Klumme

Ammestuesnak om kejsersnit og barsel hører også til på arbejdspladsen og i kunsten

Historisk set har der aldrig været prestige i at tale om graviditet, fødsler eller skævtsyede skamlæber. Men det er vigtigt, at moderskabets erfaringshorisont ikke udskammes og får lov at komme til orde, skriver teater- og litteraturanmelder Nanna Goul i dette debatindlæg
At det er kvinden, der hænger på den fødende krop, det er ikke noget, vi kan stemme os ud af. Det er heller ikke noget, vi kan tale os ud af, men derfor ville det være fint, hvis vi som samfund i det mindste kunne være med på, at den kvindelige erfaring, der hver dag skaber nyt liv verden over, ikke bare er en pinagtig foreteelse, der lugter af sur mælk og rådden navlestreng, skriver Nanna Goul.

At det er kvinden, der hænger på den fødende krop, det er ikke noget, vi kan stemme os ud af. Det er heller ikke noget, vi kan tale os ud af, men derfor ville det være fint, hvis vi som samfund i det mindste kunne være med på, at den kvindelige erfaring, der hver dag skaber nyt liv verden over, ikke bare er en pinagtig foreteelse, der lugter af sur mælk og rådden navlestreng, skriver Nanna Goul.

Lise Åserud

8. november 2019

Graviditet, fødsel og barselperioder – moderskab med andre ord – har aldrig været et højstatusemne at kaste i puljen ved arbejdspladsens frokostbord eller fredagsbar.

Jeg har set det ske mange gange, når en kvinde træder frem og begynder at tale om morgenkvalme, plukveer eller kejsersnit. Ryggene, der vender sig. Den blide small talk, der glider ud og bringer et blankt skær frem i øjnene.

Det er ikke bare for privat, det er for meget krop. Eller rettere: Det er for meget kvindekrop – og lige den krop skal man helst ikke tænke for meget på, når man bevæger sig rundt på arbejdspladsen, så kan den professionelle stemning let blive ødelagt.

Det er simpelthen sådan, det stadig er: Kvindens krop forstyrrer og formindsker ved sin udtalte synlighed kvindens intellektuelle formåen, hendes evne til at blive taget seriøst. Kvinder skal ikke klæde sig udfordrende, vælge stærke farver eller gå ind i ammestuesnakken, hvis de vil betragtes som ligeværdige mennesker, der er andet end krop.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

femtebølge-feminisme? Altså en slags sejrrig tilbagevenden til det forkastede udgangspunkt? ;)

Så må vi da bare håbe, at barnet ikke endegyldigt nåede at drukne i badevandet :D

Virkelig ?

Dette er så nummer to artikel i dagens avis, jeg ganske enkelt ikke magter at læse. ( den anden var om 'Fremad')
Jeg er såmænd nok bare en sjuft OG en dårlig feminist

Torsten Jacobsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er selvfølgelig bare et afsæt til hygge-snak om andre mere eller mindre uinteressante 'kvindeting'. Men det er alligevel et interessant valg, at skrive en længere klumme med udgangspunkt i en bizar misforståelse af begrebet ammestuesnak.
Det er næsten som om Nanna Goul forsøger at lave en ny, mindre nedsættende definition af begrebet.

Ammestuesnak har intet bestemt emne omend graviditet, barsel og børnepleje ofte er i fokus.
Ammestuesnak er derfor normalt defineret som en form for logisk induktiv snik snak, der på et håbløst svagt eller helt opdigtet datagrundlag, udleder dyb visdom og vigtige regler om ting som kun kvinder kan forstå(fordi livet vokser i deres mave osv.)

Ammestuesnak er altså en form for ulogisk ikke-viden som kun kvinder kan forstå(og bruge til noget). Og så er der jo ingen grund til at involvere os andre.