Læserbrev

Her er tre gode grunde til, at vi skal sortere vores plastikaffald

Billeder af dansk plastikaffald i Østasien gør mange danskere i tvivl om, hvorvidt det giver mening at fortsætte med at sortere plastikaffald, men der er gode grunde til at fortsætte sorteringen alligevel, skriver direktør i Dansk Affaldsforening i dette debatindlæg
Debat
29. oktober 2019

Billederne af dansk plastikaffald i Malaysia og Indonesien har igen vist de enorme problemer med plastik. I Dansk Affaldsforening forstår vi godt, at man bliver i tvivl om, hvorvidt det giver mening at fortsætte med at sortere plastik.

Svaret er ja af tre gode grunde:

For det første kan meget af plastikaffaldet bruges igen, men selv eksperter har svært ved at vurdere, om et stykke plastik kan genanvendes eller ej. Derfor er det bedst at sortere det hele.

For det andet finder vi ud af, når vi får det hele, hvad der skal ændres i både designet af plastikken og i affaldshåndteringen, så mere kan genanvendes.

For det tredje udvikler teknologien og plastikemballagerne sig, så hvad der ikke kan genanvendes nu, kan måske genanvendes om et halvt år – uden at man som almindelig forbruger lægger mærke til det.

Vi skal også skelne, for det er særligt plastikemballage, der kan være svært at genanvende. Omvendt kan helt op mod 90 procent af store plastikprodukter – havemøbler, tagrender og legetøj – nemmere genanvendes.

Politikerne skal derfor ensrette plastikemballagerne, så de kun består af to typer, som ikke må blandes i samme emballage eller svejses sammen med metal, pap og andet.

Samtidig skal langt mere af plastikken være genanvendt frem for ny. Et produkts miljøbelastning bestemmes nemlig i stort omfang allerede i designfasen.

I kommunerne og de kommunale affaldsselskaber skal vi sikre, at det sorterede plastikaffald rent faktisk bruges igen – og at det sker under rimelige arbejds- og miljøforhold.

Vi skal også kigge den private affaldsindustri efter i sømmene. Kommunerne udbyder nemlig al plastikaffaldet til godkendte anlæg og betaler for, at forskellige virksomheder – både danske og europæiske – eftersorterer, vasker og oparbejder det, så det kan genanvendes.

Plastikaffaldet bliver ofte sendt på en lang rejse gennem flere led og lande – og det er svært at følge til slutdestinationen.

I udbuddene af plastikaffaldet stiller mange kommuner krav om, at affaldet eksempelvis skal slutbehandles inden for EU’s grænser. Det kræver dog tillid til, at den private affaldsindustri overholder kravene.

Her må EU også træde i karakter, så vi kan være sammen om at løse vores fælles miljøproblemer.

Mikkel Brandrup er direktør i Dansk Affaldsforening

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Der er al mulig grund til at anlægge den yderste skepsis omkring også den private affaldsindustri.

Jeg husker et tilsvarende eksempel:
En affaldsvirksomhed havde opnå statslig certifikation til at modtage ledningsaffald.

Statstilskuddet blev udbetalt, en plads blev udlagt, kommunen tilpassede sin regionalplan - det var eller landbrugsjord - og lastbil efter lastbil leverede læssevis af gamle ledninger - selvfølgelig mod betaling til miljø-virksomheden.

Ledningsbunkerne hobede sig op.
Ingen forarbejdning fandt tilsyneladende sted - sikkert fordi de nødvendige maskiner endnu ikke var installeret; men maskinerne var bestil forsikrede direktøren.

Desværre gik miljøvirksomheden konkurs inden maskinerne blev leveret.
Konkursen havde tidsmæssigt sammenfald med, at kommunen var begyndt at pålægge dagbøder for at få ledingsbunkerne væk.
Kommu