Kommentar

Udenlandske interesser skal ikke have lov at overtage lodsningsområdet i danske farvande

Stort set alle europæiske lande har regler, der sikrer nationale lodser i deres farvande. I Danmark er man i gang med en liberalisering af området. Men at miste kontrollen i vores farvande er ikke den rette vej at gå, skriver formand for Danske Lodser Lars Sigvardt i dette debatindlæg
Debat
14. oktober 2019

Det er jo ganske absurd, at et par russiske krigsskibe gennem Storebælt kan skabe nyhedsoverskrifter, samtidigt med vi har en lov, der åbner for, at udenlandske interesser kan overtage lodsningsområdet igennem danske farvande fra den 1. januar 2020.

Her åbner lodsloven – hvis regeringen ikke når at stoppe det – op for fuld liberalisering af lodsningsområdet.

Lodsning er et næsten skjult område, langt ude på havet, som kun bemærkes, når det ikke fungerer. Men når det går galt, sker der til gengæld store miljøkatastrofer, hvor kilometervis af danske strande bliver smurt ind i sort, klæbrig olie.

Helt praktisk bliver lodsen sejlet ud til de store skibe, her rådgiver han kaptajnen til at komme sikkert igennem de snævre og vanskelige danske farvande – man kan sige, at lodsen i praksis overtager kommandoen over skibet. 

Men lodsernes arbejde handler også om muligheden for at udøve myndighed på dansk søterritorie. Her har lodserne en helt central rolle, når de kommer om bord på flere end 20.000 skibe om året. De sikrer sejladsen, de kender farvandet. De hjælper hinanden, og de hjælper også skibe, der ikke har taget lods. Lodsen har også pligt til at indberette skibe, der ikke lever op til de internationale sikkerhedsstandarder.

Kort sagt: Lodserne varetager kritisk infrastruktur i de stærkt trafikerede indre danske farvande.

International korridor

Årligt sejler cirka 70.000 skibe gennem Storebælt og Øresund til og fra Østersøen – den eneste adgang til verdenshavene med større skibe til og fra Østersølandene Sverige, Finland, Rusland, Estland, Letland, Litauen, Polen og det nordøstlige Tyskland. Det svarer til knap 200 skibe i døgnet.

Med fuld liberalisering af lodsområdet kan et russisk kontrolleret lodseri, baseret på f.eks. Cypern, fuldt lovligt få godkendt russiske lodser til transitsejlads igennem danske farvande.

I Danske Lodser er vi derfor oprigtigt bekymrede for Danmarks ret til at håndhæve suveræniteten i de danske stræder, der internationalt set er en såkaldt ’international korridor’, hvor alle skibe har ret til frit at passere i transit.

Inden for de senere år har vi set problemer ved Krim og i Kertjstrædet. Og netop nu ser vi store udfordringer i Hormuzstrædet.

Har Danmark først ladet overvågningen af de danske stræder – blandt andet gennem lodsning – gå os af hænde, kan den være umulig at genvinde.

Rusland er den eneste Østersøstat, der ikke er medlem af EU. Rusland har stærke interesser i de danske farvande, da langt størstedelen af den last, som passerer her, er russisk råolie. Ser man alene på de økonomiske, geopolitiske og strategiske interesser, er der oprigtig grund til at være bekymret over, hvor hovedinteressen i de danske sunde og bælter ligger.

Sejladssikkerheden er også på spil. Hvordan forestiller ministeren sig, at Søfartsstyrelsen skal kunne kontrollere de udenlandske lodsers certifikater, føre tilsyn med tilrettelæggelse af arbejdstiden – og at lodsen på certifikatet rent faktisk er om bord på en tanker i transit igennem danske farvande?

Lodsloven forpligter lodsen til at indberette fejl og mangler ved de lodsede skibe til den danske Søfartsstyrelse – hvordan forestiller ministeren sig, at en russisk lods på et russisk kontrolleret skib vil løfte den opgave?

Internationale anbefalinger

Da lodsloven blev vedtaget i 2014, sagde daværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen til DR Nyheder:

»Moderniseringen af lodsmarkedet forventes at føre til lavere priser på gennemsejlingslodsninger, hvilket skal få flere skibe til at tage lods gennem Øresund og Storebælt og på længere strækninger.«

Desværre har vi set det modsatte ske. Færre skibe tager lods hele vejen igennem danske farvande. Konkurrencen har fået lodsningerne ind til danske havne til at stige markant i pris. Priserne for de gennemgående lodsninger er status quo – dog lidt billigere for storkunder.

Stort set alle andre europæiske lande har regler, der sikrer nationale lodser i deres respektive farvande. Den tyske forbundsdag, Frankrigs nationalforsamling, Europa-Parlamentet og Kommissionen advarer ligefrem imod liberalisering af lodsvirksomhed.

Alligevel er Danmark – sammen med Rumænien – i gang med en liberalisering af lodsningsområdet, der betyder fuld markedsadgang 1. januar 2020.

Har vi råd til at miste myndighedskontrollen i vore farvande? Har vi råd til at overlade sejladssikkerheden og havmiljøet til udenlandske lodsvirksomheder – stik imod internationale anbefalinger?

Spørgsmålet er, hvorfor Danmark ikke blot gør, som resten af verden på lodsområdet?

Danske Lodser håber, at regeringen vil slå autopiloten fra og genoverveje, om Danmark, med fuld markedsadgang på lodsområdet – også for udenlandske lodserier – er på rette vej.

Lars Sigvardt er formand for Danske Lodser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her