Læserbrev

True crime gør os klogere på menneskets mørke sider

Ikke alt true crime er så kritisabelt, som Katrine Wiedemann mener. Hvis det er produceret ordenligt, kan det give et vigtigt indblik i de mørkere sider af vores menneskelighed, skriver tv-producent Jesper H. Grand i dette debatindlæg
Debat
7. oktober 2019

Det var med stor undren, jeg læste Katrine Wiedemanns klumme 3. oktober om, at true crime-podcasts’ svælgen i andres lidelse nedsætter vores sensibilitet og fører til, at vi mister vores moralske kompas.

Jeg kan til nød forstå, hvis Katrine Wiedemann havde diskuteret kvaliteten af noget true crime. Man kan måske med rette sige, at nogle podcasts kun bliver produceret for at underholde. 

Men at skære alle true crime-produktioner over en kam og sige, at det som koncept afstumper os, er måske at dreje et stykke fiktion, som Katrine Wiedemann er vant til fra teateret. 

For det, true crime kan, når det er bedst, er at ramme vore menneskelighed og vise, hvordan vi også kan agere, når død og ødelæggelse rammer vores liv. Men Wiedemann vil agere censor og fortælle andre, hvad de må vide og ikke må vide om virkeligheden, og kalder det dyrisk at være nysgerrig på det mørke. 

Hvis man ikke får den fortælling, ligegyldig hvor ubehagelig den end er, så bliver vi ikke klogere på det at være menneske. Og det må til hver en tid være en instruktørs fornemmeste opgave både i fiktion og dokumentarer.

Jesper H. Grand er tv-producent.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her