Kommentar

Hvis ikke børnene prioriteres på den kommende finanslov, går jeg ned i tid

Socialdemokratiet har ikke leveret på løfterne om at investere i børneområdet i deres forslag til finanslov. Hvis ikke de sadler om, ser jeg ikke andet alternativ end at gå ned i tid. Så må Finansministeriet regne på, hvad det kommer til at koste, skriver lektor Morten Rudfeld Henriksen i dette debatindlæg
I 1986 var normeringen 4,1 barn pr. voksen i vuggestuer og 7,5 børn pr. voksen i børnehaven ifølge en undersøgelse foretaget for DR fra 2015. I 2014 var tallene henholdsvis 6,5 børn pr. voksen på vuggestueområdet og 11,8 børn på børnehaveområdet.

I 1986 var normeringen 4,1 barn pr. voksen i vuggestuer og 7,5 børn pr. voksen i børnehaven ifølge en undersøgelse foretaget for DR fra 2015. I 2014 var tallene henholdsvis 6,5 børn pr. voksen på vuggestueområdet og 11,8 børn på børnehaveområdet.

Tine Sletting

11. november 2019

Tilsyneladende er argumenter vedrørende barnets tarv fra professionel side ikke nok til at overbevise vores regering om, at normeringen i vores daginstitutioner kræver et markant og permanent løft.

Derfor har jeg et budskab til Danmarks de facto politiske leder – Finansministeriet: Jeg vil som forælder arbejde mindre, hvis der ikke kommer indrømmelser på børneområdet i finansloven for 2020.

Vores daginstitutioner, der hver dag passer størstedelen af de danske børn, er blevet så underbemandede, at vi har skabt et samfund, hvor forældre hovedløst arbejder, mens vores børn er overladt til sig selv. Det vil jeg som forælder ikke finde mig i længere.

I Danmark passer andre voksne vores børn. Ifølge Eurostat blev 64 procent af de 0-2 årige danske børn passet i en institution i mere end 30 timer om ugen i 2014. På andenpladsen i denne statistik ligger Norge, hvor 44 procent af de 0-2 årige bliver passet over 30 timer om ugen. For danske børn i børnehavealderen var procenten helt oppe på 88 procent i 2014.

Det er skræmmende tal, når man medtænker de fremragende dokumentarer fra både DR og TV 2, der dokumenterer tilstanden i de danske institutioner. Kort fortalt er der sjældent en pædagog eller endda blot en voksen til stede, når barnet har brug for det, og det er slet og ret for dårligt.

BUPL har forsøgt at råbe op om forholdene i institutionerne, men deres faglighed er for det meste blevet rutinemæssigt affejet som et partsindlæg i debatten om at få fat i flere skattekroner. Det er et historisk svigt.

Faktum er, at jeg selv blev passet bedre på af den offentlige sektor, end mit barn bliver det i dag. I 1986 var normeringen 4,1 barn pr. voksen i vuggestuer og 7,5 børn pr. voksen i børnehaven ifølge en undersøgelse foretaget for DR fra 2015. I 2014 var tallene henholdsvis 6,5 børn pr. voksen på vuggestueområdet og 11,8 børn på børnehaveområdet.

Faktum er, at vores BNP i 1986 var på 1.258,7 milliarder, mens det i 2018 var på 2.051,9 milliarder målt i faste 2010-priser. Vi er blevet meget rigere, siden jeg blev født. Alligevel byder vi vores børn mindre pædagogkontakt. Og ønsket om samme voksenkontakt, som jeg selv fik i sin tid, bliver behandlet som et ekstremt og urealistisk synspunkt i 2019.

Faktum er, at regeringens finanslovsforslag har afsat for få penge til den såkaldte forhandlingspulje til at give daginstitutionerne det løft, som vores børn fortjener.

Grunden til, at der ikke er afsat flere penge, er ønsket om balance på den såkaldt strukturelle saldo i 2025. Det vil sige, at ønsket om økonomisk ligevægt i 2025 vejer tungere end børnenes tarv hos Socialdemokratiet.

Fortvivlelsens selvhjælp

Socialdemokratiet vil givetvis forsvare sig ved for det første at henvise til deres økonomiaftale med kommunerne, der er indgået for 2020. Den giver det største løft i flere år, siger de stolt. Men min kommunes budget indeholder besparelser på børne- og ungeområdet igen i år.

Dernæst vil Socialdemokratiet forsvare sig ved at fremhæve det kommunale selvstyre og lovprise vores lokaldemokrati. Altså er det kommunens skyld, at der er for få pædagoger, må det forstås.

Til det vil jeg stilfærdigt påpege, at Budgetloven, som blev indført under den seneste socialdemokratiske regering, har lagt kommunerne i en så stram spændetrøje, at de næsten ikke engang tør bruge de penge, de trods alt fik fra økonomiaftalen på deres budget.

Min kommunes første indskydelse var at lade pengene stå på en separat konto som en slags buffer, hvis nu budgettet skulle skride. Landets mange byråd er på grund af Budgetloven blevet besparelsesadministratorer, og vores traditionelle regeringspartier vil ikke stå ved det.

Man fristes til at spørge Socialdemokratiet, hvorfor de overhovedet vil magten? Har de nogen reel politisk ambition?

Orla Lehmann formulerede i 1848 et brev til kongen i frustration over manglende demokrati. Han advarede kongen mod ikke at drive befolkningen til »fortvivlelsens selvhjælp«. Altså væbnet oprør.

I Danmark anno 2019 er vi trods alt kommet videre. Men når vi har en regering, der prioriterer fiktive nøgletal og kernevælgere over børnenes tarv, har man som forælder ikke andet valg end at ty til selvhjælp. Ikke væbnet oprør som i 1848, men noget for Finansministeriet meget værre!

Nemlig at arbejde mindre og passe sit barn mere.

Jeg agter at arbejde på deltid i en længere del af mit arbejdsliv end hidtil planlagt, hvis ikke regeringen leverer bedre forhold i daginstitutionerne. Og hvis andre forældre har samme tanke, vil den årelange nedprioritering af daginstitutionerne føre til en forringelse af arbejdsudbuddet.

Læser I med i Finansministeriet? Jeg vil vædde på, at I ikke har regnet det med i jeres fremskrivningsmodeller.

Morten Rudfeld Henriksen, Lektor

Børn har brug for autentiske voksne, som kommer til at gentage 80 procent af det lort, deres egne forældre gjorde mod dem. Voksne, som er mere interesserede i at udvikle deres egen medfølelse for de børn, de arbejder med, end at være medfølende på den ’rigtige’ måde, skriver dagens kronikør.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Breuer
  • Estermarie Mandelquist
  • Kim Folke Knudsen
  • Viggo Okholm
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lillian Larsen
  • Ole Frank
  • Ellen Jeppesen
  • Steen K Petersen
  • Carsten Munk
  • Katrine Damm
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
David Breuer, Estermarie Mandelquist, Kim Folke Knudsen, Viggo Okholm, Bjarne Bisgaard Jensen, Lillian Larsen, Ole Frank, Ellen Jeppesen, Steen K Petersen, Carsten Munk, Katrine Damm, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Derfor har jeg et budskab til Danmarks de facto politiske leder – Finansministeriet: Jeg vil som forælder arbejde mindre, hvis der ikke kommer indrømmelser på børneområdet i finansloven for 2020."

Endelig et argument, regnedrengene burde kunne forstå.
Det sørgelige er jo at trivsel - eller rettere, manglen på samme - ikke tæller med når råderummet 'beregnes', det modsiger jo ligesom teorien om homo economicus.

Sine Jacobsen, David Breuer, Anna Sørensen, Estermarie Mandelquist, Ole Henriksen, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Lillian Larsen, Steen K Petersen, Karsten Lundsby, Katrine Damm, Jens Larsen, Egon Stich og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

.. Og få så fjernet den ødelæggende Budgetlov.
Danmark er rigere end nogensinde før, men spinker og sparer på velfærd, klima og natur som en eller anden gnier.
Det er fuldstændig ødelæggende.

https://www.altinget.dk/kommunal/artikel/phd-studerende-klimakrisen-tvin...

David Breuer, Anna Sørensen, Estermarie Mandelquist, Erik Winberg, Søren Bro, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Lillian Larsen, Steen K Petersen, Carsten Munk, Anders Reinholdt, Karsten Lundsby og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Utrolig kortsigtet politik !.

Mens vi voksene knokler for at skaffe samfundet penge fremover, så lægger vi hindringer i vejen for de kommende voksne der skal skaffe penge til samfundet endnu længere fremover .

https://www.a4medier.dk/artikel/danmark-sakker-bagud-i-uddannelseskaploebet

Hvis ikke dette vanvid stopper omkring det vi tilbyder vores børn, så er det slut med drømmene om at bevare vores velfærdssamfund.

David Breuer, Anna Sørensen, Estermarie Mandelquist, Ole Henriksen, Viggo Okholm, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, Lillian Larsen, Karsten Lundsby, Katrine Damm, Jens Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Enten er der en masse der forbigår mon opmærksomhed ( og det kan sagtens tænkes ), eller også har kommunikationsafdelingen i Socialdemokratiet et problem. Det der har fæstnet sig i min mediebevidsthed siden valget, er: Bedre grænsekontrol mod Sverige, mere overvågning, undskyldning til mishandlede grønlandske børn, nej til salg af Grønland, 1 milliard mere til kommunerne, ( dækker vist de øgede udgifter i forbindelse med den demografiske udvikling ), tvivl om tilsagn til undersøgelse af mere olie i Nordsøen ( der er vist ikke tale om anslåede oliefelter i Iranstørrelse ).
Hvis Danmark ikke skal gå en ny Corydon/Thorning periode i møde, bliver der nødt at komme nogle sikre kort- og langsigtede planer for forbedring af landets tilstand. Måske en tydelig plan for hvad der skal gøres indenfor institutionsområdet - i den sammenhæng er det af ekstrem vigtighed at de faglige organisationer bliver dybt involveret. Det er ikke regnedrenene, ikke politikerne , ikke phderne, ikke kommunale topembedsmænd - men de folk, der varetager arbejdet, der ved "hvor skoen trykker"

Anna Sørensen, Estermarie Mandelquist, Erik Winberg, jens rasmussen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Carsten Munk, gert rasmussen, Karsten Lundsby og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Så må man for dit barns skyld håbe, at der ikke bliver sat flere penge af.
Jeg er sikker på, at han/hun vil foretrække mere tid sammen med sin far, end den samme tid i institution med 0,2 pædagog mere.

Esben Lykke:
Nu er du helt urealistisk,men fint hvis du vælger eller kan vælge at give dit barn et godt liv uden andre børn til at socialisere sig med.Problemet er jo at der ikke findes legekammerater i lokalsamfund mere i dagligdagen. Jeg vil fastholde at jeg i min tid som pædagog gennem 35 år har gjort mere gavn end skade, Men indrømmet jeg var gammel nok til at stå af da det begyndte at gå den forkerte vej (2010)

Søren Andersen

Hvis man antager, at staten (i indlægget omtalt som Finansministeriet) ser børneinstitutionerne som et middel til at sikre det ønskede udbud af arbejdskraft, så må fordelingen mellem statslig betaling og forældrebetaling ligeledes baseres på en kalkule af, hvad man skal betale forældre for at få dem på arbejde i stedet for at tage vare på deres børn. Men kommer dette ikke på tværs af fordelingspolitiske hensyn? Skatteborgere som ikke bruger børneinstitutioner kan jo føle sig slemt snydt af et system, som bruger samfundets fælles skattemidler til at forhøje børnefamiliers indtægter.

Kim Folke Knudsen

@Eva Schwanenflügel

Et brud med budgetloven kræver et opgør med vores EU medlemsskab, da budgetloven er en del af harmoniseringen af finanspolitikken indenfor EU.

Er vi klar til dette opgør med dets konsekvenser ? og kan der puffes til EU for andre lande har også oplevet den budgetstramme politiks konsekvenser langt værre end et par børnehaver med undernormering.

Et land uden fastkurs politik kan godt blive til et land, hvor den nationale valuta falder i kursværdi bare se til Sverige. Det øger ikke just børnefamiliernes rådighedsbeløb.

Jeg ser det som en kommunal opgave, at sikre ordentlige normeringer i vores institutioner. Så må der DUT kompenseres for denne opgave over bloktilskuddet. Jeg er ikke tilhænger af, at vi skal til at opfinde et nyt tilsyn for kommunale normeringer. Vi er nation der er ved at drukne i tilsyn og kontrol i forvejen undtagen på de allervigtigste områder skat f.eks.

Vælgerne må holde deres kommunale politikere i ørerne ved valget i år 2021 og stemme kommunal politikerne ud, hvis de ikke forbedrer vilkårene for vores børn.

Men de meget principfaste tilhængere af minimumsnormeringer skal lige tænke over, at hvis ikke skatten hæves, så skal pengene tages fra andre velfærdsområder Ældre, Handicappede, veje og trafik, kloaknet og klima. Der er ingen nemme prioriteringer i et kommunalt budget.

Det er jo ren win-win hele vejen rundt.

Skribentens barn får mere tid sammen med sine forældre og vil opleve færre omsorgssvigt (situationer hvor der ikke bliver ydet omsorg pga ingen voksne i nærheden). Dermed bliver han/hun sandsynligvis et lykkeligere menneske til gavn for sig selv og os andre.

Skribenten får mindre stress (hvis han reelt kan holde sig på det antal timer, han skal arbejde) til glæde for sig selv og andre. Derudover vil han sandsynligvis deponere en mindre del af sin identitet i sit arbejde, hvilket er et ubetinget gode.

Skribentens familie får færre penge til forbrug. Dette kan både være godt for familien, hvis de i stedet bruger mere tid sammen, og under alle omstændigheder er det livsnødvendigt for os alle sammen at forbruge mindre, så livet på jorden kan bestå.

Så man må konkludere, at for skribentens familie er det udelukkende positivt, hvis der ikke afsættes flere penge til landets børne-institutioner.

Til gengæld er det ikke så godt for de børn og familier, der ikke træffer samme valg som skribenten. Det er faktisk rigtig skidt. Men hvis det er slemt nok, så må folk vel reagere? Altså rigtig reagere - ikke bare deltage i demonstrationer og ellers fortsætte som om, intet er hændt.

Måske en oplysningskampagne om fordelene ved at gå ned i tid og/eller passe sine børn selv så lang tid som muligt kunne være en mulighed?

Viggo: jeg synes, du læser mere ind i mit indlæg, end det kan bære.

Nu taler skribenten jo kun om at gå ned i tid - ikke at sige sit job op for at blive hjemmegående. (Selv om det selvfølgelig ville være bedre - så langt har du gættet min holdning rigtigt.)

Og skal vi ikke en gang for alle gøre op med myten om, at børn kun kan "socialiseres" i institutioner? Alene ordet..

Og jeg skyder ikke pædagogerne, hverken dem, der arbejder nu, eller dem der gjorde før, men på strukturerne i samfundet.

Esben :
Lige netop omkring det:sidste du skriver: Det er stuktuerene og den tekniske udvikling som har medført at der nu ikke er børn hjemme til modspil i den sociale udvikling . Jeg må da også tilstå at jeg ikke mener trods alle mine år som pædagog at pædagoger er verdens ottende vidundere altid., når man lige ser bort fra mig :) Hele problematikken er svær at greje for på den ene side vil vi gerne have gode forhold og rimelige normeringer til vores børn-nu jeres, men at skulle betale mere i skat eller en større del af indkomsten for at få dem "socialiseret" eller bare udrustet til at klare samfundets krav er en helt anden historie. Det er vist her det kniber ikke?

Det interessante i dette indlæg er faktiskl, at det, der fremstår som en trussel, i virkeligheden er den rigtige løsning.