til at ligne en kvinde.
Det ændres ikke ved at erkende, at der er få dyrearter, som faktisk kan skifte køn. Men det har intet med menneskeheden at gøre.

Irene Larsen, Hans Houmøller, Mette Poulsen, Tino Rozzo og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar

Hvordan balancer man en indvidualistisk fokuseret kultur med fællesskabet og fælles mål.
Det som om, vi er mere fokuseret på og lægger mere energi i modstanden mod os selv, som en form for selvoptimering, selvoptagethed end modstanden mod klima- og øko-krise, biodiversitets krise, øget ulighed, ideologisk formuleret retfærdigheder for uretfærdigheder, magtfulde og relative samvittighedsløse demagogers indvirkning på verden etc
Han/Hun, Selfie, Instagram, Influencer, kunstige kroppe etc... Smid lortet ud og kæmp for noget uden for dit forkælet selv...

Flemming Berger, Herdis Weins, Bjarne Toft Sørensen og Martin Mortensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Nille Thorsen

Du har overset en væsentlig detalje ved tegnet for Yin og yang. Der er en ret tydelig sort prik i det hvide og en ret tydelig hvid prik i det sorte.

Da Niels Bohr fik elefantordenen i 1947, valgte han det kinesiske yin og yang symbol til sit våbenskjold.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/niels-bohr-var-til-yin-og-yang

Christina Laugesen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Nille Thorsen

Uddybende:
"Modsætningsparret er ikke egentlig dualistisk, snarere komplementært, idet der er tale om et samspil og en stadig interaktionsproces. Denne enhed i toheden symboliseres i den berømte diagrammodel af en cirkel (taiji) med et sort felt, hvori der er en lille hvid cirkel eller prik, og et hvidt felt med en lille sort cirkel eller prik; tilmed afgrænses de to felter af en bølget form mod hinanden, hvorved de optisk set kommer i bevægelse, glider rundt eller ind i hinanden, som tegn på forandring og bevægelse"
http://denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Religion_og_verdensbillede/yin_o...

Christina Laugesen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

"To-kønssystemet – også kendt som det binære kønssystem – opstod som idé i Vesten i tiden fra det 17. til det 19. århundrede. Samtidig med at racebegrebet blev opfundet."

Var det Aristoteles der mente, kvinden har mangler ?

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Mikkel Madsen og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar

Mads Meltorn

Efter at have levet nogle dekader i en arbejdsverden, hvor der kun findes et køn, er jeg stort tilfreds med, at vi anerkender, at der findes to. Også i en sproglig udtryksform, der er inkluderende for to køn.

Til gengæld har mine oplevelser gjort, at jeg har stor sympati for mennesker, der føler sig marginaliseret af sproget.

Og jeg mener, det er mentalt dovenskab ikke at skrive (og opføre sig) inkluderende.

Og derfor er Torsten Jakobsens udokumenterede og anale reaktion ikke ok.

Christina Laugesen, Dennis Jørgensen, Hanne Ribens, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Mads Meltorn

"Hvordan balancer man en indvidualistisk fokuseret kultur med fællesskabet og fælles mål."
Hvem bestemmer reglerne for fællesskabet?

Christina Laugesen, Hanne Ribens, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jamen altså. Nu har den hvide kristne mand så konspireret for at ekskludere det faktum, at der er adskillige køn, ligesom man nu synes. Hvem kan huske, at der er noget, der engang hed klassekampen?

lars søgaard-jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Martin Mortensen

Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive bare halvt så godt som Torsten Jakobsen. Jeg synes på ingen måde, at Torsten går over nogen grænse - nogen gange må man sgu kalde BS!
Torstens kommentarstreng var lige hvad der var brug for. Tak.

Når Torsten skriver,
"Men en Astrid Johansen og hendes ideologiske frænder synes ikke at være tilfredse med denne skuffende henvisning til konform normalitet. Nej, deres sår er for dybe, deres forbitrelse for gedigen: De vil hellere fejle i forsøget på at erobre hele universet, end de vil tolerere en mild død i ligegyldigheden. ",
og,
"Nej, de er berøvet noget meget mere betydningsfuldt end alt ovenstående: Det er ikke ethvert menneske på jorden, som anerkender dem på præcis den måde, de gerne vil anerkendes på!!"

Så sidder jeg med samme fornemmelse, det stopper ikke her, hvad bliver det næste. Når man så samtidig hører historier, om helst at undgå, at sige 'han' eller 'hun'. Så tænker jeg, at det er rent newspeak!

Nike Forsander Lorentsen

LGGBDTTTIQQAAPP
(Lesbian, Gay, Genderqueer, Bisexual, Demisexual, Transgender, Transsexual, Twospirit, Intersex, Queer, Questioning, Asexual, Allies, Pansexual, Polyamorous.)
Et træningskursus i at være indkluderende.
Noget for Institutet for Kunst og Kulturvidenskab ved Købenavns Universitet.
Dette sku vist ha været et kursus hold i Whitby, England, i Juni måned. Om det nu er en spøg så er det i hvert fald sjovt. Fundet på Twitter.

Måske noget for Institut for Kunst og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet.

Lillian Larsen

DR P1 Orientering 19/8 om bomben i Kabul: En af de dræbte var en pige på 9. Men hun var også en dreng og gik i drengetøj, for familien havde ingen sønner, det blev hun så. Almindelig skik.
To køn - og alligevel ikke helt så enkelt.

Christina Laugesen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Martin Mortensen

@Bjarne Toft Sørensen

Nu har jeg genlæst nogle af Torstens kommentarer, og må give dig lidt ret i, at de er over grænsen for god debatstil, men jeg ville ikke være dem foruden.

@Rikke Nielsen

"Hvordan balancer man en indvidualistisk fokuseret kultur med fællesskabet og fælles mål."
Hvem bestemmer reglerne for fællesskabet?
Spørger du.

Jeg tolker, du mener, hvem har indflydelse på balancen i ovenstående?
Såfremt, vil jeg mene at livet, vælfærdsniveauet, frihedsgraderne, udfordringerne mm på sted og i tid for individet og flokken. Eksempelvis, kan der være øget lighed og fællesskab i et land lige efter en krig (Thomas Pikkety). Jeg ved ikke om man gik op i han/hun lige efter 2. Verdenskrig, men tror det næppe.
Folk må gå op i hvad de vil i denne selvoptaget tid. Krænkelsekoret i smålige identitetspolitiske emner, får mig dog til at tænke på om de enkelte i koret ikke kan bære smerte og ikke kigger på deres skyggesider, såsom den side der reagerer på at blive tituleret han eller hun.

Hvor så svært. De dyr, der kan parre og formere sig, er naturlige. Alle andre er derfor unaturlige eller har en sygdom.
Ikke en nedsættende kritik, bare en definition.
Men de har åbenbart et problem. Hvorfor ellers fare rundt i byen i Pride Parade for at gøre sig bemærket - og måske pleje deres mindreværd/unaturlighed.

Martin Nielsen, Henrik Ovesen og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar
Jens Hedegaard Laursen Pind

Jo mere forrykt og usagligt et oplæg påstås at fremstå, jo lettere burde det jo være at udstille og dokumentere dets mangler, ikke sandt? I denne tråd rummer Thora Hvidtfeldt Rasmussen enlige kommentar (02.10.19, kl. 10:56) – uanset om man så er 100% enig eller ej – langt mere substans og seriøs kritik af det indledende debatindlæg end Torsten Jacobsens horde af grasserende raserianfald.

100% enig er jeg til gengæld med den første sætning i Bjarne Toft Sørensens meta-indlæg (02.10.19, kl. 11:28), og samme bidragyder har jo ofte demonstreret sin evne & vilje til konstruktivt at se mange emner fra mange sider – og tak for det, selv om jeg ikke altid er lige begejstret for konklusionerne!
Lige her har BTS også fat i et væsentligt tema, som også tangeres andetsteds i tråden, nemlig om hhv. debattørernes og debatredaktørernes rolle i, og ansvar for, kommentarsporets – og i videre forstand samfundskommunikationens – undertiden tvivlsomme udvikling.

Det undrer mig da lidt, at flere af de voldsomt ophidsede kommentarer overhovedet er sluppet helskindede igennem redaktionens vasketunnel, og Rikke Nielsens korte, men præcise, reaktion (02.10.19, kl. 12:16) er meget forståelig.

Måske kunne lidt skrappere håndhævede debatregler fra Informations side virkelig bidrage til, at selv meget engagerede meningsindehavere tog sig en slapper, inden de smadrede takt & tastatur for at få fat i modstanderens kunstige strube?

Det her kan vi vist (næsten) alle sammen gøre bedre…

Christina Laugesen, Mads Berg og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar

Jeg syntes ikke det mest interessante er hvor vores kønsopdeling kommer fra, men i dag, mere hvem der holder fast i den.
I Danmark har vi stadig en kønsopdelt værnepligt, sådan at mænd har tvungen værnepligt, men kvinder fuld adgang til frivillig deltagelse. For mig at se er der i dag sammenhæng mellem religiøst højreorienterede og stædig fastholden i traditionelle familieværdier. Og i Danmark er der bare ikke et flertal for ligebehandling af borgere på tværs af køn, eller uanset køn.

Christina Laugesen, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

02/okt/2019

Kære Venner,
det helt overordnede formål
med seks er Livets fortsættelse :-) ...

Hvis ikke en han befrugter en
hun, så uddør arten eller Livet :-( ...

Alle de øvrige seksualiteter er,
som jeg ser det, menneskelige,
og, til enhver tid, fred med det :-) ...

Kærlig hilsen
Claus

Benta Victoria Gunnlögsson, Ole Arne Sejersen, lars søgaard-jensen, Lillian Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Binær tænking er ikke noget der er opstået i 1700 tallet, men en del af vores genetiske makeup, vi har med os fra savannen. Den har hjulpet os med at tage beslutninger på et splitsekund - flygt/kæmp osv. og dermed øget vores overlevelse. Men denne form tænking kan også føre problemer med sig, læs f.eks. "The good, bad, and ugly of binary thinking ":
https://cyberlaw.stanford.edu/blog/2015/10/good-bad-and-ugly-binary-thin...
Eller nogle af Steven Pinkers glimrende bøger ...

De 90% har biologi som beviser.
De 10% har følelser som beviser.
Og så siger man at de 90% er ude af trit med virkeligheden

Når de 10% ikke vil "tilpasse" sig de 90%
Så skal de 90% "tilpasse" sig de 10%
Og så siger man at de 90% er intolerante.

The Most Intolerant Wins
https://medium.com/greyswandigital/the-most-intolerant-wins-the-dictator...

Michael Eric Dyson - Understanding the Intolerant Minority
https://www.youtube.com/watch?v=pJ7KFBoDMPU&t

Steffen Gliese

Nej, Ulrik Mortensen, en teori fremstiller menneskehedens naturhistorie på den måde. Men ingen ved det. Det nytter ikke at prøve at henvise faktisk forekommende tilstande til et begreb om noget unaturligt, for var det unaturligt, ville det ikke forekomme.
Problemet er meget enkelt: at den herskende hierarkiske samfundsorden tillader det magtfulde mindretal at blande sig i og diktere, hvordan andre, men mindre talstærke minoriteter skal gebærde sig. Det er ikke i orden.

Christina Laugesen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Torsten Jacobsen
02. oktober, 2019 - 00:30 :
"Og du beder mig om - set i det lys - at anerkende den enorme betydning af et meget lille mindretals dybe lidelse? Og hvori består dette mishandlede mindretals lidelse så? Er de berøvet søvn? Er de berøvet mad? Er de berøvet ly mod vejret? Er de berøvet adgang til offentlige transportmidler, til uddannelse, til lægehjælp? Er de berøvet nogen form for offentlig service, som verden indtil nu kender til?"

Torsten, dit indlæg emmer af 'whataboutism', hvor du oplister dystopiske fremtidsscenarier i en lind strøm, for herefter at opstille modsætningen, den farlige - og på samme tid mærkværdigvis ubetydelige - udfordring et "meget lille mindretal" har i vort såkaldt civiliserede samfund.
En udfordring, der helt uproportionalt får dig fuldstændigt op i det røde felt.

Lad mig vende Madam Svendsen; hvis nu vi står overfor alle disse katastrofer, og som menneskehed bør trække solidarisk på samme hammel for at få løst problemerne, hvorfor er det så vigtigt for dig (og andre) at insistere på at der kun findes to køn, og alt andet er humbug og fordærv?
Hvorfor skal minoriteter fortsat opleve sig ekskluderede og udsatte både fysisk og psykisk?
Hvorfor er det så vigtigt at fastholde et dualistisk normalbegreb, når vi udmærket ved at der er reelle konsekvenser for mindretallet som mobning, chikane, udelukkelse og overfald?
Er det ikke netop vigtigt at være mere inkluderende på baggrund af truslerne, så vi får et virkeligt fællesskab?

Det var de selv samme argumenter, der blev brugt i venstrefløjskredse mod rødstrømperne, dengang kvinderne også ville høres.
Da hed det fx at alt det med ligeretten kunne man(d) ordne, når klassekampen først var vundet, og produktionsmidlerne i arbejdernes hænder.
Sådan gik det som bekendt ikke.

Istedet for at kriges om hvem der har mest ret til en bestemt identitet, burde vi alle kæmpe sammen.
Men det kræver anerkendelse af andres opfattelse af sig selv.
Selvfølgelig går det begge veje, og mindretallet skal på den anden side ej heller diktere hvordan andres opfattelse bør være.

Sådan ser jeg nu på det :-)

Christina Laugesen, Dennis Jørgensen, Steffen Gliese og Palle Raabjerg anbefalede denne kommentar
Frederik Rischel

At forståelen af køn som "mand - kvinde", skulle være noget der kom til verden efter renæssancen, har jeg ærlig talt lidt svært ved at tro på, trods min relative uvidenhed på området.
Èn ting jeg er dog sikker på at forfatteren tager fejl af; at det ikke er en debat der udvikler sig i øjeblikket. Det gør den da så sandelig, og det er da meget fedt - for os alle sammen! Har svært ved at forstå hvorfor nogle føler sig så truede, som retorikken i kommentarerne antyder.
Hvis man synes det her tager for meget plads fra mere vigtige emner, så synes det mig klart mest fornuftigt at lade være med at bruge sin tid på det.

Ib Gram-Jensen, Christina Laugesen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kasper Frausing

I vedaerne, ofte beskrevet som "verdens første skrifter", skrevet på sanskrit, henvises igen og igen til Shakti og Shiva (eller i formen indra/Rudra)
Shiva og Shakti er en grundfigur i yoga og tantra; ældgamle (pre-renæssance much) filosofiske systemer.
Shiva og Shakti bliver i lægmands termer beskrevet som symbol på mand og kvinde (selvom en lidt mere spidsfindig tanke måske ville hævde at mand og kvinde er et (ud af utallige mulige) symboler på Shiva og Shakti.

Der findes næppe et mere binært system end Shiva og Shakti.
Og meget kan man anklage briterne for idag men dog næppe dette.

Kasper Frausing

PS:
Er grundlæggende meget positiv overfor til non binære, og finder egentlig ideen om køn som et spektrum forfriskende og sand.
Er bare lidt imod imod den implicitte (og efter bedste overbevisning kontrafaktiske fejlbehæftede) anklage om kolonialisme/racisme/WASP-privilegisme og alskens andet ondskab, der kunne tænkes at medfølge, skulle man formaste sig til at komme til at sige tissemand.

Lad mig formulere mig lidt diplomatisk så:

Det er positivt at have som mål at møde mennesker som de er og gerne ville inkludere minoriteter, i stedet for at ekskludere.

Det er til gengæld grotesk, hvis studier ved universiteter kan give anledning til at skrive ovenstående. Man kan altså ikke bare omskrive historien og biologien for at få den til at passe med et verdensbillede/ en ideologi, som man gerne ser fremmet. Det må jo være et ekko-kammer af en anden verden i de kredse.

Jeg ser rigtig gerne, at en kreds af lektorer/forskere/ whatever fra de naturvidenskabelige studier, skriver et åbent brev til alle disse "kultur-teoretikere" og hvad de ellers kalder sig, og klart fortæller dem, at man altså ikke kan underkende de biologiske kendsgerninger, bare fordi man gerne vil have et mere inkluderende samfund.

Ete Forchhammer , Kim Houmøller, Nike Forsander Lorentsen, Martin Nielsen, Ture Nilsson, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Jens Christensen anbefalede denne kommentar

@ eva

"Tværtom vil de gerne respekteres på lige fod med andre, og ikke udgrænses af et på forhånd vedtaget normalbegreb, der iøvrigt er ganske uvidenskabeligt."

Jeg forstår ikke, hvad du mener her. Hvad er uvidenskabeligt?

Eva Schwanenflügel

@ Esben Lykke

Det binære kønsbegreb er ikke så fastlåst som opdelingen af mand/kvinde antyder.
Læs artiklen igen :-)

Groft sagt er der kun én kamp, der skal kæmpes. Det er kampen mod kapitalismen/forbrugersamfundet/vækstøkonomien, som i hastigt tempo er ved at udradere muligheden for menneskenes fortsatte eksistens.

Så kan man hedde Viggo, eller Bertha eller Hans-amalie og føle sig som det modsatte eller det dobbelte eller noget andet - det er lige gyldigt. Det eneste, der betyder noget, er, at man på det personlige plan og på samfunds plan, forsøger at leve i pagt med naturen, som vi er en del af.

Hvis man gør dette, så er man med stor sikkerhed på et sådant "åndeligt" stadie, at man ikke kunne finde på, bevidst, at diskriminere nogen pga race, seksualitet, køn, oplevet køn, osv osv osv. (Her vil jeg gå ud fra, indtil andet er bevist, at den såkaldte "øko-højrefløjsnationalisme" er en forsvindende minoritet. Det håber jeg virkelig.)

Enhver kamp for ën specifik minoritet, er dybest set en afsporing fra den egentlige kamp, fordi de alle foregår inden for og er underlagt den verdensorden, der skal ændres hurtigst muligt, hvis vi skal have bare den mindste chance for at blive tipoldeforældre.

Og det er da "synd for" kvinder, sorte, lgbt+++ osv osv, men hvis vi ikke løfter blikket en smule, og lader være med at kæmpe for den gruppe, vi nu tilfældigvis identificerer os med, så vil der snart hverken være individer eller grupper tilbage.
Så kan man selvfølgelig sige, at alle er blevet lige... For Vorherre er vi alle lige - er det ikke sådan man siger?

Eva Schwanenflügel

@ Esben Lykke

Hvis vi alle skal kæmpe på lige fod, er det vigtigt at vi alle er lige værdige.
Live, and let live.

Det nytter ikke noget, at nogle grupper undertrykkes fordi vi skal vinde en fælles kamp.
Du siger det er "synd" for de undertrykte.
Men det har langt større konsekvenser for den enkelte, når samfundet er ekskluderende.
Og det er selve den hakkeorden vi skal tillivs, såfremt vi overhovedet skal have et fælles projekt.

Det er ikke ensbetydende med at minoriteter skal diktere hvordan andre (majoriteten) skal føle sig.
Skyld og skam fører ingen steder hen, hverken for den ene eller den anden.

@ eva

Jeg synes ikke, artiklen gør mig klogere på noget som helst.
I min verden er det en triviel konstatering, at mennesker er født med forskellige testeteron og østrogen-niveauer.
Det skal man altså ikke kende særlig mange mennesker for at kunne se. Vi er alle mere eller mindre feminine og mere eller mindre maskuline.

Men derfra og til at påstå at "det binære kønssystem ikke er universelt. Det er en vestlig opfindelse.
Som kolonimagter pålagde vi andre befolkninger vores to-kønssystem" "To-kønssystemet – også kendt som det binære kønssystem – opstod som idé i Vesten i tiden fra det 17. til det 19. århundrede."

der er altså et stykke.

Lad mig så sige det, som folk øjensynligt ikke er meget for at sige - vel fordi man er bange for at såre nogen:

Det er en genetisk og evolutionær fejl at være født med muskelsvind. Det gør ikke mennesker med muskelsvind mindre værd end andre. De har krav på samme respekt som andre. De er en del af menneskeheden.
Det er en genetisk og evolutionær fejl at være født med kun én arm. Det gør ikke mennesker med én arm mindre værd end andre. De har krav på samme respekt som andre. De er en del af menneskeheden.
Det er en genetisk og evolutionær fejl at være født med andet end xx eller xy. Det gør ikke mennesker som er født med andet end xx eller xy mindre værd end andre. De har krav på samme respekt som andre. De er en del af menneskeheden.
Det er en genetisk og evolutionær fejl at være født som bøsse eller lesbisk. Det gør ikke bøsser eller lesbiske mindre værd end andre. De har krav på samme respekt som andre. De er en del af menneskeheden.

Er det for politisk ukorrekt at sige? Det vil jeg oprigtigt gerne vide.

Martin Nielsen, Anina Weber, ulrik mortensen og Jens Jensen anbefalede denne kommentar

Eva -

Selvfølgelig er vi alle lige værdige. Men verdens magthavere griner hele vejen til banken, når vi render rundt og udkæmper vores egne små kampe for at blive anerkendt af "samfundet".
For mig at se er denne individualistiske tænkning en blindgyde. Vi har ikke brug for hver især at blive anerkendt som lige præcis den unikke person, vi er.
Vi har brug for fællesskaber, der kæmper mod den bestående verdensorden, viser en anden måde at leve på osv. Hvis den kamp lykkes, så vil anerkendelsen af den enkelt følge naturligt med.
Hvis den kamp ikke lykkes, så kan det være lige meget.

Anina Weber, Rasmus Knus og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese
02. oktober, 2019 - 10:55
"Virkeligheden, Torsten Jacobsen, er noget, vi skaber igennem vore forestillinger."

Måske lidt uden for kontekst, men alligevel:
En filosofisk idealist og realist er på vej over en vej.
Pludselig kommer en elefant løbende, og realisten råber: "Pas på!",
hvortil idealisten svarer, "åh, den elefant er jo kun noget, vi skaber gennem vore forestillinger,"
og hvortil realisten svarer, "ja, men ved elefanten det?"

Apropos kromosomer, så er der vist ikke så meget at rafle om med hensyn til inddelingen i hunkøn og hankøn. Således medfører kromosomafvigelser ikke overgange mellem hunkøn og hankøn, men derimod nogle sygdomme, som kan ramme begge.
I begyndelsen af svangerskabet er alle dog hunkøn, og det er først efter et par måneder, at det bliver "afgjort", hvilket af de to køn man kommer ud med.
Diskussionen her minder mig lidt om den med Halfdan Rasmussen, som på baggrund af visse ordvalg vist blev beskyldt for at være racist, selv om man tydeligt ser af hans digte, at han ikke var det.
Hvis man ikke nedgjorde folk efter køn, race, hårfarve, religion, næsestørrelse osv. osv., ville hele den debat i mine øjne og ører være ikke-eksisterende.

Lars Jørgensen, Anina Weber, Finn Jakobsen, Jens Christensen, Esben Lykke og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Binært køn henviser til det faktum, at vi har kønnet formering. Kønnet formering betyder, at det forudsætter to køn at skabe et barn. I hvilket omfang det faktum spiller ind på individets seksualitet og kønsidentifikation må være en personlig afgørelse. Ikke at anerkende den kønnede formering er et overgreb på de individer, for hvem kønnet ikke er en konstruktion eller efterrationalisering men en biologisk realitet.

Lars Jørgensen, Ete Forchhammer , Mads Jakobsen, Anina Weber, ulrik mortensen, Jens Christensen og Esben Lykke anbefalede denne kommentar

Sider