Læserbrev

Det skal være okay at tage et senior-fjumreår, når man går på pension

Der er ikke noget at sige til, at en brat overgang fra fuldtidsjob til fuldtidsfri kan give usikkerhed og forvirring. Det kan tage tid at finde hvile i fritiden, men det gælder om at fokusere på det, der gør dig glad, skriver Else Borch i dette debatindlæg
25. oktober 2019

Jeg blev rigtig glad for at læse kronikken i Information den 9. oktober. Kronikken beskriver så godt, hvor stor en omvæltning det kan være at forlade arbejdsmarkedet. Hvor svært det kan være at forlade det kendte hamsterhjul og skulle genopfinde sig selv og finde ny mening.

Tak til Else Skjoldan for modet til at sætte ord på den forvirring og usikkerhed, der kan opstå i den første tid efter pensionering.

Mange, jeg kender, har haft lignende oplevelser med skyldfølelse og tab af identitetsfølelse og selvværd. Det er vigtigt, at vi giver os selv og andre lov til at kalde det første år efter pensionering for et senior-fjumreår. Her må vi gerne være forvirrede, prøve ting af og måske ligge en hel del på sofaen og stirre op i loftet.

Det tager tid at ændre vaner og tankemønstre, så tålmodighed er en nødvendighed.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Mondrup
Eva Schwanenflügel og Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Det skal være okay at tage et senior-fjumreår, når man går på pension"

Øh - er der nogen, der har sagt det modsatte?
Du kan sådan set bare fjumre løs så meget du har lyst til resten af dit liv.
Og send måske lige en kærlig tanke til mennesker, der er fanget i jobcenter-helvedet, og ikke på nogen somhelst måde har muligheden for at 'fjumre'.

Steen K Petersen, Helge Hübschmann, Maj-Britt Kent Hansen, Søren Kristensen, Ib Christensen, Kim Houmøller og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar
Helge Hübschmann

@Katrine Damm
Kan dårligt siges bedre...:-) - gik selv på pension for tæt på 5 år siden, og jeg har med den største fornøjelse fjumret lige siden. Bl.a. ved at spille sammen med gamle musikervenner fra ungdommen. - Men derfor kan man jo godt opretholde en vis kompetencemæssig stolthed, så man stadig præsterer så godt man kan - vel vidende, at alderen nødvendigvis påvirker fjumringen en anelse....
Man skal altid erindre sig Jørgen Rygs uforlignelige historiske konstatering:
De tre vigtigste epoker er bronzealderen, middelalderen - og pensionsalderen!