Klumme

Børn bliver mobbet mindre i dag end i min barndom. Men de har også mindre frihed

Mobning er blevet et markant mindre problem i løbet af få år. Det er fantastisk. Men det er værd at huske, at vi samtidig har indskrænket vores børns frihed og overvåger dem i langt højere grad end tidligere, skriver journalist Kristian Villesen i dette debatindlæg
Mine venner og jeg havde langt større frihed i 80’erne, end mine børn har i dag. Jeg følger dem i skole, og jeg henter dem efter skole. De går sjældent rundt alene i fritiden. Faktisk har de nærmest aldrig et minut, hvor vi ikke ved, hvad de laver, skriver journalist Kristian Villesen. 

Mine venner og jeg havde langt større frihed i 80’erne, end mine børn har i dag. Jeg følger dem i skole, og jeg henter dem efter skole. De går sjældent rundt alene i fritiden. Faktisk har de nærmest aldrig et minut, hvor vi ikke ved, hvad de laver, skriver journalist Kristian Villesen. 

Henning Bagger

28. november 2019

I mine børns hverdag er mobning tæt på ikke at være et problem. Der har været enkelte episoder i skolen, men aldrig systematisk mobning i deres klasser. Og hver gang, der har været optræk til selv små konflikter, har skolen taget hånd om det og informeret forældrene, som har kunnet rede det ud. Ekstremt positivt og trygt.

En opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at kun fem procent af de 11-årige i dag svarer, at de er blevet mobbet inden for de seneste to måneder. I 1998 var tallet 34 procent.

Fem procent er naturligvis også for mange, og denne klummes formål er ikke at negligere problemet med den mobning, som stadig finder sted, men det er dog et påfaldende fald.

Når jeg tænker tilbage på min skoletid i Aalborg i 80’erne, får jeg det helt dårligt. Jeg tror ikke, at jeg initierede mobning, men jeg har i hvert fald stiltiende overværet og formentlig også deltaget i en del: »Brixes deller på dåse,« sang vi om vores klassekammerat, som vi kaldte Brix, og som måske var lidt stor, men egentlig ikke ret meget.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Reinholdt
  • Carsten Munk
  • Jens Carstensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Poul Erik Riis
Anders Reinholdt, Carsten Munk, Jens Carstensen, Lise Lotte Rahbek og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Carstensen

Erik Lyhne:"Kan vi basere skolen på uformelle læringsmiljøer?"

Flemming Mouritsen "De prøvede man faktisk i høj grad i 60’erne og senere igen i 80’erne. Men der kom en stram budgetstyring, der havde en modsat virkning. Strukturen er selvmodsigende og modsatrettet. Man siger ét og gør noget andet. Og mener igen og igen at børnene og deres disciplin er et hovedproblem. Det er nu nok nærmest de voksne i flere niveauer, der er problemet snarere end børnene.
Man kan tage ved lære af børnene. Man kan se mange avancerede processer. Hvad enten det er tilegnelse af færdigheder eller det er produktion i praksis. Børnene producerer hele tiden deres virkelighed, og det har de nogle ret avancerede redskaber til. Bl.a. legekulturen og dens udtryksformer. I disse processer ligger deres motivation. Men det er også her det kikser i skolen, for man tror, man kan tage en færdig pakke og bare overføre den til skolen. Vi må i meget højere grad vænne os til at se, hvad børn kan frem for at fokusere på, hvad de ikke kan. Vi må lære at udnytte den nysgerrighed børnene har" (Interview september 2011) kilden: http://www.lyren.dk/artikler/flemming_mouritsen.htm

Kommentar til hvorvidt mobning i skolen og børns indskrænkede frihed har, for det første , noget med hinanden og gøre og dernæst hvilken betydning det har for børns evne til at skabe grupper og finde sin plads.
Mobning er skadeligt og skal undgås for hver en pris. Børn skal ikke overvåges døgnet rundt. De skal have fritid. Fjern de lange skoledage og Wupti to fluer med et smæk. Måske vi skal styre os lidt i måden vi i de pædagogiske miljøer altid italesætter alt og forsøger at dialogisere børns konflikter. Vi komplicerer deres gæren og laden med en forventning til at i skolen skal med tryk på skal du finde gode venner. Nej vi skal være gode klassekammerater med alt hvad der følger med det. Respekt og empati for alle i klassen, også dem jeg ikke har det så godt med. Det er ok ikke at have bedste venner i skolen. Dem kan jeg have andre steder. Præcis som vi har kollegaerne og vennerne. Jeg ser som lærer elever lide fordi de ikke har bedste venner med tons af lejeaftaler der selvfølgelig også næsten er blevet en skoleopgave at initiere. Det burde det ikke være. Vi skal på vegne af vores børn og elever slappe lidt af. De skal dannes til demokrati og kunne samarbejde. På den måde kan alle børn opnå en plads og finde status som klassekammerat. Alt det andet kan ske i fritiden hvis vi gir dem den tilbage. Børn er ikke onde-de afspejler den virkelig de vokser op i. Status som værende populær rent socialt er i dag desværre livsnødvendigt og det spejler de.

Mobning er børns opdragelse af børn. Derude i friheden.
Ikke mærkeligt, at voksne begrænser børns frihed.
Det kommer helt fra oven, hvor eliten vil styre de voksne.
Velfærdssamfundet nurser borgerne.
Borgerne nurser børnene.
Sådan var det ikke i min barndom. For længe siden.

Ikke voksnes opdragelse af børn, men børns opdragelse af hinanden.
Du vil nok mene, at det er det rene stenalder. Men sådan var det, da jeg var dreng.
Da var vi frie stort set uden pædagoger.

Gunilla Kurdahl

Der er andre forhold end overvågning der er relevant for det emne der bliver taget op her. Måske er det en meget større synder at indskrænke børnenes frihed på den måde at de skal befinde sig et bestemt sted i et bestemt tidsrum med en bestemt aktivitet. Det er mange timer, ufatteligt mange timer. Det er lidt plads, ufatteligt lidt plads. Selvfølgelig bliver overvågning nødvendig når man holder børn på den måde. Alle dyr (mennesker er også et dyr) der tvinges til at være sammen på alt for lidt plads i alt for lang tid går til angreb på hinanden. Overvågning er ikke problemet.
Og så har børn selvfølgelig brug for masser af kontakt med nogen der kan og vil sætte standarter og kultur for dem for hvordan det er acceptabelt at agere overfor andre mennesker. Det får de nok heller ikke i løbet af deres lange lange ophold i skolen.

Lidt i samme boldgade - omtalen af stræber forholdene i de Grønne Pigespejderkorps.
Man vil fjerne synlige duelighedstegn og ændrer uniformerne.

Spejdere forholder sig traditionelt til naturen, samværet og konkurrencen - naturligt blandt børn. Måske mest blandt drengespejdere.
Pædagogerne overtager styringen og reducerer friheden - lugter det af.
Sagt af en gammel ulveunge og gul drengespejder - som gjorde grin med de andres madtanter.
Vi vidste, hvad rigtige spejdere var.