Kronik

Vores samfund har mistet evnen til at lytte til det menneskelige hjerte

Fra vi er helt små, tages vi væk fra vores forældre og sættes ind i et system, der fokuserer på præstation, arbejde og vækst. Denne kronik er et råb om hjælp og et ønske om, at vores politikere snart vågner op og forstår, at mennesket ikke er en maskine, skriver hjemmegående mor Sofia Rasmussen i dette debatindlæg
Min kæreste og jeg har selv valgt at tage vores børn ud af både vuggestue og børnehave, fordi det ganske enkelt føltes forkert at aflevere dem. Vores datter nåede at gå ti måneder i vuggestue, selv om det smertede både mig og hende at være adskilte. Ti måneder tog det, før jeg var parat og stærk nok til at lytte til hjertet, der ikke var i tvivl, skriver Sofia Rasmussen.

Min kæreste og jeg har selv valgt at tage vores børn ud af både vuggestue og børnehave, fordi det ganske enkelt føltes forkert at aflevere dem. Vores datter nåede at gå ti måneder i vuggestue, selv om det smertede både mig og hende at være adskilte. Ti måneder tog det, før jeg var parat og stærk nok til at lytte til hjertet, der ikke var i tvivl, skriver Sofia Rasmussen.

Tor Birk Trads

10. oktober 2019

For et par uger siden blev min 75-årige bedstemor indlagt med ondt i hjertet. Det er anden gang på to uger, hun er blevet hentet akut af ambulancen, fordi hun troede, hun skulle dø.

Men min bedstemor skal ikke dø. Hun er helt rask, siger lægerne, men hvad ved de egentlig om det?

Måske er min bedstemor faktisk ved at dø af et dårligt hjerte, for det her er hendes liv: Hun passer min bedstefar hver dag, som er dement. Hun barberer ham og vasker ham og tørrer op efter ham, selv om hun har ondt i hele kroppen af leddegigt.

Hun græder, når vi ikke ser det, for min bedstemor har ligesom mange af os andre lært, at hjertet må gemmes væk, at det er for farligt og sårbart at vise frem. Imens hjertet ignoreres og bliver mere og mere ensomt, knokler min bedstemor videre. Hun har ikke lært at lytte til sit hjerte.

Dette er ikke en kronik om min bedstemor. Dette er en kronik om et samfund, der har mistet evnen til at lytte til hjertet, det menneskelige hjerte, som længes efter omsorg og kærlighed og varme, efter at blive set og hørt.

Det er et hjerte, der taler højere, jo længere vi ignorerer det, indtil det i værste instans giver op og forstummer.

Et hjerte, vi allerede svigter, når det er helt nyt og skrøbeligt, for allerede der forlader vi det og sender det over i fremmede menneskers varetægt.

Endnu før det har en stemme, fortæller vi det, at der findes noget, der er meget vigtigere end det: Vi skal på arbejde, det skal gå hurtigere, vi skal vækste, vi skal præstere, vi skal bruge vores uddannelse og vores hoved, men ikke vores hjerte. 

Og det gør ondt i vores sjæl at slippe de bittesmå kroppe, der ikke vil slippes, men vi er jo selv blevet sendt væk, da vi var små. Også vi har fået at vide, at hjertet ikke har værdi.

Børn ud af institutioner

Min kæreste og jeg har selv valgt at tage vores børn ud af både vuggestue og børnehave, fordi det ganske enkelt føltes forkert at aflevere dem. Vores datter nåede at gå ti måneder i vuggestue, selv om det smertede både mig og hende at være adskilte. Ti måneder tog det, før jeg var parat og stærk nok til at lytte til hjertet, der ikke var i tvivl.

Det fortalte mig klart og tydeligt, hvad der var rigtigt og forkert, hvad der var naturligt og ikke naturligt, ligesom min bedstemors hjerte højt og tydeligt siger fra, stopper op og beder om hjælp. Det taler så højt, at det gør hende syg og svimmel og angst.

Men hvordan skal hun efter et helt liv i dette samfund, der har adskilt sjælen fra kroppen, barnet fra sine primære omsorgspersoner, kunne lytte til sit hjerte? Hvordan skal hun forstå, hvad det fortæller hende, når hun har levet et helt liv med at fortrænge dets stemme?

Min bedstemor kan få gavn af et frit og fungerende sygehussystem, hvor lægerne tager blodprøver, scanner hende og sætter elektroder på hendes hjerte, som om alt kan måles og vejes. Men få ser bag om hendes symptomer, få stiller sig kritisk over for et samfund, der symptombehandler flere og flere med ondt i hjertet og sjælen.

Så mange unge med angst og depression. Så mange, der er ensomme. Så mange stressede mennesker. Så mange med ADHD.

Jeg er med på, at det, jeg skriver nu, vil provokere mange, nogle vil ryste på hovedet, og det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke peger fingre af den enkelte, men af det system, der bliver ved med at presse os til at fjerne os længere og længere væk fra det, der er naturligt.

Et system jeg selv først for nylig er kommet til at betragte kritisk. Men kunne det tænkes, at unge får angst og depressioner, fordi de blev forladt af deres forældre, da de var sårbare babyer, sendt til opbevaring i en institution, mens deres mor og far var på arbejde. 

Fordi de måles og vejes hele deres liv i et evigt testtyranni, der allerede starter i vuggestuen med læreplaner og sprogtests, og som fortsætter gennem hele deres skoletid, hvor man tilmed har indført ’pytknapper’, som børnene kan løbe over og trykke på, når en ubehagelig følelse trænger sig på – for vi skal endelig ikke lytte til hjertet, vi skal bare sige pyt?

Kunne det tænkes, at vi bliver deprimerede, fordi al denne vækst ikke indeholder nogen mening for mennesket, ikke nærer vores sjæl eller vores længsel efter dybe relationer?

Kunne det tænkes, at vi er stressede, ikke fordi vi har travlt, men fordi der er en dyb ubalance mellem det, vi gør, og det vi har brug for, og kunne det tænkes, at så mange får ADHD, fordi vores institutioner, ikke mindst skolen, ikke kan rumme det, der ikke kan ensrettes, styres, kontrolleres?

Investering i mennesket

Der er ikke noget i vejen med systemet, siger vi med alle disse diagnoser. Der er noget i vejen med den enkelte; der er noget i vejen med dig.

Men der er lige så lidt i vejen med den enkelte, som der er med min bedstemor – hun har bare et hjerte, der stadig forsøger at blive hørt i et samfund, der ikke har tid eller interesse i at lytte. 

Og det er ganske dyrt for vores samfund at lukke ørerne: Hvor mange penge ville vi ikke spare på sygehusområdet og psykiatrien, hvis vi investerede mere i mennesket, da det var et lille barn? Hvis mennesket, mens det var helt nyt og åbent, blev mødt med respekt og et signal om, at det var ligeværdigt? At det ikke blev revet væk fra sine forældre, mens det havde allermest brug for dem, som vi ved, det er tilfældet i barnets første tre leveår?

Hvor mange penge ville vi ikke spare, hvis vi behandlede ældre med mere empati og værdighed, hvis vi havde mere tid til at lytte og drage omsorg for deres livssituation? Hvis vi ikke selv kæmpede for at holde vores egen hverdag oven vande?

Jeg har ikke svarene på disse problemstillinger, som jeg oplever er store og afgørende i den tid, vi lever i lige nu, hvor flere og flere heldigvis vågner op og siger fra over for et samfund, der er kørt af sporet.

Denne kronik er et råb om hjælp og et ønske om, at vores politikere snart må vågne op og forstå, at mennesket ikke er en maskine. 

At vores klode ikke kan holde til mere meningsløs vækst eller kortsigtet ego-politik, at hjertet siger stop så mange steder, og alt for tidligt, i dette samfund, at vi som enkeltpersoner nok kan protestere og vælge at leve anderledes end normen, men at vi har brug for politiske forandringer, der skal udspringe fra en erkendelse af, at vi ikke kan fortsætte som hidtil, at hjertet er værd at lytte til. Og at vi – når vi gør det – måske ikke ligefrem føler os sikre, men i det mindste i overensstemmelse med det, der giver mening, og når mennesket oplever mening, trives det.

Sofia Rasmussen er cand.mag, tekstforfatter og hjemmegående mor.

Mors kropslige investering i barnet kan ikke sammenlignes med farens, men i ligestillingens navn er man ved at undergrave hendes indsats. Kvinden reduceres til fødemaskine for konkurrencesamfundets fremtidige fodsoldater, skriver dagens kronikør. Her er vi til barselslegestue for mænd.
Læs også
Live på seks på toppen i november. ’Nogle dage kan jeg være bange for, om vi ødelægger dem ved at holde dem hjemme,’ siger hendes mor, Maj My Humaidan.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • Bjørn Pedersen
  • Søren Andersen
  • Arne Albatros Olsen
  • Estermarie Mandelquist
  • Hanne Utoft
  • Vivi Rindom
  • Torben Skov
  • Esben Lykke
  • ingemaje lange
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Karsten Nielsen
  • Anne Schøtt
  • Steen K Petersen
  • Kristian Nielsen
  • Anker Heegaard
  • lars søgaard-jensen
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lillian Larsen
  • Tommy Clausen
  • Niels-Simon Larsen
Britta Hansen, Bjørn Pedersen, Søren Andersen, Arne Albatros Olsen, Estermarie Mandelquist, Hanne Utoft, Vivi Rindom, Torben Skov, Esben Lykke, ingemaje lange, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Nielsen, Anne Schøtt, Steen K Petersen, Kristian Nielsen, Anker Heegaard, lars søgaard-jensen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Tommy Clausen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

09/okt/2019

JA, det, du skriver, taler lige til mit hjerte :-) ...

Tak for dit indlæg :-) ...

Kærlig hilsen
Claus

Kenneth Krabat, Hans Houmøller, Mads Bech Madsen, Kim Vildnis, Bjarne Andersen, Birte Pedersen, ingemaje lange, Susanne Kaspersen, Karsten Nielsen, birgitte andersen, René Hansen, Anders Lund, Philip B. Johnsen, Steen K Petersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Christian de Coninck Lucas, Steffen Gliese, Anker Heegaard, lars søgaard-jensen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er en smuk og sand kronik.
Det er flere tusinde års indkodning om vækst og mere vækst, der skal ændres, og hvordan gør vi det? Der er ingen attraktive modeller for et anderledes liv. Et grønt liv fx. Ingen modeller for et liv, der giver børnene en fremtid. Der bygges supersygehuse, men hvorfor er vi ikke allerede supersunde? Det burde vi jo være. Der er noget, der er helt forkert.
Der findes forresten en model for et godt samfund. Huxley skrev i 1960 en bog, med den korte titel, Ø. Den model kan vi bare tage at realisere.

Kenneth Krabat, Hans Houmøller, Birte Pedersen, ingemaje lange, Bjarne Bisgaard Jensen, Susanne Kaspersen, birgitte andersen, Steen K Petersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Her til morgen har jeg fået lidt andre tanker.
Det er ikke nok at ville det bedste og opfordre de andre til at være gode mennesker, så jeg kunne spørge Sofia, hvorfor vi ikke er så gode, som kronikken minder os om, at vi burde være. Hvordan kommer vi hen til den dybe menneskelighed, som kronikken fremhæver?
Det kommer vi ikke uden kamp, mener jeg. Der er for mange grunde til, at vi ikke bare kan være søde ved hinanden. Der er fx det, at vi ikke vil afgive vores privilegier som forbrugere i en kapitalistisk økonomi. Vil vil ikke afgive positionen som hensynsløse ødelæggere af økosystemer. Vi vil ikke give afkald og finde fællesskab i dette afkald, som fx kunne være glæden over, at vi fik lov til at ofre os for de næste generationer. For det første ved at lade være med at stjæle ressourcerne fra dem.
Vi skal ikke spørge, hvorfor vi ikke er gode, men hvorfor vis så gerne vil være onde. Hvorfor er det så dejligt at sætte sig ind i en lækker bil? Der skal vi jo sige, nej, det er ulækkert, for den er med til at spolere fremtiden for vores børn. Vi skal til at lave helt og aldeles om på os selv, men det er spørgsmålet, om forretningen Information kan leve af den slags kronikker. Som enhver ved, bliver man ikke populær af at piske løs på folk, nej, nej, men hvad skal der så ske?

Hans Houmøller, Kim Vildnis, Viggo Okholm, Søren Veje, Philip B. Johnsen, Steen K Petersen, lars søgaard-jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Torben Bjerrehuus

En god og læseværdig kronik af Sofia Rasmussen.
Det er dog det enkelte individ der skal træffe nogle valg, som også Sofia utvivlsomt har gjort.
Sofia har gjort nogle materielle fravalg for at kunne være sammen med sine børn og hjælpe sin bedstemor.
Så længe du siger det er systemets og de andres skyld kommer du ikke videre.

Hans Houmøller og Mette Solveig Aksglæde anbefalede denne kommentar

Tak <3 det er den smukkeste kronik denne avis har bragt i lang tid.

Kenneth Krabat, Hans Houmøller, Kim Vildnis, ingemaje lange og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

Neoliberalismen og dens tro fantaster er snart færdige. Portugal vil igen blive anerkendt i politik og medier som et land, der rent faktisk eksisterer. Ikke blot er en lille provins der eksperimenterer med samfundsformer og afkriminalisering af stoffer men et land der opererer i nutidfen og den virkelige vetrden.

Og når vi får vristet ulovligt hemmeligholdt energi teknologi vristet fra en gruppe militær - og olie magnater...."you're gonna see some serious shit".

Steffen Gliese

Jamen, så lad dog være! Vi burde arbejde langt mindre og glæde os over, at teknologien allerede har et niveau af automatisering, hvor vi mere end rigeligt kan opfylde behovene, også de mere luksusbetonede, men ikke nødvendigvis klimaskadende.
Hvorfor ofrer folk enorme summer på biler, de ikke behøver? Hvorfor behøver man i vores flade land med gode veje terrængående køretøjer i trekvartmillionkronersklassen? Hvad kunne de penge ikke være blevet brugt bedre til - og f.eks. derved medvirke til blot lidt mindre tryk på betalings- og handelsbalancerne.
Jeg har altid klaret mig glimrende uden kørekort og uden at hidse mig op over kollektiv trafik, som stort set har kunnet bringe mig hen, hvor jeg vil, når jeg har behov for det.
Man skal ikke byde sig selv alt, det er dér, det begynder, hvis man har integritet, kan man også yde andre masser af tolerance og sympati.
Vi er alt for fokuserede på forbrug og for lidt på at få enderne til at mødes. Hvis man har sit velbefindende som førsteprioritet, er der dels mange ting, som samfundet undgår at blive belastet med, og vi kan betragte hinanden og os selv uden skam.

Lise Lotte Rahbek, Hans Houmøller, jens peter hansen, Mogens Holme, Arne Albatros Olsen, Kim Vildnis, Steen K Petersen, Tino Rozzo, ingemaje lange, Werner Gass, Ejvind Larsen, René Hansen, David Joelsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Sofia Rasmussen stiller en meget præcis diagnose - og tak for det.
Men det er ikke samfundets skyld. Det er end ikke den enkeltes skyld. Det er i det hele taget absurd at tale om skyld.
Vi har skabt en virkelighed, der reflekterer hvordan vi er som mennesker - søgende, nysgerrige, kreative, produktive, bjergsomme, grådige, forfængelige, liderlige og... fortsæt selv.
Vi kan nok have idealer og ideer om en anden og højere etik, men når alt kommer til alt er vi dyr, kodet til overlevelse og - i kontekst af en moderne verden - selvdestruktion.
Det forstår vi udmærket. Men vi er ude af stand til at lave om på det.
Desværre.

Hans Houmøller, Michael Friis, Kim Vildnis, Lise Lotte Rahbek, Emil Davidsen, Erik Fuglsang, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, Annika Rasmussen og Caspar Christiansen anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Nu er det jo muligt selv at sige fra. Og går 2 fra den øvre middelklasse ned på halv tid for at passe børnene istedet for vuggestue og børnehave, så er det vel lige før det giver kontant overskud.

Philip B. Johnsen

Bæredygtig omstilling er uforeneligt med global samlet set økonomisk vækst, som et træ der vokser til det ikke længere betaler sig, at træet vokser yderligere.

Der bør være focus på kortest mulig afstand til producenten af de vare vi forbruger, reparation og vedligehold frem for køb og smid væk, samt stigende krav til kvalitet og garanti.

Planlagt forældelse er et princip inden for industrielt design, hvor et givet produkt bevidst designes til at holde i en begrænset levetid, selvom det potentielt kunne holde længere, dette afskaffelses, hvilket er fremtidens livskvalitet i form af befolkningens genvunden sunde fornuft.

Der skrives advarende om manglende focus på lige nøjagtigt fremtidens livskvalitet i form af befolkningens genvunden sunde fornuft i ‘Global Sustainable Development Report 2019’, bæredygtig omstilling er ikke et nyt forbrugskapløb, baseret på nye produktet produceret med mindre energi, det er mindre forbrug, men vigtigst af alt, langsommere tempo.

Langsommere tempo, mindre forbrug og livskvalitet i form af befolkningens genvunden sunde fornuft.

Fra Global Sustainable Development Report 2019:
“The positive benefits of electric vehicles for reducing greenhouse gas emissions and human exposure to pollutants may greatly vary depending on the type of electric vehicle, the source of energy generation, driving conditions, charging patterns and availability of charging infrastructure, government policies and the local climate in the region of use.
Indeed, promotion of public transportation and slow mobility (e.g. walking and biking) remain key strategies for decarbonizing the transport and energy sectors.”

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Steffen Gliese,
Der er forfærdeligt mange kvinder(og mænd) i Danmark, med galoperende mindreværdskomplekser, penis misundelse og lignende..
Og da man jo ikke må understøtte den slags ynkelige skrøbeligheder med skydevåben - som man ellers gør med stor effektivitet i andre lande, så er alt for store biler desværre det næstbedste.

Det er selvfølgelig ret sørgeligt, men det kan også være en sjov selskabsleg, at regne ud hvem der har en alt lille pik, på baggrund af deres bil. Det er den mest præcise metoder der findes;)

Mogens Holme, Ejvind Larsen, Carsten Munk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Alle kan vælge - men har de råd til det. Nogle har, andre ikke.
De burde have hjælp til at tage ansvaret selv.
Tilmed med alle de gode virkninger, som Sofia nævner.
Dette er en oplagt mulighed for at indføre Basisindkomst - på dette område til en begyndelse.

Istedet lægger børnens statsminister op til at følge EU på dette felt, og blande sig i privatlivets fred.
Arbeit Macht Frei - også fri for børn !

Christian de Coninck Lucas

“Power is in inflicting pain and humiliation. Power is in tearing human minds to pieces and putting them together again in new shapes of your own choosing. Do you begin to see, then, what kind of world we are creating? It is the exact opposite of the stupid hedonistic Utopias that the old reformers imagined. A world of fear and treachery and torment, a world of trampling and being trampled upon, a world which will grow not less but more merciless as it refines itself. Progress in our world will be progress towards more pain. The old civilizations claimed that they were founded on love or justice. Ours is founded upon hatred. In our world there will be no emotions except fear, rage, triumph, and self-abasement. Everything else we shall destroy, everything. Already we are breaking down the habits of thought which have survived from before the Revolution. We have cut the links between child and parent, and between man and man, and between man and woman. No one dares trust a wife or a child or a friend any longer. But in the future there will be no wives and no friends. Children will be taken from their mothers at birth, as one takes eggs from a hen. The sex instinct will be eradicated. Procreation will be an annual formality like the renewal of a ration card. We shall abolish the orgasm. Our neurologists are at work upon it now. There will be no loyalty, except loyalty towards the Party. There will be no love, except the love of Big Brother. There will be no laughter, except the laugh of triumph over a defeated enemy. There will be no art, no literature, no science. When we are omnipotent we shall have no more need of science. There will be no distinction between beauty and ugliness. There will be no curiosity, no enjoyment of the process of life. All competing pleasures will be destroyed. But always -- do not forget this, Winston -- always there will be the intoxication of power, constantly increasing and constantly growing subtler. Always, at every moment, there will be the thrill of victory, the sensation of trampling on an enemy who is helpless. If you want a picture of the future, imagine a boot stamping on a human face -- forever.”

O'Brien (Richard Burton) in 1984.

https://www.youtube.com/watch?v=nYLiBEgLOYE&list=RDSFzJsfMxtCg&index=4

Philip B. Johnsen

Kære Sofia Rasmussen

Der ‘er’ håb!

Hvis du læser denne tråd, så er det tydeligvis ikke nemt, at finde svar på, hvor der er håb, det vil se til, at der kommet nu.
Jeg henviser til to link i denne kommentar og håbet indfinder sig først i det sidste link.

Traditionelle vækstøkonomer er ‘ikke’ en del af løsningen, men ‘selve’ problemet.
Det har jeg skrevet nogle gange her på Information og jeg har sikker pisset nogle af, med denne tåbelige uddannelse, men det er altså ikke min skyld, at nogen taget en uddannelse der bygger på et totalt usammenhængende grundlag, så usammenhængende, at det bare skriger til himmelen, jeg fatter simpelhed ikke, at noget menneske kan hoppe på den slags plat og svindel, men der er kortsigtede økonomiske gevinster i skidtet, det er det l... der sælger uddannelsen.

Det første link og her tillader jeg mig, at gengive lidt om den fyr og hvad han sysler med, som der beskriver galskaben traditionelle vækstøkonomer er uddannet i.

Plan B -- Is there an alternative to economic growth?:

Miklós Antal at TEDxDanubia 2014
Miklós Antal, ecological economist, is a postdoctoral researcher at the Autonomous University of Barcelona.
He now studies macroeconomic aspects of sustainability transitions.
Previously he was engaged in energy modeling at the Central European University in Budapest.
He got his PhD in economics and MSc in engineering-physics at the Budapest University of Technology and Economics.
His multidisciplinary research interests are reflected by a number of publications in respected scientific journals, both in natural and social sciences.
His commitment to sustainability is not restricted to academic life, he is the scientist who also "walks the talk": his cell phone was hip ten years ago, he avoids flying (which can be a challenging principle to follow at times) and actively encourages his environment to explore the joys of green living.

Traditionelle vækstøkonomer er ‘ikke’ en del af løsningen, men ‘selve’ problemet.
Se selv! Link: https://youtu.be/J9_Xc9wxByM

Den bæredygtige omstilling kræver en afkobling fra økonomisk vækst og forståelse for produktion og påvirkningen af denne og hvor forbruget er i verden med doughnut-økonomi.

Doughnut-økonomi.
Link: https://youtu.be/U86VB28KYZ

Steffen Gliese, Kim Vildnis, Niels-Simon Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Samfund og kultur bærer i høj grad præg af at være skabt af mænd; historisk til dels stadigvæk idag. Derfor afspejler det naturligt nok maskuline værdier og interesser som præstation, effektivitet, vækst, ekspansion, konkurrence, osv.

Havde kønsrollerne været byttet om, og kvinderne havde formet verden, så havde den formentlig set meget anderledes ud. Med mere af det, forfatteren her efterlyser - men også med væsentlig mindre innovation og fysisk komfort.

/O

Niels-Simon Larsen

René Arestrup: Jeg erklærer mig straks enig med dig, men hurtigt efter får jeg nogle filosofiske betænkeligheder, for hvem er i stand til at fælde den endelige dom over mennesket?
En blind kan ikke lede en blind, som skrevet står, og det forstår man med det samme. Alligevel går det meste af tiden med, at vi som blinde vejleder hinanden.

Der skal en udefra til at (be)dømme os. Her har kristendommen fundet en mand, der hedder Jesus, som tillige hævdes at være en gud. Smart, og han skulle komme på et vist tidspunkt og dømme hele menneskeheden.

Jeg er enig med dig i, at mennesket er destruktivt, men hvordan er du og jeg i stand til at fælde den dom, når vi selv er destruktive? Hele vores syn er præget af, at vi har en bjælke i vores eget øje. Om bjælken hedder arvesynd eller noget andet er ligegyldigt. Det er svært at komme ud af den klemme, og man har ikke engang lov at fordømme sig selv.

Buddha skulle efter sigende have løst gåden og blevet oplyst, og mange bruger da også deres liv på at være buddhister. Min eneste indvending her er, at mht. de problemer, vi står i nu, har buddhismen ikke nyttet ret meget.

Man har ikke engang en gyldig grund til at give op, for hvor har man den indsigt fra, at det skulle være i orden?
Hvad skal man så gøre? Tja, jeg mener, at man skal snakke med sine venner, om det ikke var betimeligt at bygge en legeplads eller demonstrere for nedgang i forbruget og mere af den slags.
Det er for dårligt, at jeg ikke har bedre svar - men det har jeg nok heller ikke lov at sige.

Kim Vildnis, Steen K Petersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Politikere og andre, der ikke vil indføre friheden til selv at kunne tage sig af de små børn istedet for at lønarbejde, må jo mene, at forældre ikke er så gode og berettiget til til dette liv som institutionerne. De må mene, at det er statens børn.
Og vælger forældrene selv, som Sofia har gjort, fjernes det økonomiske grundlag - også fra dem der ikke har råd.
Jeg kalder det statstyranni en sovjetstat værdig.
Derfor MF, børnenes statsminister, gennemfør en økonomisk basis for, at Sofias ønske kan lade sig gøre,
Kald de bare Basisindkomst - for børn.

Lillian Larsen, Lise Lotte Rahbek og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Jeg er gået i gang med bogen magt eliten, og allerede to kapitler inde, står det mig helt klart.
https://www.berlingske.dk/kronikker/kortlaegning-af-magteliten-hvide-nor...

Uden et opgør med magt eliten, vil der intet ske sætter vi ikke dem stolen for døren og siger nok er nok. ja så sker der intet,

jeg har formuleret tre retfærdige krav.

:mere demokrati, åbenhed om beslutningerne, flere folkeafstemninger færre forhandlinger bag lukkede døre.

: enklere skattesystem. ingen skal kunne krybe uden om og betale deres retfærdige,del ændring fra skat på arbejde til skat på jord og finansielle tranaktioner

: mindre burokrati og mere velfærd. borgerløn til os alle og afskaffelsen af meget af den kontrol som vi har idag,

jeg ønsker ikke en revolution nærmere en reformation af vores samfund så det er i takt med tiden.

jeg mener at det er et udtryk for et sygt samfund når eliten er blevet så sammen spist, og indelukket, det er faktisk også til gavn for eliten at vi åbner samfundet op og lader flere være med.

Britta Hansen, Steen K Petersen, Torben Skov, Leo Nygaard og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Niels-Simon Larsen
Indledningsvis må jeg beklage min pessimistiske fatalisme. Jeg ville så uendelig gerne tænke anderledes om mennesket og menneskeheden, og der er da også små glimt af håb her og der. Men i bund grund falder det mig svært at være optimist, uanset hvor meget jeg ønsker at være det.

Og det handler ikke om at fælde dom. Det tilkommer overhovedet ikke mig, som menneske. Jeg er fuldt ud klar over, at jeg er helt utilstrækkelig i den henseende. Synder for Gud som vi alle er.

Mine betragtninger er alene baseret på - synes jeg selv - nøgterne erkendelser om mennesket.

Ikke desto mindre mener jeg stadig vi har en moralsk forpligtelse til at stræbe efter det bedre. Om ikke andet, så som en eksistentiel undskyldning over for vores efterkommere.

Så i den forstand har jeg ikke givet op. Jeg tror bare ikke rigtigt på det.

Steffen Gliese, Arne Albatros Olsen, Kim Vildnis, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek og Emil Davidsen anbefalede denne kommentar

Det menneskelige hjerte siger ikke noget.
Det er er en muskel, der pumper blodet rundt i kroppen.
Man kan lytte til hjerteslaget, selvfølgelig.
Hvis man gider.
Men der kommer vitterlig ikke mange tanker og følelser derfra.

Mens vi taler om tryghedssikrede frihedsrettigheder, kan vi se på borgere i den anden af livet, nemlig stoppe med at dåbsattesten afgør borgerne evner og rettighed.
Også politisk aktuelt for regeringen med fru Frederiksens ord om tidligere tilbagetrækning.
Nærliggende at tro på, at den, der har skoen på, ved hvor den trykker.

Her hos os har en 90-årig arbejdet som frivillig på et plejehjem, hvor der bor folk under pensionsalderen.
Hvordan kan man opretholde et system, der ensretter så meget.

Basisindkomst - også for de ældre.

Tjaa... Mine børn virker glade når jeg henter dem, og jeg kan se at de langsomt men sikkert lærer at begå sig med deres jævnaldrende og alt det komplicerede sociale som følger med. "De fremmede" (medmennskerne som arbejde i institutionen forstås) har enda nogen gange en meget positiv indflydelse på dem hvor jeg og min kone ikke altid slår til. Nogen dage har også været hårde og ikke alle dage byder på samme overskud fra hverken deres forældre eller "de fremmede", eller ungerne selv. Det er muligt institutionerne er et ubetinget onde for børnene... Jeg tvivler dog.
Håber dine bedsteforældre får det bedste ud af deres sidste år inden jorden atter gør krav på sit.

Niels-Simon Larsen

René Arestrup: René Arestrup: Vi er helt nede ved de nøgne kendsgerninger om det at være menneske. Hvad er der at tro og håbe på?
Er der en logik, der fører os frem mod selvudslettelse, har jeg tit spurgt mig selv om. Skal det virkelig gå ad h. til? Jeg kan ikke tro det. Så megen anstrengelse og så, bang?
Jeg spørger også, hvor det gik galt med os i forløbet. Naturen i os udviklede en bevidsthed, og selv om vi ikke kan redegøre for, hvad den er, så bruger vi den hver dag, og vi kommunikerer bedre med hinanden end med dyrene.
Så, hvor gik det galt, og er der et ‘fald’, som den kristne forståelse fortæller os?
Vi må være slået ind på den forkerte vej engang. Ligesom forskellen mellem de aggressive chimpanser og de seksuelt servicerende bonoboer har vi valgt den aggressive vej, der i vores tilfælde ender med klimakatastroferne. Kan vi ligesom gå tilbage til det sted, hvor vi valgte forkert og sige, hov, det var en svipser, nu vælger vi rigtigt, eller har vi reelt ikke noget valg? Er vi dømt til at gå planken ud... Vi står et sted nu, hvor nogle af os ikke vil gå videre, men hvis vi er indkodede til at gøre det, har vi ikke et reelt valg.

Eller også skal vi bryde op fra den natur, der er i os, og det lyder som et sindssygt projekt, men tænke det kan vi dog. Vi skal lave helt om på os selv ved tankens kraft, ikke som et menneskeligt GMO-projekt i laboratoriet. Selvforbedringens vej ser jeg som vejen frem, og ret beset har der altid eksisteret forbedringsforsøg - Buddha, Jesus osv. Oplysningstidens ‘Menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndiggørelse’.
Det er det halmstrå, jeg klamrer mig til, men det ser godt nok sort ud for tiden.

Bag de fleste hovedløst ambitiøse mænd, står en hovedløst ambitiøs kvinde(og omvendt) og råber på større biler, bedre location, flere håndtasker, dyrere rejser - mere, mere, mere!

Der er ingen grund til at forestille sig, at anderledes magtstrukturer mellem køn, racer eller regioner, havde medført en mindre katastrofal udvikling.

Hvis Danmark havde ligget i subtropisk afrika og omvendt, ville fx congoleserne i dag være nogle uansvarlige overforbrugende møgsvin, og danskerne uskyldigt lide de klimatiske konsekvenser af congolesernes vanvid.

René Arestrup

@Niels-Simon Larsen
'Kan vi ligesom gå tilbage til det sted, hvor vi valgte forkert og sige, hov, det var en svipser, nu vælger vi rigtigt, eller har vi reelt ikke noget valg? Er vi dømt til at gå planken ud... Vi står et sted nu, hvor nogle af os ikke vil gå videre, men hvis vi er indkodede til at gøre det, har vi ikke et reelt valg.'

Fint indrammet - og du giver næsten selv svaret.

I al dets forstemmende enkelthed.

Erik Fuglsang, Niels-Simon Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Tak Sofia,
Dejligt der er en der giver fine ord og udtryk på denne kunstige måde vi lever vores liv. Ihvertfald de fleste af os. Nogle går så lidt videre og reflekterer over det og nogle matres over det. Finder det meningsløst. Få, har kræfterne til at gøre noget ved det, som i kommentartråden her, hvor emnet intellektualiseres, besværliggøres, forplumres etc. og fluks er man væk fra hjertet, som du så fint beskriver. Oppe i hovedet, frakoblet fra hjertet og kroppen. Hovedet, som jo netop er primærværktøjet i denne meningsløshed.
Tak igen Sofia♥️

"Vores samfund har mistet evnen til at lytte til det menneskelige hjerte "

Og det er så det modsatte af hvad jeg oplever. Min gamle far der er noget dement får hjælp hver gang min mor beder om der. Min datter der har ADHD får hjælp hver gang vi beder om det.

Mærkeligt at mennesker oplever samfundet så forskelligt.

Tino Rozzo - der tror jeg ikke, du har lyttet nok til det menneskelige hjerte endnu. Der findes fx den medicinske diagnose 'broken heart syndrome'. Mennesker, hvis hjerte blev knust og som bliver meget syge eller direkte dør af det.

Niels-Simon Larsen - jeg bemærkede lige i din anden kommentar, at du taler om flere tusinder års indkodning om vækst og mere vækst. Det kan ikke være korrekt, da samfundene næsten ingen vækst havde i mange århundreder og måske årtusinder, indtil vævestolen og dampmaskinen blev opfundet. Derefter gik det godt nok stærkt (og udviklingen har i den grad indhentet de mange års vækstmæssige stilstand).

Det mener jeg, jeg har læst i en af Ulrike Herrmanns fremragende bøger (hun har tidligere også offentliggjort en eller flere artikler i Information)...

"Der er ingen grund til at forestille sig, at anderledes magtstrukturer mellem køn, racer eller regioner, havde medført en mindre katastrofal udvikling."

Så bliver forsvaret for den kapitalistiske katastrofeudvikling da vist ikke mindre religiøst; det hele er alligevel Guds (eller naturens?) vilje. Det politiske, herunder samfundsmæssige produktionsformer og magtstrukturer og folkelig indflydelse, er komplet uden betydning. Amen.

René Arestrup, forestillingen om at mennesket er 'indkodet' til selvdestruktion er ansvarsfralæggende og dejligt simpelt, midt i al rædslen. Men naturligvis har mennesker muligheder for at skabe bæredygtige livsformer og empatisk sameksistens, ligesom der bestemt foreligger potentialer for det, så at sige, modsatte. Mangfoldigt er mennesket, mageløs er naturen. Sov dejligt.

Du skulle prøve det, René - jeg drømte om hvor stor en rolle, vores kultur spiller for vores adfærd. Et ekvilibristisk ekkokammer, som ofte tvinger os ind i bestemte tankemønstre. Det kræver kræfter, men ikke fra Kellog's, at komme på toppen af dét morads.

Kenneth Krabat

@Rene Arestrup: "Vi kan nok have idealer og ideer om en anden og højere etik, men når alt kommer til alt er vi dyr, kodet til overlevelse og - i kontekst af en moderne verden - selvdestruktion.
Det forstår vi udmærket. Men vi er ude af stand til at lave om på det.
Desværre."

VI findes ikke. I findes ikke. JEG findes ikke. MIG findes ikke. Der ER IKKE noget kollektiv og noget individ. Alt er en rigdom af signaler, der afkoder alt til at passe tl tidligere indlæring. Skal noget forandre sig, skal kodningen forandres. Og kodningen forandres i disse år, som den forandrer sig med jævne mellemrum stort og små. Fra krig er selvfølgelig til ophører af krig, fra stemmeret til stemmeoverhørighed, fra kød er naturligt til død er drab, osv osv osv. Alt kommer af ønsker, forstærkes af ønsker, formindskes af modstand, i ét stort vedvarende flux.

ØNSK. Det er dét. DRØM, anerkend drømmen visionen for selv og alle, alt er illusion, men illusionen er også energi - kraftige og svage elektriske felter, der berører alle de andre felter fra levende og land. ØNSKET er virkeligt, så længe det findes. ØNSKET er den næste verden, den næste virkelighed. ØNSK!

Kenneth Krabat

Igen med menneskelig stravekontrol:

@Rene Arestrup: "Vi kan nok have idealer og ideer om en anden og højere etik, men når alt kommer til alt er vi dyr, kodet til overlevelse og - i kontekst af en moderne verden - selvdestruktion.
Det forstår vi udmærket. Men vi er ude af stand til at lave om på det.
Desværre."

VI findes ikke. I findes ikke. JEG findes ikke. MIG findes ikke. Der ER IKKE noget kollektiv og noget individ. Alt er en rigdom af signaler, der afkoder alt til at passe til tidligere indlæring. Skal noget forandre sig, skal kodningen forandres. Og kodningen forandres i disse år, som den forandrer sig med jævne mellemrum, stort og små. Fra krig er selvfølgelig til ophør af krig, fra stemmeret til stemmeoverhørighed, fra kød er naturligt til kød er drab, osv osv osv. Alt kommer af ønsker, forstærkes af ønsker, formindskes af modstand, i ét stort vedvarende flux.

ØNSK. Det er dét. DRØM, anerkend drømmen visionen for selv og alle, alt er illusion, men illusionen er også energi - kraftige og svage elektriske felter, der berører alle de andre felter fra levende og land. ØNSKET er virkeligt, så længe det findes. ØNSKET er den næste verden, den næste virkelighed. ØNSK!