Kommentar

Alternativet: Grønne obligationer kan skaffe milliarder til grøn omstilling

Der er behov for omfattende pengemidler, hvis vi skal rykke på klimadagsordenen. Derfor bør regeringen udnytte de gunstige økonomiske forhold og udstede grønne statsobligationer, som man har gjort med succes i Holland, skriver Alternativets Rasmus Nordqvist i dette debatindlæg.
Grønne obligationer er også en god løsning, fordi vi alle – borgere, forbrugere, pensionsopsparere, bankkunder med videre – i stigende grad kræver, at vores penge forvaltes og investeres bæredygtigt skriver Rasmus Nordquiest.

Grønne obligationer er også en god løsning, fordi vi alle – borgere, forbrugere, pensionsopsparere, bankkunder med videre – i stigende grad kræver, at vores penge forvaltes og investeres bæredygtigt skriver Rasmus Nordquiest.

Ólafur Steinar Rye Gestsson

26. november 2019

En ting er sikkert: Vi skal have fyldt den grønne pengetank op, så vi kan komme rigtigt i gang med at rykke klimadagsordenen herhjemme.

Der er efterhånden bred enighed om, at Danmark skal have en klimafond, som skal understøtte den grønne omstilling. Men en fond kan nu engang kun gøre en forskel, hvis den har nogle midler at rykke rundt med. Når det så endda skal være en fond, der skal tackle den grønne omstilling, så er der altså brug for en ret omfattende omgang midler, hvis vi skal overholde Parisaftalen og for alvor få vores udledning af drivhusgasser ned.

Klimakrisen kræver, at Danmark og verden hurtigst muligt skruer op for investeringerne i den grønne omstilling. Det foreslår vi i Alternativet, at man gør, ved at staten udsteder grønne obligationer, sådan som man blandt andet har gjort med stor succes i Holland.

Sælger staten grønne statsobligationer, kan den finansiere investeringer i den grønne omstilling via de midler, virksomheder, andre stater, private borgere, pensionskasser osv. køber obligationerne for. Og på grund af at den effektive rente på for eksempel tiårige statsobligationer er minus 0,1 procent, så vil staten endda modtage betaling for at ’låne’ pengene.

Derfra er en mulig model at placere indtægterne fra obligationerne i en grøn investeringsfond, som skal understøtte en seriøs bæredygtig omstilling. Det kan for eksempel være ved at investere i nye, bæredygtige teknologier og investere i grønne infrastrukturprojekter, klimasikring, grøn transport og så videre.

Investorerne er der

Det er ikke kun os, der vajer med fanen for de grønne obligationer. Den idé argumenterer økonom og tidligere formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen nu også for, og senest har Klimarådets nuværende formand, Peter Mølgaard, over for Altinget kaldt forslaget for »interessant«.

De grønne obligationer blev lanceret første gang i 2008 af Verdensbanken. Men det er først nu, med et større internationalt fokus på klimafinansieringsbehov, at ideen er begyndt at tiltrække sig seriøs, politisk opmærksomhed. Det giver god mening, for argumenterne for grønne obligationer er simpelthen så stærke, at det faktisk er svært at være imod.

De grønne investeringer vokser, men det er langtfra nok i forhold til de udfordringer, vi står over for. Det kan hænge sammen med, at de private investorer ikke i tilstrækkelig grad er tilfredse med den risikoprofil og det afkast, som de kan forvente. Det problem kan staten løse ved at udstede grønne obligationer, da investorerne dermed er sikret en lav risiko og ved, at deres penge går til grønne og bæredygtige tiltag.

Grønne obligationer er også en god løsning, fordi vi alle – borgere, forbrugere, pensionsopsparere, bankkunder med videre – i stigende grad kræver, at vores penge forvaltes og investeres bæredygtigt. Det betyder, at banker og pensionskasser bliver stadig mere ivrige efter investeringer, hvor de kan garantere deres kunder og medlemmer, at pengene bliver investeret i grønne og bæredygtige tiltag.

Og så er ideen altså allerede testet. I Holland valgte den borgerligere regering at udnytte de gunstige økonomiske forhold til at udstede grønne statsobligationer. På den måde skaffede den hollandske stat 45 milliarder kroner til grønne omstillingsprojekter, og efterspørgslen var så stor, at udbuddet blev overskrevet 3,5 gange. Det vil sige, at efterspørgslen på obligationerne var 3,5 gange så stor som udbuddet.

Det danske pensionsselskab PKA mente også, at de hollandske grønne obligationer var en god forretning, og valgte at investere en milliard danske kroner. PKA har endda allerede meldt ud, at selskabet er klar på at investere i et lignende tiltag i Danmark, hvis de får muligheden.

Og det er ikke kun PKA, der kunne være klar på at investere i den grønne omstilling. For den samlede danske pensionsverden udtalte under efterårets FN-klimatopmøde i New York, at den over de næste ti år vil investere omkring 350 milliarder kroner i den grønne omstilling. Det er altså rigtig mange penge, der kan ændre rigtig meget, når det kommer til klimavenlige projekter. Derfor er der altså masser af grobund for de grønne obligationers succes i Danmark.

Så herfra skal der lyde en klokkeklar opfordring til regeringen om at kigge lidt sydpå mod Holland og for alvor sætte fart på den grønne omstilling ved at lade staten udstede grønne obligationer.

Rasmus Nordqvist er ordfører for grøn omstilling (Alt.).

Tidligere folketingsmedlem, minister og formand for Socialdemokratiet Mogens Lykketoft kommer med input til kollegerne, der netop nu sidder i finanslovsforhandlinger.
Læs også
Ifølge professor emeritus Jesper Jespersen kan Finansministeriet i sin fortolkning af budgetloven beslutte, at grønne investeringer ikke skal være omfattet af budgetloven, der ellers kan komme til at stå i vejen
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • John Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lars Jørgensen
  • Thomas Tanghus
Morten Lind, John Hansen, Eva Schwanenflügel, Lars Jørgensen og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer