Læserbrev

Aarhus Kommune har klar aftale med Google, der sikrer folkeskoleelevers datasikkerhed

Tiltaget om at give aarhusianske folkeskoleelever Google-computere har mødt skepsis i forhold til datasikkerhed. Men elevernes brugerdata er ejet af kommunen, ikke Google. Og de må ikke udveksles til tredjepart, skriver rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune Thomas Medom i dette debatindlæg
8. november 2019

Fra sommeren 2020 vil 23.000 elever i aarhusianske folkeskoler få fri adgang til en computer. Aarhus Byråd gør op med, at elever skal have eget it-udstyr med, og at børns digitale muligheder afhænger af forældrenes indkomst.

De fleste reaktioner på tiltaget har været positive, men der har også været skepsis. Flere forældre har blandt andet udtrykt bekymring for den skærmtid, vi udsætter børn og unge for. Jeg er også selv optaget af, at vi i skole og fritidstilbud undgår, at børn og unge er klistret til en skærm.

Det ændrer computerindkøbet ikke. Men som andre computere og tablets er de nye computere arbejdsredskaber. Og uanset om geometriopgaver løses på computer, med byggeklodser eller i gymnastiksalen, ligger der et læringsperspektiv bag valget af arbejdsredskab.

Det bliver i øvrigt ikke forbudt at have sit eget udstyr med, men lærerne kan nu fremover planlægge efter, at alle elever har en anvendelig computer til rådighed, når det er meningsfyldt. Eleverne vil heller ikke skulle betale et depositum. Ved hændelige uheld vil eleven få computeren erstattet. Ved teknisk bøvl er der gratis hjælp, og bliver computeren stjålet, kan den låses i systemet.

Der er også blevet rejst spørgsmål om datasikkerhed – blandt andet her i Information. Elever i Aarhus Kommune har siden 2014 anvendt »G-Suite for Education« fra Google med skrive-, regne- og præsentationsværktøjer. Det er teknisk set et lukket domæne, som anvendes af Aarhus Kommunes skoler, hvorfor det ikke kan sammenlignes med det private Google-univers.

Brugerdata er ejet af Aarhus Kommune, og disse må ikke anvendes til reklameformål eller udveksles med tredjepart. Der vil blive afleveret tekniske data om elevernes brug af computerne til Google – men ikke persondata.

Uanset hvilke digitale produkter, Aarhus Kommune indgår aftaler med leverandører om, vil det ske efter et grundigt forarbejde og i overensstemmelse med loven. Vi har – i denne sag som i andre – en forventning om og fører kontrol med, at vores leverandører overholder aftaler og juridiske bindinger.

Af Thomas Medom, rådmand for Børn og Unge, Aarhus Kommune

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Brugerdata er ejet af Aarhus Kommune, og disse må ikke anvendes til reklameformål eller udveksles med tredjepart. "

Thomas Medom burde læse Zuboff. Google kan bruge disse data til så meget mere end direkte "reklameformål", og i øvrigt ER google tredjepart.

Morten Lind, Eva Schwanenflügel og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

"Og uanset om geometriopgaver løses på computer, med byggeklodser eller i gymnastiksalen..." Hvad med blyant og papir? Nå, nej.

Christian Mondrup

De computere som Århus Kommune anskaffer til børnene er Chrome Books, med Google Chrome som styresystem, baseret på en linux-kerne. Det er meget enklere end Microsofts Windows og derfor langt mindre udsat for fejl. Til gengæld er man som bruger afhængig af, at både programmer og data ligger i "skyen". Vi har med andre ord at gøre med et valg mellem kommercielle computersystemer fra hver sin, alt andet end altruistiske, IT-gigant. At Århus Kommune lader Google få adgang til børnenes ikke-personrelaterede data kan i et positivt perspektiv ses som en nødvendig forudsætning for, at udbyderen (Google) af det i undervisningen benyttede programel kan varetage den nødvendige vedligeholdelse og opdatering af programmerne. Om Google dermed også bliver hjulpet til mindre agtværdige formål, kan jeg ikke gennemskue.

I andre lande udskifter man kommercielle styresystemer og programmer i bl.a. undervisning med open source udstyr baseret på linux. Det burde være en oplagt sag for "rød" regering at overveje noget sådant. Jeg vil se det før jeg tror det.

Nogle gange bliver jeg stjerntosset over vores politikere. Enten er de elendige - eller også er de så naive, at det grænser til det kriminelle. At tro at Google accounts bliver mellem kommunen og elever/forældre er ....

Og må jeg så, spagfærdigt, gøre opmærksom på Trump-administrationens Cloud Act:
Citat:
First, the bill creates an explicit provision for U.S. law enforcement (from a local police department to federal agents in Immigration and Customs Enforcement) to access “the contents of a wire or electronic communication and any record or other information” about a person regardless of where they live or where that information is located on the globe. In other words, U.S. police could compel a service provider—like Google, Facebook, or Snapchat—to hand over a user’s content and metadata, even if it is stored in a foreign country, without following that foreign country’s privacy laws.[1]

https://www.eff.org/deeplinks/2018/02/cloud-act-dangerous-expansion-poli...

https://www.eff.org/deeplinks/2018/02/cloud-act-dangerous-expansion-poli...