Kommentar

Der burde rejses en skamstøtte for Reagan for at minde højrefløjen om hans forbrydelser

Murens fald førte til et opgør med støtten til despotiske regimer på venstrefløjen. Højrefløjen mangler et opgør med deres sides forbrydelser under Den Kolde Krig. Måske er det derfor, de stadig sjakrer med vores grundlæggende rettigheder, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Søren Pinds ønske om at hædre Reagan med en statue er et godt eksempel på, at det blå Danmark mangler et selvopgør med de forbrydelser, som deres ’hold’ begik under Den Kolde Krig, og med Vestens støtte til regimer og bevægelser, der stod bag omfattende og uhyggelige forbrydelser mod menneskeheden i antikommunismens navn, skriver Pelle Dragsted. Her ses en statue af Ronald Reagan ved den amerikanske ambassade i Berlin.  

Søren Pinds ønske om at hædre Reagan med en statue er et godt eksempel på, at det blå Danmark mangler et selvopgør med de forbrydelser, som deres ’hold’ begik under Den Kolde Krig, og med Vestens støtte til regimer og bevægelser, der stod bag omfattende og uhyggelige forbrydelser mod menneskeheden i antikommunismens navn, skriver Pelle Dragsted. Her ses en statue af Ronald Reagan ved den amerikanske ambassade i Berlin.  

Gregor Fischer

Debat
28. november 2019

En statue af Ronald Reagan på et centralt torv i København. Det har i årevis været et stærkt ønske fra Søren Pind, der opfatter den tidligere amerikanske præsident som en historisk helteskikkelse. Venstremanden luftede senest ideen i anledning af årsdagen for Berlinmurens fald.

Ønsket om at hædre Reagan med en statue er et godt eksempel på, at det blå Danmark mangler et selvopgør med de forbrydelser, som deres ’hold’ begik under Den Kolde Krig, og med Vestens støtte til regimer og bevægelser, der stod bag omfattende og uhyggelige forbrydelser mod menneskeheden i antikommunismens navn.

Reagan stod som amerikansk præsident i spidsen for en blodig og brutal udenrigspolitisk dagsorden. I El Salvador støttede og trænede USA i Reagans regeringsperiode militæret og de berygtede dødspatruljer, der på blot få år tog livet af op mod 50.000 civile salvadoranere for at nedkæmpe et gryende socialt oprør. Det svarer til, at én ud af hundrede salvadoranere blev dræbt, og der er stort set ikke den familie i landet, som ikke har ofre for de CIA-støttede dræbergrupper.

I nabolandet Guatemala kuppede generalen José Efraín Ríos Montt sig i 1982 til magten med CIA’s støtte og udløste et voldsorgie rettet ikke mindst mod landets oprindelige befolkning. Flere hundrede landsbyer blev brændt ned og indbyggerne nedslagtet. Da kampagnen var på sit højeste, anslås det, at omkring 3.000 civile blev dræbt om måneden. Mens massakrerne foregik, var Reagan på statsbesøg i Guatemalas hovedstad og kaldte i den anledning den senere folkemordsdømte Montt for »en mand med stor personlig integritet og engagement«.

I Nicaragua, hvor sandinisterne havde væltet den USA-støttede diktator Somoza, finansierede Reagan en terrorkrig og minerede i strid med international lov de nicaraguanske havne. Og også i Argentina, Uruguay, Chile og Paraguay støttede Reagan brutale militærregimer, der dræbte tusinder af deres politiske modstandere.

Reagans støtte til forbryderiske regimer var ikke et særtilfælde for Vesten i Den Kolde Krigs polariserede årtier. I Indonesien støttede USA og Vesten Suhartos militærdiktatur, som begik det, der formentlig er historiens største politisk motiverede folkedrab, hvor mellem en halv og en hel million medlemmer og støtter af det indonesiske kommunistparti blev dræbt af regimet og dets paramilitære håndlangere.

Brutale militærregimer i Filippinerne, Thailand, Taiwan og Sydvietnam kunne også – uanset deres disrespekt for demokrati og menneskerettigheder – regne med de vestlige magters støtte, så længde de tilhørte den antikommunistiske blok. Samme tilgang gjaldt i Afrika, hvor USA og Vesten i årevis stod last og brast med det sydafrikanske apartheidregime og dets aggressive militæroperationer i nabolande som Namibia og Angola.

Målet helligede midlet

Den danske højrefløj var enten tavs over for disse forbrydelser støttet af Danmarks NATO-allierede eller støttede åbent de antikommunistiske regimer, som vi så med for eksempel Erhard Jakobsens støtte til apartheidregimet og højrefløjens langvarige støtte til USA’s krig i Indokina. Flere folkevalgte politikere fra Ole Bjørn Kraft til Pia Kjærsgaard deltog sågar i den berygtede World Anticommunist League, som samlede nogle af verdens værste krigsforbrydere og despoter.

Præcis som venstrefløjen lukkede man i det store og hele øjnene for forbrydelser – så længe de blev begået af den side, man var allieret med. Målet helligede midlet.

For venstrefløjen ledte Murens fald til et nødvendigt og fundamentalt selvopgør med den katastrofale opbakning til Sovjetunionen, Maos Kina og de andre despotiske regimer, som dele af venstrefløjen havde besunget under Den Kolde Krig.

Men et lignende selvopgør på den sejrende side i Den Kolde Krig er udeblevet. Her er der ingen anger eller selvrefleksion over den manglende afstandtagen til de uhyrlige forbrydelser, som blev begået i antikommunismens navn.

Måske er denne forskel én af årsagerne til, at det i disse år er venstrefløjen, der igen og igen må stå forrest, når demokratiske principper står for skud – både ude og hjemme. Mens højrefløjen fortsat ofte er parat til at sjakre med grundlæggende demokratiske rettigheder, hvis det tjener geopolitiske eller økonomiske interesser.

Hvis der skal bygges et mindesmærke for Reagan, bør det være en skamstøtte for hans støtte til drabene på titusindvis af fagforeningsmedlemmer, advokater, præster og menneskerettighedsforkæmpere. Sådan et mindesmærke kunne måske være en påmindelse til højrefløjen om aldrig igen at lukke øjnene for vennernes forbrydelser.

Serie

Pelles position

Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Du har desværre helt ret, Pelle Dragsted - tak fordi du tør sige sandheden om Reagan og Co.´s forbrydelser, der skriger til himmelen.
Jeg vil bare tilføje noget så usselt som mammon, nemlig finanskrisens årsager: Reagan tog det første store skridt i dereguleringen af finanssektoren: 1929-krakket havde - indtil Reagan sagde "Let The Bull Loose" - lært sektoren/politikerne at lovgive/regulere så der var vandtætte skotter/skodder mellem ind- og udlån.
Da der efter Murens fald med Gorbatjov´s udstrakte hånd (imod Vesten) virkelig var mulighed for (ægte) fred, festede Reagan og højrefløjen istedet i selvfed sejrsrus over kapitalismen sejr (der nu for øvrigt er dødsmærket)
I dokumentarfilmen "Reagans hemmelige krig" beskrives nogle af Ronald Reagans svinestreger -udover de nævnte i hr. Dragsteds indlæg - også ubådskrigen i den svenske skærgård/mordet på Oluf Palme, som jo var en torn i øjet på Reagan og Co., der så ham som altfor russervenlig, hvilket han ikke var - han prøvede "blot" en fredelig vej mellem øst og vest. (man kan selvfølgelig bare afvise filmen som konspirationsteori - vi ser og hører jo kun det vi vil - ikke ?)
Når skamstøtten kommer vil jeg med glæde spytte på den.

Brian Nocis Jensen, Diego Krogstrup, Kristian Spangsbo, Lars Løfgren, kjeld jensen, Jan Nielsen, Anders Graae, Egon Stich, Jan Brunchmann, Estermarie Mandelquist, Karen Grue, Torben Bruhn Andersen, Torben Vous, Susanne Kaspersen, Søs Jensen, Mads Kjærgård, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Aaen, Mogens Holme, gert rasmussen, Halfdan Illum, Mads Berg, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Torben K L Jensen, Charlotte Bæk, Ole Henriksen, Hans Larsen, nils valla og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

David Trads har et tåbeligt modindlæg i Altinget. - I øvrigt mht Nicaragua: den danske presse dækkede i Reagans overgreb i det land særligt flittigt. Berlingske og Jyllandsposten formodentlig slet ikke. Så da jeg fortalte en af mine spanskkolleger om, at Nicaraguas eneste stillehavshavn var blevet mineret af amerikanerne erklærede hun måbende og noget mistroisk, at det havde hun da aldrig hørt om.

Morten Lind, Olaf Tehrani, Diego Krogstrup, Anders Graae, Estermarie Mandelquist, Susanne Kaspersen, Mads Kjærgård, Karsten Aaen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

"ikke" i stedet for "i"

Til det konservative conference of the Conservative Political Action Conference sagde Reagan om Nicaragua og dødspatruljerne, som han kaldte ''our brothers'' og ''freedom fighters.''

''And we owe them our help,''.... ''You know the truth about them, you know who they're fighting and why. They are the moral equal of our Founding Fathers and the brave men and women of the French Resistance.

Og når man ved ved hvor bløde om hjertet amerikanere og vores egne Uffe-ellermænd bliver når de mindes The Founding Fathers, så anså Reagan altså dødspatruljerne i Nicaragua som gudelige.....

Morten Lind, Diego Krogstrup, kjeld jensen, Hanne Utoft, Anders Graae, Estermarie Mandelquist, Susanne Kaspersen, Mads Kjærgård, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Aaen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Hvor mange skamstøtter orker man at vade rundt i?

Roosevelt lavede en lokumsaftale med Stalin om at bombe Dresden for at lægge pres på tyskerne.
Meget behændigt sørgede de allierede for ikke at ramme militære og infrastruktur mål som kunne forhindre russernes fremmarch. I stedet plantede de hele læsset i den gamle bydel så omtrent 25000 mennesker futtede af. Sådan fik man hævn uden at hjælpe russerne. 1945 style.
Så blev det slemmere. De præsidenter der kom efter Roosevelt var rigtige banditter. Roosevelt var god nok.

Morten Lind, Per Torbensen, Tommy Clausen, Hanne Utoft, Liselotte Paulsen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar

Jeg husker da USA minerede en havn i Nicaragua og fik en FN-resolution imod sig. Vist nok den eneste gang det er sket for USA. Det blev meget sporadisk omtalt i en radioavis. Jeg tænkte, at næste dag kan jeg læse om det i Jyllandsposten i stedet. Men næste dag var der ingenting i Jyllandsposten. Sådan undgår man kritisk nyhedsdækning, ganske enkelt ved at ignorere det.

Minna Rasmussen, Hans Larsen, Morten Lind, Jakob Silberbrandt, Diego Krogstrup, Kristian Spangsbo, kjeld jensen, Jan Damskier, Tommy Clausen, Hanne Utoft, Anders Graae, Jan Brunchmann, Karen Grue, Susanne Kaspersen, Ete Forchhammer , Mads Kjærgård, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Aaen og gert rasmussen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Deregulering, Thoms C, var netop også en vigtig " svinestreg", udført af Reagan. Derved slap han " banditterne i habitter" løs på samfundet, anført af Wall Street. Skaderne derfra ses stadig tydeligt. Skam til Reagan og hans fladpandede støtter!

Kristian Spangsbo, kjeld jensen, Tommy Clausen, Karen Grue, Torben Vous, Susanne Kaspersen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar

Tak for at fastholde, at højrefløjen mangler at tage et opgør med alle disse svinstreger og kedelige sympatier.

Karsten Nielsen

Enig med Dragsted om den manglende erkendelse af forbrydelser og støtte dertil begået af højre side af det politiske spektrum. Men jeg synes ikke, at det er nødvendigt at sammenholde den med despoti på venstrefløjen. Den kan udmærket stå alene. Og indlægget smager derfor lidt af populisme (når bare jeg følger den almindelige, fordømmende opfattelse af fx Sovjetunionen – så virker mine argumenter bedre). Det kunne derimod være på tide at tegne et mere nøgternt billede af Sovjetunionen. Således kan der stilles spørgsmål ved, om Sovjet - og dermed også præsident Gorbatjov - var ”despotisk” i slutningen af 1980.erne. Desværre kom glasnost og perestrojka for sent – men det kunne have været interessant, hvordan unionens fastholdelse af fælles ejendomsret til de vigtigste produktionsmidler kunne have udviklet sig. Måske kunne det have været et spændende korrektiv til dét kaos og dén eksistenstrussel, som vi oplever under den nuværende kapitalisme.

David Trads' modindlæg i Altinget virkelig ringe - enøjet og forbavsende uoplyst.
Måske har han taget skade af den megen omgang med Mads Fuglede.
Læs selv!
https://www.altinget.dk/artikel/jo-pelle-dragsted-reagan-var-faktisk-en-...

Wikipidia: "Pelle Dragsted har siden sin ungdom været politisk aktiv, først i Danmarks Kommunistiske Ungdom, siden blandt andet i Antifascistisk Aktion.." og "På grund af kriminel aktivisme er Dragsted flere gange blevet dømt for at bryde loven, blandt andet i 1998 for hærværk mod Sandholmlejren".

Hvori består egentlig Dragsteds positive bidrag til samfundet og samfundsøkonomien?

Han siger selv, at han er blevet klogere med alderen. Well, der var også noget at indhente....