Læserbrev

Udvis alle kriminelle indvandrere, der idømmes mere end et halvt års fængsel

Alt for mange indvandrere begår kriminalitet, selv om de er vokset op i et land, der tager sig godt af dem. Derfor bør vi udvise alle tilflyttere, der idømmes mere end et halvt års betinget fængsel, skriver medlem af Konservativ Ungdom i dette debatindlæg
2. oktober 2019

»Skik følge eller land fly«, lyder et gammelt ordsprog. Hvis du flytter til et fremmed land, er det din opgave at indordne dig under landets regler og normer. Det er ikke dit nye land, som skal tilpasse sig dig.

For mange tilflyttere tabes på gulvet, for mange formår ikke at blive en del af vores samfund. Det er ikke kun indvandrere, men især også efterkommere fra ikkevestlige lande. De begår næsten to en halv gange så meget kriminalitet som resten af befolkningen, selv om de er heldige nok at vokse op i et land som Danmark. Med gode uddannelsesmuligheder, fri adgang til sundhedssystemet og ligestilling.

Derfor er det vigtigt, at den nye regering gør alvor af at leve op til sine valgløfter og ikke fortsætter med at lempe udlændingepolitikken. Med det nye tilskud til børnefamilier, der særligt tilgodeser folk på integrationsydelse, er lempelserne desværre allerede startet. Det bør stoppes omgående.

Nogle gange er man også nødt til at sætte hårdt mod hårdt. Derfor bør vi udvise alle tilflyttere, hvis de bliver idømt mere end et halvt års betinget eller ubetinget fængsel, og det bør kun ændres under helt særlige forhold.

Der skal slet ikke være nogen tvivl om, hvorvidt grov kriminalitet bør føre til udvisning eller ej, og de dømte bør afsone i deres hjemland. Vi skal ikke bruge tid, kræfter og penge på mennesker, vi ikke ønsker at have her.

En straf på et halvt år eller derover er ikke noget, du får for at stjæle en Snickers i Netto eller træde lidt for hurtigt på speederen. Det er domme, der kræver væsentligt voldsommere handlinger som f.eks. voldtægt eller andre voldelige overgreb. Handlinger, man ikke begår ved en mindre fejltagelse. Det er et bevidst valg, hvor man vender det samfund ryggen, som har givet en alt.

Vælger man på trods af utallige velfærdsydelser at gøre vores samfund uret, bør det have konsekvenser.

Magnus Von Dreiager, Konservativ Ungdom

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Vælger man på trods af utallige velfærdsydelser at gøre vores samfund uret, bør det have konsekvenser."

Ih ja, det har vi tydeligt set med skrotningen af SKAT med fx hvidvask, momssvindel, udbytteskat og millionbonusser til fallerede direktører.
Ulovlig krigsdeltagelse, udsalg af arvesølvet til lavestbydende, ulovlig sessionslogning, teleskandaler, nedrivning af almene boliger under dække af 'ghettoplanen' og salg til kapitalfonde af boliger og infrastruktur, etcetera.
Alt det har sandelig fået konsekvenser..

Morten Lind, ingemaje lange, Egon Stich, Thomas Tanghus og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvad så med minister der giver Folketinget ukorrekte oplysninger osv. gør de ikke landet uret ? Hvorfor skal det ikke have konsekvens?
Eller hvad med politikere, der på ukorrekte oplysninger og mindst muligt flertal sender Danmark i krig - for ikke at tale om nedsmeltningen af SKAT - skal det så ikke have konsekvens?

Morten Lind, ingemaje lange, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Hvis man nu skulle udvise en befolkningsgruppe, der fylder voldsomt meget i kriminalitetsstatistikerne, kunne man jo vælge mænd. Mænd begår fem(!) gange så meget kriminalitet som kvinder.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-er-maend-mere-kriminelle-end...

Men det er jo absurd at sætte sådanne sammenligninger op, kommunalbestyrelsesmedlem Magnus Von Dreiager, kæmpefan af kongehuset og skeptisk over for islam og indvandring. Skeptisk?

https://www.bt.dk/redaktionen/magnus-von-dreiager

Morten Lind, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar